Europa-Kommissionen > ERN > Forenklede og hurtige procedurer > Nederlandene

Seneste opdatering : 16-11-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forenklede og hurtige procedurer - Nederlandene

 

Inkasso

1. Inkassoprocedurer findes der en forenklet procedure med henblik på opfyldelse af krav, der eventuelt ikke bestrides af modparten?

Der findes ingen særlig inkassoprocedure i Nederlandene. Der findes imidlertid i den nederlandske lovgivning en "udeblivelsesprocedure" (artikel 139-142 i Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering (civilprocesloven)). I mange tilfælde, hvor der ikke er sket betaling, kan denne fungere som inkassoprocedure. "Udeblivelsesproceduren" er derfor beskrevet nedenfor.

1.1. Procedurens anvendelsesområde

"Udeblivelsesproceduren" er en del af den normale søgsmålsprocedure. Sagsøger iværksætter proceduren ved at udtage stævning mod sagsøgte. Hvis sagsøgte ikke møder, efter at stævningen er blevet behørigt forkyndt, afsiger retten udeblivelsesdom. En sådan udeblivelsesdom vil sædvanligvis følge sagsøgerens påstand. Kun krav, der af retten anses for at være retsstridige eller ubegrundede, vil ikke blive taget til følge. Når udeblivelsesdommen er blevet afsagt, kan sagsøger begynde at inddrive fordringen. Når skyldneren er blevet gjort bekendt med dommen, kan han enten betale fordringen eller anke dommen.

Hvis dommen ankes, indledes der en normal ankeprocedure. Retten behandler sagen igen og tager stilling til sagsøgtes indsigelser.

a) På hvilken slags krav kan proceduren anvendes (f.eks. kun pengekrav, kun kontraktkrav osv.)?

Der kan i princippet afsiges udeblivelsesdom i enhver civil sag vedrørende alle typer krav, for hvilke der er udtaget stævning, både i første instans, i anden instans og i sager om foreløbige forholdsregler.

Igen

TopTop

b) Er der en grænse for, hvor stort kravet må være?

Nej.

c) Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Den eneste mulighed for en fordringshaver, der ønsker at inddrive sin fordring, er at anlægge sag. Det er op til sagsøgte at møde i retten. Sagsøgeren ved ikke på forhånd, om sagsøgte møder i retten.

d) Kan proceduren anvendes, hvis skyldneren ikke bor i Nederlandene?

Den normale søgsmålsprocedure kan anvendes, selv om sagsøgte bor i udlandet, ligesom der også kan afsiges udeblivelsesdom. Der findes dog i visse internationale regler og konventioner krav om behørig forkyndelse for sagsøgte. Hvis disse krav ikke er opfyldt, kan der ikke afsiges udeblivelsesdom. Hvis skyldneren bor i en anden EU-medlemsstat, finder forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager anvendelse. Hvis skyldneren bor uden for EU, vil Haager-konventionen af 1965 om forkyndelse i udlandet ofte finde anvendelse.

1.2. Kompetent ret

Udeblivelsesproceduren er ikke en særskilt procedure. De generelle retsplejeregler finder anvendelse.

I første instans er det i forbindelse med fordringer på indtil 5 000 EUR "kanton"-afdelingen ved "rechtbank" og i forbindelse med fordringer over 5 000 EUR civilafdelingen ved "rechtbank", der er kompetent. (Se også Retternes kompetence - Nederlandene og afsnittet om småsager nedenfor).

Igen

TopTop

1.3. Formkrav
a) Er det obligatorisk at anvende en formular? (hvis ja, hvor får man den?)

Der skal ikke anvendes en standardformular for at få en dom. Stævningen skal opfylde en række formelle krav. Stævningen udfærdiges af en advokat eller en foged. Der er fogeden, der forkynder stævningen for skyldneren.

b) Er det nødvendigt at have en advokat?

I Nederlandene er reglen den, at sagsøger i sager for civilafdelingen ved "rechtbank" skal være repræsenteret ved en advokat. I sager ved "kanton"-afdelingen kan sagsøger selv møde i retten eller udpege en rettergangsfuldmægtig, som ikke behøver at være advokat.

Hvis en sagsøgt, som efter loven skal være repræsenteret ved en advokat i en sag, selv møder i retten, vil retten ikke umiddelbart afsige udeblivelsesdom. Den vil efter al sandsynlighed påminde sagsøgte om, at han har pligt til at lade sig repræsentere ved en advokat, og give vedkommende mulighed for at råde bod på forsømmelsen ved at fastsætte en ny dato for sagsbehandlingen, hvor sagsøgte så vil være repræsenteret ved en advokat.

c) Skal kravet begrundes udførligt?

I enhver stævning skal kravet og baggrunden for det angives, og stævningen skal indeholde en beskrivelse af de indsigelser, skyldneren allerede har gjort mod kravet.

d) Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvis ja, hvilke dokumenter kan fremlægges som dokumentation?

Fordringshaveren skal anføre beviser og vidner i stævningen, men der skal ikke indgives dokumenter.

Igen

TopTop

1.4. Afvisning af begæringen

Se 1.1.b) Kravet vil kun blive afvist, hvis retten finder, at det er retsstridigt eller ubegrundet.

1.5. Retsmidler

Kan sagsøger appellere en afgørelse om at afvise en begæring om udstedelse af inkassostævning?

Ja, hvis kravets værdi er over minimumsgrænsen på 1 750 EUR.

1.6. Indsigelse

Så længe udeblivelsesdommen ikke er endelig, kan sagsøgte råde bod på sin udeblivelse ved at møde i sagen. Sagsøgte kan f.eks. give møde i sagen ved via en advokat at foretage de korrekte retslige skridt. Derved ophører følgerne af udeblivelsen, og der bliver tale om en normal kontradiktorisk procedure. Sagsøgte kan herefter fremføre sit forsvar på normal vis (f.eks. fremlægge et svarskrift). Hvis der er blevet afsagt endelig dom, kan den, der har tabt sagen, anke dommen. Se 1.8.b)

1.7. Følger af indsigelse

Hvis sagsøgte anker dommen, fortsætter sagen som en normal kontradiktorisk procedure. Ankestævningen fungerer i så fald som svarskrift.

Sagsøger får medhold i sit krav i form af en dom. Når dommen er blevet forkyndt for skyldneren personligt, har vedkommende en frist til at anke den (fire uger, hvis han bor i Nederlandene, og otte uger, hvis han bor i udlandet). Hvis dommen ikke kan forkyndes personligt, begynder fristen først at løbe, når skyldneren er blevet gjort bekendt dommen, dog senest den dag, hvor dommen tvangsfuldbyrdes. Ankestævningen indgives til den ret, som har afsagt dommen.

1.8. Følgerne af manglende indsigelse
a) Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, der kan fuldbyrdes?

Hvis stævningen er blevet behørigt forkyndt for sagsøgte og denne ikke er mødt i sagen, hvis de øvrige betingelser er blevet opfyldt, og hvis sagsøgte ikke har rådet bod på udeblivelsen, får sagsøgeren dom for sit krav. Se 1.1. om proceduren for afsigelse af udeblivelsesdomme.

b) Kan denne afgørelse appelleres?

Hvis sagsøgeren har fået endelig dom for sit krav, kan sagsøgte appellere ved den ret, som afsagde udeblivelsesdommen. Se 1.6., hvor det også forklares, inden for hvilke frister dette skal ske.

En dom ankes ved en stævning, hvori begrundelsen skal være anført. Denne stævning kaldes ankestævning. Det betyder, at når stævningen er blevet forkyndt, så behandles sagen efter de normale procedureregler (parterne møder personligt, og der afgives replik og duplik).

Hvis sagsøgte anerkender udeblivelsesdommen, er der ikke mulighed for appel. Sagsøgte anses for at have anerkendt dommen, hvis han under hensyn til sagens omstændigheder over for sagsøgeren handler på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han vil opfylde dommen, eller hvis sagsøgeren med rette har antaget dette (artikel 3: 35 i Burgerlijke Wetboek).

Yderligere oplysninger

Lovgivningen vedrørende sager ved "kanton"-afdelingen findes i Overheid.nl Nederlands.

Oplysninger om retternes kompetence og adresserne på domstole i Nederlandene findes i English - Nederlands

« Forenklede og hurtige procedurer - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

Igen

TopTop

Seneste opdatering : 16-11-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige