Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Slovenien

Seneste opdatering : 04-10-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Slovenien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder det juridiske begreb "forkyndelse af dokumenter" i praksis? Hvorfor er der brug for særlige regler om "forkyndelse af dokumenter"? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes formelt? 2.
3. Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter? 3.
4. Hvordan forkyndes dokumenter normalt i praksis? 4.
5. Hvad sker der, når personlig forkyndelse i særlige tilfælde ikke er mulig (f.eks. fordi adressaten ikke er hjemme)? 5.
6. Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt til adressaten? 6.
7. Hvad sker der, hvis adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med reglerne? 7.
8. Skal der betales for forkyndelse af dokumenter, og hvis ja, hvor meget? 8.

 

1. Hvad betyder det juridiske begreb "forkyndelse af dokumenter" i praksis? Hvorfor er der brug for særlige regler om "forkyndelse af dokumenter"?

Når en domstol eller en anden instans i et EU-land som led i en civil eller kommerciel sag skal forkynde retslige eller udenretslige dokumenter til en adressat, som har bopæl i et andet EU-land, eller til en juridisk person eller et statsorgan, som har sæde på et andet EU-lands territorium, forkyndes dokumentet til vedkommende i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) Nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager. I Slovenien er det de lokale domstole, der har ansvaret for at fuldbyrde anmodninger om forkyndelse af dokumenter. Forkyndelse af dokumenter til adressater i Slovenien finder sted efter slovensk lov.

Disse regler tjener til at sikre individets forfatningsrettigheder og menneskerettigheder, hvad angår lighed for loven, og til at sikre det kontradiktoriske princip. Parterne skal sikres mulighed for at samarbejde i sagen og få kendskab til modpartens erklæringer og beviser såvel som til domstolens kendelser og afgørelser om sagens processuelle og materielle aspekter. Reglerne om forkyndelse af dokumenter sikrer i praksis individets ret til samarbejde i sagen og princippet om, at begge parter skal høres. Parterne skal under sagen have mulighed for at få behørigt kundskab til dokumenterne i overensstemmelse med de principper om forkyndelse, der gælder i det land, hvor dokumentet forkyndes.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes formelt?

Reglerne om forkyndelse af retsdokumenter i sager, hvor domstolen behandler og afgør tvister om personlige og familiemæssige relationer, og i tvister om økonomiske og andre civilretlige relationer mellem fysiske og juridiske personer, er fastsat i loven om retsprocedurer (Zakon o pravdnem postopku – ZPP) (slovensk statstidende nr. 36/2004 – konsolideret udgave).

TopTop

Det slovenske retssystem omfatter to former for dokumentforkyndelse: almindelig forkyndelse efter artikel 140 og 141 i ZPP og personlig forkyndelse efter artikel 142 i ZPP. Personlig forkyndelse anvendes, når det drejer sig om klager, retsafgørelser, som kan gøres til genstand for særlig appel, ekstraordinære retsmidler og rykkerskrivelser for manglende betaling af retsgebyrer. Andre dokumenter forkyndes kun personligt, hvis dette er fastsat i loven, eller hvis domstolen skønner, at det er nødvendigt, fordi de pågældende dokumenter er originaldokumenter, eller hvis andre forsigtighedsgrunde taler derfor. Ellers anvendes den almindelige forkyndelsesprocedure.

3. Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Ifølge artikel 132 i ZPP kan dokumenter forkyndes til adressater på Sloveniens territorium på følgende måde: med posten, ved en domstolsansat, i retten eller på anden måde, som er fastsat i loven.

Domstolen kan efter forslag fra modparten foreskrive, at forkyndelse finder sted ved en juridisk eller fysisk person, som foretager forkyndelse som registreret aktivitet efter særlig tilladelse fra justitsministeren (stævningsmand).

4. Hvordan forkyndes dokumenter normalt i praksis?

Domstolene i Slovenien forkynder normalt dokumenter fra udenlandske domstole ved at indbyde den part, som skal have et dokument forkyndt, til domstolen, hvor det meddeles parten, at vedkommende ikke er forpligtet til at modtage dokumenter, der ikke er oversat til slovensk.

For statsorganer, juridiske personer og selvstændige erhvervsdrivende finder forkyndelse sted ved, at dokumenterne overdrages til en person, som har beføjelse til at modtage dem, eller til en medarbejder på det pågældende kontor, forretningssted eller ‑sæde.

Har parten en advokat eller bemyndiget repræsentant, forkyndes dokumenterne til denne, medmindre andet er fastsat i loven.

TopTop

De forskellige former og procedurer for personlig og almindelig forkyndelse er fastsat i artikel 140 til 144 i ZPP.

5. Hvad sker der, når personlig forkyndelse i særlige tilfælde ikke er mulig (f.eks. fordi adressaten ikke er hjemme)?

For tilfælde, hvor det ikke er muligt at forkynde dokumenter til adressaten, indeholder ZPP andre muligheder, hvor proceduren afhænger af, om det drejer sig om almindelig eller om personlig forkyndelse.

Almindelig forkyndelse

Er adressaten ikke er hjemme, finder almindelig forkyndelse efter artikel 140 sted ved, at dokumentet overdrages til et af husstandens voksne medlemmer, som er forpligtet til at modtage det. Er ingen af husstandens vokse medlemmer hjemme, overdrages dokumentet til husets vicevært eller til en nabo, med disses samtykke. Hvis dokumentet forkyndes på vedkommendes arbejdsplads, men denne ikke er til stede, kan det overdrages til en person, som er ansat samme sted, med dennes samtykke. Forkyndelse til personer, der deltager i sagen som adressatens modparter, er ikke tilladt.

Ifølge artikel 141 i ZPP, som omhandler tilfælde, hvor forkyndelse efter artikel 140 i ZPP ikke er mulig, finder forkyndelse til en fysisk person sted ved, at stævningsmanden overdrager dokumentet til den domstol, som har foreskrevet forkyndelsen eller - ved brevforkyndelse - til posthuset på adressatens hjemsted, idet der ved døren eller i brevsprækken lægges en meddelelse om, hvor dokumentet befinder sig, og at adressaten skal afhente det inden 15 dage. I meddelelsen og i dokumentet angiver stævningsmanden årsagen til denne fremgangsmåde og datoen for levering af meddelelsen til adressaten og skriver meddelelsen under. Ifølge slovensk ret er der mulighed for ’fiktiv’ forkyndelse, hvilket efter artikel 141, stk. 3, i ZPP betyder, at hvis adressaten ikke afhenter dokumentet inden 15 dage, formodes forkyndelsen at have fundet sted på den dag, hvor meddelelsen herom blev anbragt ved døren eller i brevsprækken. Adressaten skal gøres opmærksom herpå i meddelelsen. Den domstol, der har anordnet forkyndelsen, skal have besked om, at forkyndelsen har fundet sted på den i artikel 141 fastlagte måde.

TopTop

Personlig forkyndelse

Hvis stævningsmanden ikke finder adressaten for en personlig forkyndelse dér, hvor dokumentet skal overdrages, undersøger han ifølge artikel 142, stk. 2, i ZPP, hvornår og hvor vedkommende kan findes, og efterlader hos et voksent medlem af husstanden eller en anden person, jf. artikel 140, stk. 1 og 2, i ZPP og på de her anførte betingelser, en skriftlig meddelelse om, at adressaten skal modtage dokumentet på sin hjemadresse eller på sit arbejdssted, på en given dato og et givet klokkeslæt. Er det ikke muligt for stævningsmanden at levere meddelelsen på denne måde, efterlader han den i brevsprækken eller ved døren. Hvis stævningsmanden stadig ikke finder adressaten, gælder lovens artikel 140 eller 141, og forkyndelsen formodes at have fundet sted (fiktiv forkyndelse).

Ifølge artikel 142 i ZPP formodes personlig forkyndelse til en part af have fundet sted, hvis dokumentet er overdraget til dennes juridiske repræsentant eller bemyndigede stedfortræder.

6. Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt til adressaten?

Attesten for dokumentforkyndelse (afleveringsattesten) underskrives af modtageren og stævningsmanden. Modtageren selv anfører med bogstaver datoen for modtagelsen på attesten. Hvis forkyndelsen finder sted efter lovens artikel 142, stk. 2, skal det ud over bekræftelse af modtagelsen anføres i attesten, at adressaten forud var skriftligt informeret herom.

7. Hvad sker der, hvis adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med reglerne?

Hvis et dokument er forkyndt i strid med reglerne om dokumentforkyndelse, er der tale om en materiel overtrædelse af den civilretlige procedure, som parten kan gøre gældende for at påklage den afgørelse, der er truffet som led i proceduren.

Kan forkyndelsen alligevel være gyldig (f.eks. ved at misligholdelse af reglerne udbedres), eller er det nødvendigt at forkynde dokumentet på ny i overensstemmelse med reglerne?

Hvis appelretten i forbindelse med klageprocessen fastslår, at parten som følge af lovstridig behandling, navnlig hvad angår manglende dokumentforkyndelse, ikke har haft mulighed for at bringe sagen for domstolen, annullerer appelretten den dom, som domstolen af første instans har afsagt i en proces, hvor en materiel overtrædelse af proceduren har fundet sted. Domstolen i første instans skal føre en ny proces uden brud på reglerne og således på ny forkynde dokumentet i overensstemmelse med de regler om dokumentforkyndelse, der gælder i adressatens hjemland.

8. Skal der betales for forkyndelse af dokumenter, og hvis ja, hvor meget?

Der skal normalt ikke betales for dokumentforkyndelse, medmindre domstolen efter forslag fra modparten bestemmer, at forkyndelse skal ske ved en juridisk eller fysisk person, der udfører forkyndelse som registreret aktivitet efter særlig tilladelse fra justitsministeren (stævningsmand). I dette tilfælde skal den part, der foreslår forkyndelse foretaget ved stævningsmand, bære omkostningerne ved forkyndelsen. Ved sagens afslutning skal den part, der taber sagen, eller begge parter afholde sagsomkostningerne, alt efter fordelingen af skylden.

Yderligere oplysninger

Zakon o pravdnem postopku (civilretsloven), som omhandler dokumentforkyndelse i artikel 132 til 150, kan findes på: Sprejeti Zakoni - Pomoč slovenšcina

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Slovenien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 04-10-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige