Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Nederlandene

Seneste opdatering : 08-06-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Nederlandene

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke frister benyttes? 1.
2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971. 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Fra hvilket tidspunkt løber en frist for en formel handling? 4.
4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)? 4.a)
5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra? 5.
5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, forkyndelse eller begivenhed? 5.a)
5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? 5.b)
5.c) Hvis en sådan frist er udtryk i måneder eller år? 5.c)
5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister? 5.d)
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol i det nederlandske retsområde, forlænges fristerne da for personer, der bor i De Nederlandske Antiller, Aruba eller uden for Nederlandene? 7.
8. Hvis sagen i modsætning til 7. ovf. anlægges ved De Nederlandske Antillers og Arubas Hof van Justitie, forlænges fristerne så for personer, der ikke har adresse der, eller for personer, der har bopæl i udlandet? 8.
9. Gælder der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en retspart, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Hvilke frister benyttes?

Den borgerlige retspleje opererer i store træk med følgende former for frister:

  1. Minimumsfrister for stævning af modparten og indkaldelse af eventuelle tredjemænd og vidner i sagen. Den almindelige frist er mindst 1 uge. Også for indkaldelse af parter i "begæringsprocedurer" (verzoekschriftprocedures) gælder der en frist på mindst 1 uge, medmindre retten fastsætter andet. (Herved forstås en enklere og billigere procedure, der kan anvendes i visse ved lov nærmere fastsatte tilfælde).
  2. Maksimumsfrister for brug af retsmidler. For retsmidlet genoptagelse ("verzet") gælder den almindelige frist på 4 uger. For appel til en højere instans ("hoger beroep" og "cassatie") gælder i almindelighed en frist på 3 måneder. For ophævelse gælder ligeledes en frist på 3 måneder.
  3. Frister for parternes iværksættelse af proceshandlinger og for rettens beslutninger. Disse varierer i almindelighed fra 2 til 6 uger. Til iværksættelse af proceshandlinger kan retten på ganske bestemte betingelser give udsættelse.
  4. Forældelsesfrister for retslige skridt til inddrivelse af fordringer og for udøvelse af beføjelse til eksekution. Den almindelige forældelsesfrist er 20 år. I meget få tilfælde gælder der dog en kortere forældelsesfrist på 5 år. Tvangsbøder forældes allerede 6 måneder, efter at de er pålagt. En forældelsesfrist kan afbrydes, hvorved en ny forældelsesfrist begynder at løbe. Således kan beføjelse til eksekution f.eks. afbrydes ved forkyndelse af dommen eller en gennemførelseshandling.

2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ud over lørdage og søndage anfører den almindelige forældelseslov følgende dage som officielle fridage:

Nytårsdagden 1. januar
Langfredagfredag før påske
Anden påskedagmandag efter påskesøndag
Kristi himmelfartsdagtorsdag 40 dage efter påske
Anden pinsedagmandag efter pinsesøndag
Første og anden juledagden 25. og 26. december
Dronningedagen (festligholdelse af dronningens (eller kongens) fødselsdag)den 30. april
Befrielsesdagenden 5. maj

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

Fristerne i punkt 1a. er nævnt i retsplejeloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering). Se artikel 114-119 og 276 (indkaldelse af parter og tredjeparter) og artikel 170 og 284 (indkaldelse af vidner).

Fristerne i punkt 1b. findes ligeledes dér. Se artikel 143 (genoptagelse), artikel 339 og 358 (anke), artikel 402 og 426 (anke til højesteret) og artikel 383 og 391 (ophævelse).

Fristerne i punkt 1c. findes delvis spredt i retsplejeloven, men de er specificeret i retternes retslistereglementer. Således opererer det nationale reglement for retternes retsliste for civilsager med frister på 6 uger for parternes iværksættelse af proceshandlinger og for domsafsigelse, mens de såkaldte kantondomstole i henhold til reglementet for kantonsektorernes civile retsregister i princippet arbejder med frister på 4 uger.

Forældelsesfristerne (1d.) er reguleret i civillovbogen (BW) (artikel 3:306-325).

For lovlige frister gælder endvidere reglerne i den almindelige lov om frister.

4. Fra hvilket tidspunkt løber en frist for en formel handling?

Indkaldelse

TopTop

Ikke relevant

Retsmidler

Fristen for retsmidlet genoptagelse (kun mulig i forbindelse med udeblivelsesdomme) har tre forskellige begyndelsestidspunkter:

  1. Personlig forkyndelse for den dømte
  2. Ved en anden form for forkyndelse: den dømte tilkendegiver ved en handling sit kendskab til dommen eller til den påbegyndte fuldbyrdelse
  3. Uden for disse tilfælde: endelig fuldbyrdelse af dommen.

Fristerne for anke af domme (hoger beroep og cassatie van vonnissen) beregnes fra den dag, dommen afsiges.

Fristen for kære af kendelser (hoger beroep en cassatie van beschikkingen) beregnes for appellanten og de i sagen involverede parter fra den dag kendelsen afsiges, men for andre interesserede parter efter forkyndelsen, eller efter at de er blevet gjort bekendt med kendelsen på anden måde.

Fristen for ophævelse af domme og kendelser begynder at løbe fra det øjeblik, hvor grunden til ophævelsen er opstået, og klageren er blevet bekendt dermed, men under ingen omstændigheder før der foreligger en retskraftig afgørelse, dvs. at den ikke længere kan omgøres ved genoptagelse eller anke.

Fristen begynder at løbe på den første dag, efter at afgørelsen er truffet.

Proceshandlinger

De faste frister for proceshandlinger løber i almindelighed i hele uger fra den foregående retslistedato. Efter et forberedende retsmøde om onsdagen opføres sagen på retslisten f.eks. om onsdagen 4 uger senere.

Når sagen ikke findes på retslisten, f.eks. på grund af bevisførelse, fastsætter retten derefter, hvilken dag sagen igen opføres på retslisten.

TopTop

Forældelse

Forældelsesfristerne for retlige fordringer afhænger af fordringens art. Således forældes et krav om opfyldelse af en forpligtelse i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser fem år fra dagen efter den dag, hvor kravet er blevet eksigibelt. Et andet eksempel: et krav om ophævelse af en uretmæssig tilstand forældes 5 år fra dagen efter den dag, hvor den umiddelbare ophævelse af denne tilstand kan kræves.

Beføjelse til eksekution forældes i princippet 20 år fra dagen efter den dag, hvor den afgørende begivenhed fandt sted.

Fælles for alle fordringer er, at fristen begynder at løbe fra den første dag, hvor den afgørende begivenhed fandt sted.

4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Dog har den måde, hvorpå man bliver bekendt med domsafsigelsen, i nogle tilfælde indflydelse på begyndelsestidspunktet for brug af et retsmiddel. Se punkt 4. ovf.

5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra?

5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, forkyndelse eller begivenhed?

Nej. Fristen begynder at løbe den følgende dag.

5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Hvis en person f.eks. modtager et dokument mandag den 4. april med krav om at reagere inden for 14 dage efter udleveringen, betyder det så, at personen skal svare før

TopTop

mandag den 18. april (kalenderdage) eller

før fredag den 22. april (arbejdsdage)?

Den nederlandske lovgivning opererer med kalenderdage, medmindre andet er angivet. Den almindelige lovgivning om frister fastsætter dog, at en frist, der falder på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, forlænges til den næstfølgende dag, der ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag. I ovennævnte eksempel skulle der normalt svares før mandag den 18. april, men fristen forlænges i dette tilfælde til og med mandag den 18. april.

Desuden forlænges en lovbestemt frist på mindst 3 dage om nødvendigt så længe, at der i denne mindst forekommer to dage, som ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag.

5.c) Hvis en sådan frist er udtryk i måneder eller år?

Det samme gælder også her: kalendermåneder og kalenderår. Anke af en dom, der er afsagt den 26. februar, skal være iværksat senest den 26. maj, medmindre dette er en lørdag, søndag eller en officiel fridag, i hvilket tilfælde fristen forlænges (se punkt 5b. ovf.). Anke af en dom, der er afsagt den 31. marts, skal være iværksat senest den 30. juni, medmindre dette er en lørdag, søndag eller en officiel fridag, i hvilket tilfælde fristen forlænges.

5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister?

Indkaldelse

Ikke relevant

Retsmidler

I stævningsprocedurer iværksættes retsmidlerne ved forkyndelse af en stævning. Fogeden kan ikke uden tilladelse fra den ret, i hvis jurisdiktion stævningen skal forkyndes, bringe stævningen ud til forkyndelse senere end kl. 20.00. Fristens sidste dag slutter således i realiteten kl. 20.00.

TopTop

NB: I disse procedurer skal der endvidere tages hensyn til, at man ved beregningen af stævningsfristen hverken medregner dagen for stævningen eller den dag, til hvilken der sker indkaldelse (den første retsmødedato). Minimumsfristen for indkaldelse skal derfor fastlægges mellem disse to datoer.

I "begæringsprocedurer" (verzoekschriftprocedures) iværksættes retsmidler ved indsendelse af en begæring til dommerkontoret. Dette kan gøres pr. post eller ved personlig aflevering i åbningstiderne og pr. fax indtil kl. 24.00 den sidste dag.

NB: For anke i familiesager gælder der et noget andet begyndelsestidspunkt end for anke i andre "begæringsprocedurer" (se punkt 4. Retsmidler). I disse sager kan der indsendes anke af appellanten og de personer, der har fået (tilsendt) en afskrift af kendelsen, senest tre måneder efter den dag, hvor der er afsagt kendelse, og af andre interesserede parter senest tre måneder efter forkyndelsen heraf, eller efter at de på anden måde er blevet bekendt med kendelsen.

Proceshandlinger

Hvis en sag er opført i retsregistret gælder der med hensyn til indsendelse af procesdokumenter følgende: Ved rettens civilretlige afdeling forelægges procesdokumenterne ved retsmødet. Hvis der ikke holdes noget retsmøde, fordi sagen behandles ved skriftlig procedure, indsendes procesdokumenterne til dommerkontoret før eller på dagen for den skriftlige procedure.

I kantonsektoren er der altid retsmøde, fordi proceshandlinger her også foregår mundtligt. Procesdokumenter indsendes til mødet eller til dommerkontoret før datoen for den skriftlige procedure.

TopTop

Indsendelse til dommerkontoret kan ske pr. post eller ved personlig henvendelse i åbningstiderne og pr. fax indtil kl. 24.00.

Forældelse

Se punkt 4. Forældelse. Ved visse fordringer er det det øjeblik, hvor en part er blevet gjort bekendt med en bestemt kendsgerning, der er afgørende. Eksempel: En fordring hidrørende fra et uretmæssigt udbetalt beløb forældes 5 år fra dagen efter den dag, hvor fordringshaver bliver bekendt både med fordringens eksistens og med modtagerens identitet, og under alle omstændigheder 20 år efter at fordringen er opstået.

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

En frist, der falder på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, forlænges til den næstfølgende dag, der ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag. Men dette gælder ikke for frister, der er fastsat ved at regne tilbage fra et tidspunkt eller en begivenhed, jf. den almindelige lov om frister. Med andre ord: reglen gælder for maksimumsfrister og ikke for minimumsfrister.

NB: For frister, der er udtrykt i mere end tre måneder eller et eller flere år gælder forlængelsen i den almindelige lov om frister ikke.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol i det nederlandske retsområde, forlænges fristerne da for personer, der bor i De Nederlandske Antiller, Aruba eller uden for Nederlandene?

Der gælder følgende afvigende indkaldelsesfrister:

TopTop

Hvis den indstævnte i en stævningsprocedure har en kendt adresse eller et kendt opholdssted uden for Nederlandene i en stat, hvor Rådet for Den Europæiske Unions forkyndelsesforordning af 29. maj 2000 (EFT L 160/37) finder anvendelse, eller i en stat, der ligger i Europa, og som er kontraherende part i Haager-forkyndelseskonventionen fra 1965 (den nederlandske traktatsamling 1966, s. 91), så er fristen for stævningen mindst 4 uger.

Hvis den indstævnede hverken har kendt adresse eller opholdssted i Nederlandene eller i en af ovennævnte stater, så er fristen for stævning mindst tre måneder. Sidstnævnte gælder også for beboere i De Nederlandske Antiller og Aruba; disse er ikke medlem af EU.

For retsmidlet genoptagelse gælder der en frist på 8 uger i stedet for den almindelige frist på 4 uger, hvis den ved udeblivelsesdom dømte person på fristens begyndelsestidspunkt (se punkt 4. Retsmidler) ikke har nogen kendt adresse eller opholdssted i Nederlandene, mens hans adresse eller opholdssted uden for Nederlandene er kendt.

I "begæringsprocedurer" sendes indkaldelserne fra dommerkontoret. De udsendes så hurtigt som muligt og mindst en uge før mødet, medmindre retten fastsætter andet. I tilfælde, hvor appellanten eller interesserede parter bor i udlandet, skal retten ved fastsættelse af fristen (kunne) tage hensyn hertil.

8. Hvis sagen i modsætning til 7. ovf. anlægges ved De Nederlandske Antillers og Arubas Hof van Justitie, forlænges fristerne så for personer, der ikke har adresse der, eller for personer, der har bopæl i udlandet?

I henhold til den nye retsplejelov for De Nederlandske Antiller og Aruba (Publicatieblad A 2005 No 59), som trådte i kraft den 1. august 2005, skal sagsøger indsende sin fordring i form af en begæring til retten i første instans. Hvis sagsøgeren ikke kan skrive, kan han meddele retten sin fordring mundtligt, hvorefter retten sørger for at denne nedfældes skriftligt. Efterfølgende opfører justitssekretæren sagen i det almindelige register. Sagen verserer fra den dag, den er opført. Derefter fastsætter retten den dag og det tidspunkt, hvor sagen behandles. Retten bestemmer herefter, at den indstævnede indkaldes ved hjælp af stævning. Der er ikke fastsat nogen minimumsfrist for indkaldelsen. Retten kan i visse tilfælde tage hensyn til det forhold, at den indstævnede bor i udlandet.

TopTop

I "begæringsprocedurer" minder sagsforløbet mere om sagsforløbet i Nederlandene. Indkaldelserne sendes fra dommerkontoret. De udsendes så hurtigt som muligt og mindst to uger før mødet, medmindre retten fastsætter andet. Også her er det op til retten at tage hensyn til sagsøgere og interesserede parter, der bor i udlandet.

9. Gælder der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

I sager om foreløbige forholdsregler (hasteprocedure) gælder der kortere ankefrister end de sædvanlige 3 måneder, nemlig henholdsvis 4 og 8 uger.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Indkaldelse

Stævningsfrister kan af retten efter anmodning fra sagsøger forkortes, eventuelt mod opfyldelse af visse betingelser. I sager om foreløbige forholdsregler udsendes der først stævning, når den pågældende dommer (voorzieningenrechter) har fastsat dato og klokkeslæt for behandlingen af sagen. Dette kan eventuelt også være en søndag. Om nødvendigt kan der ske indkaldelse med meget kort frist. Også i "begæringsprocedurer" kan retten fastsætte en kortere indkaldelsesfrist.

Stævningsfrister kan ikke forlænges af retten. I "begæringsprocedurer" kan retten dog fastsætte en længere indkaldelsesfrist (se punkt 7. og 8.).

Proceshandlinger

Frister for parternes iværksættelse af proceshandlinger kan forlænges af retten, når parterne i fællesskab anmoder herom. Hvis kun en af parterne retter anmodning herom, gives der kun fristforlængelse på grund af tvingende omstændigheder eller i tilfælde af force majeure. Tvingende omstændigheder er f.eks. sagens kompleksitet de facto eller de jure, afventning af en afgørelse i en anden relevant procedure, en parts eller dennes sagførers sygdom eller ferie.

TopTop

11. Hvis et dokument til en retspart, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Hvis den indstævnede ikke har nogen kendt adresse eller noget kendt opholdssted i Nederlandene, gælder de forlængede stævningsfrister for udlændinge (se punkt 7) ikke, hvis stævningen i Nederlandene forkyndes for den indstævnede personligt eller på en adresse, som den indstævnede har valgt med henblik på sagen. Fristen er da mindst 1 uge.

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides?

Indkaldelse

Hvis stævningen er forkyndt med for kort varsel, er stævningen ugyldig, hvis den indstævnede ikke giver møde. Hvis den indstævnede alligevel giver møde og påberåber sig fejlen, kan retten eventuelt beordre fejlen rettet på sagsøgers bekostning. Hvis den indstævnede møder op, og hvis vedkommende ikke påberåber sig fejlen, rettes den automatisk.

Hvis den indstævnede ikke giver møde på dagen for første retsmøde, kontrolleres stævningen for ugyldighedsgrunde. Hvis stævningen er i orden, vil der blive afsagt udeblivelsesdom, og sagsøgers påstand vil i almindelighed blive taget til følge.

Retsmidler

Hvis fristen for brug af et retsmiddel overskrides, afvises sagen. Den tilgrundliggende dommerafgørelse får karakter af retskraftig afgørelse.

Proceshandlinger

Når en proceshandling ikke iværksættes inden for den herfor fastsatte frist, kan der på visse nærmere betingelser indrømmes en forlængelse af fristen (se punkt 10). Hvis der ikke indrømmes fristforlængelse, bortfalder retten til at iværksætte en proceshandling.

TopTop

Forældelse

Hvis den part, der har et krav, lader fristen for at gøre dette krav gældende ad rettens vej udløbe, består kravet fortsat som et selvstændigt personligt krav. Det kan imidlertid ikke længere effektueres ad rettens vej. Der er således udelukkende tale om en naturlig forpligtelse (obligatio naturalis).

13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

Indkaldelse

Hvis den indstævnede ikke giver møde på dagen for det første retsmøde, afsiges der sædvanligvis en udeblivelsesdom. Indtil der er faldet endelig dom i sagen, kan den indstævnede endnu nå at omgøre sin udeblivelse ved at optræde som part i sagen. Når der er faldet endelig dom, kan den ved udeblivelsesdom dømte anmode om at få sagen genoptaget.

I "begæringsprocedurer" opererer man ikke med udeblivelsesdom, omgørelse af udeblivelse og genoptagelse af sagen. En indstævnet, der ikke har givet møde, kan anke.

Retsmidler

Fristerne for brug af retsmidler anvendes automatisk. Retten er her meget streng i retssikkerhedens interesse. Hoge Raad har imidlertid indført en vis smidighed for så vidt angår anke/kære i begæringsprocedurer. Begæringen skal indeholde grundene til anken/kæremålet, men i tilfælde, hvor kendelsen er afsagt, men endnu ikke sendt ud, og appellanten derfor ikke har kendskab til præmisserne, er det tilladt at fremføre grundene til anken/kæremålet i en senere supplerende begæring. Selve anken/kæremålet skal imidlertid være iværksat inden for fristen. Kun i et enkeltstående tilfælde, hvor retten begik en dobbeltfejl, er fristen blevet forlænget med 14 dage efter modtagelsen af kendelsen/kæremålet, nemlig i det tilfælde, hvor appellanten ikke vidste eller kunne vide, hvornår kendelsen forelå som følge af en fejl fra rettens eller dommerkontorets side, og hvor kendelsen først blev sendt eller forkyndt efter udløbet af anke- eller kærefristen som følge af fejl, der ikke kunne tilskrives appellanten.

I stævningsprocedurer behøver appellanten ikke at anføre grundene til anken/kæremålet; disse fremføres først senere i sagen.

Proceshandlinger

Til iværksættelse af proceshandlinger kan der under ganske bestemte omstændigheder anmodes om udsættelse (se punkt 10). Hvis der ikke indrømmes udsættelse, bortfalder retten til at iværksætte en proceshandling.

Forældelse

Hvis man har ladet en forældelsesfrist udløbe, findes der ikke noget retsmiddel undtagen afbrydelse af fristen (se punkt 1.d.).

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-06-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige