Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Nederlandene

Seneste opdatering : 08-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er den praktiske betydning af udtrykket "forkyndelse"? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem er ansvarlig for forkyndelse af et dokument? 3.
4. Hvordan finder en forkyndelse sted i praksis? 4.
5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at forkynde dokumentet direkte for adressaten (f.eks. fordi vedkommende ikke er hjemme)? 5.
6. Er der et skriftligt bevis for, at dokumentet er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med loven (f.eks. forkyndelse af dokumentet for en tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel stadig være gyldig (kan der f.eks. rådes bod på overtrædelser af loven), eller skal dokumentet forkyndes på ny? 7.
8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i givet fald hvor meget? 8.

 

1. Hvad er den praktiske betydning af udtrykket "forkyndelse"? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

I forbindelse med en retssag er det meget vigtigt, at alle tvistens parter fuldt ud er informeret om hinandens standpunkter i sagen. Det sikrer, at de kender til den anden parts argumenter og sætter dem således i stand til at give et svar, der baseret på viden. For så vidt muligt at sikre, at parterne i hensigtsmæssig grad kender hinandens standpunkter, findes der bestemmelser, hvori det er fastsat, at parterne skal have de dokumenter, hvori der redegøres for standpunkterne.

I Nederlandene kaldes denne service forkyndelse (betekening) (via en foged) eller underretning (kennisgeving) (med posten). Uanset fremgangsmåden er målet det samme, nemlig at informere parterne om sagen.

De to vigtigste måder at indlede en retssag på i Nederlandene er ved hjælp af en stævning (geschil) og en begæring (verzoekschrift). Det er fastsat i loven, hvornår hver af de to måder skal anvendes. (For yderligere oplysninger, se under anlæggelse af en retssag). Hvis der anvendes en forkert metode, vil retten korrigere det.

I tilfælde af en retssag, der indledes ved stævning, udtager fogeden stævning mod sagsøgte på anmodning af sagsøger. Når sagsøger har fået sagen optaget på den kompetente rets retsliste, kan sagsøgte fremlægge sit svarskrift, der skal gives til modparten i lighed med alle senere sagsakter. Det sker på det indledende retsmøde. Hvis parterne lader sig repræsentere, sender de inden sagens behandling normalt også hinanden de dokumenter, der skal medtages.

TopTop

Retssager, der indledes ved begæring, indledes ved, at der med posten sendes en anmodning til den kompetente ret. Retten indkalder derefter sagsøger og de involverede parter, således som det fremgår af begæringen, ligeledes pr. post. I nogle tilfælde skal begæringen forkyndes af fogeden, navnlig i skilsmissesager.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

Sagsøger skal sikre, at sagsøgte får stævningen og rettens afgørelse på officiel vis, dvs. med fogeden.

3. Hvem er ansvarlig for forkyndelse af et dokument?

Fogeden, som har bopæl i Nederlandene.

I retssager, der indledes ved begæring, skal sagsøger kun indgive en begæring til den kompetente ret. Retten udtager derefter stævning for sagsøger og (hvis det er relevant) de involverede parter (undtagen i skilsmissesager) og sørger for fremsendelsen af andre dokumenter i forbindelse med retssagen. Stævningen eller dokumenterne sendes enten med almindelig eller anbefalet post afhængig af situationen.

4. Hvordan finder en forkyndelse sted i praksis?

I forbindelse med retssager, der indledes ved stævning, forkyndes stævningen af fogeden. Det dokument, han afleverer, kaldes en stævning og er et officielt dokument. Stævningen overrækkes normalt personligt til sagsøgte. Hvis denne nægter at modtage stævningen, registrerer fogeden dette, og det formodes, at modtageren har fået en kopi heraf, selv om den pågældende nægter at modtage den. Fogeden efterlader enten en kopi af stævningen hos den pågældende person i en forseglet kuvert eller sender den med posten. Hvis fogeden ikke har held til at forkynde stævningen for sagsøgte personligt, kan han efterlade den hos en anden person, der er til stede på sagsøgtes adresse, idet han noterer sig dennes stilling (f.eks. et medlem af husstanden). Hvis det heller ikke er muligt, efterlader fogeden enten stævningen på hjemadressen i en forseglet kuvert eller sender den med posten.

TopTop

I tilfælde af juridiske personer, der er omfattet af offentligretlige bestemmelser (f.eks. lokale myndigheder i provinserne eller kommunerne), forkyndes stævningen på det sted, hvor administrationen har sæde eller kontor eller til lederen af administrationen eller på dennes bopæl. I tilfælde af en juridisk person, der er omfattet af privatretlige bestemmelser, forkyndes stævningen på den pågældende persons kontor eller personligt til en af lederne eller på en af disses bopæl.

Hvis forkyndelse med posten (underretning) er tilstrækkeligt, sker det sædvanligvis ved, at de relevante dokumenter sendes pr. post eller kurér. En anden mulighed er at overdrage dokumenterne på det indledende retsmøde.

Hvis retssagen indledes ved begæring, er det meget sjældent, at fogeden forkynder den. Som ovenfor anført indstævnes sagsøger og de øvrige involverede parter i forbindelse med retssager indledt ved begæring af retten med almindelig eller anbefalet post.

Hvis du er i udlandet og ønsker at indstævne en person i Nederlandene for en udenlandsk ret, har du brug for bistand fra en foged i Nederlandene. Det kan du i henhold til EU's forkyndelsesforordning gøre ved at sende dokumentet til en nederlandsk foged som modtagende instans. Alternativt kan forkyndelsesinstansen i det land, hvor retten er beliggende, sende dokumentet direkte med anbefalet post til den eller de involverede parter.

5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at forkynde dokumentet direkte for adressaten (f.eks. fordi vedkommende ikke er hjemme)?

Retssager, der indledes ved stævning

Hvis den pågældende person ikke selv er til stede, kan en kopi af stævningen gives til et medlem af dennes husstand eller en anden person på stedet, der kan forventes at give kopien i tide til den person, den er rettet til.

TopTop

Hvis der ikke kan efterlades en kopi hos nogen af disse personer, efterlader fogeden en kopi af stævningen i en forseglet kuvert i den persons hjem, som stævningen skal forkyndes for. Hvis det heller ikke er muligt, er den sidste mulighed at sende den pr. post.

Det kan selvfølgelig være, at en person ikke har en kendt bopæl i Nederlandene, og i så tilfælde forkyndes stævningen for den offentlige anklager ved den ret, hvor sagen er anlagt. Det samme gælder i tilfælde af juridiske personer.

Med hensyn til forkyndelse for personer, der har en kendt bopæl eller et kendt opholdssted uden for Nederlandene, men inden for EU, anvendes EU's forordning nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

Retssager, der indledes ved begæring

Grundlaget for forkyndelse af dokumenter i en retssag, der indledes ved begæring, er anderledes. Formålet med at indkalde sagsøger og de involverede parter med almindelig post er, at disse personer selv har anført en adresse - i begæringen eller svarskriftet (indgivet til retten) - hvor det er muligt at træffe dem. Det er således sikkert at antage, at det er muligt at komme i kontakt med dem.

Hvis en involveret part ikke selv har opgivet sin adresse, vil han blive indstævnet med anbefalet post. Hvis dette brev kommer tilbage til retten, checker denne, om adressaten findes i de relevante registre på den adresse, der er anført i stævningen på datoen for afsendelsen eller senest en uge herefter. Hvis det er tilfældet, sender den stævningen direkte med almindelig post. I modsat fald korrigerer retten adressen (hvis det er muligt) og sender stævningen endnu en gang med anbefalet post, medmindre den beslutter andet.

TopTop

Internationale regler kan også finde anvendelse i forbindelse med retssager, der indledes ved begæring. F.eks. skal der i henhold til artikel 14, stk. 2, i EU's forordning nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager ske forkyndelse, hvis sagsøger eller de involverede parter ikke har en kendt bopæl eller et kendt opholdssted i Nederlandene, men har en kendt bopæl eller et kendt opholdssted i en stat, hvor forkyndelsesforordningen finder anvendelse.

6. Er der et skriftligt bevis for, at dokumentet er blevet forkyndt?

I retssager, der indledes ved stævning, opgiver fogeden navnet på den person, en kopi af stævningen er blevet givet til, med angivelse af denne persons stilling. Det udgør et uomstødeligt bevist for, hvordan stævningen er afleveret, og hvem den er afleveret til.

Fogeden skal underskrive stævningen og kopier heraf. Hvis han ikke gør det, vil det gøre stævningen ugyldig. Dette forhold kan dog afhjælpes ved, hvad der kaldes en korrigeret stævning.

Hvis der sendes et dokument med anbefalet post til sagsøgte, vil der ofte ikke findes noget skriftligt bevis, da erfaringen viser, at sagsøgte normalt vil nægte at skrive under for modtagelsen.

Det samme gælder for retssager, der indledes ved begæring, hvis parterne er indstævnet, eller dokumentet er sendt med anbefalet post.

7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med loven (f.eks. forkyndelse af dokumentet for en tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel stadig være gyldig (kan der f.eks. rådes bod på overtrædelser af loven), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

I Nederlandene er det standardpraksis at forkynde stævningen for den person, den er udtaget mod. Hvis den pågældende ikke er til stede, tillader loven, at stævningen forkyndes for et medlem af husstanden eller en tredjemand, som fogeden har truffet der, eller alternativt kan stævningen efterlades på stedet eller sendes med posten. Sidstnævnte to muligheder anvendes kun, hvis der ikke er nogen til stede, for hvem fogeden kan forkynde stævningen. I alle disse tilfælde antages det under forudsætning af, at lovens krav er blevet opfyldt, at stævningen er nået frem til den pågældende person.

Der findes en række omstændigheder, der kan gøre stævningen ugyldig, f.eks. ikke at medtage de obligatoriske oplysninger. På samme måde vil stævningen være ugyldig, hvis fogeden ikke underskriver den (se spørgsmål 6 ovenfor). I disse tilfælde overvejes det, hvorvidt den pågældende fejl har forårsaget urimelig skade for den person, stævningen er udtaget mod. Hvis det ikke er tilfældet, er stævningen ikke ugyldig.

En mangel, der gør en stævning ugyldig, kan korrigeres i en anden stævning, enten på anmodning af den person, der anmodede om forkyndelsen, eller retten.

I retssager, der indledes ved begæring, formodes adressen på sagsøger og andre involverede parter at være korrekt. Hvis noget derfor går galt med stævningen, er sagsøger eller de relevante involverede parter principielt personligt ansvarlige.

8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i givet fald hvor meget?

Fogeden opkræver et gebyr for at forkynde et dokument. Der findes to typer gebyrer, dvs. et ikke-fastsat gebyr, som klienten og fogeden kan drøfte og enes om, og et af staten fastsat gebyr, der gælder for modparten. Disse gebyrer er inkluderet i sagsomkostningerne.

Yderligere oplysninger

Nogle af ovennævnte oplysninger findes i artikel 45-66 og artikel 271-277 og artikel 291 i den civile retsplejelov. For yderligere oplysninger se Overheid.nl English - Nederlands :

  • klik på "wet- en regelgeving"
  • skriv "burgerlijke rechtsvordering" (under nr. 3 i titlen)
  • vælg "wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering".

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige