Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Tjekkiet

Seneste opdatering : 16-04-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Tjekkiet

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager 1.
1.a) frister i den materielle ret 1.a)
1.b) frister i procesretten 1.b)
1.c) forældelsesfrister 1.c)
1.d) hævdstid 1.d)
2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971. 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)? 4.
4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)? 4.a)
5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra? 5.
5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller [dagen for den forkyndelse og/eller meddelelse, der udløser den]? 5.a)
5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? 5.b)
5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 5.c)
5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister? 5.d)
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder 1), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en retspart, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager

Fristerne for hævd og forældelse er fastsat i den materielle ret i Den Tjekkiske Republik. Nedennævnte § 122 i den borgerlige lovbog indeholder generelle regler for beregning af tidsfrister (som også gælder for hævd og forældelse, men ikke for frister i procesretten). Forfatningen indeholder ingen bestemmelser om tidsfrister i forbindelse med processuelle regler i borgerlige sager.

Der er forskel på, hvordan fristerne afgrænses i henholdsvis den materielle ret (hvorefter der skal foretages en handling, inden fristen udløber, hvis reglerne om forældelse ikke skal træde i kraft) og i procesretten, som bl.a. foreskriver, at en ankestævning skal indleveres til postvæsenet senest dagen før, fristen udløber.

1.a) frister i den materielle ret

§ 122 i den borgerlige lovbog (lov nr. 40/1964 Sml.) – generel regel for beregning af tidsfrister

  1. En tidsfrist, der er udtrykt i dage, løber fra dagen efter den hændelse, der afgør, hvornår fristen tager sin begyndelse. En halv måned defineres som femten dage.
  2. En tidsfrist, der er udtrykt i uger, måneder eller år, udløber på den dag, der har den samme benævnelse eller talangivelse som dagen for den hændelse, fristen beregnes ud fra. Hvis der ikke findes en sådan dag i den sidste måned, udløber tidsfristen på månedens sidste dag.
  3. Udløber tidsfristen på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, udskydes fristen til den førstkommende hverdag.
1.b) frister i procesretten

§ 55 ff. i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.)

TopTop

Tidsfrister

§ 55

Hvis denne lov ikke angiver en tidsfrist for udførelsen af en handling, kan denne tidsfrist i givet fald fastsættes af senatets formand. Senatets formand kan forlænge den tidsfrist, han eller hun har fastsat.

§ 56

  1. Tidsfristen gælder ikke for en person, der har mistet retten til at deltage i retshandlinger eller til at optræde i retten, eller en person, som efter rettens afgørelse skal have en retlig repræsentant (§ 23).
  2. Hvis en anden sagspart, retlig repræsentant eller værge for sagsparten indtræder i sagen, gælder tidsfristen for denne person fra det tidspunkt, hvor denne indtrådte i sagen.

§ 57

  1. Den dag, hvor de omstændigheder, der afgjorde, hvornår tidsfristen tog sin begyndelse, medregnes ikke i tidsfristen, medmindre denne tidsfrist er udtrykt i timer.
  2. Tidsfrister, der er udtrykt i uger eller år, udløber på den dag, som svarer til dagen for de omstændigheder, der afgjorde, hvornår disse frister tog deres begyndelse. Hvis der ikke findes en sådan dag i måneden, udløber de på månedens sidste dag. Udløber tidsfristen på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, udskydes fristen til den førstkommende hverdag. Tidsfrister, der er udtrykt i timer, udløber på det klokkeslæt, der benævnes på samme måde som klokkeslættet for den omstændighed, der afgjorde, hvornår tidsfristen tog sin begyndelse.
  3. Tidsfristen anses for overholdt, hvis den pågældende handling er udført i retten, eller processkriftet er overdraget til den instans, der skal aflevere det, på den sidste dag, inden fristen udløber.

§ 58

TopTop

  1. Retten godtager manglende overholdelse af en tidsfrist, hvis der er rimelige grunde til, at sagsparten eller dennes repræsentant ikke har overholdt fristen, og sagsparten som følge heraf blev forhindret i at foretage en handling, han ellers var berettiget til. Processkriftet skal indgives inden femten dage efter, at den pågældende grund er bortfaldet, og det skal vedlægges en redegørelse for den manglende handling.
  2. Retten kan godtage processkrifter, der indgives for sent, således at der ses bort fra den manglende overholdelse af tidsfristen.
1.c) forældelsesfrister

§ 101 ff. i den borgerlige lovbog (lov nr. 40/1964 Sml.)

§ 101

Medmindre andet er fastsat i nedenstående bestemmelser, regnes der med en forældelsesfrist på tre år, som løber fra den dato, hvor rettigheden skulle udøves første gang.

§ 102

I forbindelse med rettigheder, der først skal gøres gældende af en fysisk eller juridisk person, løber forældelsesfristen fra den dato, hvor den pågældende rettighed blev gjort gældende på denne måde.

§ 103

Hvis parterne har aftalt en rateordning, løber forældelsesfristen for de enkelte rater fra deres forfaldsdato. Hvis hele gælden forfalder som følge af manglende betaling af en rate (§ 565), løber forældelsesfristen fra den dato, hvor den ubetalte rate forfaldt.

§ 104

ophævet

§ 105

Med hensyn til retmæssige arvingers ret til at gøre krav på deres arv (§ 485) løber forældelsesfristen fra det tidspunkt, hvor der træffes endelig afgørelse om afslutning af bobehandlingen.

TopTop

§ 106

  1. Retten til erstatning for en skade forældes efter to år regnet fra den dato, hvor skadelidte blev bekendt med skaden og med den ansvarlige person.
  2. Retten til erstatning for en skade forældes senest efter tre år og for skader, der er forvoldt forsætligt, efter ti år regnet fra datoen for den hændelse, der var årsag til skaden. Denne regel gælder ikke for personskader.
  3. Hvis skaden skyldes tilsidesættelse af et lovkrav som følge af bestikkelse, forældes retten til skadeserstatning senest efter tre år regnet fra det tidspunkt, hvor skadelidte blev bekendt med skaden og med den ansvarlige person, og senest ti år efter den dag, hvor bestikkelsen fandt sted.

§ 107

  1. Retten til at kræve godtgørelse i forbindelse med uberettiget berigelse forældes efter to år regnet fra den dato, hvor rettighedshaveren blev bekendt med den uberettigede berigelse og med den ansvarlige person.
  2. Retten til at kræve godtgørelse i forbindelse med uberettiget berigelse forældes senest efter tre år, og for uberettiget berigelse, der er sket forsætligt, efter ti år regnet fra tidspunktet for berigelsen.
  3. Hvis parterne i en ugyldig eller annulleret aftale har pligt til at aflevere alle de værdier, de har modtaget i henhold til denne aftale, tager retten kun en påstand om forældelse til følge, hvis den anden part har mulighed for at påberåbe sig forældelsesreglerne.

§ 108

Rettigheder i forbindelse med transport forældes efter et år, medmindre der er tale om ret til skadeserstatning i forbindelse med persontransport.

§ 109

TopTop

Servitutrettigheder forældes, hvis de ikke udøves i en periode på ti år.

§ 110

  1. En rettighed, som tildeles ved en endelig afgørelse truffet af en domstol eller anden myndighed, forældes efter ti år regnet fra den dato, hvor den ansvarlige part ifølge afgørelsen skulle opfylde sin forpligtelse. En rettighed, som skyldneren har bekræftet skriftligt med hensyn til dens karakter og beløb, forældes efter ti år regnet fra den dato, hvor den blev bekræftet. Hvis der imidlertid fremgik en opfyldelsesfrist af bekræftelsen, løber forældelsesfristen fra udløbet af denne opfyldelsesfrist.
  2. Den samme forældelsesfrist gælder for de enkelte rater, der måtte være fastsat i afgørelsen eller bekræftelsen. Forældelsesfristen for de enkelte rater løber fra deres forfaldsdag. Hvis hele gælden forfalder som følge af manglende betaling af en rate (§ 565), løber forældelsesfristen på ti år fra den dato, hvor den ubetalte rate forfaldt.
  3. Renter og ret til genopfyldelse forældes efter tre år. Hvis disse rettigheder er tildelt ved et endeligt skriftligt dokument, gælder denne forældelsesfrist imidlertid kun for renter og genopfyldelse, der forfalder, efter at afgørelsen er blevet endelig, eller bekræftelsen har fundet sted.

§ 397 i handelslovbogen (lov nr. 519/1991 Sml.) fastsætter hævdstiden til fire år i de tilfælde, der er omfattet af denne lovbog.

Medmindre andet er fastsat i denne lovbog med hensyn til konkrete rettigheder, anvendes en forældelsesfrist på fire år.

1.d) hævdstid

§ 134 i den borgerlige lovbog (lov nr. 40/1964 Sml.)

TopTop

  1. Den, der retmæssigt besidder en genstand, kan blive ejer af den, hvis han råder over den uafbrudt i mindst tre år, såfremt der er tale om løsøre, og mindst ti år, såfremt der er tale om fast ejendom.
  2. Genstande, der ikke kan ejes, eller genstande, der kun kan ejes af staten eller juridiske personer som anført i loven (§ 125), kan ikke erhverves på denne måde.
  3. Perioden i stk. 1 omfatter den periode, hvor den retmæssige arvelader lovligt har været i besiddelse af genstanden.
  4. Bestemmelser om hævdstidens forløb skal i det fornødne omfang omhandle indledningen og forløbet af den i stk. 1 nævnte periode.

2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Lov nr. 245/2000 Sml., om helligdage og andre officielle fridage:

01.01. Den genindførte tjekkiske uafhængighedsdag, Nytårsdag,

2. Påskedag

01.05. Arbejdernes kampdag

08.05. Den tjekkiske befrielsesdag

05.07. Skt. Cyrils og Skt. Methodius’ dag

06.07. Jan Hus’ henrettelse

28.09. Skt. Wenceslas’ dag (den tjekkiske stats dag)

28.10. Den tjekkiske nationaldag

17.11. Kampen for frihed og demokrati

24.12. Juleaftensdag

25.12. Juledag

26.12. 2. Juledag

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

Se svaret på spørgsmål 1 b).

4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)?

Den pågældende handling eller formalitet indledes dagen efter, at en bestemt begivenhed er indtruffet.

TopTop

4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej.

5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra?

5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller [dagen for den forkyndelse og/eller meddelelse, der udløser den]?

Se svaret på spørgsmål 4.

[Afhænger det tidspunkt, en tidsfrist indledes på, på nogen måde af, hvornår modtageren har modtaget eller fået kendskab til handlingen. I bekræftende fald hvordan?]

Tidsfristen i forbindelse med skadeserstatning fremgår af § 106 i den borgerlige lovbog (lov nr. 40/1964 Sml.).

§ 106

  1. Retten til at opnå erstatning for en skade forældes efter to år regnet fra den dato, hvor skadelidte blev bekendt med skaden og med den ansvarlige person.
  2. Retten til erstatning for en skade forældes senest efter tre år og for skader, der er forvoldt forsætligt, efter ti år regnet fra datoen for den hændelse, der var årsag til skaden. Denne regel gælder ikke for personskader.
  3. Hvis skaden skyldes tilsidesættelse af et lovkrav som følge af bestikkelse, forældes retten til skadeserstatning senest efter tre år regnet fra det tidspunkt, hvor skadelidte blev bekendt med skaden og med den ansvarlige person, og senest ti år efter den dag, hvor bestikkelsen fandt sted.

Hvad angår tidsfristen for indgivelse af appel i overensstemmelse med § 204 i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.) regnes der med en frist på 15 dage efter dommens forkyndelse.

TopTop

§ 204

  1. Der kan indgives appel inden femten dage efter fremsendelse af en skriftlig fuldbyrdelsesordre vedrørende den retsafgørelse, appellen vedrører. Hvis retten har truffet en korrekt afgørelse vedrørende en nævningekendelse, løber denne tidsfrist igen, efter at den korrekte afgørelse er blevet endelig.
  2. Ankestævningen er indgivet rettidigt, selv om den registreres efter udløbet af fristen på femten dage, hvis retten har vejledt appellanten forkert i forbindelse med den pågældende appel. Hvis afgørelsen ikke indeholder oplysninger om appelmuligheder, ankefristen eller den domstol, appellen skal indgives til, eller hvis det fejlagtigt oplyses i afgørelsen, at den ikke kan appelleres, kan der indgives appel inden tre måneder efter fremsendelsen.
  3. Førsteinstansretten afgør, om appellen kan behandles, selv om ankefristen er overskredet. Overskridelse af ankefristen tillades ikke i forbindelse med anke af en afgørelse om skilsmisse eller omstødelse af et ægteskab. Bestemmelsen i stk. 2, andet punktum, finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

Udeblivelsesdom i henhold til § 153b i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.)

§153b

  1. Hvis sagsøgte har fået behørig og personlig (§ 45) underretning om retssagen og stævningen mindst ti dage eller i de tilfælde, der er nævnt i § 118b, tredive dage før den dag, hvor retsmødet afholdes, hvis sagsøgte er blevet advaret mod følgerne af ikke at møde op, og han udebliver fra det første møde i sagen uden at kunne fremlægge en rimelig og relevant begrundelse herfor, betragtes sagsøgerens udtalelser om de faktiske omstændigheder i sagen som ubestridte. Retten kan afsige udeblivelsesdom i sagen, hvis sagsøgeren anmoder herom.

Betalingspåbud i henhold til § 172 i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.)

TopTop

§172

  1. Retten kan udstede et betalingspåbud, selv om sagsøgeren ikke udtrykkeligt har anmodet herom, og uden at sagsøgte får mulighed for at tage til genmæle, hvis klagen vedrører et pengekrav og den pågældende rettighed følger af de omstændigheder, sagsøgeren har gjort gældende. I betalingspåbudet anmodes sagsøgte om at indfri den pågældende fordring og betale sagsomkostningerne inden 15 dage efter modtagelse af betalingspåbudet eller gøre indsigelse mod påbudet over for den domstol, der har udstedt det, inden for samme frist.
  2. Det er ikke muligt at udstede et betalingspåbud:
    1. hvis sagsgenstanden er af en sådan art, at senatet bør inddrages og tage stilling hertil
    2. hvis sagsøgtes opholdssted er ukendt
    3. hvis betalingspåbudet skal fremlægges for en sagsøgt, der opholder sig i udlandet.
  3. Hvis retten ikke udsteder et betalingspåbud, anordner det mundtlig forhandling.

Det er også muligt at begære sagen genoptaget i overensstemmelse med § 233 i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.). Tidsfristen er på tre måneder regnet fra den dato, hvor den person, der fremsætter begæringen, blev bekendt med årsagen til, at sagen bør prøves på ny, eller fra det tidspunkt, hvor han kunne påberåbe sig denne årsag. Denne frist udløber dog tidligst tre måneder efter den dato, hvor den omtvistede afgørelse blev endelig.

Der kan desuden anlægges en omstødelsessag i overensstemmelse med § 234 i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.). Det skal ske inden tre måneder efter fremsendelsen af den omtvistede afgørelse.

TopTop

Der kan fremsættes regreskrav i overensstemmelse med § 240 i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.). Det skal ske inden to måneder efter fremsendelsen af appelrettens afgørelse.

5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Der er tale om kalenderdage, jf. dog svaret på spørgsmål 6, såfremt tidsfristen udløber på en lørdag eller en søndag.

Hvis en person eksempelvis skal udføre en handling eller forkyndes et dokument mandag den 4. april 2005, og han eller hun har pligt til at svare inden 14 dage efter forkyndelsen, betyder det så, at han eller hun skal svare før:

i) Mandag den 18. april (kalenderdage)

14 dage svarer til to uger. Derfor finder nedenstående paragraf anvendelse.

§ 57 i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.)

2) Tidsfrister, der er udtrykt i uger eller år, udløber på den dag, som svarer til dagen for de omstændigheder, der afgjorde, hvornår disse frister tog deres begyndelse. Hvis der ikke findes en sådan dag i måneden, udløber de på månedens sidste dag. Udløber tidsfristen på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, udskydes fristen til den førstkommende hverdag. Tidsfrister, der er udtrykt i timer, udløber på det klokkeslæt, der benævnes på samme måde som klokkeslættet for den omstændighed, der afgjorde, hvornår tidsfristen tog sin begyndelse.

5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år?

En fortolkning af § 122/2 i den borgerlige lovbog viser, at fristen indledes dagen efter begivenheden (det er kun fristens sluttidspunkt, der er udtrykkelig nævnt) – se svaret på spørgsmål 1 a).

TopTop

5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister?

Se svaret på spørgsmål 1 a), § 122/2 i den borgerlige lovbog.

Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse borgerlige sager?

Nej.

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja (§ 122/3 i den borgerlige lovbog).

Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

Ja.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder 1), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

Dette spørgsmål er ikke relevant for Den Tjekkiske Republik.

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

Dette spørgsmål er ikke relevant for Den Tjekkiske Republik.

TopTop

9. Findes der særlige ankefrister for visse borgerlige sager?

Nej. De almindelige ankefrister anvendes - se svaret på spørgsmål 5 a).

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Nej.

Stævninger er omfattet af følgende bestemmelser i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.):

§ 115

2) En stævning skal forkyndes for sagsparterne på en sådan måde, at de har tilstrækkelig tid til at forberede sig på retssagen, og som hovedregel i de tilfælde, der er anført i § 118b, mindst ti dage og i andre tilfælde mindst tredive dage før, retsmødet finder sted.

§ 118b

1) I forbindelse med beskyttelse af retssubjekter i henhold til den borgerlige lovbog, beskyttelse mod offentliggørelse af oplysninger, f.eks. i tilfælde af misbrug af ytrings- og pressefriheden og eventuelt beskyttelse af tredjeparters rettigheder i medfør af medielovgivningen, tvister vedrørende konkurs og likvidation, faktiske omstændigheder i tvister om beskyttelse af den økonomiske konkurrence, omstændigheder i tvister om beskyttelse af rettigheder, der tilsidesættes eller bringes i fare som følge af illoyal konkurrence, og omstændigheder i tvister, hvor forretningshemmeligheden tilsidesættes eller bringes i fare, samt i de øvrige tilfælde, der er anført i loven, kan sagsparterne komme med oplysninger om sagen, som er relevante for afgørelsen, og fremlægge dokumentation herfor, indtil det første retsmøde, der afholdes i sagen, er afsluttet. Oplysninger og dokumentation, der fremlægges senere, tages ikke i betragtning. Det gælder ikke, hvis oplysningerne eller dokumentationen har til formål at så tvivl om de fremlagte bevismidlers troværdighed og fremkom efter det første retsmøde, eller hvis den pågældende sagspart af årsager, han ikke havde indflydelse på, ikke var i stand til at fremlægge dem rettidigt.

2) Sagsparterne skal i indkaldelsen til det første retsmøde oplyses om de forpligtelser, de har i henhold til stk. 1, og om følgerne af, at de eventuelt ikke opfylder disse forpligtelser.

11. Hvis et dokument til en retspart, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Dette spørgsmål er ikke relevant for Den Tjekkiske Republik.

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides?

Manglende overholdelse af tidsfristerne i (fortrinsvis) materiel ret medfører, at den pågældende rettighed underkastes reglerne om forlængelse eller hævd, hvorefter rettigheden ikke længere kan håndhæves ved domstolene.

For tidsfrister i procesretten resulterer manglende overholdelse af fristerne i, at den lovmæssige rettighed fortabes.

13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

Se svaret på spørgsmål 1 b), § 58 i lov om borgerlig retspleje (lov nr. 99/1963 Sml.), med hensyn til frister i procesretten. Hvad angår tidsfrister i den materielle ret (defineret i den borgerlige lovbog), findes der ingen retsmidler.

Yderligere oplysninger

________________________

1 Det drejer sig f.eks. for Portugals vedkommende om Azorerne og Madeira, for Frankrig de oversøiske departementer og territorier og for Spanien De Kanariske Øer).

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-04-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige