Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Ungarn

Seneste opdatering : 11-10-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Ungarn

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager: 1.
2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen ("terminus a quo")? 4.
4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)? 4.a)
5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra? 5.
5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse og/eller meddelelse, der udløser den? (Afhænger det tidspunkt, en tidsfrist indledes på, på nogen måde af, hvornår modtageren har modtaget eller fået kendskab til handlingen. I bekræftende fald hvordan?) 5.a)
5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? 5.b)
5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 5.c)
5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister? (Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse borgerlige sager?) 5.d)
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke retsvirkninger har det, at fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de udeblevne parter eller parter, der har overskredet en frist, tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager:

For at fremkalde de ønskede retsvirkninger skal der generelt foretages visse proceshandlinger inden for bestemte tidsfrister, som er fastsat i lovgivningen. Sådanne bestemmelser findes både i den materielle ret og i procesretten.

  1. De relevante materielretlige betingelser er til dels fastsat i reglerne for anlæggelse af søgsmål og til dels omfattet af forældelsesregler, som afgrænser de frister, der gælder for anlæggelse af borgerlige sager. Loven hjemler kun mulighed for at fravige disse begrænsninger, hvis det sker for at garantere en ubetinget gennemtvingelse af krav (f.eks. ved krav angående ejendom).
  2. Retsplejeloven fastsætter varigheden af de enkelte skridt under sagen. Den fastsætter kun indgivelsesfrister i forbindelse med særlige procedurer, dvs. sager til prøvelse af forvaltningsafgørelser (om social sikring) [§ 330, stk. 1, og § 341, stk. 1, i lov III fra 1952 om den civile retspleje (retsplejeloven)], og i injuriesager [retsplejelovens § 343, stk. 3].

Proceshandlinger:

  • Nogle proceshandlinger kan kun foretages retmæssigt inden for en bestemt frist. Fristens længde er i visse tilfælde nøje fastsat i lovgivningen, f.eks. fristen for at påklage en afgørelse (lovbestemt frist), mens det i andre tilfælde - f.eks. fristen for at afhjælpe mangler - beror på rettens bestemmelse (frist fastsat af retten).
  • I andre tilfælde opstilles der begrænsninger under hensyn til, hvor man befinder sig i sagen - f.eks. ved modkrav [retsplejelovens § 147, stk. 1] eller begæringer om intervention [retsplejelovens § 51, stk. 1].
  • Nogle proceshandlinger kan kun foretages på en nærmere fastsat dato. Den pågældende dato fastsættes af retten eller i givet fald af en sagkyndig (f.eks. afhøringer og sagkyndige udtalelser).

Inden for materiel ret fastsættes frister i alt væsentligt efter en anden metode end inden for procesretten, og det medfører også forskellige retsvirkninger at overskride de to former for frister.

TopTop

Materielretlige frister

De frister, der anvendes inden for materiel ret, udløber nøjagtigt på den dato, der er fastsat i lovgivningen. Beregningen af fristerne er fastsat i bestemmelserne i § 3-4 i lovdekret nr. 11 fra 1960.

Overskrider man en materielretlig frist, medfører det en rettighedsfortabelse, hvilket ikke kan afhjælpes ved, at der gives en begrundelse. En sådan godtages kun med hensyn til forældelsesfristen, hvis der er hjemmel i de relevante materielretlige regler.

Procesretlige frister

De procesretlige frister er reguleret i retsplejereglerne. De kan være udtrykt i dage, måneder og år eller angive en bestemt dato eller et på forhånd fastsat tidsrum. Fristen begynder normalt at løbe den dag, hvor den handling eller anden begivenhed, der udløser fristens begyndelse, finder sted. Hvis den proceshandling, som fristen vedrører, er baseret på en retsafgørelse (berigtigelse osv.), anses fristen for at løbe fra den dato, hvor afgørelsen meddeles.

Ved vurderingen af, om en frist, der udløber på en lørdag eller en søndag, dvs. ugens to hviledage, er overholdt, betragtes disse to dage som fridage ifølge retspraksis.

Procesfrister opdeles videre i subjektive og objektive frister. Subjektive frister omfatter frister, der begynder at løbe, når der er givet meddelelse herom til den berørte part, og som normalt kan forlænges efter begæring, mens objektive frister ikke kræver meddelelse og ikke kan forlænges efter begæring.

2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971

Listen over fridage er fastsat i § 125, stk. 3, i lov XXII fra 1992 om arbejdslov:

TopTop

1. januar, 15. marts, 2. påskedag, 1. maj, 2. pinsedag, 20. august, 23. oktober, 1. november og 25. og 26. december.

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

De generelle regler for frister i borgerlige sager er fastsat i § 103-111 i lov III fra 1952 om den civile retspleje.

4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen ("terminus a quo")?

Fristernes begyndelsestidspunkt er reguleret i retsplejelovens § 103, stk. 2:

Frister udtrykt i dage omfatter ikke den første dag. Fristen begynder at løbe på den dato, hvor den handling eller anden begivenhed (f.eks. forkyndelse og meddelelse), der udløser fristens begyndelse, finder sted.

Fristen for appel begynder at løbe den dag, hvor den pågældende afgørelse bliver endelig, medmindre fristen begynder at løbe på datoen for meddelelsen eller hindringens ophør (retsplejelovens § 261).

Fristen for at påklage afgørelser, der bliver endelige efter dom i anden instans (dvs. anmodning om genoptagelse og fornyet behandling eller appel), begynder dog at løbe den dag, hvor afgørelsen i appelsagen blev meddelt den berørte part.

4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Der sondres i retsplejeloven ikke mellem de forskellige meddelelsesmetoder.

TopTop

5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra?

5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse og/eller meddelelse, der udløser den? (Afhænger det tidspunkt, en tidsfrist indledes på, på nogen måde af, hvornår modtageren har modtaget eller fået kendskab til handlingen. I bekræftende fald hvordan?)

Begyndelsestidspunktet for sådanne frister er reguleret i retsplejelovens § 103, stk. 2. Frister udtrykt i dage omfatter således ikke den første dag, dvs. datoen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller for forkyndelsen og/eller meddelelsen. Det er i denne forbindelse uden betydning, hvordan der er givet meddelelse til den modtagende part.

5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Alle frister i retsplejeloven omfatter kalenderdage. Er den sidste dag i den pågældende periode en fridag, udløber fristen dog på den førstkommende hverdag. Ved vurderingen af, om en frist, der udløber på en lørdag eller en søndag, dvs. ugens to hviledage, er overholdt, betragtes disse to dage som fridage ifølge retspraksis. Ydelsen i henhold til retsplejelovens § 103, stk. 4, gælder derfor også for lørdage og søndage.

5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år?

Frister udtrykt i måneder eller år begynder at løbe på samme tidspunkt som frister udtrykt i dage, og fristen udløber på den dag, der i tal svarer til den første dag, eller - hvis der ikke er nogen sådan dag i fristens sidste måned - på den sidste dag i måneden.

TopTop

5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister? (Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse borgerlige sager?)

Frister udløber ved udgangen af den sidste dag i den pågældende periode. Frister for at indgive begæringer til retten eller foretage handlinger, der skal udføres i retten, udløber dog allerede ved kontortidens ophør. Frister udtrykt i måneder eller år udløber på den dag, der i tal svarer til den første dag, eller - hvis der ikke er nogen sådan dag i fristens sidste måned - på den sidste dag i måneden. Der er ingen ekstraordinære frister.

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

Hovedreglen for alle - også fremtidige - begivenheder er, at fristen udløber på den førstkommende hverdag, hvis den sidste dag i den pågældende periode er en fridag. Ved frister, der udløber på en lørdag eller en søndag, dvs. ugens to hviledage, betragtes disse to dage som fridage ifølge retspraksis.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

Som følge af de geografiske forhold i Ungarn er spørgsmål 7 og 8 ikke relevant i forbindelse med den ungarske retsplejelov.

TopTop

9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

Der findes ingen særlige regler om frister for visse borgerlige sager. Retsplejelovens generelle bestemmelser fastsætter frister for bestemte proceshandlinger, men de pågældende frister kan fraviges i sektorspecifikke bestemmelser. Den del af retsplejeloven, der regulerer visse særlige sager, afviger fra retsplejelovens generelle bestemmelser, for så vidt angår de frister, der er fastsat i sidstnævnte for de forskellige retsinstanser. Dette gælder dog kun fristens længde. Fristen fastsættes på samme måde for alle borgerlige sager.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Retten fastsætter normalt en særlig mødedato for parterne. I hastesager kan retten fremskynde sagen ved at fastsætte mødedatoen over telefonen eller ved at meddele datoen mundtligt under retsmødet.

Med hensyn til fristforkortelse og fristforlængelse bør der sondres mellem frister, der fastsættes af retten i overensstemmelse med de relevante lovbestemmelser, og lovbestemte frister, som er fastsat i lovgivningen.

De frister, der fastsættes af retten i dens afgørelser, og inden for hvilke der skal udføres visse handlinger i retten, kan ikke forkortes. Lovbestemte frister kan kun forkortes i de tilfælde, der er fastsat i lovgivningen. Retsplejeloven åbner kun mulighed for at forkorte fristen i ét enkelt tilfælde, nemlig 8-dages fristen til at kære en kendelse [§ 257, stk. 1].

TopTop

Fristforlængelse er reguleret i retsplejelovens § 104. Retten kan således forlænge en frist, som den har fastsat, dog kun én enkelt gang, hvis vægtige grunde taler herfor. Fristen må med forlængelsen ikke være på over 45 dage, medmindre indhentningen af en sagkyndig udtalelse gør det nødvendigt med en længere frist. Lovbestemte frister kan kun forlænges i de tilfælde, der er fastsat i lovgivningen. Ønsker en af parterne en fristforlængelse, skal der indgives en begæring herom inden fristens udløb. Retten kan træffe afgørelse om begæringen uden at høre modparten.

Retsplejeloven præciserer således også frister fastsat af retten og lovbestemte frister, for så vidt angår bestemmelserne om fristforlængelse. I alle tilfælde, hvor der efter loven skal træffes en øjeblikkelig afgørelse, er det gængs retspraksis, at de frister, der fastsættes af retten, bliver fastsat, så de ikke er længere end det tidsrum, det vil tage den berørte part at udføre den pågældende handling.

Afgørelsen om begæringen om fristforlængelse træffes af retten ved en kendelse, som skal meddeles den part, der har fremsat begæringen. Retten tager efter eget skøn stilling til, om den ønsker at høre modparten, før den træffer afgørelse om begæringen. Kendelsen kan ikke kæres [retsplejelovens § 233, stk. 3, litra b)]. Parterne har dog mulighed for at gøre indsigelse, hvilket kan ske ved anke af dommen.

Hver part kan én enkelt gang begære at få forlænget en frist fastsat af retten. Overskrider en af parterne en frist, der er fastsat for en given handling, fortaber han som hovedregel muligheden for at udføre handlingen. Denne strenge sanktion kan kun undgås ved at begære fristforlængelse.

TopTop

Lovbestemte frister kan kun ændres, hvis dette er muligt efter loven. Retsplejeloven indeholder ingen bestemmelser, der åbner mulighed for en sådan fristforlængelse.

11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Spørgsmålet er ikke relevant for Ungarn.

12. Hvilke retsvirkninger har det, at fristerne overskrides?

Retsvirkningerne ved fristoverskridelse er omhandlet i retsplejelovens § 105. Der er følgende retsvirkninger:

Medmindre andet er fastsat i loven, kan parterne ikke længere gyldigt foretage den pågældende proceshandling. Virkningerne opstår - bortset fra de tilfælde, der er fastsat i loven - automatisk uden forudgående underretning. Hvis virkningerne efter loven kun opstår efter forudgående underretning eller efter begæring fra modparten, kan proceshandlingen udføres inden udløb af den frist, der er anført i underretningen, eller indtil der fremsættes begæring, eller - hvis begæringen fremsættes under retsmødet - inden det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse i sagen. Er en af parterne forhindret i at udføre en handling som følge af en almindelig kendt naturbegivenhed eller anden force majeure, betragtes dette ikke som undladelse af at overholde en frist. Fristoverskridelsens virkninger indtræder ikke, hvis begæringen til retten sendes anbefalet senest på fristens sidste dag.

TopTop

Visse lovbestemmelser fastsætter tidsfrister for handlinger uden at præcisere, hvilke retsvirkninger det har at overskride fristen. I disse tilfælde træffer retten afgørelse om retsvirkningerne efter de generelle bestemmelser.

Loven indeholder flere undtagelser fra hovedreglen i retsplejelovens § 105:

Forsinkelse fra en parts side betragtes ikke som fristoverskridelse, hvis den er begrundet i en begæring om fristforlængelse [retsplejelovens § 109, stk. 3], eller hvis den skyldes en almindelig kendt naturbegivenhed eller anden force majeure. I sidstnævnte tilfælde gælder kriteriet "almindelig kendt" for begge begivenheder. Hvis fristoverskridelsen fra en parts side ikke skyldes en almindelig kendt naturbegivenhed eller anden force majeure, kan man kun undgå retsvirkningerne ved at begære fristforlængelse.

For visse former for fristoverskridelse udelukker loven, at den pågældende retsvirkning kan indtræde (f.eks. retsplejelovens § 288 og 265).

Retten kan afvise en sag efter begæring fra modparten, hvis den udenlandske part ikke opfylder sin forpligtelse til at stille sikkerhed for sagsomkostningerne [retsplejelovens § 157, litra c)], eller hvis sagsøger udebliver ved det første retsmøde [retsplejelovens § 157, litra d)]. De pågældende virkninger af udeblivelse fra et retsmøde indtræder efter begæring fra modparten, også selv om den misligholdende part ikke har gjort brug af retten til at lade sig repræsentere [retsplejelovens § 135, stk. 4-5]. I dette tilfælde kan den pågældende part afhjælpe forholdet, indtil retten har truffet afgørelse.

13. Hvilke retsmidler kan de udeblevne parter eller parter, der har overskredet en frist, tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

Udebliver en part eller dennes repræsentant uden skyld fra retten, eller overskrider han uden skyld en frist, kan virkningerne heraf afhjælpes ved at fremsætte en begrundelse, bortset fra i de tilfælde, der er anført nedenfor. En begrundelse godtages ikke, hvis:

TopTop

  1. lovgivningen ikke hjemler mulighed herfor
  2. retsvirkningerne kan undgås uden begrundelse, eller udeblivelsen eller fristoverskridelsen ikke medfører nogen skade, som finder udtryk i en retsafgørelse
  3. den pågældende part ikke overholder den nye frist, der er fastsat efter en begæring om fristforlængelse, og
  4. der er tale om en eksekutionsanke, hvor fordringshaveren ikke har mulighed for at give en begrundelse.

Efter retsplejeloven kan kun udeblivelse eller fristoverskridelse, som skyldes forhold, der ligger uden for ens egen kontrol, dvs. hændelig udeblivelse eller fristoverskridelse, afhjælpes med en begrundelse. Ved manglende skyld forstås, at der ikke foreligger culpøst forhold, dvs. selv udeblivelse eller fristoverskridelse som følge af mindre grov forsømmelighed eller skødesløshed tilskrives den pågældende part selv. Kravet om ret og billighed i retsplejelovens § 109, stk. 3, åbner dog, hvor det er relevant, mulighed for at fravige denne strenge bestemmelse.

En begæring om fristforlængelse kan indgives inden 15 dage. Denne frist begynder at løbe fra den oprindelige fristdato eller fra den sidste dag i den oprindelige frist. Hvis en part eller dennes repræsentant får kendskab til fristoverskridelsen eller udeblivelsen på et senere tidspunkt, eller hvis en hindring bringes til ophør på et senere tidspunkt, begynder fristen for at begære fristforlængelse dog at løbe fra datoen for meddelelsen eller hindringens ophør. Retten til at begære fristforlængelse fortabes efter tre måneder fra det tidspunkt, hvor fristoverskridelsen eller udeblivelsen fandt sted. Der skal i begæringen redegøres for årsagerne til fristoverskridelsen eller udeblivelsen og for de omstændigheder, der sandsynliggør, at der var tale om hændelig fristoverskridelse eller udeblivelse. Overskrides fristen, når der indgives en begæring om fristforlængelse, skal den pågældende handling også udføres.

En begæring om fristforlængelse har hverken opsættende virkning for sagen eller for fuldbyrdelsen. Hvis det er tilstrækkelig sandsynligt, at begæringen om fristforlængelse imødekommes, kan retten dog uden videre afsige kendelse om udsættelse af sagen eller fuldbyrdelse af afgørelsen uden at høre modparten.

Afgørelsen om begæringen om fristforlængelse træffes af den ret, som behandlede den sag, hvor der skete fristoverskridelse eller udeblivelse, eller - hvis der er tale om en overskredet appelfrist - af retten i anden instans. Imødekommer retten en begæring om fristforlængelse, betragtes den handling, der er blevet udført af den pågældende part, som udført inden for fristen, og der fastsættes i givet fald et nyt retsmøde til erstatning for det retsmøde, som den pågældende part udeblev fra. Der tages også stilling til, om den afgørelse, der blev truffet på grundlag af det retsmøde, som den pågældende part udeblev fra, bør opretholdes eller helt eller delvist bør ophæves, alt efter udfaldet af det nye retsmøde.

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Ungarn - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 11-10-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige