Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Østrig

Seneste opdatering : 07-06-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Østrig

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager 1.
2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på - dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen ("terminus a quo")? 4.
4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)? 4.a)
5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra? 5.
5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse og/eller meddelelse, der udløser den? 5.a)
5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? 5.b)
5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 5.c)
5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister? 5.d)
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige appelfrister for visse borgerlige sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Frister, der benyttes i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager

Der er forskellige former for frister i østrigsk ret.

Der sondres for det første mellem processuelle og materielle frister. Processuelle frister (frister for at reagere) er frister, inden for hvilke en part eller anden impliceret kan eller skal iværksætte et bestemt processuelt skridt. Materielle frister er frister, inden for hvilke en bestemt begivenhed skal finde sted, hvis der skal knytte sig bestemte materielle konsekvenser til den efter retsordenen (f.eks. fristen for klageadgangen ved indgreb i ejendomsretten efter § 454 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung, ZPO) eller de lejeretlige opsigelsesfrister efter § 560 i ZPO). Det bør bemærkes, at den tid, som postbesørgelsen tager, ikke medregnes ved processuelle frister, men kun ved materielle frister. Hvis der f.eks. er tale om appel (en processuel frist), er der således appelleret rettidig, hvis postbesørgelsen sker på appelfristens sidste dag (poststemplets dato), også selv om appellen først er retten i hænde længe efter fristens udløb.

Lovbestemte frister, frister fastsat af retten og vejledende frister:

Der sondres i østrigsk ret også mellem, om fristens længde er fastsat ved lov (f.eks. appelfrister), eller om den fastsættes af dommeren under hensyn til kravene i den konkrete sag (f.eks. fristen for sikkerhedsstillelse til dækning af sagsomkostningerne). Vejledende frister er en kombination, hvor loven blot fastlægger en bestemt ramme (en minimums- eller maksimumsfrist eller en omtrentlig varighed som i § 257, stk. 1, i ZPO for berammelse af forberedende retsmøder).

TopTop

Absolutte frister bestemmes af det tidspunkt, hvor de udløber (normalt en kalenderdag), og ved relative frister angives begyndelse og varighed.

Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvist ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om faste eller ufravigelige frister (f.eks. appelfrister).

Der sondres mellem frister, der åbner mulighed for at genoprette den tidligere retstilstand (restitutio in integrum), hvis fristen overskrides, og frister, der ikke gør dette muligt. Som hovedregel kan den tidligere retstilstand genoprettes, men er dette undtagelsesvist ikke muligt, taler man om præklusive frister eller ad hoc-frister. Som eksempel på processuelle præklusive frister kan nævnes fristen for at indgive annullationssøgsmål og for at anmode om genoptagelse af en sag (§ 534 i ZPO).

2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971

De officielle østrigske fridage er lørdag, søndag, langfredag og de ved lov fastsatte helligdage, dvs. nytårsdag (1.1.), helligtrekongersdag (6.1.), anden påskedag, den såkaldte statsdag (1.5.), Kristi himmelfartsdag, anden pinsedag, Kristi legemsdag (torsdag efter trinitatis), Marias himmelfartsdag (15.8.), den østrigske nationaldag (26.10.), allehelgensdag (1.11.), Marias undfangelsesdag (8.12.), juledag (25.12.) og anden juledag (26.12.).

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

De fleste bestemmelser om frister er fastsat i § 123-129 og § 140-143 i ZPO og i § 89 i lov om domstolenes organisation (Gerichtsorganisationsgesetz, GOG).

TopTop

4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så på - dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen ("terminus a quo")?

Fristen begynder normalt at løbe fra og med den dag, hvor forkyndelsen af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen, får virkning, og ellers ved meddelelsen (§ 124 i ZPO).

4.a) Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Som nævnt i punkt 4 er det normalt den dag, hvor forkyndelsen sker, der er den begivenhed, der udløser en (processuel) frist. Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan forkyndelsen sker.

5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra?

Fristen begynder at løbe fra og med forkyndelsen eller meddelelsen af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen.

5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse og/eller meddelelse, der udløser den?

Nej. Ved beregning af fristen bliver den dag, hvor den begivenhed, der udløser fristen, finder sted (f.eks. forkyndelsen), ikke medregnet.

Afhænger det tidspunkt, en frist indledes på, på nogen måde af, hvornår modtageren har modtaget eller fået kendskab til handlingen? I bekræftende fald hvordan?

TopTop

Nej.

5.b) Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Fristerne beregnes ud fra kalenderdage.

For en person, der skal reagere eller får forkyndt et dokument mandag den 4. april 2005, og som skal svare inden 14 dage efter forkyndelsen, betyder dette f.eks., at vedkommende skal svare inden:

i) tirsdag den 19. april (sidste svardag er mandag den 18. april).

5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år?

Også i dette tilfælde beregnes fristen ud fra kalenderdage.

5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister?

Frister udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste uge eller måned, der ved navn eller tal svarer til den første dag i den pågældende periode (§ 125, stk. 2, i ZPO). Er der ikke nogen sådan dag i den sidste måned af fristen (f.eks. hvis månedsfristen begynder at løbe den 31. januar), udløber den ved udgangen af den sidste dag i den pågældende måned (§ 125, stk. 2, i ZPO). Officielle fridage berører ikke tidspunktet for fristens begyndelse eller dens varighed.

Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse borgerlige sager?

Nej.

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja. Udløber fristen på en lørdag, søndag, helligdag eller langfredag, udløber den først den førstkommende hverdag.

TopTop

Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

Ja.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

Dette er ikke relevant for Østrig.

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

Dette er ikke relevant for Østrig.

9. Findes der særlige appelfrister for visse borgerlige sager?

Appelfrister afhænger principielt af afgørelsens form (dom eller kendelse) og sagens indhold. I borgerlige sager har man normalt en kærefrist (Rekursfrist) på 14 dage og en ankefrist (Berufungsfrist) på fire uger.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvist ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om en fast eller ufravigelig frist (f.eks. appelfrister).

TopTop

Alle frister kan forkortes ved indbyrdes aftale mellem parterne, men det kræver et skriftligt bevis. Retten kan beslutte at forkorte en frist efter anmodning fra en af parterne, hvis det sandsynliggøres, at det er påkrævet for at undgå eventuelle store ulemper, og hvis den part, som fristen gælder for, uden vanskeligheder kan foretage det pågældende processuelle skridt inden for den kortere frist (§ 129 i ZPO).

Fristen kan forlænges efter anmodning, hvis den part, som fristen gælder for, af uafvendelige eller meget vigtige årsager er ude af stand til rettidigt at foretage det processuelle skridt, som fristen vedrører, og navnlig hvis den pågældende part vil lide en uoprettelig skade, medmindre fristen forlænges (§ 128, stk. 2, i ZPO). Frister kan ikke forlænges efter indbyrdes aftale mellem parterne (§ 128, stk. 1, i ZPO).

11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej, fordi sagen drejer sig om frister for processuelle skridt ved østrigske retsinstanser.

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides?

En part, der ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen, udelukkes normalt fra det pågældende processuelle skridt (fortabelse af søgsmålsretten, § 144 i ZPO). Der er dog visse undtagelser, f.eks. § 289, stk. 2, i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra bevisoptagelse) og § 491 i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra ankesag).

TopTop

Et processuelt skridt, der foretages efter fristens udløb, skal generelt afvises i henhold til gældende lov, i visse tilfælde dog kun efter anmodning.

Overskrides fristen, kan det også have flere forskellige særlige konsekvenser ud over de almindelige konsekvenser. Den vigtigste særlige konsekvens er, at overskrider en part fristen, kan den anden part anmode om, at der afsiges en udeblivelsesdom (§ 396 og 442 i ZPO). Et andet eksempel er, at udebliver begge parter fra et retsmøde, indebærer det i henhold til § 170 i ZPO, at sagen suspenderes (i mindst tre måneder). Giver sagsøger ikke møde under en ægteskabssag, erklæres sagen på begæring af sagsøgte for frafaldet, dog uden at give afkald på kravet (§ 460, stk. 5, i ZPO).

13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

Retsvirkninger, der følger af ikke at give møde eller af ikke at foretage et processuelt skridt inden for fristen, kan ophæves ved følgende retsmidler:

  1. genoprettelse af den tidligere retstilstand (§ 146 f. i ZPO)
  2. indsigelse (§ 397a og 442a i ZPO)
  3. anke (§ 461 f. i ZPO)
  1. Genoprettelse af den tidligere retstilstand er et retsmiddel mod følgerne af ikke at give møde eller af ikke at foretage et processuelt skridt inden for fristen og kan anvendes, hvis en part eller en parts repræsentant ikke giver møde eller ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen på grund af en uforudset eller uafvendelig begivenhed, og hvis den pågældende part eller repræsentant ikke, eller kun i mindre grad (simpel uagtsomhed), er ansvarlig herfor. Retsmidlet skal anvendes inden 14 dage fra hindringens ophør.
  2. Indsigelse er et retsmiddel, der kan bruges til at omstøde en udeblivelsesdom efter § 396 eller § 442 i ZPO. Der skal normalt gøres indsigelse i form af et forberedende indlæg ved den ret, der behandler sagen, inden for en fast frist på 14 dage fra udeblivelsesdommens forkyndelse.
  3. En udeblivelsesdom kan bl.a. anfægtes ved anke med den begrundelse, at der ikke er tale om udeblivelse eller overskridelse af fristen, fordi der foreligger en af ugyldighedsgrundene i § 477, stk. 1, nr. 4 og 5, i ZPO (ukorrekt forkyndelse eller manglende repræsentation af den pågældende part i sagen).

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Østrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 07-06-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige