Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Grækenland

Seneste opdatering : 29-10-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Grækenland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager 1.
2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)? 4.
4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)? 4.a)
5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra? 5.
5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse og/eller meddelelse, der udløser den? 5.a)
5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? 5.b)
5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 5.c)
5.d) Hvornår udløber sådanne frister? 5.d)
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke retsvirkninger har det, at fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de parter, der har overskredet en frist, tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager

Ved frist forstås det tidsrum inden for hvilket en handling skal udføres, eller det tidsrum, der skal hengå, før en sag kan behandles eller en handling udføres. Formålet med frister er at gøre sagsbehandlingen hurtigere og sikre retten til at blive hørt. Procesfrister er frister, der har processuelle konsekvenser, når de overholdes eller overskrides. Der sondres mellem to hovedtyper af frister: 1) HANDLINGSFRISTER er frister, inden for hvilke en proceshandling skal udføres, som f.eks. den lovbestemte frist for at appellere en afgørelse (jf. artikel 318, stk. 1, i den civile retsplejelov), og 2) FORBEREDELSESFRISTER er frister, efter hvis udløb proceshandlingen skal finde sted. Sidstnævnte frister er normalt til fordel for sagsøgte, der gives tid til at forberede sig, som f.eks. fristen for indstævning af sagsøgte (jf. artikel 228 i den civile retsplejelov). Denne sondring er vigtig, fordi parterne efter aftale kan forlænge handlingsfrister, mens forberedelsesfrister ikke kan forlænges. Handlingsfrister, der falder på en helligdag, udløber den følgende arbejdsdag, mens forberedelsesfrister udløber på udløbsdagen, uanset om dette er en fri- eller helligdag. De vigtigste frister i den civile retsplejelov er bl.a.:

  1. Frist for indstævning af parterne efter anlæggelse af sagen er tres (60) dage før sagens behandling, medmindre en part er bosiddende i udlandet eller ikke har noget kendt opholdssted. I så fald er fristen halvfems (90) dage (jf. artikel 228 i den civile retsplejelov).
  2. Frist for begæring om ophævelse af udeblivelsesdom er femten (15) dage efter forkyndelse af afgørelsen, hvis den domfældte er bosiddende i Grækenland. Hvis den domfældte ved en udeblivelsesdom er bosiddende i udlandet eller ikke har et kendt opholdssted, er fristen tres (60) dage efter forkyndelse af afgørelsen (jf. artikel 503 i den civile retsplejelov).
  3. Appelfristen er tredive (30) dage efter forkyndelse af den endelige dom, hvis appellanten er bosiddende i Grækenland. Hvis appellanten er bosiddende i udlandet eller ikke har et kendt opholdssted, er fristen tres (60) dage efter forkyndelse af den endelige dom. Hvis den endelige dom ikke forkyndes, er appelfristen tre (3) år fra dommens offentliggørelse (jf. artikel 518 i den civile retsplejelov).
  4. Frist for fornyet behandling er tres (60) dage, hvis den, der fremsætter begæringen, er bosiddende i Grækenland. Hvis ansøgeren er bosiddende i udlandet eller ikke har et kendt opholdssted, er fristen hundrede og tyve (120) dage (jf. artikel 545 i den civile retsplejelov).
  5. Fristen for kassationsappel er tredive (30) dage efter forkyndelse af afgørelsen, hvis appellanten er bosiddende i Grækenland. Hvis appellanten er bosiddende i udlandet eller ikke har et kendt opholdssted, er fristen halvfems (90) dage efter forkyndelse af afgørelsen. Hvis afgørelsen ikke forkyndes, er fristen for kassationsappel tre (3) år fra dommens offentliggørelse (jf. artikel 564 i den civile retsplejelov).

Procesfristerne er fastlagt i den civile retsplejelov og andre procedureregler som f.eks. procedurerne for ægteskabssager (skilsmisse, ophævelse osv.), udstedelse af betalingspåbud og indsigelser mod sådanne (jf. artikel 632 i den civile retsplejelov), tvister vedrørende løn, ansættelsesforhold, foreløbige retsmidler, tvangsfuldbyrdelse og indsigelse imod sådan.

TopTop

2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971

Fridage i Grækenland er anført i lov 1157/1981, uden at listen heri dog er udtømmende. Kriterierne for, at en dag er en fridag, er, at det generelt ikke finder handel sted, og fridage begrænset til bestemte erhverv er derfor uden betydning. Der kan være tale om nationale eller religiøse eller andre fridage, herunder lokale fridage og ikke-tilbagevendende fridage. De offentlige fridage er de dage, der er fridage i de offentlige institutioner. Følgende er offentlige fridage: 25. marts (national fridag), 28. oktober (national fridag), 1 januar, 6. januar (helligtrekongersdag), langfredag, påskelørdag, 1. maj, 15. august, 1. og 2. juledag, 2. pinsedag, fastelavnsmandag, 2. påskedag og alle søndage.

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

Artikel 144 – 151 i den civile retsplejelov omhandler procesfrister. Afhængig af grundlaget for fristen sondres der mellem lovbestemte frister (f.eks. frist for sagsanlæg), frister fastsat af retten (fastsat af den ret, der behandler en sag, som f.eks. en frist for en person til at give fremmøde, jf. artikel 245 i den civile retsplejelov), frister med opsættende virkning (frister som betyder, at behandling udsættes, hvis de ikke overholdes) og obligatoriske frister (frister, som betyder fortabelse af en ret, hvis de ikke overholdes). Fristernes start og udløb behandles nedenfor. En frist afbrydes, hvis en af parterne dør før dens udløb. Hvis den frist, der afbrydes, er startet ved forkyndelse af et dokument, vil den nye frist begynde ved den nye forkyndelse af det samme dokument for dem, som i følge loven er afdødes arvinger. Hvis fristen var udløst af anden begivenhed, starter den nye frist ved forkyndelse af en erklæring herom for ovennævnte arvinger. Hvis en sag udsættes, før en frist er udløbet, afbrydes fristen, og den nye frist vil starte, når sagen genoptages. Perioden fra 1. til 31. august medregnes ikke for de handlingsfrister, der er omhandlet i artikel 147, stk. 7, i den civile retsplejelov. Disse omfatter bl.a. frister for appel og for at gøre indsigelser.

TopTop

Loven giver mulighed for at forlænge frister, ikke bare efter aftale mellem sagens parter, men også med dommerens samtykke. Både lovbestemte frister og frister fastsat af retten kan forlænges, hvis det ikke berører en tredjemands rettigheder. Dommeren er ikke bundet af indholdet af en begæring om forlængelse og kan acceptere den helt eller delvist eller afslå den, idet han tager hensyn til omstændighederne. Parterne skal derfor anføre begrundelser for forlængelse af fristen. Endelig kan frister forkortes af retten, hvis parterne er enige herom. Alle lovfastsatte frister kan forkortes, bortset fra fristerne for appel.

4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)?

Fristen starter dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der udløser den, finder sted (a momento ad momentum). Fristen udløber klokken 19.00 på udløbsdatoen, undtagen hvis der er tale om en handlingsfrist, der udløber på en fridag. I sidstnævnte tilfælde udløber fristen den efterfølgende dag. Fristen forlænges også, hvis den udløber en lørdag. Hvis den anden dag efter fristens udløb også er en fridag, forlænges fristen til først efterfølgende dag, der ikke er en fridag. Formålet med at lade fristen starte den efterfølgende dag er at undgå at miste en dag, når den udløsende begivenhed (normalt en forkyndelse) finder sted kort før klokken 19.00. Det er uden betydning, om den efterfølgende dag (dvs. den dag, hvor fristen starter) er en fridag. Det er også uden betydning, om der i den periode, fristen løber, forekommer fridage, medmindre andet er fastsat udtrykkeligt ved lov (jf. artikel 632 i den civile retsplejelov om indsigelser mod betalingspåbud).

TopTop

4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

I den civile retsplejelov findes der ingen bestemmelser om forlængelse eller forkortelse af frister, hvis dokumenter overbringes ved postbefordring eller anden form for transporttjeneste.

5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra?

5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse og/eller meddelelse, der udløser den?
[Afhænger det tidspunkt, en tidsfrist indledes på, på nogen måde af, hvornår modtageren har modtaget eller fået kendskab til handlingen. I bekræftende fald hvordan?]

Den dag, hvor den begivenhed, der udløser fristen, indtræder, tæller kun med, hvis dette udtrykkeligt er tilladt i henhold til lov, retsafgørelse eller aftale. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis fristen starter ved forkyndelse. De vigtige frister med hensyn til appel, kassationsappel eller indsigelse starter dagen efter forkyndelse eller offentliggørelse af dommen. Hvis det imidlertid er fastsat, at fristen starter en bestemt dato, tæller denne dag med. Hvis starttidspunktet er en forkyndelse, er kendskab til indholdet af det dokument, der skal forkyndes, opnået på anden måde, uden betydning ved beregning af fristen (jf. ovenfor - svar 4).

5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Som anført ovenfor, er det, at en frist også omfatter fridage, i de fleste tilfælde uden betydning. Arbejdsdage regnes kun med, hvis der findes en udtrykkelig bestemmelse herom (som f.eks. i fristen for indsigelse mod betalingspåbud). F.eks. er udløbet af fristen som regel mandag den 18. april.

TopTop

5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år?

Hvis en frist er udtrykt i måneder eller år, er det forhold, at den omfatter fridage, uden betydning.

5.d) Hvornår udløber sådanne frister?
[Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse borgerlige sager?]

Da reglen er, at frister fastsat ved lov eller af retten starter dagen efter den udløsende begivenhed, bestemmes udløbsdagen i forhold til nævnte dag (dagen efter den udløsende begivenhed).

Hvis fristen er fastsat i år, udløber den ved slutningen af samme dag i udløbsåret. Hvis f.eks. en domstolsafgørelse er offentliggjort den 8. maj 2000, udløber den treårige frist for indgivelse af appel den 9. maj 2003. Det har ikke betydning for beregningen, hvis et af årene er et skudår.

Hvis fristen er udtrykt i måneder, udløber den på samme dag som startdagen i den sidste måned i fristen. Hvis denne dag ikke findes, udløber den på månedens sidste dag. Dette betyder, at antallet af dage i en måned er uvæsentligt.

En frist på et halv år, svarer til seks (6) måneder, og en frist på en halv måned svarer til femten (15) dage.

Hvis fristen er fastsat i timer, medregnes offentlige fridage inden for fristen ikke. Den sidste time bestemmes i forhold til fristens start, som er den første time efter den igangsættende hændelse. Hvis f.eks. fristen for en edserklæring er fastsat til klokken 10, vil stævningen være foretaget rettidigt, hvis den er forkyndt klokken 9.40.

TopTop

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

Hvis en frist udløber på en officiel fridag eller en lørdag, forlænges den til den først efterfølgende dag, der ikke er en offentlig fridag, også selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

Den civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om forlængelse af tidsfrister for personer bosat i fjerne og afsides geografiske områder af Grækenland. Hvis en part imidlertid er bosiddende uden for Grækenland eller ikke har et kendt opholdssted, indeholder den civile retsplejelov bestemmelser om længere frister, afhængig af den pågældende procedure.

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

Heller ikke her findes der bestemmelser om forlængelse af frister som følge af afstande, uanset om domstolen har sæde langt fra en parts bopæl. Fristen er normalt den samme for alle parter. Der findes dog en særlig bestemmelse for parter bosiddende uden for Grækenland.

TopTop

9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

Fristen for at appellere er fastsat i artikel 518, stk. 1, i den civile retsplejelov. Hvis appellanten er bosiddende i Grækenland er fristen tredive (30) dage, og hvis vedkommende er bosiddende i udlandet eller ikke har et kendt opholdssted, er fristen tres (60) dage. Fristen på tres (60) dage gælder ikke for personer, der opholder sig midlertidigt i udlandet (på ferie eller udrejst nogle få dage med et specifikt formål). I disse tilfælde afhænger varigheden af deres erhvervsmæssige og familiemæssige situation.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Det græske retssystem accepterer, at kravet om retsbeskyttelse omfatter både endelig og foreløbig retsbeskyttelse, uanset tvistens art. Reglerne om foreløbige retsmidler (artikel 682-738 i den civile retsplejelov) indebærer, at retten i hastende tilfælde og for at afværge en umiddelbar fare kan gennemføre foranstaltninger for at sikre eller opretholde en rettighed eller afklare en situation, og at sådanne foranstaltninger senere kan ændres eller ophæves. Da sådanne sager er hastende, er det dommerens ansvar at fastsætte tid og sted for behandling af begæringen om foreløbige retsmidler, og dette skal ske hurtigt men under hensyntagen til parternes ret til at blive hørt. Retten kan efter sit skøn derfor bestemme, hvordan forkyndelsen skal finde sted og fastsætte fristerne for fremmøde, også selv om parterne er bosiddende i udlandet eller ikke har et kendt opholdssted. Retsmødet kan finde sted en søn- eller helligdag. Bortset fra foreløbige retsmidler finder ovennævnte frister anvendelse i de øvrige civile sager, og der er ingen bestemmelser om, at de kan forlænges.

TopTop

11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Der findes ikke bestemmelser herom i græsk ret.

12. Hvilke retsvirkninger har det, at fristerne overskrides?

Der er ingen procesmæssige følger af manglende overholdelse af frister for rettens handlinger. Hvis en frist, inden for hvilken parterne skal handle, overskrides, uden at de foretager sig noget, fortaber de deres ret. Med forberedelsesfrister er resultatet et andet, idet sagen f.eks. kan afvises, hvis ikke fristerne overholdes (jf. artikel 271, stk. 1, i den civile retsplejelov).

13. Hvilke retsmidler kan de parter, der har overskredet en frist, tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

Den græske forfatning giver mulighed for indgivelse af en begæring om genoprettelse af den tidligere situation (status quo ante), og dette giver en part, der ikke har overholdt en frist som følge af force majeure eller den anden parts svigagtige opførsel, mulighed for at begære genoprettelse af tilstanden, som den var før fristens udløb.

En begæring om genoprettelse af den tidligere tilstand kan dog ikke godtages, hvis den er baseret på a) en fejl fra den pågældendes advokats eller retlige repræsentants side eller b) forhold, som dommeren traf afgørelse om i forbindelse med en begæring om fristforlængelse eller udsættelse. En begæring skal angive grunden til, at en frist ikke blev overholdt, beviser, der gør det muligt at fastslå kendsgerningerne, samt den handling, der ikke er udført, eller en erklæring om, at den allerede er udført. Begæringen om genoprettelse af den tidligere tilstand skal behandles i retten senest tredive (30) dage efter den dato, hvor det forhold, der udgjorde force majeure, ophørte, eller den dato, hvor der blev opnået kendskab til den anden parts svigagtige adfærd, og en ny begæring kan ikke indgives, hvis denne frist overskrides (jf. artikel 152-158 i den civile retsplejelov).

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-10-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige