Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Ungarn

Seneste opdatering : 13-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Ungarn

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker det juridiske udtryk "forkyndelse" i praksis? Hvorfor er der særlige bestemmelser om "forkyndelse"? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem har ansvaret for at forkynde dokumenter? 3.
4. Hvordan foregår forkyndelsen normalt? 4.
5. Hvad sker der, hvis det i særlige tilfælde ikke er muligt at forkynde dokumentet for adressaten (f.eks. hvis han ikke er hjemme)? 5.
6. Findes der skriftligt bevis for, at et dokument er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen er retsstridig (hvis dokumentet f.eks. forkyndes over for tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel være gyldig (f.eks. hvis misforståelsen rettes), eller skal dokumentet forsøges forkyndt igen? 7.
8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i bekræftende fald hvor meget? 8.

 

1. Hvad dækker det juridiske udtryk "forkyndelse" i praksis? Hvorfor er der særlige bestemmelser om "forkyndelse"?

Ifølge lov 1952 III om retspleje skal retslige dokumenter - hvis ikke andet er foreskrevet - forkyndes via postvæsenet. Forkyndelsen sker på grundlag af bestemmelserne om forkyndelse af officielle dokumenter.

Retslige dokumenter, der sendes med post, betragtes som forkyndt den dag, hvor de er forsøgt forkyndt, hvis adressaten har afvist at modtage dem. Hvis forkyndelsen ikke kan foretages, fordi adressaten afviser at modtage dokumentet (returneret til retten med påtegningen "ikke forkyndt"), skal dokumentet - medmindre andet fremgår - betragtes som forkyndt på den femte hverdag efter det andet forsøg fra postvæsenets side.

Retten anser ikke forkyndelse for at være foretaget, hvis forkyndelsen er sket til en anden adressat, og denne person/part er adressatens modpart.

I tilfælde af en begæring (betalingspåbud), eller hvis den endelige dom i hovedsagen er afsagt, meddeler retten inden for en frist på otte dage den pågældende part, at forkyndelse anses for at være sket, medmindre parten afviser at modtage det officielle dokument. Det officielle dokument, som retten anser for at være forkyndt, skal vedlægges meddelelsen. I meddelelsen - i tilfælde af en begæring (betalingspåbud) - oplyser retten den pågældende part om følgerne af retstvisten.

Adressaten kan også modtage det pågældende dokument på retskontoret efter fremvisning af legitimation.

Et dokument, der skal forkyndes i udlandet, skal - hvis andet ikke er foreskrevet i en international aftale indgået af den ungarske stat - fremsendes til justitsministeriet med henblik på yderligere skridt. Forkyndelse i udlandet betragtes som gyldig, hvis den er foretaget i overensstemmelse med ungarsk lov eller loven i det land, hvor forkyndelsen har fundet sted.

TopTop

Hvis den pågældende parts opholdssted er ukendt, eller vedkommende befinder sig i et land, der ikke yder retslig bistand til forkyndelse, eller hvis forkyndelsen er forbundet med uundgåelige vanskeligheder, eller hvis forkyndelsen på forhånd ser ud til ikke at kunne gennemføres, kan forkyndelsen foretages ved en meddelelse, der offentliggøres ved offentligt opslag. Forkyndelse over for ukendte arvinger skal også foretages ved en sådan meddelelse.

Retten kan kun foretage forkyndelse ved offentligt opslag, hvis den pågældende part ønsker det, og kun hvis der er grundlag for en sådan fremgangsmåde.

Det dokument, der skal forkyndes ved offentligt opslag, skal ophænges på rettens opslagstavle i mindst femten dage og på opslagstavlen på rådhuset på den pågældende parts sidst kendte adresse - eller testatorens adresse i tilfælde af forkyndelse for ukendte arvinger.

Hvis den pågældende part har bopæl i et land, der ikke yder retslig bistand til forkyndelse, men som der er postforbindelse til, sendes forkyndelsen også til den pågældende parts adresse i dette land, eventuelt med anbefalet brev.

Hvis begæringen skal forkyndes for sagsøgte via offentligt opslag, udpeger retten en kurator for vedkommende og forkynder begæringen for kuratoren.

Omkostningerne som følge af forkyndelse ved offentligt opslag skal betales forud af dem, der har anmodet om forkyndelse ved offentligt opslag.

I tilfælde af forkyndelse ved offentligt opslag, skal dokumentet - hvis retten ikke træffer anden bestemmelse - betragtes som forkyndt på femtendedagen efter opsætning på rettens opslagstavle.

TopTop

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

Retsplejeloven fastslår, hvilke dokumenter der skal forkyndes, således at dokumenter, der ikke er nævnt, ikke skal forkyndes.

Der skal foretages forkyndelse i følgende tilfælde:

  1. for parterne, når der er afsagt dom
  2. for den berørte part, når der er afsagt en kendelse, og vedkommende ikke er blevet behørigt indkaldt for retten
  3. for den berørte part, hvis denne ikke har deltaget i retsmødet, når der er afsagt kendelse om fastsættelse af en ny dato for møde i retten, eller hvis der er en særlig appelmulighed
  4. for den berørte part, når der afsiges en kendelse uden for det normale retslokale
  5. for den person, på hvis vegne anklagemyndigheden eller en ved særlov bemyndiget organisation har indledt en retssag, af alle afsagte kendelser.

Både domskonklusion og præmisser skal forkyndes, medmindre andet er bestemt i loven.

En dom, der ikke tilhører ovennævnte kategorier, betragtes som forkyndt, når den er afsagt.

De samme bestemmelser gælder, hvis en kendelse ikke kun skal forkyndes for parterne, men også for andre implicerede.

Hvis den pågældende part har en bemyndiget repræsentant i retssagen, skal retsdokumenterne forkyndes for den bemyndigede repræsentant i stedet for den pågældende part. Denne bestemmelse gælder ikke stævninger, hvor retten forpligter den pågældende part eller dennes advokat til at give personligt møde.

3. Hvem har ansvaret for at forkynde dokumenter?

Retten eller postvæsenet har ansvaret - i henhold til gældende lovgivning - for korrekt forkyndelse af dokumenter.

TopTop

4. Hvordan foregår forkyndelsen normalt?

Forkyndelsen foregår som følger:

Postvæsenet forsøger at forkynde det afsendte officielle dokument med kvittering for modtagelse. Hvis den første forkyndelse er forgæves, dvs. hvis postbudet ikke kan aflevere dokumentet til adressaten eller til en person med bemyndigelse til at modtage dokumentet (en nær slægtning eller adressatens partner), efterlader han en note sammen med kvitteringen for modtagelse, hvoraf det fremgår, at postvæsenet vil forsøge at forkynde dokumentet på den femte hverdag efter den forgæves forkyndelse. Det officielle dokument kan mod fremvisning af legitimation afhentes inden den anden forkyndelse på det postkontor, der er nævnt i noten. Hvis den anden forkyndelse er forgæves, efterlader postvæsenet endnu en note, der meddeler adressaten, at det officielle dokument kan afhentes på postkontoret inden for en frist på fem dage efter den anden forgæves forkyndelse. Efter endnu fem dage uden resultat, sender postvæsenet det officielle dokument tilbage til afsenderen med bemærkningen "ikke forkyndt". Hvis adressaten afviser at modtage dokumentet første gang, det forkyndes, dvs. hvis postvæsenet finder adressaten på den anførte adresse, men vedkommende afviser at modtage det officielle dokument, betragtes dokumentet som forkyndt på datoen for den forgæves forkyndelse. I det tilfælde sender postvæsenet straks det officielle dokument tilbage til afsenderen med bemærkningen "modtagelse afvist", og de retlige følger i relation til det forkyndte dokument finder anvendelse.

Afsnit 29 og 30 i dekret 79/2004 (IV.19) om postbesørgelse indeholder de nærmere bestemmelser.

TopTop

Afsnit 30(5) fastslår, at hvis det af hastende grunde eller af andre grunde er nødvendigt, kan myndighederne (retter eller retskontorer) i stedet for at bruge postvæsenet forkynde dokumenter ved en udbringningsperson, der er ansat på en standardkontrakt enten som offentlig tjenestemand eller i retsvæsenet. I tilfælde af personlig forkyndelse bekræfter modtageren med dato og underskrift, at modtagelse har fundet sted. Hvis der findes en særlig formular til modtagelse (kvittering for modtagelse), skal modtagelsen anerkendes på denne formular. Hvis forkyndelsen ikke er sket efter to forsøg, gøres der endnu et forsøg på forkyndelse, hvorefter dokumentet fremsendes med almindelig post.

Lov LIII af 1994 om tvangsfuldbyrdelse foreskriver anvendelse af en foged. Fogeden opsøger adressaten og forkynder dokumentet for adressaten personligt, således at der er en officiel registrering af, at forkyndelse har fundet sted.

Hvis der er tale om en endelig dom i hovedsagen og efterfølgende forkyndelse med henblik på tvangsfuldbyrdelse, giver loven mulighed for at foretage forkyndelse på denne måde, hvis der i forbindelse med dommen er opstået formodning om, at der er foretaget forkyndelse (dommen allerede forkyndt med post), og den part, der anmoder om forkyndelse, udtrykkeligt anmoder om det for egen regning. Loven foreskriver, at der skal foretages en formel registrering af forkyndelsen; den foreskriver også, hvem der skal informeres om resultatet af forkyndelsen, og hvilke søgninger fogeden har ret til at foretage for at finde den rette adressat. En sådan forkyndelse foretages af uafhængige fogeder eller repræsentanter, der handler på deres vegne - uafhængige repræsentanter for fogeder - og uafhængige fogeder, der er under uddannelse, men som har beføjelser til at udføre en fogeds arbejde.

TopTop

5. Hvad sker der, hvis det i særlige tilfælde ikke er muligt at forkynde dokumentet for adressaten (f.eks. hvis han ikke er hjemme)?

Loven om postbesørgelse giver f.eks. mulighed for, at en slægtning, der har samme bopæl som adressaten, modtager det officielle dokument på adressatens vegne. Hvis den rigtige stedfortræder ikke er til stede og kan modtage dokumentet, sender postvæsenet det tilbage til retten med bemærkningen "ikke forkyndt".

6. Findes der skriftligt bevis for, at et dokument er blevet forkyndt?

Postvæsenet informerer retten om resultatet af forkyndelsen ved at sende kvitteringen tilbage, også kendt som "kvittering for modtagelse".

7. Hvad sker der, hvis adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen er retsstridig (hvis dokumentet f.eks. forkyndes over for tredjemand)? Kan forkyndelsen alligevel være gyldig (f.eks. hvis misforståelsen rettes), eller skal dokumentet forsøges forkyndt igen?

Hvis forkyndelsen ikke sker på korrekt vis, f.eks. hvis dokumentet ikke er modtaget af en bemyndiget person, eller hvis adressaten ikke har modtaget dokumentet af andre grunde, som ikke kan tilskrives vedkommende, kan retsformodningen ifølge retsplejeloven afkræftes i retten.

Adressaten kan som rekvirent indgive en begæring om afkræftelse af en formodning om forkyndelse - af de grunde, der er fastsat i loven - inden for en frist på femten dage fra modtagelse af oplysninger om, at der er en formodning om forkyndelse; det kan ske ved den ret, hvor den relevante sag behandles. Normalt er det ikke muligt at indgive en begæring, når der er forløbet seks måneder fra datoen for formodning om forkyndelse. Hvis denne frist overskrides, vil ingen bevismidler blive anerkendt.

TopTop

Hvis formodningen om forkyndelse kun vedrører forkyndelse af dokumenter vedrørende indledning af proceduren, kan den pågældende part indgive begæring under sagens gang inden for en frist på femten dage efter at være blevet informeret om formodningen om forkyndelse.

Begæring om afkræftelse af en formodning om forkyndelse kan indgives med den begrundelse, at rekvirenten ikke kunne tage imod dokumentet af grunde, som ikke kan tilskrives vedkommende, fordi

  1. forkyndelsen blev foretaget i strid med gældende regler for forkyndelse af officielle dokumenter, eller den var uregelmæssig af andre grunde, eller
  2. det var umuligt at tage imod dokumentet af grunde, der ikke er nævnt i a) (f.eks. fordi vedkommende ikke var informeret om forkyndelse af grunde, der ikke kan tilskrives vedkommende).

Kun en fysisk person (en part i sagen eller en anden person, som er involveret i sagen) kan indgive begæring om afkræftelse af en formodning om forkyndelse, hvis begrundelsen fremgår af punkt b).

En kendelse om afvisning af begæringen kan appelleres. Det er ikke muligt at appellere en kendelse om godkendelse af begæringen eller en kendelse om suspension af proceduren eller af tvangsfuldbyrdelsen; en sådan kendelse kan anfægtes ved appel af den endelige dom i hovedsagen.

Hvis den pågældende part indgiver begæring om afkræftelse af en formodning om forkyndelse baseret på punkt a), og retten anerkender begæringen, har de retlige følger af formodningen om forkyndelse ikke retsvirkning, og forkyndelsen og eventuelle allerede gennemførte foranstaltninger eller handlinger skal gentages - i overensstemmelse med den pågældende parts begæring og i det nødvendige omfang. Hvis begæringen indgives af en anden rekvirent og anerkendes af retten, kan de retlige følger af forkyndelsen, hvad angår rekvirenten, ikke håndhæves.

Hvis en formodning om forkyndelse afkræftes med henvisning til punkt b), skal forkyndelsen gentages. Bestemmelserne om bevis for skyld finder tilsvarende anvendelse på indgivelse af og afgørelser vedrørende begæringer, hvis det ikke af loven fremgår, at der gælder andre bestemmelser om afkræftelse af en formodning.

Ifølge loven er der også under tvangsfuldbyrdelsesproceduren en lovfæstet ret til afkræftelse af en formodning om forkyndelse.

Hvis dommen er blevet retligt bindende, hvad angår formodning om forkyndelse, kan adressaten i sin egenskab af rekvirent - hvis ovenstående grunde foreligger - indgive en begæring om afkræftelse af en formodning om forkyndelse til den ret, der optræder som førsteinstansret i tvangsfuldbyrdelsesproceduren, femten dage efter at have fået oplysning om, at tvangsfuldbyrdelsesproceduren er startet. Hvis tvangsfuldbyrdelsesproceduren allerede er indledt, kan begæringen kun fremsendes som fastsat i dette afsnit.

Begæringen om afkræftelse af en formodning om forkyndelse skal behandles inden for en frist på tredive dage. I andre henseender finder de generelle regler anvendelse for behandling af begæringen.

8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i bekræftende fald hvor meget?

Retsgebyrer dækker alle sagens omkostninger, herunder omkostninger til forkyndelse. Den part, der begærer tvangsfuldbyrdelse, skal kun betale yderligere omkostninger til tvangsfuldbyrdelse, hvis fogedens forkyndelse er reguleret af loven om tvangsfuldbyrdelse.

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Ungarn - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 13-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige