Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Litauen

Seneste opdatering : 27-09-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Litauen

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker det juriske udtryk “forkyndelse” i praksis? Hvorfor er der særlige bestemmelser om forkyndelse? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes formelt? 2.
3. Hvem er ansvarlig for forkyndelsen af et dokument? 3.
4. Hvordan sker forkyndelse i praksis? 4.
5. Hvad sker der, når det ikke er muligt at foretage forkyndelse for adressaten personligt (f.eks. fordi denne ikke er hjemme)? 5.
6. Findes der et skriftligt bevis for, at et dokument er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og forkyndelsen foretages i strid med loven (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? 7.
8. Hvor meget koster en forkyndelse? 8.

 

1. Hvad dækker det juriske udtryk “forkyndelse” i praksis? Hvorfor er der særlige bestemmelser om forkyndelse?

Forkyndelse er en formel procedure, der gennemføres som foreskrevet i loven, og hvorved en retsinstans giver adressaten mulighed for at få kendskab til indholdet af det dokument, der forkyndes.

Der findes særlige regler om forkyndelse af dokumenter for at sikre, at den rigtige person modtager det pågældende dokument og de heri indeholdte oplysninger, og for at sikre denne persons ret til at forsvare sine interesser.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes formelt?

Retslige dokumenter skal forkyndes, jf. artikel 117, stk. 1, i Litauens retsplejelov (godkendt ved lov nr. IX-743 af 28. februar 2002 (Lovtidende nr. 36-1340, 2002)). Der findes to typer retslige dokumenter:

  1. Retslige dokumenter (procesdokumenter) fra sagens parter, dvs. parternes påstande, modkrav, svarskrifter, replikker, duplikker og triplikker, appeller og svar på disse samt andre dokumenter, hvormed parterne fremsætter deres begæringer, krav og forklaringer under den skriftlige procedure (retsplejelovens artikel 110).
  2. retslige dokumenter fra retten (domme, kendelser, andre afgørelser, udskrifter af retsbogen, indstævninger og meddelelser), dvs. ethvert dokument, som retten udsteder i forbindelse med sin behandling af sagen (retsplejelovens artikel 116).

3. Hvem er ansvarlig for forkyndelsen af et dokument?

Det er som regel retten, der har ansvaret for at forkynde dokumenter. Men når dokumenterne forkyndes pr. anbefalet brev, stævningsmand, kurer, en af sagens parter, advokat osv. er den pågældende person ligeledes ansvarlig.

TopTop

4. Hvordan sker forkyndelse i praksis?

Retsplejeloven indeholder følgende metoder til forkyndelse af retslige dokumenter:

  • direkte til en adressat i retten med underskrevet modtagelsesbevis (retsplejelovens artikel 127)
  • pr. anbefalet brev, stævningsmand, kurer og - i visse tilfælde - teleterminaludstyr (retsplejelovens artikel 117, stk. 1)
  • når en af sagens parter giver sit samtykke, kan retten udstede et dokument, som denne part selv kan forkynde for adressaten (retsplejelovens artikel 117, stk. 2)
  • når en af sagens parter eller tredjemand lader sig repræsentere ved retsforhandlingerne, forkyndes de for sagen relevante processkrifter kun til den pågældende repræsentant (retsplejelovens artikel 118)
  • når begge sagens parter lader sig repræsentere ved advokat, kan den ene parts advokat fremsende processkrifterne direkte til den anden parts advokat (retsplejelovens artikel 119)
  • i proceduremæssigt indviklede sager, når flere sagsøgte ikke lader sig repræsentere ved samme advokat, kan retten foreslå disse, at de udpeger en af de sagsøgte eller en tredjemand til at modtage de for sagen relevante processkrifter (retsplejelovens artikel 120).

Når en af sagens parter er en fysisk person, skal dokumenterne forkyndes for ham personligt eller for hans repræsentant, hvis han i henhold til loven ikke kan gå i rette for sig selv, mens dokumenter til en juridisk person skal afleveres til den ansvarlige for denne juridiske person, dens administration eller en ansat i dens sekretariat (retsplejelovens artikel 123). Dokumenter til paramilitære organisationer skal afleveres til den øverstbefalende eller den vagthavende officer i den relevante organisation eller enhed (retsplejelovens artikel 125), og dokumenter til afsonere skal afleveres til den relevante anstalts administration (retsplejelovens artikel 126).

TopTop

5. Hvad sker der, når det ikke er muligt at foretage forkyndelse for adressaten personligt (f.eks. fordi denne ikke er hjemme)?

Hvis den person, der skal aflevere et dokument, ikke træffer adressaten på hans bopæl eller arbejdsplads, skal dokumentet afleveres til et voksent familiemedlem, der bor sammen med adressaten, medmindre disse familiemedlemmer har modstridende retlige interesser med hensyn til sagens udfald, eller – hvis der ikke er nogen hjemme – til ejendomsadministrator (ejendomsforening/boligselskab), vicevært, lokalsamfundets ældsteråd eller administrationen på adressatens arbejdsplads (retsplejelovens artikel 123, stk. 3).

Hvis den person, der skal aflevere et dokument, ikke træffer adressaten på den juridiske persons hjemsted eller et andet sted, som den juridiske person har oplyst, skal det afleveres til en af den juridiske persons ansatte, der befinder sit på afleveringsstedet. Hvis dette imidlertid heller ikke er muligt, skal dokumenterne forkyndes for den administrative ledelse, der er opført i selskabsregistret eller til bestyrelsesmedlemmerne i deres egenskab af fysiske personer eller deres voksne familiemedlemmer (retsplejelovens artikel 126, stk. 4).

Hvis en part med ukendt bopæl eller arbejdsplads eller uden repræsentant skal have forkyndt en kopi af en påstand eller andre dokumenter, der gør det nødvendigt for ham at forsvare sine interesser, skal de pågældende dokumenter efter anmodning fra en interesseret part afleveres til en befuldmægtiget, der udpeges af den ret, der behandler sagen (indtil man finder frem til adressatens bopæl eller arbejdsplads, eller indtil adressatens repræsentant indtræder i proceduren)(retsplejelovens artikel 129).

TopTop

Hvis adressatens bopæl og arbejdsplads er ukendt og det ikke er muligt at udpege en befuldmægtiget, hvis der er mere end 10 parter i sagen og det ikke er muligt at forkynde dokumenterne i henhold til ovenstående procedure for komplicerede sager, eller hvis det ikke er muligt at forkynde dokumenter for en juridisk person i henhold til ovenstående procedure, kan retten foretage forkyndelse gennem en offentlig meddelelse i pressen. Denne procedure kan anvendes til at forkynde en kopi af påstanden for sagsøgte og til at forkynde indstævninger, meddelelser og andre dokumenter for sagens parter (retsplejelovens artikel 130, stk. 1 og 2).

Hvis sagsøgtes opholdssted er ukendt, kan retten undtagelsesvis og på grund af sagens særlige omstændigheder iværksætte en eftersøgning gennem politiet, såfremt sagsøger kan dokumentere at have truffet enhver foranstaltning til at fastslå sagsøgtes bopæl (retsplejelovens artikel 132).

6. Findes der et skriftligt bevis for, at et dokument er blevet forkyndt?

En indstævning og en kopi af påstanden (begæring til retten, appel, svarskrifter eller duplik) skal forkyndes for adressaten, der underskriver et modtagelsesbevis. Når postbudet, rettens kurer, stævningsmanden eller en af sagens parter forkynder en indstævning eller en kopi af påstanden, skal adressaten underskrive et modtagelsesbevis, der er udarbejdet af justitsministeriet. Den ene del af dette modtagelsesbevis gives til adressaten, mens den anden del med adressatens underskrift og forkyndelsesdatoen returneres til retten. Når en indstævning eller en kopi af påstanden ikke forkyndes for adressaten personligt, skal den person, der tager imod forkyndelsen, angive sit fulde navn og sit tilknytningsforhold til adressaten eller sin stilling på modtagelsesbeviset. Hvis indstævningen eller en kopi af påstanden forkyndes via teleterminaludstyr, skal forkyndelsen bekræftes i henhold til den i loven eller i andre forskrifter fastsatte procedure. Forkyndelse kan ske via teleterminaludstyr, når en af sagens parter giver sit samtykke.

TopTop

Forkyndelsen betragtes som gennemført, selv om adressaten nægter at acceptere modtagelsen af dokumenterne eller at underskrive modtagelsesbeviset herfor, medmindre det er en af sagens parter, der foretager forkyndelsen. Den person, der foretager forkyndelsen, skal skrive et notat om, at adressaten har nægtet at modtage indstævningen eller kopien af påstanden, og angive årsagen hertil. Når forkyndelse sker via teleterminaludstyr, anses adressaten for at have nægtet at modtage dokumenterne, hvis han ikke senest tre dage efter forkyndelsesdatoen underskriver det relevante modtagelsesbevis elektronisk eller på anden vis bekræfter at have modtaget dokumenterne.

Meddelelser og andre dokumenter skal afleveres til adressaten i henhold til den i retsplejeloven fastsatte procedure, uden at der sendes kvittering tilbage til retten. Postmedarbejdere, stævningsmænd eller kurerer skal registrere afleveringen af en meddelelse eller andre dokumenter til adressaten i passende registre med angivelse af adressaten, afleveringsdatoen, den person, der har taget imod dokumentet og vedkommendes tilknytningsforhold til adressaten eller stilling, hvis dokumentet ikke afleveres til adressaten selv.

7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og forkyndelsen foretages i strid med loven (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)?

Dokumenter, der ikke er blevet forkyndt i henhold til lovens bestemmelser, anses for ikke at være blevet forkyndt. Den af sagens parter, der ikke er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, kan på grundlag af disse omstændigheder kræve en eventuel retsafgørelse omstødt, og en sådan retstridig forkyndelse betragtes som en stærk ugyldighedsgrund (retsplejelovens artikel 329, stk. 3).

8. Hvor meget koster en forkyndelse?

I henhold til bestemmelserne om betaling og beregning af udgifter ved forkyndelse af dokumenter i civilretlige sager (godkendt ved justitsministerens og finansministerens bekendtgørelse nr. 343/388 af 6. december 2002) afholder retten udgifterne til forkyndelse af dokumenter pr. anbefalet brev, stævningsmand eller kurer, undtagen når en af sagens parter anmoder om en særlig form for forkyndelse, idet denne part i så fald skal afholde de hermed forbundne udgifter. En part i sagen afholder udgifterne, hvis denne selv foretager forkyndelsen, og det samme er tilfældet, hvis forkyndelse sker ved offentliggørelse af en meddelelse i pressen. Foretages forkyndelse gennem en advokat, afholdes udgifterne efter aftale mellem advokaten og dennes klient.

Beløbene fastsættes af de ansvarlige for forkyndelse gennem henholdsvis postomdeling, kurertjeneste eller offentliggørelse i pressen. Rettens udgifter til forkyndelse gennem en stævningsmand er fastsat i afsnit 2 14 i tabellen i forskrift om tvangsfuldbyrdelse af domme (godkendt ved justitsministerens bekendtgørelse nr. 432 af 31. december 2002) og beløber sig til LTL 30.

Udgifterne til forkyndelse af dokumenter er omfattet af sagsomkostningerne. Retten pålægger den part, der taber sagen, at godtgøre de udgifter, som den vindende part har haft til forkyndelse, også selv om den tabende part ikke dømmes til at betale sagsomkostninger til staten.

Yderligere oplysninger

  • Det litauiske parlaments websted (Seimas lietuviu kalba) med adgang til Litauens retsforskrifter.

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Litauen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 27-09-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige