Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Letland

Seneste opdatering : 08-05-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Letland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Forskellige former for tidsfrister i den civile retspleje 1.
2. Helligdage og andre officielle fridage i Letland i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971. 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvornår løber en tidsfrist fra? 4.
5. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 5.
6. Findes der en procedure for at forlænge procesfrister eller fastsættte nye? 6.
7. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 7.
8. Hvilke retsvirkninger har det, at fristerne overskrides? 8.

 

1. Forskellige former for tidsfrister i den civile retspleje

Procesfrister er tidsfrister, der sættes for gennemførelsen af en procedure.

Tidsfristerne kan klassificeres som følger afhængig af, hvem der er bundet af dem:

  1. Tidsfrister, retten, en dommer eller en foged skal overholde - Disse frister er fastsat i loven og normalt korte. I civilretlige sager kan de variere fra 1-14 dage - en dommer skal normalt træffe afgørelse om, hvorvidt en stævning kan accepteres inden tre dage fra modtagelsen heraf, mens påkendelser vedrørende sikring af krav senest skal ske dagen efter, at begæringen herom er fremsat. I forbindelse med visse typer sager er der fastsat en frist for, hvornår behandlingen af en sag skal indledes og afsluttes, og hvornår der skal træffes afgørelse i sagen. Der skal sendes en bekræftet kopi af en dom eller afgørelse senest tre dage efter, at den er afgivet eller truffet. I loven er der også fastsat andre tidsfrister. Nogle gange skal en ret eller en foged straks foretage bestemte proceshandlinger. I visse lovbestemte tilfælde kan retten (dommerne) gøre relative tidsfrister specifikke og derved selv fastsætte den frist, inden for hvilken en proceshandling skal udføres. I komplekse sager kan retten afsige en dom i resuméform bestående af en indledende del og en operativ del. I så tilfælde udarbejder retten en fuldstændig dom inden fjorten dage og giver meddelelse om, hvornår den fuldstændige dom er klar. I den civile retsplejelov fastsættes der imidlertid ingen tidsfrister, inden for hvilke retten skal forberede en civil sag og påkende den. I artikel 28 i lov om den dømmende magt fastsættes det imidlertid, at for at sikre forsvaret af en person, hvis rettigheder er blevet krænket, skal retten undersøge sagen betids, dvs. at sagen skal påkendes hurtigst muligt.
  2. Tidsfrister vedrørende proceshandlinger, der skal udføres af sagens parter - Visse tidsfrister er fastsat i den civile retsplejelov: syv dage, inden en sag behandles (for fremlæggelse af bevismateriale), ti dage (for fremsættelse af indsigelser), tyve dage (for at anke) osv. I de fleste tilfælde fastsættes de tidsfrister, sagens parter eller andre, der er involveret i sagen, skal overholde, imidlertid af retten, dommeren eller fogeden ved, at de gør relative tidsfrister specifikke eller fastsætter dem uafhængigt, idet der tages behørigt hensyn til den pågældende type proceshandling, afstanden til en persons opholdssted eller bopæl eller andre omstændigheder.
  3. Tidsfrister, der finder anvendelse på personer, der ikke deltager i sagen - disse tidsfrister fastsættes kun af retten eller dommeren.

De vigtigste typer tidsfrister er som følger:

TopTop

  1. Frist for fremlæggelse af bevismateriale - Medmindre retten fastsætter andet, skal bevismateriale fremlægges senest syv dage, inden retssagen indledes. Mens en sag behandles, kan der på begrundet anmodning af en af sagens parter eller en anden, der er involveret i sagen, fremlægges bevismateriale, hvis det ikke forsinker påkendelsen af sagen, hvis retten har accepteret, at årsagerne til ikke at fremlægge bevismaterialet i tide er begrundede, eller hvis bevismaterialet vedrører forhold, der er kommet for dagens lys under sagsbehandlingen. Træffer retten kendelse om ikke at ville modtage bevismaterialet, kan denne ikke kæres, men indsigelserne mod den pågældende kendelse kan anføres i en eventuel appel eller kassationsklage.
  2. Sagsøgtes frist til at fremlægge forklaringer - Når sagen er indledt, skal stævningen og bekræftede kopier af ledsagedokumenter straks sendes til sagsøgte med anbefalet post. Det specificeres heri, at den pågældendes frist for indgivelse af svarskrift er på 15-30 dage fra datoen for fremsendelsen af stævningen.
  3. Frister for begæring af prøvelse af sagen og fornyet påkendelse af sagen for at rette op på mangler - Inden tyve dage fra fremsendelsen af en udeblivelsesdom, kan sagsøgte forelægge den ret, der afsagde dommen, en begæring om prøvelse og fornyet påkendelse af sagen.
  4. Frist for udsættelse af sager:
    1. Hvis en fysisk person, der er død, eller en juridisk person, der er ophørt med at eksistere, er part i en sag eller tredjemand med et uafhængigt krav, og hvis det retsforhold, der er genstand for sagen, gør det muligt at overdrage rettigheder, løber den relevante frist, indtil det er afgjort, hvem der er successor, eller der er udpeget en retlig repræsentant;
    2. Hvis en af sagens parter eller tredjemand har mistet sin handleevne, løber den relevante frist, indtil der er udpeget en retlig repræsentant;
    3. Hvis en af sagens parter eller tredjemand ikke kan deltage i sagens behandling på grund af sygdom, alder eller handicap, løber den relevante frist, indtil den dato retten har fastsat som frist for udpegelse af en retlig repræsentant;
    4. Hvis retten træffer beslutning om indgivelse af begæring til forfatningsretten, eller forfatningsretten har indledt en sag i forbindelse med sagsøgers (appellantens) forfatningsmæssige krav, hvis retten træffer afgørelse om at forelægge sagen for Domstolen for De Europæiske Fællesskaber med henblik på en præjudiciel afgørelse, eller hvis det ikke er muligt at påkende en sag, indtil en anden civil- eller strafferetlig eller administrativ sag er blevet påkendt, løber den relevante frist, indtil forfatningsrettens eller EF-Domstolens eller rettens afgørelse i en civil- eller strafferetlig eller administrativ sag får retskraft;
    5. Hvis en af sagens parter eller tredjemand med et uafhængigt krav befinder sig uden for Letlands grænser i forbindelse med en langvarig mission eller forretningsrejse, træffes der kendelse om, at sagsøgte skal være til stede. Hvis en af sagens parter eller tredjemand med et uafhængigt krav ikke kan være til stede ved sagens påkendelse på grund af sygdom, eller hvis retten træffer kendelse om indhentelse af en sagkyndig undersøgelse, løber den relevante frist, indtil de forhold, der er omhandlet i ovennævnte punkter, ikke længere gør sig gældende;
    6. Hvis sagens parter er enedes om at udsætte sagen, og ingen tredjemand med et uafhængigt krav gør indsigelser herimod, løber den relevante frist indtil den i retsafgørelsen fastsatte frist.
  5. Frist for at appellere - Der kan indgives appel mod en retsafgørelse truffet i første instans inden tyve dage fra det tidspunkt, hvor den blev truffet. Hvis der afsiges en afkortet dom, løber appelfristen fra den dato, retten har sat for meddelelsen af den fuldstændige dom. En appel, der indgives efter udløbet af denne frist, er ugyldig og returneres til afsenderen.
  6. Frist for fremsættelse af indsigelser - Indsigelser kan fremsættes inden ti dage at regne fra det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse, medmindre andet er fastsat i den civile retsplejelov. Indsigelser, der fremsættes efter udløbet af denne frist, er ugyldige og returneres til afsenderen.
  7. Frist for indgivelse af en begæring i forbindelse med nyligt opdagede kendsgerninger - Fristen for indgivelse af en sådan begæring løber:
    1. for så vidt angår vigtigt bevismateriale, der eksisterede på tidspunktet for sagens påkendelse, men som ansøgeren ikke kendte eller ikke kunne kende - fra det tidspunkt, hvor disse kendsgerninger kom for dagens lys;
    2. for så vidt angår forsætligt usande vidneudsagn, sagkyndiges bevidst urigtige erklæringer, bevidst fejlagtige oversættelser eller forfalsket skriftligt eller materielt bevismateriale, der bringes for dagens lys i forbindelse med en strafferetlig dom, der har retskraft, og som har dannet grundlag for en dom, og for så vidt angår kriminelle handlinger, der bringes for dagens lys i forbindelse med strafferetlig dom, der har retskraft, og som har dannet grundlag for en ulovlig eller ubegrundet dom eller afgørelse - fra det tidspunkt, hvor den strafferetlige dom får retskraft;
    3. hvis en dom eller afgørelse fra en anden institution, der dannede grundlag for at afsige dom eller træffe afgørelse i sagen, er blevet tilsidesat - fra det tidspunkt, hvor den retsafgørelse, der tilsidesætter den civil- eller strafferetlige dom eller den afgørelse truffet af en anden institution, der dannede grundlag for dommen eller afgørelsen, der begæres tilsidesat i lyset af de nyligt opdagede kendsgerninger, får retskraft;
    4. når det erkendes, at en retsnorm, der er anvendt ved påkendelsen af sagen, er i strid med en retsnorm med større retskraft - fra det tidspunkt, hvor en retskraftig dom eller afgørelse fastslår, at den anvendte retsforskrift er ugyldig, fordi den er i strid med en retsnorm med større retskraft.
  8. Frister for indgivelse af fuldbyrdelsesdokumenter - Et fuldbyrdelsesdokument kan indgives med henblik på tvangsfuldbyrdelse inden ti år fra det tidspunkt, hvor rettens eller dommerens afgørelse træder i kraft, medmindre der i loven er fastsat andre frister.

Når det i en retsafgørelse besluttes, at inddrivelse skal ske ved regelmæssige betalinger, har fuldbyrdelsesdokumentet virkning i hele det tidsrum, inden for hvilket betalingerne skal foretages. Den ovenfor nævnte tiårige tidsfrist begynder at løbe på den sidste dag for hver betaling.

TopTop

2. Helligdage og andre officielle fridage i Letland i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Nationale fridage

1. maj - til minde om indkaldelsen af Republikken Letlands konstituerende forsamling. Arbejdernes kampdag;

4. maj - til minde om den dag, hvor erklæringen om Republikken Letlands genvundne uafhængighed blev vedtaget;

23. juni - Līgo (midsommer);

24. juni - Jāņi (Sankt Hans dag, midsommer);

18. november - til minde om proklameringen af Republikken Letland.

Helligdage

1. januar - nytårsdag;

Langfredag;

Påskedag;

2. påskedag;

25. og 26. december - jul;

31. december - nytårsaftensdag.

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

Proceshandlinger skal udføres inden for de i loven fastsatte frister. Hvis der ikke er fastsat en frist i loven, fastsættes den af retten eller dommeren. Den af retten eller dommeren fastsatte frist skal være lang nok til, at proceshandlingen kan udføres.

Der fastsættes en præcis dato, en frist, der udløber på en fastsat dato, eller en frist udtrykt i år, måneder, dage eller timer for udførelsen af en proceshandling. Når en proceshandling ikke skal udføres på et specifikt tidspunkt, kan den udføres på et hvilket som helst tidspunkt inden for den specificerede frist. Fristen kan også fastsættes i relation til en bestemt begivenhed.

4. Hvornår løber en tidsfrist fra?

En procesfrist, der beregnes i år, måneder eller dage, begynder at løbe dagen efter det tidspunkt eller den begivenhed, der angiver dens begyndelse.

TopTop

En procesfrist, der beregnes i timer, begynder fra timen efter den begivenhed, der angiver dens begyndelse.

5. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

  • En tidsfrist, der beregnes i år, udløber den respektive måned og respektive dag i fristens sidste år.
  • En tidsfrist, der beregnes i måneder, udløber den respektive dag i fristens sidste måned. Når en tidsfrist, der beregnes i måneder, udløber i en måned, der ikke har den pågældende dato, udløber fristen den sidste dag i måneden.
  • En tidsfrist, der er fastsat til en bestemt dato, udløber på den pågældende dato.
  • Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag som fastsat i loven, anses den næste hverdag som fristens sidste dag.
  • En proceshandling, for hvilken fristen er ved at udløbe, kan udføres indtil kl. 24.00 på fristens sidste dag.
  • Hvis der skal udføres en proceshandling i retten, udløber tidsfristen på det tidspunkt, hvor retten ophører med at arbejde. Hvis en stævning, en appel eller et andet dokument indgives til en myndighed senest kl. 24.00 på fristens sidste dag, anses fristen for at være overholdt.

6. Findes der en procedure for at forlænge procesfrister eller fastsættte nye?

Hvis en procesfrist ikke overholdes, kan en af sagens parter anmode retten om at få fastsat en ny frist, hvis der kan gives en tilfredsstillende begrundelse for, at den første frist ikke blev overholdt.

TopTop

Retten kan fastsætte nye frister i tilfælde af:

  1. frister, der er overskredet;
  2. frister, der er fastsat i loven;
  3. frister, der er fastsat for sagens parter med henblik på udøvelsen af deres processuelle rettigheder.

Procesfrister i tilknytning til en forældelsesfrist kan ikke forlænges. F.eks. kan fristen for indgivelse af et fuldbyrdelsesdokument med henblik på tvangsfuldbyrdelse efter udløbet af en tiårig forældelsesfrist, der begyndte at løbe den dag, hvor den relevante afgørelse fik retskraft, ikke forlænges.

Når der fastsættes en ny frist, fordi den oprindelige er overskredet, skal retten samtidig tillade, at den forsinkede proceshandling udføres.

Hvis en person, der er involveret i sagen, anmoder herom, kan de frister, retten, dommeren eller fogeden har fastsat, forlænges inden deres udløb. Frister, der er fastsat i loven, kan ikke forlænges. Hvis den af retten, dommeren eller fogeden fastsatte frist ikke er blevet overholdt, kan den person, for hvem fristen var bindende, anmode om, at der fastsættes en ny frist for udførelsen af den pågældende proceshandling.

En anmodning vedrørende forlængelse af en frist eller fastsættelse af en ny frist, fordi den oprindelige frist ikke blev overholdt, indgives til den ret, hvor den forsinkede handling skulle have været udført. Der træffes afgørelse om anmodningen på et retsmøde, og sagens deltagere informeres på forhånd om, hvor og hvornår dette retsmøde holdes. Hvis de pågældende ikke møder op, forhindrer det ikke, at anmodningen behandles.

En anmodning om fastsættelse af en ny procesfrist skal ledsages af de dokumenter, der kræves for udførelsen af proceshandlingen, og en begrundelse for anmodningen.

En frist fastsat af en dommer kan forlænges af en enkelt dommer.

Der kan fremsættes indsigelser mod en rets eller dommers afvisning af at forlænge en frist eller fastsætte en ny frist.

7. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

(Se Q1e).

8. Hvilke retsvirkninger har det, at fristerne overskrides?

Retten til at udføre proceshandlinger fortabes ved udløbet af den frist, der er fastsat i loven eller af retten. Appeller og dokumenter, der indgives efter procesfristens udløb, accepteres ikke.

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-05-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige