Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Italien

Seneste opdatering : 06-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Italien

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Forskellige former for frister i de civilretlige procedurebestemmelser (såsom procesfrister, forældelses- eller udløbsfrister, forhåndsaftalte frister mv.) 1.
2. Liste over fridage, jf. forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)? 4.
4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)? 4.a)
5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra? 5.
5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den handling, begivenhed, afgørelse, forkyndelse eller meddelelse, der udløser den? 5.a)
5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter den så kalenderdage eller kun hverdage? 5.b)
5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 5.c)
5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister? 5.d)
6. Hvis en frist udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder en sådan forlængelse også, hvis fristen regnes fra en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (for stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan sådanne frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis frister overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Forskellige former for frister i de civilretlige procedurebestemmelser (såsom procesfrister, forældelses- eller udløbsfrister, forhåndsaftalte frister mv.)

Ved procesfrist forstås et tidsrum, inden for hvilket - eller efter hvilket - visse processkridt kan eller skal tages.

Procesfrister er fastsat ved lov (lovbestemte frister (termini legali)). De kan også fastsættes af domstolen (som en form for begrænsning, idet rettigheder fortabes ved overskridelse), men kun i tilfælde, hvor loven eksplicit åbner mulighed herfor (domstolsfrister - termini giudiziari).

Procesfrister opdeles traditionelt i tre kategorier: frister med opsættende virkning (termini dilatori) (f.eks. minimumsperioden mellem stævning og retsmøde), ufravigelige frister (termini perentori) (f.eks. appelfrister og fristen for begæring om inddragelse af en yderligere part i sagen), og fravigelige frister (termini ordinatori) (f.eks. for domsafsigelse).

Ved frist med opsættende virkning forstås tidsrummet mellem en retshandling, der er komplet i sig selv (f.eks. en stævning), og en vis retsvirkning (personens fremmøde). Sådanne frister indebærer en midlertidig suspension af et retshandling, som ellers er komplet i sine væsentlige elementer.

Ved ufravigelige frister (termini perentori) forstås kun de frister, som udtrykkeligt er ufravigelige ifølge loven eller ifølge en domstolskendelse i de tilfælde, hvor loven åbner mulighed herfor. Hvorvidt en frist er ufravigelig, kan også udledes af den funktion, fristen har (forfatningsdomstolens dom i Corte Cost. ord. 107/2003).

TopTop

Fravigelige frister (termine ordinatori) er en restkategori, som omfatter alle frister, der hverken har opsættende virkning eller er ufravigelige.

Sondringen mellem disse frister er vigtig, ikke blot fordi følgerne af en overtrædelse er forskellige, men også fordi ufravigelige frister ikke kan afkortes eller forlænges, end ikke hvis parterne er enige herom, hvorimod fravigelige frister kan forlænges eller afkortes, medens de løber, når parterne anmoder herom eller på domstolens eget initiativ (jf. artikel 153 og 154 i den civile retsplejelov). Frister med opsættende virkning kan også ændres (forlængelse, afkortelse), hvor loven tillader dette. Spørgsmålet om, hvorvidt artikel 154 i den civile retsplejelov generelt kan finde anvendelse på frister med opsættende virkning, er genstand for debat.

Sådanne procesfrister må ikke forveksles med forældelses- og præklusionsfrister: de finder anvendelse i forbindelse med materiel ret og er fastsat i den borgerlige lovbog (henholdsvis artikel 2934-2963 og artikel 2964-2969).

Præklusion (prescrizione) indebærer, at en ret fortabes, hvis den berettigede part ikke har udøvet den inden for en lovbestemt frist.

Forældelse (decadenza) indebærer, at en ret (normalt en beføjelse eller en rettighed) fortabes ved udløbet af en bindende frist, der er fastsat ved lov eller af parterne selv for gennemførelsen af visse retshandlinger. Det er i den forbindelse uden relevans, hvilke subjektive eller objektive forhold der ligger til grund for overskridelsen.

Præklusionsvirkningen er ikke automatisk, men kræver, at præklusionen påberåbes af en part enten til støtte for eller som indsigelse mod et søgsmål. Også forældelsesfrister skal gøres gældende til støtte for eller som indsigelse mod et søgsmål, medmindre den pågældende rettighed ligger uden for parternes dispositionsret (rettigheder som der ikke kan disponeres over, såsom rettigheder i forbindelse med status, personlige rettigheder, rettigheder af familieretlig art osv.), idet domstolen i så fald på eget initiativ skal konstatere, at søgsmålet må afvises.

TopTop

Suspension. Det gælder i henhold til lov nr. 762 af 1969, at tidsfrister, der falder i ferieperioden (1. august til 15. september), eller som indledes i samme periode, suspenderes fra 1. august til 15. september og først løber videre (eller begynder at løbe) fra suspensionsperiodens sluttidspunkt. Loven indeholder visse undtagelsesbestemmelser: tidsfrister i forbindelse med sagsanlæg og procedurer, som er omhandlet i artikel 92 i Ordinamento giudiziario, såsom sagsanlæg vedrørende underholdsbidrag, ansættelsesforhold, obligatorisk forsorg og bistand, indsigelse mod tvangsfuldbyrdelse eller midlertidige foranstaltninger, suspenderes ikke.

Lov nr. 762 af 1969 finder ikke anvendelse på frister for udøvelse af materielle rettigheder (f.eks. frister for indsigelser vedrørende mangelfulde varer).

Kilde: Artikel 152-155 i den civile retsplejelov; lov nr. 742 af 1969.

2. Liste over fridage, jf. forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971

Der holdes lukket på følgende dage: alle søndage, 1. januar, 6. januar, 25. april, påskemandag, 1. maj, 2. juni, 15. august, 1. november, 18. december, 25. og 26. december.

Kilde: Lov nr. 260 af 1949, ændret ved lov nr. 90 af 1954 og nr. 54 af 1977, præsidentdekret nr. 793 af 1985 og lov nr. 336 af 2000.

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

Ved beregning af frister medregnes slutdagen (sluttimen), men ikke begyndelsesdagen (begyndelsestimen).

Ved beregning af frister, der er udtrykt i måneder eller år, lægges den almindelige kalender til grund. Tidsfrister slutter således ved udløbet af den dag og den måned - og for frister udtrykt i år, den dag, den måned og det (efterfølgende) år - der svarer til udgangstidspunktet. Det er uden betydning, om månederne har 31 eller 28 dage, eller om februar i skudår indgår i beregningen.

TopTop

Tidsfrister, der udløber på en offentlig fridag, forlænges til den første derpå følgende dag, som ikke er en offentlig fridag (artikel 155 i den civile retsplejelov). Retspraksis er for nylig blevet ændret i forhold til tidligere, idet det nu er fastslået, at samme regel også gælder for bagudrettede procesfrister. Er der f.eks. tale om en auktion, som holdes en mandag, og hvor fristen for indgivelse af bud er fastsat til "dagen før auktionen", så udløber fristen den foregående lørdag (appelrettens dom i sag nr. 19041 af 2003).

Undertiden bruges i loven udtrykket "fulde dage" (giorni liberi) i forbindelse med tidsfrister (dette gælder f.eks. minimumsperioden mellem stævning og retsmøde, jf. artikel 163 a i den civile retsplejelov). I disse tilfælde medregnes hverken startdatoen eller slutdatoen.

Der findes også frister i love vedrørende specifikke forhold, men reglerne i den civile retsplejelov finder generel anvendelse.

Kilde: Artikel 155 i den civile retsplejelov.

4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)?

Frister - dog ikke frister, som er udtrykt i timer - begynder at løbe på den dato, hvor den retshandling, der resulterer i fristen, finder sted (f.eks. afsigelse af en dom, eller forkyndelse af en retshandling eller foranstaltning).

Det er ligegyldigt, på hvilket tidspunkt af dagen handlingen finder sted, da startdagen aldrig tælles med ved beregningen af fristen.

TopTop

Dette er et generelt princip, som både gælder i forbindelse med processuelle og materielle forhold, medmindre andet er fastsat.

Frister begynder ofte at løbe på den dato, hvor en retshandling forkyndes, eller hvor en dom offentliggøres, men frister kan også tage udgangspunkt i andre begivenheder.

Eksempler:

  1. den (korte) frist for appel af en dom eller genoptagelse af en sag, jf. artikel 395, pkt. 4 og 5, i den civile retsplejelov, begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor dommen forkyndes;
  2. fristen for indsigelse mod rettens kompetence eller for indsigelse mod afgørelser, der træffes for lukkede døre, begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor afgørelsen (eller en anden foranstaltning) meddeles;
  3. den generelle frist for appel af domme, jf. artikel 327 i den civile retsplejelov, begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor dommen offentliggøres;
  4. fristen for begæring om genoptagelse af en sag, jf. artikel 395, pkt. 1, 2, og 3, i den civile retsplejelov, begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at der foreligger svig eller falsk, eller hvor det relevante dokument foreligger.
4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Spørgsmålet vedrører frister, der begynder at løbe på det tidspunkt, hvor en retshandling forkyndes eller meddeles (f.eks. frister for appel af domme).

Det tidspunkt, der tæller i forbindelse med appeller, der omfattes af den korte frist, der er fastsat i artikel 325 i den civile retsplejelov (30 dage for appel, 60 dage for appel til tredje instans), er tidspunktet, hvor udskriften af dommen modtages af adressaten; det vil således sige, at det tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe, faktisk kan afhænge af fremgangsmåden for forkyndelsen: ved postbesørgelse tager forkyndelsen ofte længere tid, end hvis forkyndelsen foretages af fogeden.

TopTop

Forkyndelsesmåden vælges imidlertid ud fra rent praktisk overvejelser, idet et eventuelt hastende forhold kan gøre det nødvendigt at ty til fogedforkyndelse, og fristen begynder under alle omstændigheder først begynder at løbe, når forkyndelsesproceduren er afsluttet, dvs. når adressaten har modtaget dokumentet.

Appeldomstolen behandlede for nylig et spørgsmål af anden art. Med udgangspunkt i forfatningsdomstolens afgørelser vedrørende postbesørgede forkyndelser (dom nr. 477 af 2002 og nr. 28 af 2004) bekræftedes det princip, at forkyndelse af et retsdokument - uanset hvilken metode der anvendes (pr. post eller forkyndelse ved rettens foged) - for så vidt angår den part, der forkynder dokumentet, betragtes som gennemført på det tidspunkt, hvor dokumentet indgives til rettens foged, men for så vidt angår adressaten, først på det tidspunkt, hvor han modtager dokumentet (appeldomstolens dom nr. 4289 og 13970 af 2004).

Dette princip, der indebærer, at der skelnes mellem det tidspunkt, hvor forkyndelsen er afsluttet for den forkyndende part, og det tidspunkt, hvor den er afsluttet for adressaten (et princip som allerede er accepteret i Fællesskabets forordning 1348/2000), har imidlertid kun betydning i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt dokumentet er rettidigt forkyndt, i den forstand at fristen må siges at være overholdt (af den forkyndende part), hvis det dokument, der skal forkyndes, er afleveret til rettens foged inden fristens udløb; på den anden side har det ingen betydning for det tidspunkt, hvor tidsfristen begynder at løbe, dvs. startdatoen (et af de spørgsmål, der stilles i spørgeskemaet), som kan være bestemt af forkyndelsen eller meddelelsen af et dokument, eller offentliggørelsen af dommen eller forskellige andre begivenheden, som nærmere redegjort ovenfor (se pkt. 4).

TopTop

Appelfristen er således overholdt, hvis et dokument vedrørende en appel af en dom i første instans er indgivet til rettens foged inden for en frist på 30 dage fra dommens forkyndelse, også i tilfælde, hvor dokumentet først afleveres til adressaten efter udløbet af nævnte frist, selv om det står fast, at forkyndelsen for så vidt angår adressaten først et afsluttet, når denne har modtaget dokumentet.

5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra?

5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den handling, begivenhed, afgørelse, forkyndelse eller meddelelse, der udløser den? 

For frister udtrykt i dage medregnes startdatoen ikke.

5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter den så kalenderdage eller kun hverdage? 

For frister udtrykt i dage refererer antallet til kalenderdage. Offentlige fridage medregnes (også hvis startdatoen falder på en sådan).

5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 

For frister udtrykt i år eller måneder sker beregningen på grundlag af den almindelige kalender med udgangspunkt i datoens talbetegnelse (ikke i en beregning af antallet af dage), hvilket indebærer, at fristen udløber på den dato, som har samme talbetegnelse som startdatoen; med andre ord, hvis der gælder en frist på et år for appel af en dom, som er afsagt den 30. juni i en arbejdssag (hvor feriesuspensionen ikke finder anvendelse), så udløber fristen den 30 juni det følgende år. I tilfælde, hvor den i lov nr. 742 af 1969 omhandlede feriesuspension finder anvendelse på en årlig frist som beregnet ovenfor, så lægges der 46 suspensionsdage til for ferieperioden (1. august - 15. september).

TopTop

5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister?

Procesfrister slutter ved udløbet af den pågældende dato, måned og år.

6. Hvis en frist udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder en sådan forlængelse også, hvis fristen regnes fra en fremtidig begivenhed?

  • Lørdage betragtes som hverdage, dvs. de betragtes ikke som offentlige fridage. Svaret på pkt. 2 indeholder en liste over offentlige fridage.
  • En frist, der udløber på en offentlig fridag, forlænges til den førstkommende hverdag. Dette gælder også, hvis fristen begynder at løbe på et fremtidigt tidspunkt.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (for stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

Dette spørgsmål er ikke relevant for Italien.

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

Dette spørgsmål er ikke relevant for Italien.

9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

Der gælder særlige ankefrister i forbindelse med konkurssager.

TopTop

For domme, der afsiges i sager, hvor der gøres indsigelse mod konkurs, gælder der en kort ankefrist på 15 dage, som begynder at løbe fra dommens forkyndelsestidspunkt (artikel 19 i R. D. nr. 267 af 1942).

Det bør imidlertid påpeges, at proceduren for konkurssager for nylig har været genstand for en gennemgribende reform, som er vedtaget ved lovgivningsdekret nr. 5 af 9.1.2006 (Italiens Statstidende nr. 12 af 16.1.2006), der træder i kraft den 16. juli 2006. Det følger bl.a. af artikel 18 i nævnte dekret, at ankefristen for domme vedrørende indsigelser mod konkurs fremover er på 30 dage (hvilket er det normale), idet fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor dommen forkyndes.

I forbindelse med visse adoptionssager gælder der også særlige ankefrister for appel af domme vedrørende mindreåriges adoptionsstatus (lov nr. 184 af 1983). Appeller af domme i både første og anden instans skal således indgives inden for en frist på 30 dage, der begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor dommen forkyndes af dommerkontoret.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan sådanne frister omvendt forlænges?

Sagsøger kan frit vælge fremmødedato, men mellem forkyndelsestidspunktet og datoen for første retsmøde skal der være et minimum af 60 fulde dage, hvis forkyndelsen sker i Italien, og 120 dage hvis forkyndelsen sker i udlandet. I særligt hastende tilfælde kan rettens formand, når sagsøger anmoder herom, afkorte fristen med indtil halvdelen. Dette sker ved, at han anfører et begrundet dekret nederst på det originale forkyndelsesdokument; dette dekret skal også anføres på kopierne.

TopTop

Hvis sagsøger fastsætter en længere frist end det i loven fastsatte minimum, kan sagsøgte inden udløbet af minimumsfristen anmode rettens formand om at fremskynde første retsmøde, under overholdelse af den i loven fastsatte minimumsfrist. Retsformanden udsteder en indkaldelse, som overbringes sagsøgeren senest 5 fulde dage forud for den datoen for det nye retsmøde. Samme bestemmelser gælder også ved appelsager.

Den udpegede undersøgelsesdommer kan uden videre inden for en frist på 5 dage efter sagsmaterialets forelæggelse udsætte datoen for første behandling med op til 45 dage; dette sker ved, at han sender sagens parter meddelelse herom (jf. artikel 168, stk. 5, i den civile retsplejelov). Denne nye dato lægges således til grund ved beregningen af fristen for parternes fremmøde og dermed også for kontrollen af, hvorvidt fristen er overholdt i forbindelse med sagsøgers forelæggelse af modkrav eller svarskrift (se appelrettens sag nr. 16526 af 2003).

11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Dette spørgsmål er tilsyneladende ikke relevant for Italien. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt frister kan forlænges som følge af, at domstolene ikke fungerer eller kun fungerer uregelmæssigt (jf. lov nr. 437 af 1948) - og dette er jo anden sag - bør ændringer af fristen ske til gavn for den sagsøgte, som er indkaldt til en af disse domstole, uanset hvor dokumentet er forkyndt.

TopTop

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis frister overskrides?

Overtrædelse af en ufravigelig frist indebærer, at muligheden for at gennemføre en bestemt retshandling bortfalder, eller mere generelt, at en rettighed eller mulighed fortabes. Fortabelsen er automatisk og registreres uden videre af dommeren; følgerne heraf er normalt uomstødelige, fordi proceduren for udsættelse af frister ikke gælder generelt, men kun finder anvendelse i de tilfælde, der er foreskrevet i loven.

Overtrædelse af fravigelige frister har ifølge Appelrettens seneste vejledning om retspraksis (jf. appelrettens dom nr. 6895 af 2003) samme afskærende virkning som ufravigelige frister og udelukker, at der kan gives en ny frist for gennemførelsen af samme handling. Hvad angår overtrædelser af fravigelige frister er den fremherskende opfattelse, at loven er bestemmende for, hvilke følger dette får i de enkelte tilfælde, og at dommen generelt vil gå den part imod, der ikke har overholdt fristen, undertiden med den følge, at en gyldig gennemførelse af handlingen ikke længere er mulig.

Overtrædelse af frister med opsættende virkning medfører, at den indledende retshandling fortaber sin virkning (f.eks. hvor den i stævningen opstillede frist for fremmøde er kortere end det i loven fastsatte minimum, medmindre sagsøgte giver fremmøde uden at rejse indsigelse), eller at en efterfølgende retshandling mister sin virkning (i henhold til bestemmelserne vedrørende arvinger i artikel 477 i den civile retsplejelov må stævningen først forkyndes 10 dage efter forkyndelsen af grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen, og en overtrædelse af denne frist kan lægges til grund for en anfægtelse af tvangsfuldbyrdelsesdokumentet).

TopTop

13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

Misligholdende parter disponerer over følgende retsmidler:

  • Den misligholdende part kan anmode undersøgelsesdommeren om tilladelse til at gennemføre en retshandling, som han ellers ville have været afskåret fra, hvis han er i stand til at godtgøre, at stævningens eller forkyndelsens ugyldighed forhindrede ham i at blive underrettet om retssagen, eller at han var ude af stand til at møde op af årsager, der ikke kan lægges ham til last (artikel 294 i den civile retsplejelov). Hvis dommeren godtager forklaringen, erklærer han forhindringen for bevist og forlænger tidsfristerne.
  • For så vidt angår appeller kan en misligholdende part, som er underkendt ved en dom, appellere dommen også efter den frist, der er fastsat i artikel 327 i den civile retsplejelov (1 år + 46 feriesuspensionsdage), hvis han kan bevise, at han ikke havde kendskab til retssagen på grund af en ugyldig stævning eller forkyndelse.

Parter, der møder frem i retten, og som godtgør, at de har fortabt muligheden for at gennemføre en bestemt handling af årsager, som ikke kan lægges dem til last, kan også ifølge bestemmelserne anmode dommeren om en udsættelse af fristerne under henvisning til artikel 184a i den civile retsplejelov. Denne bestemmelse kan dog kun bringes i anvendelse i den indledende fase af retssager i første instans. Hvad appelsager angår finder princippet om udsættelse af frister kun anvendelse på muligheden for at forelægge nyt bevismateriale og kun under forudsætning af, at parten kan godtgøre, at han ikke har været i stand til at forelægge beviserne ved sagens behandling i første instans af årsager, der ikke kan lægges ham til last (artikel 345 i den civile retsplejelov).

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 06-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige