Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Letland

Seneste opdatering : 20-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Letland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er den praktiske betydning af udtrykket "forkyndelse"? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem er ansvarlig for forkyndelse af et dokument? 3.
4. Hvordan finder en forkyndelse sted i praksis? 4.
5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at forkynde dokumentet direkte for adressaten (f.eks. fordi vedkommende ikke er hjemme)? 5.
6. Er der et skriftligt bevis for, at dokumentet er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med loven (f.eks. forkyndelse af dokumentet for en tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel stadig være gyldig (kan der f.eks. rådes bod på overtrædelser af loven), eller skal dokumentet forkyndes på ny? 7.
8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i givet fald hvor meget? 8.

 

1. Hvad er den praktiske betydning af udtrykket "forkyndelse"? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af dokumenter henviser til den måde, hvorpå en adressat informeres om et skriftligt dokument eller en procedure i overensstemmelse med national ret, således at adressaten får mulighed for i god tid at få kendskab til dokumentet.

Der findes specifikke regler for forkyndelse af visse skriftlige dokumenter for derved at sikre parterne i en retssag en række proceduremæssige rettigheder og samme ret til at udnytte disse rettigheder. I den civile retsplejelov fastsættes f.eks. parternes rettigheder og forpligtelser, herunder deres ret til at modtage kopier af domme, afgørelser og andre dokumenter vedrørende sagen.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

En fysisk eller juridisk person, der vil forsvare sine rettigheder, der er blevet krænket eller anfægtet, fremsætter sit krav ved at indgive en stævning til retten. Stævningen kan indleveres eller sendes med posten til retten.

I den civile retsplejelov fastsættes det desuden, at retten skal sikre forkyndelse af dokumenter til sagens parter som følger:

  1. forkynde stævninger for parterne
  2. sende kopier af begæringer og vedlagte dokumenter til sagssøgte og ved modtagelse af sagsøgtes svar sende kopier af svaret til sagsøger og tredjemand
  3. indgive eller sende kopier af retsafgørelser til sagens parter
  4. træffe kendelse om tvangsfuldbyrdelse og sende den til fogeden, når de fordringer på aktiver, der skal inddrives, skal dække gæld til staten.

3. Hvem er ansvarlig for forkyndelse af et dokument?

Generelt forkyndes dokumenter af retten. I visse sager, der er specificeret i lovgivningen, kan en part i sagen med rettens godkendelse modtage en stævning med henblik på at videresende den til en anden person, der skal give fremmøde eller indstævnes. I så tilfælde skal sidstnævnte skrive under på, at han eller hun har modtaget stævningen, og den underskrevne del af stævningen returneres til retten.

TopTop

Hvis den person, der forkynder stævningen, ikke finder adressaten hjemme på hjemadressen, gives stævningen til et andet voksent familiemedlem i samme husholdning. Hvis den person, der forkynder stævningen, ikke finder adressaten på dennes arbejdsplads, gives stævningen til en leder på arbejdspladsen, som skal vidergive den til adressaten. I disse tilfælde skal den person, der modtager stævningen anføre sit fornavn og efternavn og sin forbindelse med adressaten eller sin stilling på arbejdspladsen på den del af stævningen, hvor modtageren skal skrive under, og skal hurtigst muligt videregive stævningen til adressaten.

Hvis en stævning er blevet sendt i overensstemmelse med procedurerne, anses den person, der skal give fremmøde eller indstævnes, for at være blevet informeret om tid og sted for retsmødet, undtagen hvis adressaten ikke er til stede på sin hjemadresse, og det ikke vides, hvor den pågældende er. I så tilfælde redegør den person, der skal aflevere stævningen, på den del af stævningen, hvor adressaten skal skrive under, for situationen og vedlægger en erklæring, hvoraf det fremgår, hvor adressaten er henne, og hvornår den pågældende forventes at være tilbage, hvis det er muligt (artikel 56 i den civile retplejelov).

4. Hvordan finder en forkyndelse sted i praksis?

Den mest almindelige måde at forkynde et dokument på er med posten eller direkte til den person, der er part i en retssag (i tilfælde af retsafgørelser, stævninger og andre retsdokumenter), hvor adressaten underskriver en forkyndelsesformular som kvittering for modtagelsen. Letlands lovgivning giver også mulighed for at forkynde stævningen pr. telegram, telefonbesked, fax eller kurér.

TopTop

5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at forkynde dokumentet direkte for adressaten (f.eks. fordi vedkommende ikke er hjemme)?

Hvis den person, der forkynder stævningen, ikke finder adressaten hjemme på hjemadressen, gives stævningen til et andet voksent familiemedlem i samme husholdning. Hvis den person, der forkynder stævningen ikke finder adressaten på dennes arbejdsplads, gives stævningen til en leder på arbejdspladsen, som skal vidergive den til adressaten. I disse tilfælde skal den person, der modtager stævningen, anføre sit fornavn og efternavn og sin forbindelse med adressaten eller sin stilling på arbejdspladsen på den del af stævningen, hvor modtageren skal skrive under, og skal hurtigst muligt videregive stævningen til adressaten.

6. Er der et skriftligt bevis for, at dokumentet er blevet forkyndt?

Hvis en stævning forkyndes via kurér eller en part i sagen, skal den forkyndes personligt, og den person, der skal give fremmøde eller indstævnes, skal skrive under som kvittering for modtagelsen. Den underskrevne del af stævningen skal returneres til retten.

Hvis en stævning forkyndes på den måde, der er beskrevet i svaret til spørgsmål 5, skal den person, der modtager stævningen, anføre sit fornavn og efternavn og sin forbindelse med adressaten eller sin stilling på arbejdspladsen på den del af stævningen, hvor modtageren skal skrive under, og skal hurtigst muligt videregive stævningen til adressaten.

Følgende anses som bevis for forkyndelse/modtagelse af et dokument:

TopTop

  1. bevis for forsendelse med post eller overførsel (for fysiske og juridiske personer)
  2. adressatens bekræftelse af, at han eller hun har modtaget rettens dokumenter
  3. adressatens underskrift og datoen på en postkvittering
  4. adressatens underskrift på forkyndelsesformularen, en særlig formular eller et mødereferat.

7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med loven (f.eks. forkyndelse af dokumentet for en tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel stadig være gyldig (kan der f.eks. rådes bod på overtrædelser af loven), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Hvis en juridisk person ikke har modtaget et dokument, men der er bevis for, at dokumentet blev sendt til den pågældendes registrerede adresse, anses det for at være forkyndt.

En stævning til en fysisk person anses for at være forkyndt, hvis den afleveres til et hvilket som helst voksent familiemedlem i samme husholdning som adressaten. Hvis en fysisk persons reelle bopæl er ukendt, eller den pågældende ikke er til stede på sin bopæl, anses stævningen for at være forkyndt, når den er offentliggjort i Letlands statstidende (Latvijas Vēstnesis) mindst én månd inden retsmødet. Postmyndighederne eller en edsvoren foged kan bekræfte, at en sagsøgt ikke er til stede på sin bopæl, eller at den pågældendes bopæl ikke kendes.

Hvis en part i en sag ikke er blevet informeret om tidspunkt eller sted for retsmødet, skal dette dog udsættes.

Når en ret i første instans ikke har overholdt lovens bestemmelser vedrørende forkyndelse af tid og sted for et retsmøde og har gennemført retsmødet, ophæves retsafgørelsen, og sagen behandles på et nyt retsmøde.

(Se spørgsmål 5)

8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i givet fald hvor meget?

I artikel 40 i den civile retsplejelov fastsættes det, at retsgebyret skal betales forud for retsmødet af den part, der har anlagt sagen, medmindre bestemmelserne om fritagelse for betaling af retsgebyrer til staten finder anvendelse. Betalingen repræsenterer de reelle omkostninger.

Når et dokument er blevet forkyndt af en edsvoren notar eller foged, beregnes aflønningen i overensstemmelse med notarens eller fogedens gældende takster for udførelse af proceduremæssige opgaver.

Der pålægges ikke gebyr for første udskrift af en retsafgørelse. Sagens parter skal først betale et administrativt gebyr på 2 LVL, hvis de anmoder om flere udskrifter. Hvis den person, der søger at få fuldbyrdet en dom, anses for at have mistet, fået ødelagt eller frastjålet en kendelse om fuldbyrdelse, opkræves der et gebyr på 5 LVL for en kopi heraf. Ved udstedelse af et dokument, der bekræfter, at en retsafgørelse har retskraft, når denne skal forelægges en udenlandsk myndighed, opkræves der et gebyr på 3 LVL.

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige