Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Sverige

Seneste opdatering : 06-09-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Sverige

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder forkyndelse i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter? 3.
4. Hvordan foregår forkyndelse normalt? 4.
5. Alternative forkyndelsesmåder? 5.
6. Findes der dokumenter, som udgør bevis for, at et dokument er modtaget/forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis den person, der skal foretages forkyndelse for, ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen ikke foretages korrekt? Kan forkyndelsen få gyldighed på anden måde, eller skal den foretages igen? 7.
8. Koster det noget at få forkyndt et dokument? I bekræftende fald, hvor meget? 8.

 

1. Hvad betyder forkyndelse i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse betyder i praksis, at et dokument sendes eller afleveres til den person, det er bestemt for, og at der foreligger bevis for, at vedkommende har modtaget dokumentet, eller at lovgivningens bestemmelser om forkyndelse er efterlevet. Grunden til, at der findes regler om forkyndelse er, at bl.a. domstolene skal kunne være sikre på, at et dokument er nået frem til adressaten.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

Der skal ske forkyndelse, hvis det er foreskrevet i en særlig bestemmelse, eller hvis det af formålet med en bestemmelse om forkyndelse fremgår, at forkyndelse bør finde sted. I andre tilfælde anvendes der kun forkyndelse, hvis omstændighederne nødvendiggør dette. Ifølge en særlig lovbestemmelse skal der eksempelvis foretages forkyndelse ved indstævning af sagsøgte i forbindelse med en tvist.

3. Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

I langt de fleste tilfælde er det myndighederne/domstolene, som lader foretage forkyndelse. Men det hænder også, at en myndighed giver en part, som udtrykker ønske herom, beføjelse til at foretage forkyndelse (partsdelgivning). Det er dog en forudsætning, at det kan ske uden ulempe.

4. Hvordan foregår forkyndelse normalt?

Den normale fremgangsmåde er, at dokumentet sendes med posten til adressaten. Med brevet følger et modtagelsesbevis, som den pågældende opfordres til at underskrive og returnere.

TopTop

5. Alternative forkyndelsesmåder?

Forkyndelse kan også ske på flere andre måder. Der findes nærmere regler for, hvornår de forskellige fremgangsmåder skal anvendes, og for, hvornår det kan antages, at der er foretaget forkyndelse. I det følgende angives de mest almindelige alternative forkyndelsesmåder.

Forenklet forkyndelse. Dokumentet sendes med posten til adressatens senest kendte adresse og tidligst en dag derefter sendes en meddelelse om, at dokumentet er sendt. Der kræves således ikke bevis eller kvittering for modtagelse. Der kan kun ske forenklet forkyndelse, hvis den pågældende er orienteret om, at der vil kunne anvendes forenklet forkyndelse i sagen. Det betyder i praksis, at der kun foretages forkyndelse med modtagelsesbevis en gang i en sag, og at domstolen herefter sender dokumenter med posten.

Telefonisk forkyndelse. Dokumentet forkyndes for den pågældende person ved oplæsning i telefonen. Derefter sendes det til denne med posten.

Forkyndelse ved stævningsmand. Personlig forkyndelse ved stævningsmand eller visse andre tjenestemænd, f.eks. en politibetjent eller kongens foged.

Surrogatforkyndelse. Dokumentet gives til en anden end adressaten, f.eks. til et voksent medlem af den pågældendes husstand, dennes vicevært eller arbejdsgiver.

Spikning (fastgørelse af et dokument på bopælens dør eller efterladelse af et dokument på bopælen). Hvis der er grund til at formode, at en person unddrager sig forkyndelse, og der ikke kan ske forkyndelse for en anden person (surrogatforkyndelse), kan dokumentet i visse tilfælde efterlades på vedkommendes bopæl eller fastgøres på bopælens dør.

TopTop

Særlig forkyndelse for aktieselskaber. Under visse omstændigheder kan der ske forkyndelse for aktieselskaber ved fremsendelse af et dokument til aktieselskabets registrerede adresse.

Bekendtgørelse af forkyndelse. Som sidste udvej kan forkyndelse ske ved bekendtgørelse. Det foregår ved, at dokumentet holdes tilgængeligt ved myndigheden/domstolen samtidigt med, at meddelelsen herom og dokumentets hovedindhold indrykkes i Post- och Inrikes tidninger (Sveriges statstidende) og/eller i en lokalavis. Samtidigt hermed sendes dokumentet med post til adressatens senest kendte adresse.

6. Findes der dokumenter, som udgør bevis for, at et dokument er modtaget/forkyndt?

Ja, normalt findes der en kvittering fra den person, for hvilken der skal foretages forkyndelse, eller et dokument som myndigheden/domstolen har udfærdiget som bevis for, at der er sket telefonisk forkyndelse, surrogatforkyndelse eller spikning.

7. Hvad sker der, hvis den person, der skal foretages forkyndelse for, ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen ikke foretages korrekt? Kan forkyndelsen få gyldighed på anden måde, eller skal den foretages igen?

Der er fri bevisførelse og bevisbedømmelse ved svenske domstole. Hvis det kan godtgøres, at et dokument er blevet forkyndt for en person, har det ingen betydning, om forkyndelsen er foretaget som foreskrevet. Formalitetsmangler medfører ikke i sig selv, at der skal foretages ny forkyndelse. Det afgørende er, om dokumentet er nået frem til adressaten.

Hvis den person, der skal foretages forkyndelse for, imidlertid ikke har modtaget dokumentet, og hvis reglerne om forkyndelse ikke er fulgt, kan en dom eventuelt omstødes ved såkaldte ekstraordinære retsmidler, f.eks. begæring om genoptagelse eller klage over formelle fejl.

8. Koster det noget at få forkyndt et dokument? I bekræftende fald, hvor meget?

Når en myndighed/domstol iværksætter forkyndelse, påhviler omkostningerne staten. F.eks. behøver en sagsøger ikke at godtgøre en domstol dens udgifter til forkyndelse af stævningen for den sagsøgte.

Hvis man selv ønsker at foretage forkyndelse for en person og henvender sig til politiet med henblik på stævningsmandsforkyndelse, betales et gebyr på 250 svenske kr.

Yderligere oplysninger

  • Oplysninger om : international forkyndelse svenska (Justitiedepartementet)

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 06-09-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige