Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Frankrig

Seneste opdatering : 19-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Frankrig

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Forskellige former for tidsfrister i den civile retspleje 1.
2. Liste over helligdage og andre officielle fridage i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal foretages inden udløbet af en periode, hvad er da starttidspunktet – dvs. det tidspunkt, fra hvilket fristperioden løber – for perioden for den pågældende handling eller formalitet (f.eks. datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der udløser fristperioden)? 4.
a) Kan det tidspunkt, hvorfra fristen begynder at løbe påvirkes eller ændres af den måde, hvorpå overdragelsen eller forkyndelsen af dokumenter sker (personlig forkyndelse ved fogeden eller postforkyndelse)? a)
5. Hvornår begynder en sådan periode at løbe: 5.
a) når den er angivet i dage? Medregnes dagen for den fristudløsende handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse i perioden? a)
b) hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? b)
c) hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? c)
d) hvornår udløber sådanne frister? d)
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (for stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder1), forlænges fristerne så for personer, der bor eller opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor eller opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges fristerne så for personer, der ikke bor eller opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor eller opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af fristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere frist? 11.
12. Hvilke retsvirkninger har det, at fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke muligheder har parterne, hvis fristen er udløbet? 13.

 

1. Forskellige former for tidsfrister i den civile retspleje

Foruden procesfrister findes der i fransk ret forældelsesfrister og søgsmålsfrister.

Efter udløbet af forældelsesfristen (délai de prescription) kan en person opnå en tinglig ret (denne frist kaldes "délai de la prescription acquisitive"), eller indehaveren af en ret kan, hvis den pågældende ikke har udnyttet denne ret, miste den (denne frist kaldes "délai de la prescription extinctive"). Forældelsesfristen kan suspenderes og afbrydes.

Søgsmålsfristen (délai de forclusion) er fristen for at indlede en retssag. Den kan ikke suspenderes, og principielt kan den heller ikke afbrydes. I medfør af artikel 2244 i den borgerlige lovbog afbryder bestemte retshandlinger såsom en stævning, påkrav om opfyldelse af fordring og udlæg dog denne frist.

Procesfristerne er de frister, der finder anvendelse på retssager, når disse er indledt. De er fastsat i loven eller af retten. I modsætning til søgsmålsfrister medfører udløbet af procesfrister ikke tab af muligheden for at indlede en retssag. Disse frister kan ikke afbrydes eller suspenderes.

2. Liste over helligdage og andre officielle fridage i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971

Helligdage og andre officielle fridage i henhold til gældende lov:

  • Søndage
  • 1. januar
  • 2. påskedag
  • 1. maj
  • 8. maj
  • Kr. Himmelfartsdag
  • 2. pinsedag
  • 14. juli
  • Mariæ himmelfart (15. august)
  • Allehelgensdag (1. november)
  • 11. november
  • 1. juledag (25. december)

Fridage i bestemte departementer og territoriale områder til minde om afskaffelsen af slaveriet: 27. maj på Guadeloupe, 10. juni i Fransk Guyana, 22. maj på Martinique, 20. december på Reunion og 27. maj på Mayotte.

TopTop

I departementet Alsace-Moselle er 2. juledag og Langfredag fridage.

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

På det almenretlige område er forældelsesfristen i henhold til artikel 2262 i den borgerlige lovbog på 30 år. Der findes dog adskillige undtagelser fra dette princip, bl.a. for retssager vedrørende civilretligt erstatningsansvar uden for kontrakt, hvor forældelsesfristen er fastsat til 10 år at regne fra det tidspunkt, hvor skaden viser sig eller bliver værre.

Forældelsesreglerne på det civilretlige område er imidlertid ved at blive ændret. I et lovforslag, der er blevet vedtaget af Senatet (men endnu ikke af Generalforsamlingen), foreslås det således at afkorte forældelsesfristen ("délai de prescription extinctive") i de almindelige retsregler til 5 år.

Søgsmåls- og procesfristerne varierer afhængig af området og procedurerne.

4. Hvis en handling eller en formalitet skal foretages inden udløbet af en periode, hvad er da starttidspunktet – dvs. det tidspunkt, fra hvilket fristperioden løber – for perioden for den pågældende handling eller formalitet (f.eks. datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der udløser fristperioden)?

For så vidt angår procesfrister gælder det i henhold til artikel 640 i den nye civile retsplejelov, at når en retshandling eller formalitet skal foretages inden udløbet af en frist, begynder denne frist at løbe fra datoen for handlingen, begivenheden, afgørelsen eller forkyndelsen.

TopTop

For så vidt angår søgsmålsfristen finder denne regel også anvendelse, men med forbehold af visse særlige bestemmelser. I medfør af artikel 2270-1 i den borgerlige lovbog udløber søgsmålsfristen for sager vedrørende det civilretlige erstatningsansvar uden for kontrakt efter ti år at regne fra tidspunktet, hvor skaden viste sig eller blev værre.

a) Kan det tidspunkt, hvorfra fristen begynder at løbe påvirkes eller ændres af den måde, hvorpå overdragelsen eller forkyndelsen af dokumenter sker (personlig forkyndelse ved fogeden eller postforkyndelse)?

I medfør af artikel 653 i den nye civile retsplejelov er forkyndelsesdatoen ved personlig forkyndelse ved en stævningsmand eller foged den dato, hvor der foretages forkyndelse på bopælen eller opholdsstedet, eller der udarbejdes rapport om de retsskridt, der er taget for at finde adressaten.

I medfør af artikel 668-669 i den nye civile retsplejelov er datoen for brevforkyndelse for den, der foretager brevforkyndelsen, afsendelsesdatoen og for den, over for hvem der foretages brevforkyndelse, datoen for modtagelsen af brevet. Afsendelsesdatoen ved brevforkyndelse er den, postkontoret har stemplet på brevet. Modtagelsesdatoen er datoen på kvitteringen for modtagelse eller kvitteringslisten. Modtagelsesdatoen ved forkyndelse ved anbefalet brev med anmodning om kvittering for modtagelsen er den dato, postvæsenet har anført ved overdragelsen af brevet til adressaten.

Som en undtagelse fra disse bestemmelser fastsættes det i artikel 647-1 i den nye civile retsplejelov, at datoen for forkyndelsen af et dokument i et oversøisk område, Ny Kaledonien eller udlandet for den, der foretager forkyndelsen, er datoen for fogedens eller justitskontorets forsendelse af dokumentet, og ellers den dato, hvor den kompetente anklagemyndighed modtog dokumentet.

TopTop

5. Hvornår begynder en sådan periode at løbe:

a) når den er angivet i dage? Medregnes dagen for den fristudløsende handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse i perioden?

Når en frist er udtrykt i dage, medregnes datoen på det dokument eller for den begivenhed, den afgørelse eller den forkyndelse, der fik fristen til at løbe, i medfør af artikel 641 i den nye civile retsplejelov ikke.

Det tidspunkt, hvorfra fristen begynder at løbe, påvirkes ikke af, hvordan forkyndelsen finder sted. Når et dokument ikke er overgivet til nogen, giver visse bestemmelser mulighed for at udsætte det tidspunkt, hvorfra fristen løber, til datoen for den personlige forkyndelse af dokumentet, eller den dato, hvorpå der på grundlag af dokumentet blev truffet foranstaltninger til tvangsfuldbyrdelse.

b) hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Hvis en person eksempelvis skal udføre en handling eller forkyndes et dokument mandag den 4. april 2005, og han eller hun har pligt til at svare inden 14 dage efter forkyndelsen, betyder det så, at han eller hun skal svare før:

  1. mandag den 18. april (kalenderdage) eller
  2. fredag den 22. april 2005 (hverdage)?

I medfør af artikel 642 i den nye civile retsplejelov forlænges en frist, der normalt udløber en lørdag, søndag eller en fridag til den førstkommende hverdag.

Som følge heraf, fortsætter fristen med at løbe på søn- og helligdage, men forlænges, når den udløber en lørdag, søndag eller fridag.

TopTop

c) hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år?

I artikel 641 i den nye civile retsplejelov fastsættes det, at når en frist er udtrykt i måneder eller dage, udløber denne frist på den dag i den sidste måned eller det sidste år, der har samme talbetegnelse som datoen på det dokument eller for den begivenhed, den afgørelse eller den forkyndelse, der fik fristen til at løbe. Har den pågældende måned ikke nogen dag med samme talbetegnelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Når en frist er udtrykt i måneder eller dage, beregnes først månederne og dernæst dagene.

Reglen i artikel 642 i den nye civile retsplejelov (jf. det foregående spørgsmål) finder anvendelse på alle frister, uanset om de er udtrykt i dage, måneder eller år.

d) hvornår udløber sådanne frister?

Som anført ovenfor udløber alle frister i medfør af artikel 642 i den nye civile retsplejelov den sidste dag kl. 24.00, medmindre andet gælder, når fristen normalt udløber en lørdag, søndag eller fridag.

Som anført ovenfor tager alle frister udgangspunkt i datoen på det dokument eller for den begivenhed, den afgørelse eller den forkyndelse, der fik fristen til at løbe.

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Som anført ovenfor forlænges en frist, der normalt udløber en lørdag, søndag eller fridag, i medfør af artikel 642 i den nye civile retsplejelov til den førstkommende hverdag.

TopTop

Det tidspunkt, hvorfra en frist løber, er nødvendigvis fastsat eller skal fastsættes. Spørgsmålet kan eventuelt tages op af retten. Forlængelsen af fristen til den førstkommende hverdag gælder for alle områder og alle procedurer.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (for stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder1), forlænges fristerne så for personer, der bor eller opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor eller opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

Hvis der anlægges sag ved en domstol, der har sæde i Frankrigs europæiske område, forlænges fristen for fremmøde ved retten, appelfristen, indsigelsesfristen, fristen for genoptagelse af en sag og fristen for at indgive kassationsanke i medfør af artikel 643 i den nye civile retsplejelov med:

  • en måned for personer, der har ophold i et oversøisk departement eller område
  • to måneder for personer, der har ophold i udlandet.

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges fristerne så for personer, der ikke bor eller opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor eller opholder sig i udlandet?

Hvis der anlægges sag ved en domstol, der har sæde i et oversøisk departement eller område, forlænges fristen for fremmøde ved retten, appelfristen, indsigelsesfristen og fristen for genoptagelse af en sag i medfør af artikel 644 i den nye civile retsplejelov med:

TopTop

  • en måned for personer, der ikke har ophold i dette departement, og for personer, der har ophold på de lokaliteter i departementet, som retspræsidenten har fastsat ved kendelse
  • to måneder for personer, der har bopæl i udlandet.

9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

I medfør af artikel 538 i den nye civile retsplejelov er appelfristen principielt én måned i sager, der vedrører en tvist, og 15 dage i sager, der ikke vedrører en tvist. Flere retsforskrifter afviger dog fra dette princip. Appelfristen for kendelser om foreløbige forholdsregler, afgørelser truffet af fogedretsdommeren, kendelser truffet af retten i familieretlige søgsmål, afgørelser truffet af en ungdomsdomstol m.m. er 15 dage.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

I hastesager kan retten afkorte fristen for fremmøde for retten og gøre det muligt at indstævne en person på en fast dato. Modsat kan retten udsætte behandlingen af en sag til en senere dato for at gøre det muligt for parterne at give møde i retten.

11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af fristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere frist?

I medfør af artikel 647 i den nye civile retsplejelov gælder det, at hvis et dokument til en part, der har ophold et sted, hvor den pågældende er omfattet af en fristforlængelse, forkyndes til den pågældende på et sted, hvor fristen ikke forlænges, er forkyndelsen omfattet af de frister, der gælder sidstnævnte sted.

TopTop

12. Hvilke retsvirkninger har det, at fristerne overskrides?

Ved udløbet af forældelsesfristen eller søgsmålsfristen bortfalder retten til at indlede retssag, idet der fremsættes en afvisningspåstand, der medfører, at sagen afvises uden realitetsbehandling.

Retsvirkningerne ved manglende overholdelse af en procesfrist, der er fastsat i loven eller af en ret, varierer afhængig af, hvilken rolle fristen spiller, og hvilken retshandling der skal foretages. Manglende overholdelse af en frist for at give møde medfører, at en retsafgørelse, der er truffet inden fristens udløb, bliver ugyldig, hvis modparten ikke har givet møde. Hvis parterne ikke tager de nødvendige retsskridt, slettes sagen generelt fra sagsregistret. Hvis parterne ikke foretager de nødvendige proceduremæssige handlinger, bortfalder sagen.

13. Hvilke muligheder har parterne, hvis fristen er udløbet?

Når forældelsesfristen eller søgsmålsfristen er udløbet, og søgsmålsretten derved er bortfaldet, findes der ingen bestemmelser, der gør det muligt at ændre dette.

Retten har dog, når dette er fastsat i en retsforskrift, mulighed for at give oprejsningsbevilling efter udløbet af en frist. I medfør af artikel 540 i den nye civile retsplejelov gives der således mulighed for, at retten efter fristens udløb kan give tilladelse til genoptagelse af en sag afgjort ved en udeblivelsesdom eller en dom, afsagt efter kontradiktorisk behandling, hvis parten uden selv at have begået fejl ikke har fået kendskab til dommen i tide til at appellere den, eller hvis den pågældende ikke har været i stand til at handle.

Rettens afgørelse om at erklære et retsdokument ugyldigt kan appelleres, eller der kan fremsættes begæring om ændring af afgørelsen. Rettens afgørelse afslutter sagen, men søgsmålsretten består fortsat. Der kan således indgives en ny begæring, hvis ingen andre forhold, navnlig forældelsesfristens udløb, gør, at sagen bortfalder.

Afgørelsen om slettelse fra sagslisten kan ikke appelleres, men sagen bortfalder ikke. Det medfører, at det ved stævning fortsat er muligt at afbryde forældelsesfristen eller søgsmålsfristen. Udførelsen af en formalitet og begæring om genoptagelse af sagen på sagslisten gør det muligt at standse sagens suspendering som følge af, at den blev slettet af sagslisten.

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige