Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Polen

Seneste opdatering : 08-05-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Polen

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Frister, der benyttes i forbindelse med procesreglerne for civilretlige sager, f.eks. procesfrister, forældelsesfrister, lovbefalede frister osv. 1.
2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971. 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for frister i de forskellige civilretlige sager? Henvisninger til gældende lovgivning. 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, fra hvilket tidspunkt gælder denne frist ("dies a quo") da  (retsaktens dato, datoen for afgørelsen eller datoen for dens forkyndelse)? 4.
a) Kan det tidspunkt, fra hvilket fristen løber, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne forkyndes (personligt, ved retsfoged eller pr. post)? a)
5. Hvornår regnes en frist fra? 5.
a) Hvis en frist er udtrykt i dage, omfatter den så datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, hvorfra fristen begynder at løbe? a)
b) Hvis fristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? b)
c) Hvornår udløber en frist, der er udtrykt i måneder eller år? c)
6. Forlænges en frist, der udløber på en lørdag, en søndag, en offentlig fridag eller en anden fridag til den første efterfølgende arbejdsdag? Finder en sådan forlængelse anvendelse, også når den pågældende frist løber fra tidspunktet for en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens hovedterritorium - dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedterritoriet eller består af geografisk adskilte områder - forlænges fristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af de områder, der er geografisk adskilt fra hovedterritoriet, forlænges fristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse civilretlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre grunde forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument, der er adresseret til en retspart, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af fristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere frist? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at en frist er udløbet? 13.

 

1. Frister, der benyttes i forbindelse med procesreglerne for civilretlige sager, f.eks. procesfrister, forældelsesfrister, lovbefalede frister osv.

I polsk civilret anvendes følgende frister:

  1. frister, der gælder for parters retshandlinger:
    1. lovbefalede frister
    2. retsfrister
    3. aftalte frister
  2. frister, der gælder for rettens procedure:
    1. frister i forbindelse med sagsforberedelsen

De obligatoriske/ultimative frister omfatter: lovbefalede frister og retsfrister.

1a) Lovbefalede frister

Loven indeholder regler om frister, hvis overskridelse medfører retstab, dvs. at bestemte proceshandlinger bliver ugyldige, hvis fristerne for at udføre dem overskrides. Disse frister kan ikke forlænges eller forkortes af retten. De lovbefalede frister løber fra de i loven fastsatte begyndelsestidspunkter.

Blandt de lovbefalede frister bør især nævnes:

  • ad quem-frister (slutfrister) - den pågældende handling skal være udført inden fristens udløb
  • post quem-frister - den pågældende handling kan gennemføres efter fristens udløb.

Blandt de lovbefalede frister findes frister for anvendelse af retsmidler, f.eks. frister for indgivelse af appel.

1b) Retsfrister

Disse frister betegnes også som frister, hvis overskridelse medfører retstab, men de fastsættes af retten eller af dommeren. Retsfrister kan forlænges eller forkortes, men kun af væsentlige grunde og efter ansøgning indgivet før fristens udløb - også uden høring af modparten.

TopTop

Disse frister løber fra tidspunktet for meddelelsen herom i domme og kendelser og fra tidspunktet for forkyndelsen, hvis der i henhold til retsplejeloven skal foretages direkte forkyndelse.

Til retsfristerne hører også frister for afhjælpning af manglende rets- eller handleevne og frister for supplering af appel.

Retten er forpligtet til uden videre at kontrollere overholdelsen af de lovbefalede frister og retsfristerne.

1c) Aftalte frister

Disse fastsættes af sagens parter i forbindelse med aftaler om genoptagelse af sager suspenderet efter gensidig overenskomst.

2. Frister i forbindelse med sagsforberedelsen

Det drejer sig her om tidsfrister for rettens virksomhed, som i forbindelse med civilretlige sager skal sikre et effektivt samarbejde mellem retsinstanserne. Hvis retten overskrider disse frister, berettiger dette ikke parterne til at anfægte dens dispositioner.

I den polske civile retsplejelov ("kodeks postępowania cywilny" - KPC) afhænger de lovbefalede frister for anvendelse af retsmidler af retsafgørelsens type (dom, kendelse om sagens omstændigheder i ikke processuelle sager, udeblivelsesdom, betalingsordre i sager om økonomiske fordringer, betalingsstævning og anordning).  De lovbefalede frister omfatter især:

  • domme og kendelser om sagens omstændigheder i ikke processuelle sager (artikel 328 KPC og artikel 369 KPC):

Dommens præmisser affattes på anmodning fra en af sagens parter og bekendtgøres seneste en uge efter udløbet af fristen for dommens afsigelse, eller - hvis den pågældende part ikke er repræsenteret ved advokat, juridisk rådgiver eller patentagent, og på grund af frihedsberøvelse var fraværende ved dommens afsigelse - en uge efter datoen for forkyndelsen af dommen.

TopTop

Der rettes appel til den ret, der har afsagt den dom, der appelleres, inden for en frist på to uger fra forkyndelsen af dommen og dens præmisser for appellanten. Hvis den pågældende part ikke har udbedt sig dommens præmisser, kan han indgive sin appel senest 21 dage efter datoen for afsigelsen af dommen.

  • bestemmelserne i artikel 394, stk. 2, KPC:

Kærefristen er en uge at regne fra forkyndelsen af afgørelsen, og hvis den pågældende part ikke inden for den foreskrevne frist har anmodet om forkyndelse af den af retten afsagte kendelse, fra tidspunktet for afsigelsen.

  • udeblivelsesdom - over sagsøgte (artikel 344 KPC):

En sagsøgt, over hvem der er afsagt udeblivelsesdom, kan gøre indsigelse mod denne inden for en frist på en uge fra dens forkyndelse for sagsøgte.

  • udeblivelsesdom er - med hensyn til sagsøger - reguleret ved artikel 342 KPC:

En udeblivelsesdom skal begrundes af retten, hvis sagen helt eller delvis er afvist, og sagsøger har anmodet om en sådan begrundelse senest en uge efter, at dommen er forkyndt - eller hvis en sagsøger, der ikke har anmodet herom, har indgivet appel inden for den foreskrevne frist.

  • betalingsordre i sager om økonomiske fordringer (artikel 502 KPC):

I betalingsordren anmodes skyldneren om at betale den fulde fordring inklusive omkostninger inden for en frist på to uger fra forkyndelsen af ordren eller inden for samme frist gøre insigelse imod denne ved retten.

TopTop

  • betalingsstævning (artikel 491 KPC):

Når retten udsteder en betalingsordre, afsiger den kendelse om, at anklagede inden for en frist på to uger efter datoen for forkyndelsen skal betale den fulde fordring, herunder omkostningerne, eller inden for samme frist gøre indsigelse mod denne ved retten.

2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I henhold til loven om offentlige fridage af 18. januar 1951 er følgende dage ved lov fastsat som offentlige fridage:

  • alle søndage (i retspraksis betragtes lørdag ikke som en ved lov fastsat offentlig fridag),
  • 1. januar - nytårsdag,
  • første påskedag,
  • anden påskedag,
  • 1. maj - nationaldag,
  • 3. maj - national fridag ("3. maj-dag"),
  • første pinsedag,
  • kristi legemsfest,
  • 15. august - Jomfru Marias himmelfart,
  • 1. november - allehelgensdag,
  • 11. november - national uafhængighedsdag,
  • 25. december - første juledag,
  • 26. december - anden juledag,

De forskydelige helligdage falder på følgende datoer:

2006

2007

2008

2009

2010

første påskedag

16.4

8.4

23.3

12.4

3.4

anden påskedag 

17.4

9.4

24.3

13.4

4.4

første pinsedag 

4.6

27.5

11.5

31.5

23.5

kristi legemsfest

15.6

7.6

22.5

11.6

3.6

3. Hvilke generelle regler gælder der for frister i de forskellige civilretlige sager? Henvisninger til gældende lovgivning.

Slutfrister (dies as quem) - nærmere bestemt udløbet af en tidsfrist. Fristen behøver ikke være fastsat til en dato, men den skal være knyttet til en begivenhed, som af aftalepartnerne forudses at indtræffe i en bestemt situation.

Procesfristerne fastsættes ved reference til tidsenheder som dage, uger, måneder og år.

I henhold til artikel 165 KPC gælder bestemmelserne om frister i civilloven ("Kodeks Civilny" - KC), når der fastsættes tidsfrister i civilretlige sager, eller hvis der ved lov, retsafgørelse, afgørelse fra en anden statslig myndighed eller retshandling fastsættes en frist, uden at det specificeres, hvordan den beregnes (artikel 110 KC). Indgivelse af et processkrift ved et offentligt drevet postkontor i Polen svarer til indgivelse af processkriftet ved en ret. Det samme gælder for processkrifter indgivet af en soldat til en militær kommando, af en fange til fængselsvæsenet eller af et besætningsmedlem på et polsk søfartøj til skibets kaptajn.

TopTop

  • Artikel 111 KC: En frist, der er udtrykt i dage, udløber ved slutningen af fristens sidste dag.
  • Artikel 112 KC: En frist, der er udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved slutningen af den dag, der ved navn eller dato svarer til fristens første dag, og - hvis der ikke er en sådan dag i den sidste måned - til den sidste dag i denne måned.
  • Artikel 113 KC: Hvis en frist er fastsat med henvisning til begyndelsen, midten eller slutningen af en måned, forstås dette som henholdsvis den første, den femtende eller den sidste dag i måneden. En frist på en halv måned svarer til femten dage.
  • Artikel 114 KC: Hvis en frist er udtrykt i måneder eller år, og der ikke er behov for forlængelse af fristen, udgør en måned tredive dage og et år trehundredeogfemogtres dage.
  • Artikel 115 KC: Hvis slutningen af fristen for gennemførelse af en handling falder på en dag, der ved lov er fastsat som offentlig fridag, udløber fristen den følgende dag.

4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, fra hvilket tidspunkt gælder denne frist ("dies a quo") da  (retsaktens dato, datoen for afgørelsen eller datoen for dens forkyndelse)?

Artikel 111 KC: Hvis begyndelsen af en frist, der er udtrykt i dage, er en bestemt begivenhed, tages den dag, hvor selve begivenheden indtræffer, ikke i betragtning.

a) Kan det tidspunkt, fra hvilket fristen løber, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne forkyndes (personligt, ved retsfoged eller pr. post)?

Retten kan ved forkyndelsen benytte sig af forskellige metoder: pr. post, ved retsfoged eller retsbetjent og ved hjælp af rettens egen forkyndelsestjeneste. Dokumenter kan også forkyndes ved personlig aflevering til adressaten på rettens kontor. Som regel forkyndes dokumenter dog pr. post (artikel 131 KPC). Alle disse metoder er - forudsat at de er korrekt udført - lige gyldige, og ingen af dem har indvirkning på fristerne.

TopTop

En frist er overholdt, hvis det processkrift, den er fastsat for, er modtaget af retten inden for denne frist, dvs. forelagt i rettens protokolværelse (datostemplet er afgørende) eller er indgivet ved et offentligt drevet postkontor i Polen.

Ifølge retspraksis opfattes datoen for indgivelse af et processkrift pr. telefon som datoen for dets afsendelse pr. telegram, og hvis processkriftet sendes med fax, er det datoen for kvitteringen for modtagelse i retten. Ligeledes er datoen for betaling af retsgebyret ved bankoverførsel fra en udenlandsk bank den dato, hvor betalingen modtages i den polske bank, der fungerer som forbindelse for den udenlandske bank. Overholdelsen af fristen for en handling afhænger ikke af, hvornår et dokument er afsendt fra udlandet, men hvornår det er overført til et polsk postkontor.

5. Hvornår regnes en frist fra?

a) Hvis en frist er udtrykt i dage, omfatter den så datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, hvorfra fristen begynder at løbe?

Hvis begyndelsen af en frist, der er udtrykt i dage, er en bestemt begivenhed, tages den dag, hvor selve begivenheden indtræffer, ifølge artikel 111 KC ikke i betragtning.

Er fristens begyndelse på nogen måde påvirket af modtagerens bekræftelse for modtagelse eller dennes viden om foranstaltningen? I bekræftende fald hvordan?

Modtageren bekræfter ved sin underskrift, at dokumentet er forkyndt den pågældende dato. Hvis modtageren ikke kan eller vil kvittere, noterer den person, der forkynder dokumentet, selv datoen for leveringen og angiver grunden til den manglende underskrift. Den person, der forkynder dokumentet, angiver forkyndelsesmetoden på kvitteringen og datoen for forkyndelsen på det leverede dokument sammen med sin underskrift.

TopTop

Det antages, at modtagerens underskrift er bekræftelse ikke blot for modtagelsen af dokumentet, men også af datoen for modtagelsen. Manglende bekræftelse af datoen for forkyndelse gør ikke forkyndelsen ugyldig. Som dato for forkyndelsen bør det udbringende postkontors datostempel anvendes. Manglende underskrift fra modtagerens side kræver, at den person, der leverer dokumentet, specificerer grunden hertil, dvs. manglende rets- eller handleevne eller nægtelse af underskrift (udover de i artikel 139 nævnte grunde kan der være tale om manglende evne til at skrive, handicap eller sygdom) og datoen for forkyndelsen. Datoen for en sådan forkyndelse er under de i stk. 1 og delvis i artikel 139, stk. 2, beskrevne omstændigheder uden retsvirkning. Under sådanne omstændigheder gør den manglende dato dog ikke forkyndelsen ugyldig, idet poststemplets dato er bestemmende for forkyndelsesdatoen.

Retsvirkningerne af forkyndelsen indtræder i det øjeblik, dokumentet er modtaget, eller forkyndelsen er gennemført forskriftmæssigt og på en måde, således at adressaten kunne læse dokumentet. Det har ikke betydning for procesforløbet, om adressaten har læst dokumentet.

b) Hvis fristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Hvis en person f.eks. er blevet forkyndt et dokument mandag den 4. april 2005 og er forpligtet at svare inden fjorten dage fra datoen for forkyndelsen, betyder dette så, at han/hun skal svare før:

i) mandag den 18. april 2005 (kalenderdage)?  eller

ii) fredag den 22. april 2005 (hverdage)?

TopTop

Frister, der er udtrykt i dage, opgøres i kalenderdage; hvis udløbet af en frist for en handling falder på en ved lov fastsat offentlig fridag, udløber fristen dog først den følgende dag.

I ovennævnte eksempel bør svaret gives inden mandag den 18. april. Hvis mandag den 18. april havde været en ved lov fastsat offentlig fridag, ville fristen udløbe den 19. april.

c) Hvornår udløber en frist, der er udtrykt i måneder eller år?

Se punkt 3: artikel 112-115 KC.

Er der nogen begyndelsestidspunkter for frister, der finder anvendelse undtagelsesvist eller specifikt i visse typer civilretlige sager?

Frister, der er fastsat ved lov, begynder således som fastsat i de særlige bestemmelser, der er gældende for disse frister. Således kan der anvendes løsninger i lighed med retsfristerne, f.eks. med hensyn til begyndelsen af fristen for indgivelse af klage, eller helt andre løsninger baseret på andre præmisser, f.eks. i forbindelse med fristen for genoptagelse af sagen.

I artikel 169, stk. 4, KPC er der fastsat den undtagelse, at det i forbindelse med en overskredet frist kun i undtagelsestilfælde er tilladt at fastsætte en ny frist.

6. Forlænges en frist, der udløber på en lørdag, en søndag, en offentlig fridag eller en anden fridag til den første efterfølgende arbejdsdag? Finder en sådan forlængelse anvendelse, også når den pågældende frist løber fra tidspunktet for en fremtidig begivenhed?

Se punkt 3: artikel 115 KC.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens hovedterritorium - dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedterritoriet eller består af geografisk adskilte områder - forlænges fristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

Ikke relevant.

TopTop

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af de områder, der er geografisk adskilt fra hovedterritoriet, forlænges fristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

Ikke relevant.

9. Findes der særlige ankefrister for visse civilretlige sager?

Der skelnes ikke mellem ankefrister for forskellige domme (eller afgørelser i ikke processuelle sager artikel 518 KPC). Med hensyn til ankefrister og andre appelprocedurer, se punkt 1.

I sager, der behandles ved summarisk rettergang, eller i ikke processuelle sager løber fristen for appel for den part, der har givet afkald på forkyndelse af dommens præmisser, fra den dag, hvor dommen afsiges. Desuden kan en part, der er til stede ved det retsmøde, hvor dommen i en summarisk sag afsiges, efter afsigelsen i en udtalelse til protokollen give afkald på retten til appel. Hvis alle parter, der er berettigede til appel, giver afkald herpå, er dommen retsgyldig (artikel 5058 KPC og artikel 517 KPC).

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre grunde forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Retsformanden kan kun forlænge eller forkorte en procesfrist af væsentlige grunde, hvis der er indgivet ansøgning herom, inden fristen herfor udløber - også uden at høre modparten. Denne ret har dommeren imidlertid ikke med hensyn til de lovbefalede frister (artikel 166 KPC).

TopTop

11. Hvis et dokument, der er adresseret til en retspart, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af fristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere frist?

Ikke relevant.

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides?

I henhold til artikel 167 KPC er en retshandling, der er udført af en retspart efter udløbet af fristen for denne handling, ugyldig. Dette princip gælder både for lovbefalede frister og procesfrister. Foruden ugyldighed, som er en automatisk følge af overskridelsen af frister, kan overskridelsen af visse frister også have andre konsekvenser.

13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at en frist er udløbet?

Hvis en frist udløber, kan den pågældende part anmode om fastsættelse af ny frist eller indgive klage med påstand om genoptagelse af sagen.

Fastsættelse af ny frist (artikel 167 KPC – 172 KPC): 

I henhold til artikel 167 KPC fastsætter retten en ny frist på anmodning fra parter, der uden egen skyld har undladt at gennemføre en proceshandling. Fastsættelse af ny frist er imidlertid ikke tilladt, hvis misligholdelsen ikke har negative følger for den pågældende part. Der indgives begæring om fastsættelse af ny frist ved den ret, hvor proceshandlingen skulle have været gennemført, senest en uge efter det tidspunkt, hvor grunden til misligholdelsen ikke længere forelå. I denne begæring skal omstændighederne til støtte for begæringen anføres. Når begæringen indgives, skal retsparten gennemføre den pågældende proceshandling. Hvis der er gået et år efter overskridelsen af fristen, er det kun i undtagelsestilfælde muligt at indsætte en ny frist (artikel 168-169 KPC). Det er ikke tilladt at fastsætte en ny frist for indgivelse af appel mod en dom om annullering af ægteskab, om skilsmisse eller om, hvorvidt et ægteskab består eller ikke består, hvis en af parterne er blevet gift igen, efter at dommen er blevet retsgyldig (artikel 170 KPC). En begæring om fastsættelse af en ny frist har ikke opsættende virkning for sagens forløb eller for dommens afsigelse. Retten kan dog afhængigt af omstændighederne udsætte sagen eller domsafsigelsen. Hvis begæringen imødekommes, kan retten umiddelbart prøve sagen (artikel 172 KPC).

Genoptagelse af sagen:

I de tilfælde, der omhandlet af artikel 399 – 4161 KPC, er det muligt at begære om genoptagelse af en sag, der er afsluttet ved retsgyldig dom. Begæring om genoptagelse af en sag skal indgives inden for en frist på 3 måneder; denne frist løber fra den dato, hvor den pågældende part blev klar over, at der forelå grund til genoptagelse, og - hvis grunden til genoptagelsen er fratagelse af rets- eller handleevne eller manglende advokatbistand - fra den dato, hvor parten, dennes organisation eller advokat blev bekendt med dommen.

Når der er gået fem år efter, at dommen er blevet retsgyldig, kan der ikke længere søges om genoptagelse af sagen, medmindre den pågældende part var frataget sin rets- eller handleevne eller ikke var forskriftsmæssigt repræsenteret ved advokat.

Det er ikke muligt at indgive klage med påstand om genoptagelse af sagen i forbindelse med dom om annullering af ægteskab, om skilsmisse eller om, hvorvidt et ægteskab består eller ikke består, hvis en af parterne er blevet gift igen, efter at dommen er blevet retsgyldig.

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Polen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-05-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige