Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Luxembourg

Seneste opdatering : 29-07-2004
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Luxembourg

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige procedurer for forkyndelse? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem kan foretage en forkyndelse? 3.
4. Hvordan foretages en forkyndelse i praksis? 4.
5. Findes der et skriftligt bevis på, at forkyndelsen har fundet sted? 5.
6. Hvilke følger har en forkyndelse, der er fortaget i strid med loven, eller hvis den pågældende ikke har modtaget dokumentet (f.eks. hvis det er forkyndt for tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel være gyldig? (Kan man med andre ord afhjælpe lovovertrædelsen?) Eller skal dokumentet forkyndes på ny? 6.
7. Er der udgifter i forbindelse med en forkyndelse. Hvis ja, hvilke? 7.

 

1. Hvad betyder "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige procedurer for forkyndelse?

I Luxembourg betegner ordet notification (forkyndelse) i almindelighed de forskellige procedurer, hvorved en person gøres bekendt med et dokument.

Signification er en særlig form for forkyndelse. Den foretages af en foged, der begiver sig til adressatens bopæl for at aflevere dokumentet.

De fleste forkyndelser sker pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Signification ved foged giver bedre garantier end forkyndelse pr. post. Loven foreskriver derfor signification ved foged af de vigtigste dokumenter i forbindelse med en retssag (stævning, dom, appelskrift osv.).

Det skal dog bemærkes, at på områder, der henhører under Justice de Paix (fredsdommerne), sendes indstævningerne konsekvent pr. anbefalet brev. Alt efter hvilken type sag der er tale om, er det enten justitskontoret (f.eks. i sager om lejemål) eller fogeden, der sender indstævningen. Det sker altså, at fogeden også anvender simpel forkyndelse snarere end signification.

Signification ved foged er som regel påkrævet for at få appelfristerne for retsafgørelser til at løbe. Som en undtagelse løber fristerne for appel af afgørelser, der træffes af retten i første instans i sager om lejemål og arbejdsretlige spørgsmål, fra datoen for justitskontorets forkyndelse af kendelsen.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

De fleste processkrifter skal forkyndes, inden de kan overdrages til dommeren.

Loven foreskriver navnlig forkyndelse af stævninger, hvorved den sagsøgte anmodes om at møde for dommeren, personligt eller repræsenteret ved en advokat.

TopTop

Domme skal også forkyndes, for at de kan få retskraft ved udløbet af appelfristerne.

3. Hvem kan foretage en forkyndelse?

I Luxembourg har kun fogeder kompetence til at foretage signification.

På de fleste områder er det nødvendigt med bistand fra en foged for at kunne anlægge sag ved en domstol. Når dommen er afsagt, er der atter brug for en foged til at forkynde dommen (ved signification) til den tabende part, hvilket bevirker, at appelfristerne begynder at løbe. Hvis der ikke appelleres inden for fristen, bliver dommen endelig. Hvis den tabende part agter at appellere, må han henvende sig til en foged for at få appelskriftet forkyndt (ved signification).

Der er i loven fastsat visse undtagelser fra fogeders eneret.

Især på områder, der henhører under Justice de Paix, kan mange sager rejses ved at indlevere en stævning til den kompetente ret. I så fald er det den pågældende rets justitskontor, der indkalder parterne til retsmødet, hvilket sker ved forkyndelse af indstævningen, og denne vedlægges en kopi af den til retten indleverede stævning. Denne fremgangsmåde finder navnlig anvendelse i spørgsmål om lejemål, men også i arbejdsretlige spørgsmål og i spørgsmål om betalingspålæg.

Stævning ved justitskontoret sker også i forbindelse med visse sager ved tribunal d’arrondissement (distriktsretten), navnlig sager, der sorterer under præsidenten for denne domstol.

Advokater har ikke kompetence til at forkynde et dokument direkte for en borger. For at foretage en gyldig forkyndelse skal de gå gennem en foged. Dette ændrer sig dog, så snart sagen er anlagt og parterne hver især er repræsenteret ved en advokat; fra det øjeblik kan ikke kun processkrifter, men også bevismateriale retsgyldigt udveksles ved forkyndelse mellem advokater. Forkyndelse mellem advokater sker uden særlige formaliteter. Det er dog almindelig skik og brug, at en advokat, der modtager en forkyndelse, straks kvitterer herfor.

TopTop

4. Hvordan foretages en forkyndelse i praksis?

4.1. Resumé af forkyndelsesproceduren (notification)

De fleste forkyndelser sker ved anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Hvis postbuddet finder adressaten hjemme, anmoder han denne om at underskrive kvitteringen, der derefter sendes tilbage til afsenderen. Hvis adressaten nægter at underskrive kvitteringen, fører postbuddet dette til protokols, og forkyndelsen anses for at have fundet sted.

Hvis adressaten ikke findes hjemme, men en anden person accepterer det anbefalede brev, noterer postbuddet denne persons navn på kvitteringen. I de fleste tilfælde har en forkyndelse foretaget for tredjemand ikke samme værdi som en forkyndelse for adressaten personligt

Hvis der ikke findes nogen hjemme, men adressen er korrekt, efterlader postbuddet en besked i brevkassen, hvorved adressaten anmodes om at hente brevet på posthuset inden for en på beskeden anført frist. Forkyndelsen anses da for at have fundet sted, selv om adressaten ikke møder op på posthuset.

Hvis adressen ikke kan efterprøves, giver postbuddet brevet tilbage til afsenderen og meddeler denne, at forkyndelsen ikke har fundet sted. I så fald skal sagsøger opgive en ny adresse. Hvis adressaten af forkyndelsen ikke har nogen kendt adresse, kan sagsøger give afkald på forkyndelsesproceduren og overdrage sagsakterne til en foged, så denne kan foretage en signification, i givet fald med en erklæring om forgæves forsøgt forkyndelse (procès-verbal de recherche).

Den beskrevne forkyndelsesprocedure finder kun anvendelse, hvis adressaten har bopæl i Luxembourg. For personer, der er bosat i udlandet, skal forkyndelser ske ved signification.

TopTop

4.2. Resumé af forkyndelsesproceduren (signification)

Signification sker ved, at fogeden overdrager dokumentet personligt til adressaten.

Normalt begiver fogeden sig til adressatens bopæl. Overdragelsen kan dog ske et hvilket som helst sted, hvor fogeden kan finde adressaten, f.eks. på dennes arbejdsplads.

Hvis fogeden finder adressaten hjemme, overdrager han denne en bekræftet kopi af dokumentet. Han noterer opfyldelsen af denne formalitet i en protokol, der vedlægges det oprindelige dokument og sammen med dette gives tilbage til den part, der ønsker dokumentet forkyndt.

Hvis adressaten ikke er at finde på sin bopæl, kan dokumentet overdrages til enhver, der måtte være at finde dér, herunder børn på 15 år eller derover. Fogeden noterer i sin protokol, hvem dokumentet er blevet overdraget til. Det skal bemærkes, at dokumentet overdrages til tredjemand i en lukket kuvert. Tredjemand kan således ikke få kendskab til det uden at åbne kuverten.

Hvis fogeden ikke finder adressaten hjemme, men adressen er korrekt, efterlader han en kopi af dokumentet og en besked herom i brevkassen i en lukket kuvert. Han sender derefter senest den første efterfølgende arbejdsdag endnu en kopi til adressaten i et almindelig t brev. Fogeden noterer opfyldelsen af disse foranstaltninger i en protokol, som han vedlægger den oprindelige signification.

Hvis fogeden ikke finder nogen hjemme, og adressen er usikker (f.eks. fordi der ikke er nogen brevkasse), forsøger fogeden på forskellige måder at finde ud af, hvor adressaten opholder sig. Resultatet heraf noteres i en procès-verbal de recherches.

5. Findes der et skriftligt bevis på, at forkyndelsen har fundet sted?

Ved forkyndelse pr. post udgør modtagelsesbeviset et sådant bevis. Ved signification ved foged noterer denne i en protokol de foranstaltninger, han har iværksat. Fogeden er en offentligt godkendt person. Hans protokol er bevis for forkyndelsen, medmindre det ved søgsmål konstateres, at dokumentet er falsk (inscription de faux).

TopTop

6. Hvilke følger har en forkyndelse, der er fortaget i strid med loven, eller hvis den pågældende ikke har modtaget dokumentet (f.eks. hvis det er forkyndt for tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel være gyldig? (Kan man med andre ord afhjælpe lovovertrædelsen?) Eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Overtrædelsen af de formelle regler for forkyndelse kan gøre en forkyndelse ugyldig.

En forkyndelse kendes dog kun ugyldig på grund af en formel mangel, hvis det er godtgjort, at denne formelle mangel har skadet adressaten.

Dette beror på dommerens vurdering.

Hvis det ikke har været muligt at foretage forkyndelsen for adressaten personligt og denne ikke giver møde, har dommeren mulighed for at anmode sagsøger om at foretage en ny forkyndelse af dokumentet. Denne formalitet gør det muligt at hæve enhver tvivl om, hvordan den pågældendes udeblivelse skal fortolkes.

I forbindelse med retssager, hvor parterne normalt stævnes af justitskontoret, kan dommeren også anmode sagsøger om at foretage en stævning ved foged, hvis der opstår tvivl om gyldigheden af stævningen ved anbefalet brev.

Endelig kan dommeren ikke afsige en dom, der anses for at være afsagt efter kontradiktorisk behandling, over for en part, der ikke har været til stede på retsmødet, medmindre det er godtgjort, at denne part er blevet kontaktet personligt. Hvis dette ikke er tilfældet (f.eks. hvis stævningen blev overdraget til en anden person), afsiges en udeblivelsesdom, hvilket betyder, at der kan indgives begæring om genoptagelse.

7. Er der udgifter i forbindelse med en forkyndelse. Hvis ja, hvilke?

Forkyndelser, der foretages af justitskontoret, er gratis. Når forkyndelsen foretages af en foged, aflønnes denne efter en takst, der er fastsat ved "règlement grand-ducal".

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-07-2004

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige