Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Rumænien

Seneste opdatering : 19-02-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Rumænien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad indebærer begrebet "forkyndelse" i praksis? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter? 3.
4. Hvordan foregår forkyndelse i praksis? 4.
5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at foretage forkyndelse direkte for adressaten (f.eks. fordi denne ikke er hjemme)? 5.
6. Findes der er skriftligt bevis på, at dokumentet er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og den person, der skal foretages forkyndelse for, ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen ikke foretages som fastsat i loven (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel være gyldig (kan man f.eks. afhjælpe lovovertrædelsen), eller skal dokumentet forkyndes på ny? 7.
8. Koster det noget at få forkyndt et dokument? I bekræftende fald, hvor meget? 8.

 

1. Hvad indebærer begrebet "forkyndelse" i praksis?

Forkyndelse af retlige og udenretlige dokumenter i og fra udlandet har direkte til formål at sikre, at adressaterne, dvs. parterne, vidnerne eller andre deltagere i en civil sag eller handelssag i den stat, hvor dokumenterne er udstedt, får mulighed for at gøre sig bekendt med dem.

Hvorfor findes der særlige regler om "forkyndelse"?

Reglerne opfylder både et voksende behov hos myndighederne for at sikre en effektiv og hurtig retspleje i forbindelse med sager, der ikke er rent nationale, og et behov for en bedre samordning af retssystemerne efter international ret.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

De retlige dokumenter er de processuelle meddelelser, der udstedes under civile sager eller handelssager, nemlig indkaldelser, stævninger, afgørelser, appelansøgninger og andre lignende meddelelser.

De udenretlige dokumenter udstedes ikke af domstolene, men kan anvendes i forbindelse med civile sager eller handelssager.

3. Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

(sagsøgeren, advokaten, justitssekretæren, særlige erhverv, såsom fogeden, offentlige tjenestemænd, politiet, postvæsenet osv.)?

  • Stævningsmanden

    Den civile retsplejelov fastsætter i detaljer, hvordan stævningsmanden skal forkynde stævninger.

    Stævninger og alle andre processuelle meddelelser forkyndes på adressatens bopæl/opholdssted. Når adressaten har en landbrugsbedrift, en handels- eller industrivirksomhed eller en anden erhvervsvirksomhed et andet sted, kan forkyndelsen også ske der. Forkyndelsen kan ske hvor som helst, når blot adressaten modtager stævningen. Hvis adressaten arbejder ved militæret, forkyndes stævningen for den nærmeste overordnede officer. Hvis adressaten er besætningsmedlem på et handelsskib, og vedkommendes bopæl ikke er bekendt, sker forkyndelsen for havnefogeden, hvor skibet er indregistreret. Er adressaten i fængsel, sker forkyndelsen for fængselsmyndighederne. For syge, der ligger på hospitalet, på hospice eller sanatorium, sker forkyndelsen for den pågældende institutions ledelse. Forkyndelse af stævninger og alle andre processuelle meddelelser kan ske for enhver, der er ansvarlig for postmodtagelse, når vedkommende klart angiver sit navn og fornavn og sin stilling og kvitterer for modtagelsen.

    TopTop

    Forkyndelsen af stævningen skal ske for adressaten personligt, der skal kvittere for modtagelsen, og stævningsmanden skal bekræfte personens identitet og underskrift. I det tilfælde, hvor adressaten befinder sig på sin bopæl, men nægter at modtage stævningen eller ikke vil eller kan kvittere for modtagelsen, afleverer stævningsmanden stævningen til vedkommende eller, hvis adressaten nægter at modtage den, slår den op på døren til adressatens bopæl og udarbejder en rapport derom. Hvis adressaten ikke befinder sig på sin bopæl, forkynder stævningsmanden stævningen for et familiemedlem eller enhver anden, der bor sammen med adressaten, eller som normalt modtager vedkommendes post. Når der er tale om et hotel eller et lejlighedskompleks, og adressaten ikke har oplyst, hvilket værelse eller hvilken lejlighed, han/hun bor i, foretager stævningsmanden forkyndelsen for administratoren, viceværten eller den, som normalt træder i dennes sted. Den, der tager imod stævningen, skal kvittere for modtagelsen, og stævningsmanden skal bekræfte vedkommendes identitet og underskrift og udarbejde en rapport derom. Hvis disse personer ikke vil eller kan kvittere for modtagelsen, udarbejder stævningsmanden en rapport derom og afleverer stævningen til dem. Hvis de ikke vil tage imod stævningen, eller ikke er hjemme, slår stævningsmanden stævningen op enten på døren til adressatens bopæl eller, hvis vedkommendes lejlighed eller værelse ikke er oplyst, på bygningens hoveddør og udarbejder samtidig en rapport derom.

    Stævningen kan ikke forkyndes for et barn på under 14 år eller andre umyndige. En person antages at have rets- og handleevne, medmindre der foreligger bevis på det modsatte.

    TopTop

    Når der er tale om juridiske personer, såsom sammenslutninger eller selskaber, der har retsevne i henhold til loven, kan stævninger og andre processuelle meddelelser ikke forkyndes ved opslag, undtagen i tilfælde, hvor de nægter at modtage dokumenterne, eller der ikke er nogen til stede på deres hovedsæde.

    Når adressaten har valgt domicil og udpeget en person til at modtage de processuelle meddelelser, sker forkyndelsen for denne person eller, hvis ikke der er udpeget en sådan person, på adressatens domicil.

    Når de processuelle meddelelser ikke kan forkyndes, fordi bygningen er revet ned eller er blevet ubeboelig eller af en anden tilsvarende grund, deponerer stævningsmanden dokumentet hos justitssekretæren, som vil underrette adressaten derom i tide.

    Når sagsøger beviser, at han har gjort alt, hvad der står i hans magt for at finde sagsøgtes bopæl, men at det alligevel ikke er lykkedes, vil retten offentliggøre stævningen. Dette sker ved, at stævningen slås op på domstolens dør. Stævningen bekendtgøres også i den rumænske statstidende eller i en større avis, hvis retsformanden eller dommerkollegiet mener, at dette er nødvendigt. Offentliggørelse af stævningen ved opslag eller ved bekendtgørelse i den rumænske statstidende eller en større avis sker mindst 15 dage, inden retssagen indledes. I hastetilfælde kan retsformanden eller dommerkollegiet nedsætte denne frist til 5 dage. Hvis sagsøgte indfinder sig og beviser, at han er blevet indstævnet i ond tro, vil alle de processuelle meddelelser, der er udarbejdet som følge af denne stævning, blive annulleret, og sagsøger vil kunne blive idømt en bøde og få pålagt at betale erstatning i henhold til loven.

    TopTop

    Den part, der møder i retten, enten personligt eller via en retlig repræsentant, kan ikke nægte at modtage de processuelle meddelelser eller andre dokumenter, der fremlægges under retsmødet. I dette tilfælde kan retten, efter anmodning, give vedkommende en frist til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

    Processuelle dokumenter kan ikke forkyndes på lovbestemte fridage, undtagen i hastetilfælde, hvor det sker med retsformandens godkendelse.

    Hvis en af parterne skifter bopæl under retssagen, vil adresseændringen ikke blive taget i betragtning, medmindre retten underrettes derom ved en meddelelse, der indføjes i sagsakterne, og modparten underrettes ved anbefalet brev - kvitteringen for modtagelsen af det anbefalede brev vedlægges sagsakterne sammen med den meddelelse, hvorved retten er blevet underrettet om adresseændringen.

  • Fogeden har til opgave at forkynde retlige og udenretlige dokumenter og processuelle meddelelser (Lov nr. 188/2000 om fogeder). Vederlaget beløber sig til mellem 20 og 400 lei (situationen i marts 2007).
  • Notarius publicus har til opgave at forkynde udenretlige dokumenter som led i arvesager og summariske procedurer (Lov nr. 36/1995 om notarius publicus og notarers virksomhed samt bekendtgørelsen om gennemførelse af denne lov).

4. Hvordan foregår forkyndelse i praksis?

Hvis der findes alternative forkyndelsesmåder, bedes de alle beskrevet.

(stævningsmandsforkyndelse, postforkyndelse: almindeligt eller anbefalet brev, fax, digitalforkyndelse).

Se svaret på spørgsmål 3 og 5.

TopTop

5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at foretage forkyndelse direkte for adressaten (f.eks. fordi denne ikke er hjemme)?

Hvis der findes alternative forkyndelsesmåder, bedes de alle beskrevet.

(stævningsmandsforkyndelse for andre personer end adressaten, aflevering (f.eks. i postkassen på adressatens bopæl eller arbejdsplads), aflevering hos den kompetente offentlige myndighed, som f.eks. dommerkontoret, eller på postkontoret, offentliggørelse, brev til den sidst kendte adresse osv.).

Dommeren kan først træffe afgørelse i en sag, når parterne er blevet indstævnet eller er mødt op, medmindre andet er fastsat ved lov.

Krav og alle andre processuelle meddelelser forkyndes ex officio af stævningsmænd eller andre ansatte ved den pågældende domstol eller ved andre domstole, i hvis retskreds adressaten befinder sig.

Stævninger kan forkyndes for følgende fysiske og juridiske personer:

  • staten, de regionale og lokale myndigheder samt andre offentligretlige juridiske personer: personligt for chefen for den pågældende myndigheds juridiske sekretariat eller, hvis et sådant ikke findes, på den pågældende myndigheds hovedkontor
  • privatretlige juridiske personer: for deres repræsentanter på hovedkontoret, på et filialkontor eller eventuelt på repræsentantens kontor
  • sammenslutninger og selskaber uden retsevne: for deres ledende organer på deres administrationskontor
  • virksomheder under reorganisation eller konkurs: for bobestyreren eller i givet fald likvidator
  • umyndige: for deres retlige repræsentanter
  • i tilfælde, hvor der udpeges en særlig værge, sker forkyndelsen for denne
  • personalet på Rumæniens diplomatiske missioner og konsulater, rumænske statsborgere, der er udsendt for at arbejde i internationale organisationer samt deres familiemedlemmer, der bor sammen med dem i udlandet: for udenrigsministeriet
  • andre rumænske statsborgere end ovennævnte, som bor i udlandet på grund af deres arbejde: for de centrale organer, der har udsendt dem, eller de personer, der har udsendt dem
  • personer, der befinder sig udlandet, og hvis bopæl eller opholdssted er bekendt: hvis der ikke er fastsat nogen anden procedure ved internationale traktater eller konventioner, som Rumænien har tiltrådt, eller ved andre særlige regler, sker forkyndelsen ved en skriftlig stævning sendt med anbefalet brev med modtagelsesbevis. Hvis sagsøgte bor i udlandet, kan retsformanden fastsætte en længere frist. Ved stævningen underrettes sagsøgte om, at han/hun har pligt til at vælge domicil i Rumænien, som alle de processuelle meddelelser kan stiles til. Hvis sagsøgte ikke opfylder denne forpligtelse, sker forkyndelsen ved anbefalet brev med modtagelsesbevis til det rumænske postvæsen, med angivelse af de dokumenter, der fremsendes, som bevis på at proceduren er overholdt
  • hvis personer, der bor i udlandet, ikke har nogen kendt bopæl eller noget kendt opholdssted, sker forkyndelsen ved offentliggørelse
  • hvis personer, der bor i udlandet, har en kendt repræsentant i Rumænien, vil forkyndelsen under alle omstændigheder ske for denne
  • personer uden kendt bopæl eller opholdssted: ved offentliggørelse
  • arvinger, indtil de inddrages i sagen: gennem en særlig værge, der udpeges af retten.

De forskellige former for forkyndelse for adressaten eller en anden person er angivet i artikel 92 i den civile retsplejelov. Når adressaten ikke befinder sig på sin bopæl eller ikke har oplyst, i hvilken lejlighed han/hun bor, foretager stævningsmanden forkyndelsen for følgende personer:

TopTop

  • et familiemedlem
  • enhver anden person, der bor sammen dem adressaten
  • enhver anden person, der normalt tager imod vedkommendes post, administratoren, viceværten eller den, som normalt træder i dennes sted.

Forkyndelse for adressaten eller en anden person kan ske på følgende måde:

  • personligt
  • ved aflevering (når modtageren ikke vil eller kan kvittere for modtagelsen, afleveres stævningen af stævningsmanden, som udarbejder en rapport derom)
  • ved opslag på (hoved)døren (med udarbejdelse af en rapport derom, hvis modtageren ikke vil tage imod stævningen eller ikke er hjemme).

Forkyndelse af stævningen kan ikke ske for et barn på under 14 år eller for andre umyndige.

Forkyndelsen af stævningen har til formål at underrette parterne om retssagen og om, hvornår og hvor den skal finde sted. Dette kan også ske ved at underrette den part, der er til stede ved det første retsmøde.

6. Findes der er skriftligt bevis på, at dokumentet er blevet forkyndt?

(postvæsenets kvittering, edsvoren erklæring, ”Zustellungsurkunde” osv.).

JA

  • Beviset på forkyndelsen (eller rapporten om forkyndelsen) er et officielt dokument, der tjener som dokumentation for stævningsmandens erklæringer, medmindre der rejses indsigelse om falsk. Som det således også er fastslået ved rumænsk retspraksis, er beviset på forkyndelsen af stævningen og den rapport, som stævningsmanden udarbejder i tilfælde, hvor adressaten ikke er fundet hjemme på sin bopæl eller har nægtet at modtage stævningen, de eneste dokumenter, hvorved det kan bevises, at forkyndelsesproceduren er blevet overholdt i henhold til loven.
  • Postvæsenets kvittering. I artikel 87, stk. 8, i den civile retsplejelov er det fastsat, at forkyndelse for personer, der befinder sig udlandet, og hvis bopæl eller opholdssted er bekendt, sker ved en skriftlig stævning sendt med anbefalet brev med modtagelsesbevis, hvis der ikke er fastsat nogen anden procedure ved internationale traktater eller konventioner, som Rumænien har tiltrådt, eller ved andre særlige regler. Bestemmelserne i artikel 1141, stk. 4, finder anvendelse. Hvis personer, der bor i udlandet, ikke har bekendt bopæl eller opholdssted, sker forkyndelsen efter artikel 95. Hvis personer, der bor i udlandet, har en kendt repræsentant i Rumænien, vil forkyndelsen under alle omstændigheder ske for denne.

I henhold til artikel 8 i lov nr. 189/2003, kan følgende anses for bevis på forkyndelse i udlandet:

TopTop

  1. postforkyndelse direkte til adressaten: bevis på modtagelsen af det anbefalede brev, der indeholder stævningen og de vedlagte dokumenter
  2. forkyndelse gennem de kompetente centrale myndigheder i det land, hvor dokumentet er udstedt, eller Rumæniens diplomatiske missioner eller konsulater i det pågældende land: den formular, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3.

7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og den person, der skal foretages forkyndelse for, ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen ikke foretages som fastsat i loven (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel være gyldig (kan man f.eks. afhjælpe lovovertrædelsen), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Virkninger:

  • Udsættelse af retssagen

    Inden retsforhandlingen indledes, kan parterne anmode domstolen om udsættelse af sagen. Dette sker normalt for at afhjælpe procedurefejl, som f.eks. at vidnerne eller eksperterne ikke er blevet indkaldt.

  • Annullering af processuelle meddelelser i tilfælde, hvor en person ikke er blevet indstævnet eller er blevet indstævnet ulovligt
  • Fremsættelse af processuelle indsigelser

    I den indledende fase af en offentlig retssag er parternes første fremmøde et tidspunkt af væsentlig betydning. I henhold til artikel 134 i den civile retsplejelov anses det første fremmøde for at være det tidspunkt, hvor parterne, der er lovligt indstævnet, kan fremlægge deres påstande. Parternes første fremmøde må ikke forveksles med det første egentlige retsmøde. Det første retsmøde kan dog også være parternes første fremmøde, men kun hvis to væsentlige forudsætninger er opfyldt samtidig, nemlig at parterne skal være lovligt indstævnet, og at de kan fremlægge deres påstande. Parternes første fremmøde er et vigtigt tidspunkt, fordi sagsøgte kan fremsætte indsigelser og påberåbe sig ugyldighedsgrunde indtil dette tidspunkt. Processuelle indsigelser vedrører sagens formelle betingelser. De fleste indsigelser falder ind under denne kategori, som f.eks. at en person ikke har modtaget stævning eller er blevet indstævnet ulovligt.

  • Dette kan være en af grundene til at nægte at anerkende og fuldbyrde en udenlandsk retsafgørelse, som derfor kan erklæres ineksigibel i udlandet. I artikel 171 i lov nr. 105/1992 om internationale privatretlige forhold fastslås det, at der til anmodningen om anerkendelse af den udenlandske afgørelse bl.a. skal vedlægges kopi af beviset på, at stævningen og sagsanlægget er blevet forkyndt for den part, der udeblev fra den udenlandske retssag, eller ethvert andet officielt dokument, der beviser, at den part, som afgørelsen er rettet mod, i tide har fået kendskab til stævningen og sagsanlægget.

8. Koster det noget at få forkyndt et dokument? I bekræftende fald, hvor meget?

NEJ - ikke når forkyndelsen er foretaget af en stævningsmand.

Fogedens vederlag for at forkynde processuelle meddelelser beløber sig til mellem 20 og 400 lei (situationen i marts 2007). 

Yderligere oplysninger

(Nyttige links)

http://www.just.ro/ română

http://www.executori.ro/ română

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Rumænien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-02-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige