Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Estland

Seneste opdatering : 16-04-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Estland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Giv en definition af de forskellige frister, der gælder for borgerlige sager i Deres medlemsstat; f.eks. procesfrister, forældelsesfrister, forudfastsatte frister osv. 1.
2. Giv en liste over de dage, der i Deres lovgivning anses som helligdage i overensstemmelse med forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971. 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for frister i borgerlige sager i Deres land? Giv henvisninger til de relevante bestemmelser om borgerlige sager. 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal foretages inden udløbet af en periode, hvad er da periodens starttidspunkt – dvs. det tidspunkt, fra hvilket fristperioden løber (“dies a quo”) – for den pågældende handling eller formalitet? (f.eks. datoen for den handling, den begivenhed eller den afgørelse eller meddelelse, der udløser fristperioden) 4.
5. Hvornår begynder en sådan periode at løbe: 5.
6. Hvornår udløber sådanne frister? 6.
7. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 7.
8. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (for stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder 1), forlænges fristerne så for personer, der bor eller opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor eller opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 8.
9. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges fristerne så for personer, der ikke bor eller opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor eller opholder sig i udlandet? 9.
10. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 10.
11. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 11.
12. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af fristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere frist? 12.

 

1. Giv en definition af de forskellige frister, der gælder for borgerlige sager i Deres medlemsstat; f.eks. procesfrister, forældelsesfrister, forudfastsatte frister osv.

I den estiske lovgivning om borgerlige sager anvendes følgende begreber i forbindelse med frister:

  • Frist – et (ved lov eller aftale) nærmere fastsat tidsrum, som er afgørende for visse retlige følger. En frist kan angives i år, måneder, uger, dage, timer eller endnu kortere tidsenheder eller ved en begivenhed, som vil indtræffe. En frist begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller den begivenhed, der udløser fristen, medmindre andet er fastsat i lovgivningen eller ved aftale. En frist udløber på fristdagen.
    Udøvelsen af en rettighed (eller fremsættelsen af et krav) kan være begrænset ved en (forudfastsat) frist; det betyder, at rettigheden fortabes (ikke længere består), når den pågældende frist (dato) er overskredet.
  • Procesfrist: en underkategori af det generelle begreb frist inden for borgerlig ret. En procesfrist er et nærmere angivet tidsrum, som er afgørende for visse processuelle følger i borgerlige sager. Procesfrister angives i år eller dage eller ved en begivenhed, som vil indtræffe. Proceshandlinger skal foretages inden for de fastsatte frister. Retten til at foretage en proceshandling bortfalder ved fristens udløb. En appel eller andre dokumenter, der indgives efter fristens udløb, skal afvises og returneres. En frist kan forlænges af retten.
  • Forældelsesfrist – retten til at fremsætte et krav mod en anden person tidsbegrænses ved den frist, der er fastsat i lovgivningen (en forældelsesfrist kan ændres ved aftale). En overskridelse af fristen medfører ikke, at kravet som sådant bortfalder, men den person, der skal indfri kravet, kan nægte at gøre dette efter kravets forældelse. Retten skal kun tage hensyn til forældelse, hvis en sådan påberåbes af den person, der skal indfri kravet.

2. Giv en liste over de dage, der i Deres lovgivning anses som helligdage i overensstemmelse med forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

  1. 1. januar – Nytårsdag
  2. Langfredag
  3. Påskesøndag
  4. 1. maj – Arbejdernes internationale kampdag
  5. Pinsesøndag
  6. 23. juni – Dagen for esternes sejr i frihedskrigen i 1919
  7. 24. juni – Midsommerdag
  8. 20. august – Dagen for den genvundne uafhængighed
  9. 25. december – Juledag
  10. 26. december – 2. juledag
  11. 25. februar – Uafhængighedsdag, Estlands fødselsdag

3. Hvilke generelle regler gælder der for frister i borgerlige sager i Deres land? Giv henvisninger til de relevante bestemmelser om borgerlige sager.

Ifølge retsplejeloven for borgerlige sager “er en procesfrist et nærmere angivet tidsrum, som er af betydning for sagens forløb” (lovens § 40). Procesfrister angives i år eller dage eller ved en begivenhed, som vil indtræffe.

TopTop

En proceshandling skal foretages inden for den i lovgivningen fastsatte frist. Hvis en procesfrist ikke er fastsat i lovgivningen, vil retten fastsætte en rimelig frist. Den fristdag, på hvilken en proceshandling senest skal foretages, skal defineres ved en dato, ved en begivenhed, der vil indtræffe, eller ved en nærmere angiven periode. I sidstnævnte tilfælde kan proceshandlingen foretages når som helst i hele perioden.

En frist, der er fastsat i år, måneder eller dage, begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller den begivenhed, der udløser fristen. En frist, der er fastsat i dage, udløber på fristens sidste dag (fristdagen). En frist, der er fastsat i år, udløber den tilsvarende kalenderdag i fristens sidste år. Hvis fristdagen ikke falder på en arbejdsdag, udløber fristen på den første efterfølgende arbejdsdag.

Retten til at foretage en proceshandling fortabes ved fristens udløb. En i lovgivningen fastsat procesfrist suspenderes fra den dag, hvor der viser sig forhold, som kan begrunde en suspension. En procesfrist løber videre fra den dag, hvor sagens behandling genoptages. Retten kan forlænge en i lovgivningen fastsat procesfrist, hvis der foreligger gode grunde til, at fristen ikke er blevet overholdt. En anmodning om forlængelse af en frist, der ikke er blevet overholdt, skal indgives til den ret, ved hvilken den pågældende proceshandling skulle være foretaget. Anmodningen behandles af denne ret, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.

4. Hvis en handling eller en formalitet skal foretages inden udløbet af en periode, hvad er da periodens starttidspunkt – dvs. det tidspunkt, fra hvilket fristperioden løber (“dies a quo”) – for den pågældende handling eller formalitet? (f.eks. datoen for den handling, den begivenhed eller den afgørelse eller meddelelse, der udløser fristperioden)

En frist (periode), der er angivet i år, måneder eller dage, begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller den begivenhed, der udløser fristen. Hvis en procesfrist (for foretagelsen af en handling eller en formalitet) er fastsat som en periode (tidsrum fra en begivenhed til en anden, f.eks. 10 dage fra modtagelsen af et dokument), kan proceshandlingen foretages når som helst i hele perioden. Periodens begyndelsestidspunkt fastlægges i så fald ved, at den fristudløsende begivenhed indtræffer.

TopTop

5. Hvornår begynder en sådan periode at løbe:

  1. når den er angivet i dage? Medregnes dagen for den fristudløsende handling, begivenhed, afgørelse eller meddelelse i perioden?
  2. når den er angivet i måneder eller år?

Hvis en periode er udtrykt i dage, begynder perioden at løbe dagen efter den kalenderdag, på hvilken fristen udløses. Det samme gælder for perioder, der er udtrykt i måneder eller år: perioden begynder at løbe dagen efter den kalenderdag, på hvilken fristen udløses.

Hvis en procesfrist (for foretagelsen af en handling eller en formalitet) er fastsat som en periode (tidsrum fra en begivenhed til en anden, f.eks. 10 dage fra modtagelsen af et dokument), fastlægges periodens begyndelsestidspunkt ved, at den fristudløsende begivenhed indtræffer (f.eks. modtagelsen af det relevante dokument).

6. Hvornår udløber sådanne frister?

Fristerne udløber på fristdagen. En frist, der er fastsat i dage, udløber på fristens sidste dag. En frist, der er fastsat i år, udløber på den tilsvarende kalenderdag i fristens sidste år. Hvis fristdagen ikke falder på en arbejdsdag, udløber fristen den første efterfølgende arbejdsdag.

Proceshandlinger, for hvilke der er fastsat en frist, kan foretages indtil kl. 24.00 på fristens sidste dag. Hvis en proceshandling skal foretages i retten, anses udløbet af rettens arbejdsdag for at være fristens udløb.

Et dokument anses for at være afleveret inden for fristen, hvis det med henblik på afsendelse er indleveret til et postkontor senest kl. 24.00 på fristens sidste dag. Meddelelse af et dokuments tekst i form af en telefax eller ved en anden kommunikationsform ligestilles med indlevering af dokumentet til et postkontor.

TopTop

7. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

Hvis fristdagen ikke falder på en arbejdsdag, udløber fristen altid den første efterfølgende arbejdsdag.

8. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (for stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder 1), forlænges fristerne så for personer, der bor eller opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor eller opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

I Estland gælder der de samme procesfrister for alle sagens parter uanset bopæl, men retten kan eventuelt forlænge en af retten eller i lovgivningen fastsat procesfrist, hvis der foreligger gode grunde til, at den ikke er blevet overholdt.

9. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges fristerne så for personer, der ikke bor eller opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor eller opholder sig i udlandet?

I Estland gælder der de samme procesfrister for alle sagens parter uanset bopæl, men retten kan eventuelt forlænge en af retten eller i lovgivningen fastsat procesfrist, hvis der foreligger gode grunde til, at den ikke er blevet overholdt.

10. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

For alle borgerlige sager gælder der de samme ankefrister.

11. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Retten kan forlænge en af retten eller i lovgivningen fastsat procesfrist, hvis der foreligger gode grunde til, at den ikke er blevet overholdt. En anmodning om at forlænge en frist, der ikke er blevet overholdt, skal indgives til den ret, ved hvilken proceshandlingen skulle være foretaget. En proceshandling, for hvilken der anmodes om fristforlængelse, skal foretages samtidigt med indgivelsen af anmodningen om fristforlængelse.

12. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af fristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere frist?

I et sådant tilfælde træffer retten afgørelse om en eventuel forlængelse af fristen.

Yderligere oplysninger

________________________

1 Det drejer sig f.eks. for Portugals vedkommende om Azorerne og Madeira, for Frankrig om de oversøiske departementer og territorier og for Spanien om De Kanariske Øer.

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Estland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-04-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige