Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Italien

Seneste opdatering : 15-01-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Italien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er den praktiske betydning af udtrykket "forkyndelse"? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes eller meddeles? 2.
3. Hvem er ansvarlig for forkyndelse eller meddelelse af et dokument? 3.
4. Hvordan finder en forkyndelse eller en meddelelse sted i praksis? 4.
5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at forkynde eller meddele dokumentet direkte til adressaten (f.eks. fordi vedkommende ikke er hjemme)? 5.
6. Er der et skriftligt bevis for, at dokumentet er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med loven (f.eks. forkyndelse af dokumentet for en tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel stadig være gyldig (kan der f.eks. rådes bod på overtrædelser af loven), eller skal dokumentet forkyndes på ny? 7.
8. Skal der betales for forkyndelse eller meddelelse af et dokument, og i givet fald hvor meget? 8.

 

1. Hvad er den praktiske betydning af udtrykket "forkyndelse"? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Meddelelse (artikel 136 i den civile retsplejelov) er den handling, hvorved justitskontoret meddeler sagsparterne og de øvrige, der er involveret i sagen (anklagemyndigheden, sagkyndige, assistenter og vidner), at der er konstateret bestemte forhold med relevans for sagen.

Meddelelse har således til formål at informere og har ingen betydning for fristerne i sagsforløbet med undtagelse af helt særlige tilfælde, der er reguleret i loven (f.eks. har meddelelse af dommen betydning for fastsættelse af fristen for at appellere).

Forkyndelsen er derimod en handling, hvorved stævningsmanden på anmodning af en sagspart, den offentlige anklagemyndighed eller justitskontoret forkynder et andet dokument for modtageren, som får en bekræftet kopi af originalen. Formålet er at gøre modtageren bekendt med dokumentet.

At der er forskellige procedurer for henholdsvis meddelelse og forkyndelse skyldes, at de tjener forskellige formål (jf. artikel 136 – 151 i den civile retsplejelov).

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes eller meddeles?

Meddelelse sker i tilfælde, hvor dette er påkrævet i henhold til loven, eller på dommerens anmodning (loven foreskriver f.eks. meddelelse af afgørelser truffet af dommeren på et lukket retsmøde, jf. ex artikel 176 i den civile retsplejelov, og afgørelser om udsættelse af sager, hvor parterne ikke er mødt op, jf. ex artikel 181 i den civile retsplejelov).

TopTop

Forkyndelsen foretages i tilfælde, hvor den er foreskrevet i loven for at opnå bestemte proceduremæssige resultater. Der kan være tale om at forkynde en dom (f.eks. en dom, som kun kan appelleres inden for en kort frist), et dokument fra justitskontoret (meddelelse fra justitssekretæren), et dokument fra en af parterne (f.eks. stævningen), eller et dokument fra anklagemyndigheden (f.eks. appeller).

3. Hvem er ansvarlig for forkyndelse eller meddelelse af et dokument?

Meddelelser kommer kun fra justitskontoret.

Forkyndelse af dokumenter foretages af en stævningsmand efter præcise regler for vedkommendes geografiske beføjelser (jf. lov 1959/1229).

Med lov 1994/53 er beføjelsen til at forkynde, som tidligere var forbeholdt stævningsmænd, nu udvidet til også at gælde advokater, når der er tale om dokumenter vedrørende civile, administrative eller udenretlige anliggender.

Forsvareren skal i så fald være medlem af advokatsamfundet, være befuldmægtiget, være autoriseret af rådet i det område, hvor han er registreret, og være i besiddelse af et certifikat, der er gyldigt i den pågældende periode.

Forsvareren kan med rådets autorisation anvende forkyndelse ved direkte overbringelse, hvis adressaten også er en advokat, der er registreret i samme råd, som den forsvarer, der foretager forkyndelsen.

Forkyndelsen kan også foretages pr. post (den mest almindelige form) i overensstemmelse med lov 1982/890, medmindre domsmyndigheden kræver stævningsmandsforkyndelse.

TopTop

4. Hvordan finder en forkyndelse eller en meddelelse sted i praksis?

Justitskontoret udarbejder en meddelelse i to eksemplarer, hvoraf den ene er til adressaten og den anden opbevares af justitskontoret.

Dokumentet kan overrækkes på to måder ifølge loven: enten direkte til adressaten, som kvitterer for modtagelsen, eller via en stævningsmand. I sidstnævnte tilfælde kan meddelelsen ske personlig overbringelse eller pr. post.

Med den seneste lov 2005/80 (som ændrede lovdekret af 14. marts 2005/35) blev visse bestemmelser i den civile retsplejelov ændret (artikel 133,134 og 176 i den civile retsplejelov), således at justitskontoret nu kan meddele indgivne sager, afsagte domme, afgørelser truffet af domstolen på lukkede retsmøder og alle afgørelser truffet af undersøgelsesdommeren pr. fax eller e-mail i henhold til loven om undertegnelse, overførsel og modtagelse af dokumenter, der er sendt elektronisk eller pr. fax (jf. det præsidentdekret 2000/445 og efterfølgende ændringer). I så fald skal forsvareren i det første forsvarsskrift angive det faxnummer eller den e-mail-adresse, han ønsker at benytte til meddelelser.

De almindelige bestemmelser om anvendelsen elektroniske hjælpemidler ved meddelelse (og forkyndelse) af dokumenter i civile sager findes i det præsidentdekret 2001/123.

Forkyndelsen sker på anmodning af en sagspart, anklagemyndigheden eller justitskontoret. Hvis en sagspart lader sig repræsentere, skal anmodningen fremsættes af repræsentanten.

Forkyndelsen består altid af en bekræftet kopi af originalen og foretages hovedsagelig på to måder: 1) personlig forkyndelse eller 2) forkyndelse pr. post, medmindre domsmyndigheden eller den anmodende part kræver personlig forkyndelse. Retten kan i visse tilfælde anmode om særlige forkyndelsesformer (f.eks. pr. telegram), og den kan også anmode om offentlig forkyndelse, hvis de traditionelle forkyndelsesformer volder meget store vanskeligheder for en række adressaters vedkommende.

TopTop

Den personlige forkyndelse foretages i det tidsrum, der er anført i artikel 147 i den civile retsplejelov, ved at stævningsmanden giver adressaten en bekræftet kopi af originalen og påtegner både originalen og den bekræftede kopi.

Ved forkyndelse pr. post sendes dokumentet anbefalet med kvittering for modtagelse i overensstemmelse med lov 1982/890.

Præsidentdekret 2001/123 giver mulighed for at udføre de forskellige dele af forkyndelsen elektronisk (anmodning om forkyndelse, selve forkyndelsen, stævningsmandens forelæggelse for sagsparten af det underskrevne forkyndte dokument med elektronisk kvittering for modtagelsen), men stævningsmanden kan stadig forkynde dokumentet på traditionel vis, hvis der er vanskeligheder forbundet med den elektroniske overførelse.

Advokater for samme part kan benytte elektroniske midler til at fremsende sagsdokumenter, forudsat at de har fuldmagt hertil, og at alle andre krav i loven 1993/183 er opfyldt.

Virksomhedssager. I sager vedrørende selskaber og finansielle mellemmænd, herunder banker og kreditinstitutter, kan al forkyndelse og meddelelse foretages efter de traditionelle metoder i artikel 136 f. i den civile retsplejelov, men derudover også på følgende måder:

  1. pr. fax
  2. pr. e-mail
  3. ved at advokaterne direkte udveksler dokumenter med kvittering for modtagelse på originalen; dette kan også foretages af andre ansatte på kontoret.

Overførslen af dokumenter pr. fax eller e-mail skal ske i overensstemmelse med loven om undertegnelse og overførsel af dokumenter pr. e-mail eller pr. fax (jf. lovdekret 2004/5).

TopTop

5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at forkynde eller meddele dokumentet direkte til adressaten (f.eks. fordi vedkommende ikke er hjemme)?

A) Personlig forkyndelse
  1. Stævningsmanden starter næsten altid med at forkynde dokumentet ved personlig overbringelse. Han opsøger adressaten på dennes bopæl eller, hvis dette ikke er muligt, hvor denne måtte opholde sig, dog altid kun inden for det område, hvor stævningsmanden har retlig beføjelse. Hvis adressaten nægter at modtage genparten, betragtes dette som personlig forkyndelse (artikel 138 i den civile retsplejelov).
  2. Hvis personlig forkyndelse ikke er mulig, kan forkyndelsen foretages: a) i den kommune, hvor adressaten har bopæl, og her (i prioriteret rækkefølge) på adressatens bopæl eller på adressatens kontor (privat) eller på det sted, hvor adressaten driver virksomhed eller forretning, for et familiemedlem eller en ansat på kontoret eller i virksomheden, medmindre der er tale om mindreårige under 14 år eller personer, der juridisk set er inhabile, b) i mangel af sådanne personer for portneren i beboelsen, kontoret eller virksomheden, c) hvis der ikke er nogen portner, for adressatens nabo, såfremt denne indvilger i at modtage dokumentet: både portner og nabo skal kvittere for modtagelsen, og stævningsmanden meddeler adressaten pr. anbefalet brev, hvorledes dokumentet er forkyndt (artikel 139 i den civile retsplejelov).
  3. I tilfælde af, at adressaten ikke kan lokaliseres (dvs. i tilfælde af midlertidigt fravær), eller at ovennævnte personer juridisk set er inhabile eller nægter at modtage dokumentet, skal forkyndelsen foretages i overensstemmelse med følgende procedure: a) en genpart af dokumentet deponeres på kommunens rådhus, b) en meddelelse om deponeringen sættes på døren til adressatens bopæl, kontor eller virksomhed, c) der sendes et anbefalet brev med kvittering for modtagelsen til adressaten, hvori det oplyses, at dokumentet er deponeret på rådhuset (artikel 140 i den civile retsplejelov).
  4. Hvis adressatens bolig, opholdssted eller registrerede hjemsted er ukendt, foretages forkyndelsen ved en deponering af genparten på rådhuset i den kommune, hvor adressaten senest havde bopæl, eller, hvis denne er ukendt, i rådhuset i den kommune, hvor adressaten er født. Hvis disse steder er ukendte, deponeres genparten hos anklagemyndigheden (artikel 143 i den civile retsplejelov).
B) Forkyndelse pr. post
  1. Hvis forkyndelsen foretages pr. post, skal stævningsmanden anføre dette og angive, til hvilket posthus dokumentet er afleveret. Postbuddet skal aflevere genparten personligt til adressaten, og forkyndelse betragtes som værende foretaget, selv om adressaten nægter modtagelse.
  2. Hvis adressaten midlertidigt er fraværende, afleveres genparten til en af de i artikel 7 i lov 1982/890 anførte personer.
  3. Hvis disse personer er fraværende, inhabile eller nægter at tage imod genparten, deponeres genparten på posthuset, og postbuddet sætter en meddelelse herom på indgangsdøren eller lægger den i ejendommens postkasse. Adressaten får meddelelse herom pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelsen.

Forfatningsdomstolen (corte costituzionale) har med dom nr. 346 fra 1998 erklæret bestemmelsen i artikel 8 i lov 1982/90 forfatningsstridig, for så vidt angår den del af bestemmelsen, som foreskriver, at genparten returneres til afsenderen ti dage efter deponeringsdatoen, og forkyndelsen siges at være foretaget fra denne dato.

TopTop

Når advokaten er mødt for retten, er han adressat for forkyndelse og meddelelse af alle dokumenter, der vedrører sagen; også dommen skal forkyndes for advokaten med henblik på fristerne for at appellere (ex artikel 170 og 285 i den civile retsplejelov).

Særlige former for forkyndelse
  • Forkyndelse i udlandet foretages på grundlag af internationale aftaler og kun i tilfælde af, at der ikke er en sådan, eller at den er umulig at anvende, foretages forkyndelsen på grundlag af artikel 142 i den civile retsplejelov (afsendelse til adressaten pr. post med kopi til anklagemyndigheden, som sender videre til udenrigsministeriet, som igen sender videre til adressaten). For så vidt angår forkyndelse og meddelelse af retslige og udenretslige dokumenter i EU's medlemsstater (med undtagelse af Danmark) i civile sager og handelssager, anvendes Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000.
  • I tilfælde af, at der er valgt en forkyndelsesadresse, anvendes denne medmindre den person, for hvem forkyndelsen skal foretages, dør, flytter eller ikke længere varetager denne funktion. Forkyndelse til en sådan adresse er obligatorisk, hvis forkyndelsesadressen er angivet i en kontrakt, og begge parter udtrykkeligt har givet udtryk herfor (ex artikel 141 i den civile retsplejelov).
  • Der er en særlig regel for forkyndelse for personer i militærtjeneste (artikel 146 i den civile retsplejelov).
  • Ved forkyndelse for en juridisk person (f.eks. et selskab) eller en kollektiv institution uden juridisk personlighed (partnerskab eller forbund) overdrages genparten til repræsentanten eller til de øvrige personer anført i artikel 145 i den civile retsplejelov, på den juridiske persons eller institutionens sæde eller i mangel heraf til den fysiske person, der i dokumentet er anført som værende juridisk repræsentant, i overensstemmelse med de almindelige forkyndelsesformer i artikel 138 f. i den civile retsplejelov.
  • Forkyndelse for statsforvaltningen foretages på statsadvokatens kontor i det distrikt, hvor domsmyndigheden i den pågældende sag har jurisdiktion (ex artikel 11 i den konsoliderede lov 1933/1611). Hvis statsforvaltningen er repræsenteret ved en advokat fra det private erhvervsliv eller ved en af sine egne embedsmænd (f.eks. i visse sager, der indbringes for en fredsdommer), foretages forkyndelsen for denne person efter de almindelige regler.

6. Er der et skriftligt bevis for, at dokumentet er blevet forkyndt?

Ved personlig forkyndelse skal stævningsmanden redegøre for forløbet ved på originalen at notere, hvorledes og hvor overbringelsen fandt sted (angivelse af personens navn og status), tidspunktet for overbringelsen, om adressaten nægtede at modtage genparten eller at underskrive originalen, hvad der er gjort for at finde frem til adressaten, årsagen til, at det eventuelt ikke har været muligt at overdrage genparten og endelig de oplysninger, der er indhentet om adressatens mulige opholdssted.

TopTop

Ved forkyndelse pr. post dokumenteres forkyndelsen ud over ved stævningsmandens redegørelse også ved kvitteringen fra postbuddet, som har forestået udbringelsen.

Stævningsmandens redegørelse er et officielt dokument og er - medmindre det kan bevises, at det er forfalsket - en autentisk fortegnelse over de undersøgelser, der er foretaget, de begivenheder, der har fundet sted i hans tilstedeværelse, og de erklæringer, der er afgivet til ham. Redegørelsen er også, indtil det modsatte er bevist, autentisk bevis for forhold, stævningsmanden ikke selv har observeret (f.eks. den juridiske status af det familiemedlem eller den hushjælp, som har modtaget dokumentet).

Ved elektronisk forkyndelse returnerer stævningsmanden også det forkyndte dokument elektronisk med en kvittering for modtagelsen, hvis ægthed bekræftes med hans digitale signatur.

Ved meddelelser udgøres beviset af adressatens kvittering for modtagelsen eller af stævningsmandens redegørelse sammen med kvitteringen for modtagelse af brevet, hvis dokumentet er sendt med posten.

I tilfælde af elektronisk meddelelse udgør leveringskvitteringen og den digitale signatur beviset.

7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med loven (f.eks. forkyndelse af dokumentet for en tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel stadig være gyldig (kan der f.eks. rådes bod på overtrædelser af loven), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Forkyndelsen siges at være foretaget, når overbringelsen af genparten er sket retmæssigt (i overensstemmelse med princippet om modtagelse eller kendskab i juridisk forstand); om adressaten har fået kendskab til indholdet af dokumentet eller har fået kendskab til det på anden vis er derfor irrelevant.

TopTop

Ikke-eksistens - ugyldighed.

En forkyndelse er ikke-eksisterende, hvis den ikke er foretaget for adressaten, eller hvis den er foretaget på et sted eller for en person, som ikke har tilknytning til adressaten.

Forkyndelsen er ugyldig, hvis lovens bestemmelser vedrørende personen, til hvem genparten skal overdrages, ikke er blevet overholdt, hvis der er reel usikkerhed om, til hvem eller på hvilken dato genparten er blevet overdraget, eller hvis bestemmelserne om stævningsmandens retlige beføjelser ikke er blevet overholdt.

Denne sondring er vigtig, da kun manglerne ved en ugyldig forkyndelse kan afhjælpes, hvilket ikke er tilfældet ved en forkyndelse, der af juridiske eller praktiske grunde er ikke-eksisterende.

Forkyndelsens ugyldighed udbedres med tilbagevirkende kraft, hvis forkyndelsen efterfølgende lykkes, eller hvis den ønskede virkning alligevel opnås. Hvis adressaten f.eks. møder op i retten for at forsvare sin sag, ophører forkyndelsen automatisk med at være ugyldig.

Også en meddelelse kan erklæres ikke-eksisterende eller ugyldig. Ifølge gældende retspraksis anses meddelelse af retsakter til en af parterne for ikke at have fundet sted, hvis meddelelsen til en af parterne sker ved, at retsdokumentet overbringes til en person, som ikke har forsvarerens fuldmagt til at modtage det.

Hvis justitskontoret benytter sig af en stævningsmand til at overbringe et dokument, vil det forhold, at en forkyndelse erklæres ugyldig, automatisk medføre, at meddelelsen også bliver ugyldig. Der er andre gyldige måder at meddele på under forudsætning af, at det er justitskontoret, der udarbejder meddelelsen, og det tydeligt fremgår, dels at dokumentet er overdraget til adressaten, dels på hvilken dato dette er sket.

TopTop

8. Skal der betales for forkyndelse eller meddelelse af et dokument, og i givet fald hvor meget?

Parter, der anmoder om forkyndelse af dokumenter, skal forudbetale stævningsmanden et honorar og de omkostninger, der er forbundet med overbringelsen eller forsendelsen af de dokumenter, de ønsker forkyndt (jf. konsolideret lov 2002/115 om omkostninger ved retssager).

Honoraret er fastsat ved lov og afhænger af antallet af adressater (fra 2,58 EUR for to adressater til 12,39 EUR for yderligere seks adressater).

Prisen for overbringelse er fastsat ved lov og stiger progressivt med det antal kilometer, der skal tilbagelægges. Det er tale om beskedne beløb (strækninger på over 18 km koster 3,06 EUR, hvortil lægges yderligere 0,65 EUR pr. yderligere 6 km eller for en strækning på mindst 3 km). Honoraret og prisen for overbringelse stiger med 50 % for hastesager med levering samme eller følgende dag.

Ved forkyndelser, der er påkrævet ifølge domsmyndigheden (dvs. anklagemyndigheden eller justitskontoret), er det den part, der indleder sagen, der skal forudbetale omkostningerne ved overdragelse eller forsendelse efter en fast sats, der fremgår af tabellen i bilag I til konsolideret lov 2002/115 (2,46 EUR for alle sager med få undtagelser, der kun koster en smule mere).

Der er ingen udgifter forbundet med de dokumenter, der meddeles adressaten eller dennes forsvarer direkte af justitskontoret.

Hvis en part er berettiget til retshjælp, betales stævningsmandens honorar og omkostningerne ved overbringelse eller forsendelse af forkyndelser forud af statskassen eller debiteres denne.

I arbejdstvister og sager om social sikring og socialhjælp indrømmes der en undtagelse for honorar og udgifter til stævningsmanden (ex artikel 10 i lov 1973/533 og artikel 30 og 32 i den konsoliderede lov 2002/115). En tilsvarende undtagelse indrømmes i sager om adoption af mindreårige (lov 1983/184).

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 15-01-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige