Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Tyskland

Seneste opdatering : 14-05-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Tyskland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager 1.
2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971. 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)? 4.
4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)? 4.a)
5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra? 5.
5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller? 5.a)
5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? 5.b)
5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 5.c)
5.d) Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse borgerlige sager? 5.d)
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en retspart, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager

a) Procesfrister

I Tyskland er de generelle regler for procesfrister fastlagt i §§ 214-229 i loven om civil retspleje (Zivilprozessordnung (ZPO)), mens særlige bestemmelser for de enkelte frister kan findes spredt i lovteksten.

Man skelner generelt mellem de såkaldte ”egentlige frister”, dvs. de perioder, inden for hvilke parterne kan eller skal foretage proceshandlinger for ikke at miste rettigheder, og de såkaldte ”uegentlige frister”, inden for hvilke loven foreskriver, at domstolen skal foretage bestemte retshandlinger.

Inden for de ”egentlige frister” skelner man endvidere mellem lovfrister, der er fastsat i selve loven, og retsfrister, der fastsættes skønsmæssigt af domstolen. Til førstnævnte hører også de såkaldte ”nødfrister” jf. ZPO § 224, stk. 1, andet punktum, der i loven konsekvent har denne betegnelse, og som hverken kan forkortes eller forlænges.

Retsfrister og lovfrister derimod, men ikke nødfrister og uegentlige frister, kan forkortes ved aftale parterne imellem, men ikke forlænges. Domstolen har principielt mulighed for at ændre (dvs. forlænge eller forkorte) en retsfrist, ved lovfrister imidlertid kun i de tilfælde, der er forudset i loven. I begge tilfælde vil domstolen dog kun kunne foretage en sådan ændring, hvis en af parterne kan godtgøre, at der foreligger væsentlige årsager dertil.

I den civile proces skal parterne bl.a. overholde følgende frister:

a) Ved inkassosager

Ved inkassosager er fristen for at gøre indsigelse mod henholdsvis påbudsafgørelsen (jf. ZPO § 692, stk. 1, nr. 3) og fuldbyrdelseskendelsen (jf. ZPO § 700, stk. 1, § 339, stk. 1) fastsat til to uger.

TopTop

b) Ved anerkendelsessøgsmål
  1. Med henblik på rettidig forberedelse af den mundtlige behandling af sagen og tilstrækkelig ret til at blive hørt fastlægger ZPO § 132 generelt, at forberedende indlæg skal være domstolen i hænde i så god tid, at disse kan tilstilles modparten mindst en uge inden den mundtlige behandling i domstolen.
  2. Såfremt dommeren berammer et såkaldt første forberedende retsmøde, skal sagsøgte indrømmes en svarfrist på mindst to uger, jf. ZPO § 275, stk. 1, første punktum, og stk. 3 samt § 277, stk. 3. Såfremt dommeren påbyder en skriftlig forberedelsessag, skal sagsøgte jf. ZPO § 276, stk. 1, første punktum, tilkendegive sit ønske om at bestride sagsøgers påstand inden for den fastsatte nødfrist på to uger. Jf. ZPO § 276, stk. 1, andet punktum, indrømmes sagsøgte mindst to yderligere uger til at afgive sit svarskrift.
  3. Såfremt sagsøgte ikke rettidigt tilkendegiver sit ønske om at bestride sagsøgers påstand, afsiger domstolen på sagsøgers anmodning og uden mundtligt retsmøde en såkaldt udeblivelsesdom jf. ZPO § 331, stk. 3, til fordel for sagsøger. En sådan udeblivelsesdom afsiges endvidere, såfremt sagsøger eller sagsøgte ikke giver fremmøde ved retsmødet eller ikke ytrer sig i sagen. Den part, der idømmes en udeblivelsesdom, har inden for nødfristen på to uger fra forkyndelsen af udeblivelsesdommen mulighed for at gøre indsigelse, jf. ZPO § 338 og § 339, stk. 1. Såfremt indsigelsen er berettiget (især rettidig), genindsættes den udeblivende part i den situation, han/hun befandt sig i før udeblivelsen.
  4. Nødfristen for indgivelse af anke er jf. ZPO § 517 fastsat til én måned, fristen for indgivelse af ankeskrift er jf. § 520, stk. 2, to måneder. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen. Der er fastsat en retsfrist på mindst to uger til indgivelse af replik.
  5. Såfremt ankedomstolens dom ikke tillader tredjeinstansbehandling, er der derimod fastsat en nødfrist på én måned fra forkyndelsen af dommen til at påkære den manglende tilladelse til at indbringe afgørelsen for højere instans, jf. ZPO § 544, stk. 1, første og andet punktum.
  6. Fristen for anke til højere instans er ligeledes en nødfrist og jf. ZPO § 548 fastsat til én måned, fristen for det tilhørende ankeskrift er to måneder, jf. ZPO § 511, stk. 2, andet punktum. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen.
  7. Tidsbestemt kære af procesafgørelser skal jf. ZPO § 569, stk. 1, indgives inden for nødfristen på to uger fra forkyndelse af afgørelsen, dog senest fem måneder og to uger efter tidspunktet for afgørelsen. Begæring om prøvelse, der kun kan bero på en retskrænkelse, skal jf. ZPO § 575, stk. 1, første punktum, indgives inden for en nødfrist på én måned fra afgørelsens forkyndelse og jf. ZPO § 575, stk. 2, begrundes inden for en frist på yderligere én måned.
  8. Såfremt en part uforskyldt misligholder en proceshandling jf. ZPO § 233 (f.eks. en nødfrist eller en indgivelsesfrist for svarskrift), skal denne part på begæring på ny indrømmes mulighed for at foretage den pågældende proceshandling. Begæring herom skal jf. ZPO § 234, stk. 1 og 2, indgives inden for en frist på to uger fra hindringens ophør.

2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

  • Nytår: 01.01.
  • Hellig 3 konger: 6.1. (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Sachsen-Anhalt)
  • Langfredag: Variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
  • Påskedag: Variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
  • 2. påskedag: Variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
  • 1. maj/arbejdernes internationale kampdag: 1.5.
  • Kristi himmelfart: Variabel dato, i maj
  •  Pinsedag: Variabel dato, i maj
  • 2. pinsedag: Variabel dato, i maj
  • Kristi legemsfest: Variabel dato, ca. ultimo maj til medio juni (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Hessen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen og Thüringen)
  • Maria himmelfart: 15.8. (kun i Bayern og Saarland)
  •  Dagen for den tyske genforening: 3.10.
  • Reformationsdag:, 31.10. (kun i Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen)
  • Allehelgensdag: 1.11. (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland)
  • Bededag: Variabel dato, ca. medio til ultimo november (kun i Sachsen)
  • 1. juledag: 25.12.
  • 2. juledag: 26.12.

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

ZPO § 222 fastslår, at bestemmelserne i BGB §§ 187-193 finder anvendelse ved beregning af alle procesfrister.

TopTop

Fristberegning behandles under spørgsmål 5 og 6.

4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)?

Hvis der med dette spørgsmål menes, hvornår en handling, der skal foretages inden en frist, opnår gyldighed og dermed overholder fristen, er svaret som følger:

En procesfrist er overholdt, hvis proceshandlingen udføres, det vil som hovedregel sige at domstolen modtager det pågældende dokument, inden udløbet af fristens sidste dag. Det er således principielt ikke afsendelsestidspunktet, der er afgørende, men modtagelsestidspunktet hos domstolen. Det er imidlertid muligt at udnytte fristen til sidste minut, dvs. indtil kl. 24 den pågældende dag, også selv om det ikke længere kan forventes, at dokumentet faktisk bliver registreret af domstolen den pågældende dag.

Hvis der med dette spørgsmål derimod menes, hvordan fristens begyndelsestidspunkt beregnes, da er svaret som følger:

Såfremt fristens begyndelsestidspunkt afhænger af en hændelse eller et bestemt tidspunkt på dagen, da fastlægger BGB § 187, stk. 1, at den pågældende dag ikke medregnes i fristen.

4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Hvis begyndelsestidspunktet for en frist afhænger af forkyndelsestidspunktet (se svar på spørgsmål 5 d), er forkyndelsesmetoden ikke relevant. Forkyndelsen finder sted i det øjeblik, hvor dokumentet, der skal forkyndes, overdrages til modtageren (ZPO § 177) eller hvor en af de i ZPO § 178, § 180, § 181 nævnte former for erstatningsforkyndelse (f.eks. overdragelse til et myndigt familiemedlem, aflevering i postkassen) er gennemført.

TopTop

5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra?

5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller?

Hvis begyndelsestidspunktet for en frist afhænger af forkyndelsestidspunktet (se svar på spørgsmål 5 d)), kontrolleres det, om forkyndelsen har fundet sted på gyldig vis. Ved erstatningsforkyndelse afhænger gyldigheden principielt ikke af, om modtageren faktisk modtager dokumentet. Det er imidlertid altid en betingelse, at forkyndelsesmodtagers bopæl eller forretningslokaler (fortsat) er beliggende på forkyndelsesadressen.

Såfremt modtageren ikke har opnået kendskab til retssagen og derfor ikke har haft mulighed for at gøre retsmidler gældende mod den trufne afgørelse, kan han/hun på bestemte betingelser begære ny behandling af sagen (se svaret på spørgsmål 13). For så vidt angår den i så fald gældende fristbegyndelse henvises til svaret på spørgsmål 5 d).

5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Der regnes med kalenderdage og ikke med hverdage. I det givne eksempel udløber fristen derfor den 18. april og ikke først den 22. april. Såfremt fristen imidlertid udløber på en søndag, en lørdag eller en almindeligt anerkendt helligdag, rykkes fristens udløb fra denne dag til den næstfølgende hverdag (hvis den 18. april f.eks. var en lørdag, ville fristen først udløbe mandag den 20. april).

TopTop

5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år?

Såfremt en frist beregnes i måneder eller år, fastsættes udløbstidspunktet – såfremt den dag, hvor den fristudløsende handling finder sted eller det fristudløsende tidspunkt ligger, ikke medregnes – til udløbet af den dag i den sidste uge eller den sidste måned, der i kraft af sin dagsbetegnelse eller sit nummer svarer til den dag, hvor handlingen finder sted eller tidspunktet ligger. Såfremt en dags begyndelse er fristens begyndelsestidspunkt, udløber fristen derimod med udgangen af den dag i den sidste uge eller den sidste måned, der går forud for den dag, der i kraft af sin dagsbetegnelse eller sit nummer svarer til fristens begyndelsesdag.

Såfremt en frist er fastsat til et antal måneder, og den afgørende dag for fristens udløb ikke forekommer i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den pågældende måned (f.eks. fristbegyndelse 30.1, fristudløb 28.2).

5.d) Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse borgerlige sager?

En frists begyndelsestidspunkt er som regel knyttet til forkyndelsen af det dokument, der skal reageres på, eller den afgørelse, der skal gøres indsigelse mod (jf. ZPO § 276, stk. 1, første punktum, § 329, stk. 2, andet punktum, § 339, stk. 1). Også ZPO § 517, § 548, § 569, stk. 1, andet punktum, foreskriver, at fristen for anke, anke til højere instans eller indgivelse af indsigelse løber fra forkyndelsen af afgørelsen. Såfremt ingen eller ingen gyldig forkyndelse og ingen afhjælpning jf. ZPO § 189 har fundet sted, begynder fristen imidlertid med udløbet af den 5. måned efter, at afgørelsen er truffet. Fristen på fem måneder erstatter i så fald forkyndelsen. ZPO § 544, stk. 1, andet punktum, indeholder en lignende bestemmelse for påkæringen af manglende tilladelse til indbringelse af sagen for en højere instans, idet den forkyndelseserstattende virkning dog her først indtræder efter seks måneder.

TopTop

Andre begyndelsestidspunkter for frister findes især ved de retsmidler, der i særlige tilfælde kan opsætte dommens retsvirkning:

  • Fristen for begæring af ny behandling af sagen begynder den dag, hvor hindringen ophører (ZPO § 234, stk. 2).
  • Fristen for klage vedr. manglende mulighed for at afgive forklaring jf. ZPO § 321a begynder på det tidspunkt, hvor der opnås kendskab til misligholdelsen af retten til at blive hørt (ZPO § 321a, stk. 2, første punktum).
  • Fristen for indgivelse af annullations- og restitutionssøgsmål (genoptagelse af sagen, ZPO § 578 ff.) begynder den dag, hvor parten får kendskab til klagegrunden, dog ikke før dommen har fået retskraft (ZPO § 586, stk. 2, første punktum).

Også fristen for anlæggelse af sag til omstødelse ved proklama (ZPO § 946 ff.) løber fra den dag, hvor sagsøger får kendskab til præklusionsdommen (ZPO § 958, stk. 1, andet punktum).

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 

Såfremt en frist ville udløbe på en søndag, en lørdag eller en almindeligt anerkendt helligdag, udløber den ikke denne dag, men derimod den næstfølgende hverdag.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

Forbundsrepublikken Tysklands landområde er ikke kendetegnet ved sådanne geografiske opdelinger, og der er således ikke behov for særlige bestemmelser. Den tyske civile retspleje (Zivilprozessrechtsordnung) omfatter derfor ikke nogen generel fristforlængelse for personer, der har bopæl langt fra domstolen. ZPO § 141, stk. 1, andet punktum, indeholder imidlertid en bestemmelse om, at domstolen i enkelte tilfælde kan give afkald på en parts personlige fremmøde for domstolen, hvis det pga. bopæl ”langt fra domstolen” ikke med rimelighed kan forlanges, at den pågældende part møder op i retten. I betragtning af vor tids gode trafikale forbindelser anses en afstand på flere hundrede kilometer ikke for at være ”langt”, dog kommer det an på de samlede omstændigheder i det enkelte tilfælde, herunder også på partens helbredstilstand.

TopTop

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

Se svaret på spørgsmål 7.

9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

Den tyske lovgivning om hhv. civil retspleje og den civile proces fastsætter især følgende frister:

  1. ZPO § 957, stk. 2, og § 958 fastsætter ved proklama en nødfrist på én måned for anlæggelse af sag til omstødelse.
  2. I voldgiftssager kan voldgiftskendelsen jf. ZPO § 1059, stk. 3, første og andet punktum, såfremt parterne ikke indbyrdes har truffet anden aftale, ved begæring om omstødelse gøres til genstand for en retssag inden for tre måneder fra forkyndelsen af voldgiftskendelsen.
  3. Genoptagelsen af en sag, der er afsluttet med en dom, der har fået retskraft, kan ske med et annullations- eller restitutionssøgsmål jf. ZPO § 586, stk. 1 og 2, inden for en nødfrist på én måned fra den dag, hvor parten fik kendskab til klagegrunden.
  4. I tilfældene jf. ZPO § 494a, stk. 1, (bevissikring) og ZPO § 926, stk. 1, (arrest) kan domstolen indrømme parten en klagefrist.
  5. Såfremt en lejer ikke godkender en lejeforhøjelse inden udgangen af 2. kalendermåned efter fremsættelsen af kravet, kan udlejeren jf. BGB § 558b, stk. 2, første og andet punktum, inden for en frist på yderligere tre måneder indgive stævning om godkendelse.
  6. Såfremt en arbejdstager ønsker at anfægte gyldigheden af en opsigelse, skal der anlægges sag ved arbejdsretten senest tre uger efter modtagelsen af den skriftlige opsigelse, jf. KschG § 4, første punktum. Ved misligholdelse af denne frist anses opsigelsen for at være gyldig.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Det er principielt op til domstolen at fastlægge dag og tidspunkt for retsmødet, idet domstolens skøn er underlagt pligten til at fremme processen og bestemmelsen om, at retsmøder kun i nødstilfælde berammes til søndage, almindeligt anerkendte helligdage eller lørdage.

TopTop

Ved indkaldelsen skal domstolen give et indkaldelsesvarsel på mindst én uge i processer, i hvilke der medvirker advokater, og på mindst tre dage i alle øvrige processer. Disse varselsperioder kan kun forkortes ved aftale mellem parterne eller efter anmodning fra en af parterne.

Ved det mundtlige retsmøde skal domstolen jf. ZPO § 141, stk. 1, anordne personligt fremmøde af begge parter i sagen, såfremt dette synes væsentligt for sagens oplysning. Domstolen kan imidlertid fravige princippet om personligt fremmøde, såfremt en af parternes personlige tilstedeværelse i retten pga. bopæl langt fra domstolen (se spørgsmål 8) eller en anden vigtig grund ikke med rimelighed kan forlanges. Ved ”anden vigtig grund” jf. ZPO § 141, stk. 1, andet punktum, forstås enhver for parten væsentlig grund, f.eks. sygdom, planlagt ferie, ekstra arbejdsbyrde eller forventelig psykisk belastning ved mødet med den anden part.

ZPO § 227, stk. 1, første punktum, fastsætter desuden, at domstolen på anmodning fra en af parterne kan annullere eller udskyde tidspunktet for et mundtligt retsmøde ”af væsentlige årsager” samt afbryde et retsmøde. Ved væsentlige årsager i henhold til denne bestemmelse forstås ikke en parts selvforskyldte udeblivelse eller manglende forberedelse, men derimod manglende overholdelse af frister for indkaldelse eller forklaring, et nødvendigt advokatskifte, sygdom hos et vidne, en advokat eller en af parterne eller manglende mulighed for fremmøde som følge af dødsfald i den nærmeste familie. Efter domstolens skøn skal det godtgøres, at der foreligger en væsentlig grund til en anmodning om flytning af retsmødet, og jo tættere på retsmødet anmodningen er fremsat, jo mere kritisk vurderes den. ZPO § 227, stk. 3, gør det desuden efter afskaffelsen af retsferierne lettere at flytte retsmøder, der er berammet i perioden 1. juli til 31. august, såfremt en af sagens parter måtte anmode herom.

TopTop

11. Hvis et dokument til en retspart, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Der er ikke fastlagt regler om fristforlængelse for parter med bopæl i fjerntliggende egne, og det tyske retssystem er derfor ikke bekendt med en sådan problematik.

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides?

Misligholdelsen af en frist kan have forskellige retsvirkninger. Eksempler:

  1. ZPO § 296, stk. 1, fastslår, at søgsmålsgrunde, indsigelser og anbringender i øvrigt, der først fremføres efter den fastsatte frist, kun kan godkendes, såfremt domstolen skønner, at en sådan godkendelse ikke vil forsinke processen, eller såfremt den pågældende part giver en tilstrækkelig begrundelse for forsinkelsen. Søgsmålsgrunde, indsigelser og anbringender i øvrigt, der udelukkes jf. denne paragraf, kan der heller ikke tages hensyn til i en eventuel ankesag (ZPO § 531, stk. 1).
  2. Såfremt sagsøgte under den skriftlige forberedelsessag jf. ZPO § 276 ikke senest to uger efter forkyndelsen af stævningen tilkendegiver sit ønske om at bestride påstanden, kan domstolen på sagsøgers anmodning udstede en udeblivelsesdom mod sagsøgte (jf. ZPO § 276, stk. 1, første punktum, stk. 2, § 331, stk. 3).
  3. Såfremt skyldneren i inkassosager ikke overholder fristen for indgivelse af indsigelse mod påbudsafgørelsen (ZPO § 692, stk. 1, nr. 3, § 694), kan domstolen på fordringshavers anmodning afsige en tvangsfuldbyrdelseskendelse (ZPO § 669, stk. 1, første punktum).
  4. Misligholdelse af en retsmiddelfrist har den konsekvens, at afgørelsen får retskraft (ZPO § 705). Det samme gør sig gældende ved misligholdelse af indsigelsesfristen i forbindelse med en udeblivelsesdom eller en tvangsfuldbyrdelseskendelse. (Indsigelsen er teknisk set ikke et ”retsmiddel”, da afgørelsen ikke træffes af en højere instans, men af samme instans).

    Misligholdelse af fristen for indgivelse af ankeskrift, ankeskrift til højere instans eller indgivelse af indsigelse har til følge, at der ikke tillades brug af retsmidlet (se ZPO § 522, stk. 1, § 552, stk. 1, § 577, stk. 1).

    TopTop

  5. Det samme gør sig gældende med hensyn til fristen for begrundelse af påkæringen af manglende tilladelse til indbringelse af sagen for højere instans (ZPO § 544, stk. 2).

13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

I tilfælde af misligholdelse af en frist har vedkommende part følgende muligheder for at undgå de i punkt 12 anførte sanktioner:

  1. Ved ZPO § 296, stk. 1, indrømmes parten mulighed for at begrunde forsinkelsen (se ovenfor). Parten skal i så fald redegøre for og på domstolens anfordring dokumentere, at misligholdelsen af fristen ikke var selvforskyldt. Hvis dette godtgøres tilfredsstillende, skal domstolen tillade partens forsinkede påstand.
  2. Den part, som er blevet idømt en udeblivelsesdom, kan gøre indsigelse mod denne (ZPO § 338). Såfremt indsigelsen er gyldig, dvs. især opfylder alle form- og fristkrav (ZPO § 339, § 340), og er tilstrækkelig, genindsættes den udeblivende part i den situation, han/hun befandt sig i før udeblivelsen jf. ZPO § 342.
  3. Det er også muligt at gøre indsigelse mod en tvangsfuldbyrdelseskendelse i en inkassosag, da en sådan jf. ZPO § 700 sidestilles med en udeblivelsesdom.
  4. Der er ved retsmiddelfrister og indsigelsesfrister tale om såkaldte nødfrister. Såfremt en part uforskyldt har været forhindret i at overholde en nødfrist, kan den pågældende part begære ny behandling af sagen (ZPO § 233 ff.). I så fald gælder visse lovfrister og formkrav (ZPO § 234, § 236, stk. 1). Der skal redegøres og fremlægges dokumentation for de forhold, der påberåbes som begrundelse for den manglende overholdelse af fristen (ZPO § 236, stk. 2). Den misligholdte proceshandling, f.eks. anke af en afgørelse, skal også udføres inden begæringsfristens udløb.
  5. Muligheden for ny behandling af sagen er bl.a. også til stede ved misligholdelse af fristen for indgivelse af ankeskrift, ankeskrift til højere instans eller indgivelse af indsigelse.

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 14-05-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige