Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Grækenland

Seneste opdatering : 18-07-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Grækenland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder forkyndelse af dokumenter i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem har ansvaret for at forkynde dokumenter? 3.
4. Hvordan foregår forkyndelsen normalt? 4.
5. Hvad sker der, hvis det ikke er muligt at forkynde dokumentet for adressaten? 5.
6. Findes der skriftligt bevis for, at et dokument er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen er retsstridig (hvis dokumentet f.eks. forkyndes over for tredjemand)? 7.
8. Koster det noget at få forkyndt et dokument? I bekræftende fald, hvor meget? 8.

 

1. Hvad betyder forkyndelse af dokumenter i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

At forkynde et dokument betyder at aflevere det til rette vedkommende, for at denne person kan få kendskab til dets indhold, i overensstemmelse med visse bestemmelser i procesretten, som fastlægger, hvem der kan foretage forkyndelsen, måden hvorpå den kan finde sted, samt hvordan det bevises, at forkyndelsen er foretaget.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

Der skal foretages forkyndelse af dokumenter vedrørende sagsanlæg, anfægtelse af en udeblivelsesdom, appel, kassationsappel, genoptagelse af en retssag, tredjemandsindsigelse, anfægtelse af retslige og udenretslige dokumenter, hoved- eller biintervention, procesunderretning og adcitation, begæring om sikrende retsmidler, begæring om retsbeskyttelse efter proceduren om frivillig retspleje, tilsigelse til at give møde i retten samt alle retsafgørelser (endelige eller foreløbige).

3. Hvem har ansvaret for at forkynde dokumenter?

Forkyndelsen finder sted på foranledning af en af sagens parter efter en skriftlig ordre, som gives nederst på det dokument, der skal forkyndes, enten af parten selv eller dennes befuldmægtigede eller, efter begæring af parten, af den kompetente dommer, og i tilfælde af en højere underret, af dennes præsident (retsplejelovens § 123). Selve forkyndelsen foretages af en stævningsmand, som udpeges af retten i den retskreds, hvor adressaten har bopæl eller opholdssted på tidspunktet for forkyndelsen (retsplejelovens § 122, stk. 1). Forkyndelser, der foretages på foranledning af retten, kan også foretages af en strafferetlig stævningsmand i retskredsen eller af en politibetjent eller gendarm, en landbetjent eller skovfoged, eller af souschefen i en småkommune eller storkommune (retsplejelovens § 122, stk. 2 og 3). Dekreter, som vedtages på forslag af justitsministeren, kan fastsætte bestemmelse om, at alle eller nogle af ovennævnte dokumenter kan forkyndes pr. brev, telegram eller telefon, og samtidig angive den nærmere fremgangsmåde for, hvordan forkyndelsen skal foretages, samt hvordan den bevises (retsplejelovens § 122, stk. 3).

TopTop

I sager vedrørende sikrende retsmidler underrettes den pågældende person om dato og sted for retsmødet ved forkyndelse af et dokument, der udstedes af dommerkontoret, og som angiver sted, dag og tidspunkt for retsmødet. Alternativt sker forkyndelsen ved, at dommerkontoret indkalder den pågældende person pr. telegram eller telefon. Dommeren kan bestemme, at der samtidig med forkyndelsen af indstævningen forkyndes en kopi af begæringen (retsplejelovens § 686, stk. 4).

4. Hvordan foregår forkyndelsen normalt?

Forkyndelse består i at aflevere dokumentet direkte til adressaten (retsplejelovens § 127, stk. 1), uanset hvor den pågældende befinder sig (retsplejelovens § 124). Hvis vedkommende har bopæl, forretning, kontor eller værksted på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, og arbejder alene eller sammen med en partner eller er ansat som funktionær, arbejder eller hushjælp, kan forkyndelsen ikke foretages på et andet sted uden vedkommendes samtykke (retsplejelovens § 124, stk. 2).

5. Hvad sker der, hvis det ikke er muligt at forkynde dokumentet for adressaten?

Hvis adressaten ikke er at træffe på sin bopæl, afleveres dokumentet til et familiemedlem eller en hushjælp, som bor sammen med vedkommende. Hvis nævnte personer ikke er hjemme eller ikke findes, foretages forkyndelsen for en anden person, som bor sammen med den pågældende, og som er sig bevidst om sine handlinger og ikke er involveret i retssagen som modpart til den pågældende person (retsplejelovens § 128, stk. 1).

Hvis ingen af de personer, der er nævnt i stk. 1, er at træffe på bopælen, sker følgende:

TopTop

  1. Dokumentet sættes fast på døren til bopælen under overværelse af et vidne.
  2. Senest den følgende hverdag afleveres en kopi af dokumentet uden stempelmærke til chefen for kommissariatet eller politistationen i bopælsdistriktet. Hvis chefen er fraværende, afleveres dokumentet til den højestrangerende betjent eller til vagten, og hvis der ikke findes et kommissariat eller en politistation i bopælsdistriktet i den pågældende kommune, afleveres dokumentet til chefen for den kommunale administration, eller i dennes fravær til sekretæren. Som bevis for forkyndelsen udfærdiges under alle omstændigheder en kvittering uden stempelmærke neden under forkyndelsesprotokollen, jf. punkt 6.
  3. Senest den efterfølgende hverdag sender den person, som har foretaget forkyndelsen, adressaten en skriftlig meddelelse, som angiver, hvilken type dokument der er blevet forkyndt, adressen på den bopæl, hvor dokumentet er blevet ophængt, og datoen for, hvornår det er sket. Herudover oplyses det, hvilken myndighed der har modtaget kopi af dokumentet, samt datoen for forkyndelsen. Som bevis for, at denne meddelelse er afsendt, udfærdiger og underskriver den person, som har foretaget forkyndelsen, en kvittering uden stempelmærke neden under forkyndelsesprotokollen (jf. punkt 6). Det postkontor, hvorfra meddelelsen er afsendt, og navnet på den medarbejder, som har ekspederet den, skal fremgå af kvitteringen, som kontrasigneres af postmedarbejderen (retsplejelovens § 128, stk. 4).

Hvis adressaten for forkyndelsen ikke er at træffe i forretningen eller på kontoret eller værkstedet, afleveres dokumentet til lederen af forretningen, kontoret eller værkstedet eller til en partner, medarbejder eller hushjælp, hvis den pågældende er sig bevidst om sine handlinger og ikke er involveret i retssagen som modpart til adressaten for forkyndelsen (retsplejelovens § 129, stk. 1).

TopTop

Hvis ingen af de personer, som er nævnt i stk. 1, er at træffe i forretningen eller på kontoret eller værkstedet, finder bestemmelserne i retsplejelovens § 128, stk. 4, anvendelse (retsplejelovens § 129, stk. 2).

Hvis adressaten for forkyndelsen eller de personer, som er nævnt i §§ 128 og 129, nægter at modtage dokumentet eller underskrive forkyndelsesprotokollen, eller hvis de ikke kan underskrive den, hænger den person, som foretager forkyndelsen, dokumentet op på døren til bopælen, kontoret, forretningen eller værkstedet i overværelse af et vidne (retsplejelovens § 130, stk. 1).

Hvis adressaten for forkyndelsen ikke har en bopæl eller et kontor, en forretning eller et værksted og enten nægter at modtage dokumentet eller ikke kan eller vil underskrive forkyndelsesprotokollen, og adressatens manglende vilje eller handleevne bekræftes af et vidne, som er udpeget til dette formål af den person, der foretager forkyndelsen, afleveres protokollen til de i § 128, stk. 4, litra b), nævnte personer (retsplejelovens § 130, stk. 2).

Hvis adressaten for forkyndelsen er indlagt eller fængslet, og det ikke er muligt at kontakte vedkommende, kan forkyndelsen - i overensstemmelse med en erklæring fra hospitalets eller fængslets direktion, som anføres på forkyndelsesprotokollen - foretages for hospitals- eller fængselsdirektøren, som er forpligtet til at overbringe dokumentet til adressaten (retsplejelovens § 131).

Hvis adressaten for forkyndelsen arbejder på et handelsskib, som ligger i en græsk havn, og vedkommende ikke er at træffe eller nægter at modtage dokumentet eller ikke kan eller vil underskrive forkyndelsesprotokollen, foretages forkyndelsen for skibets kaptajn eller dennes stedfortræder. Hvis de heller ikke kan træffes, eller hvis de også nægter at modtage dokumentet, foretages forkyndelsen for havnechefen, som er forpligtet til at underrette adressaten (retsplejelovens § 132, stk. 1).

TopTop

Hvis adressaten for forkyndelsen arbejder på et handelsskib, som ikke ligger i en græsk havn, foretages forkyndelsen på hans bopæl i overensstemmelse med § 128, og hvis han ingen bopæl har, finder forkyndelsen sted efter bestemmelserne om forkyndelse for personer med ukendt bopæl. Under alle omstændigheder foretages forkyndelsen også på skibsejerens kontor i Grækenland eller alternativt på skibsagentens kontor i en græsk havn, hvis et sådant kontor findes (retsplejelovens § 132, stk. 2).

For så vidt angår personer, der tilhører en af nedenstående kategorier, og som er i aktiv tjeneste, foretages forkyndelsen i henhold til § 128, stk. 3 og 4, hvis den ikke kan ske direkte for den pågældende person eller for et familiemedlem eller en hushjælp, som bor sammen med vedkommende.

  1. For så vidt angår personer, som gør tjeneste i hæren, forkyndes dokumentet for chefen for den enhed eller post eller det tjenestested, som adressaten for forkyndelsen hører til. Hvis enheden, posten eller tjenestestedet er ubekendt, foretages forkyndelsen for hærens generalstabschef.
  2. For så vidt angår officerer, underofficerer og menige i søværnet forkyndes dokumentet for søværnets generalstabschef.
  3. For så vidt angår officerer, underofficerer og menige i luftvåbnet forkyndes dokumentet for luftvåbnets generalstabschef.
  4. For så vidt angår officerer og underofficerer i bypolitiet, gendarmeriet og havnepolitiet samt politibetjente, gendarmer og havnevagter forkyndes dokumentet for chefen for den pågældende tjeneste.
  5. For så vidt angår personale, der er tilknyttet fyrtårne samt andre signallys eller signalstationer, forkyndes dokumentet for havnechefen i det distrikt, hvor de gør tjeneste (retsplejelovens § 133, stk. 1).

Hvis adressaten for forkyndelsen har bopæl eller hjemsted i udlandet, foretages forkyndelsen for den offentlige anklager ved den domstol, hvor retssagen er verserende, eller hvor sagen vil blive anlagt, eller ved den domstol, som har truffet den afgørelse, der skal forkyndes. I tilfælde af retssager anlagt ved en fredsret forkyndes dokumentet for den offentlige anklager ved den højere underret i det distrikt, hvor fredsretten er hjemmehørende. Dokumenter vedrørende fuldbyrdelsen forkyndes for den offentlige anklager ved den højere underret i det distrikt, hvor fuldbyrdelsen finder sted. Udenretslige dokumenter forkyndes for den offentlige anklager på adressatens seneste bopæl eller seneste kendte opholdssted i udlandet, og såfremt der ikke er nogen bopæl eller noget kendt opholdssted i udlandet, foretages forkyndelsen for statsadvokaten i hovedstaden (retsplejelovens § 132, stk. 1). Når statsadvokaten har modtaget dokumentet, sender denne det uden forsætlig forsinkelse til udenrigsministeren, som er forpligtet til at fremsende det til adressaten for forkyndelsen (retsplejelovens § 134, stk. 3). Hvis adressatens opholdssted eller præcise adresse er ukendt, finder bestemmelserne i § 134, stk. 1, anvendelse, og samtidig offentliggøres et sammendrag af det forkyndte dokument i to dagblade, hvoraf det ene udkommer i Athen og det andet på det sted, hvor den pågældende domstol har sæde. Alternativt skal de begge udkomme i Athen efter instrukser fra den offentlige anklager, for hvilken forkyndelsen er foretaget. Sammendraget udfærdiges og underskrives af den person, som har foretaget forkyndelsen, og skal indeholde følgende oplysninger: parternes for- og efternavn, hvilken type dokument der er blevet forkyndt, den begæring, som det indeholder, og i tilfælde af en retsafgørelse konklusionen samt den domstol, ved hvilken sagen er verserende eller vil blive anlagt, eller den person, som foretager fuldbyrdelsen. Hvis adressaten for forkyndelsen indkaldes til at give møde for retten eller til at foretage en bestemt handling, skal sammendraget angive sted og dato for fremmøde i retten, samt hvilken handling der er tale om (retsplejelovens § 135, stk. 1). Disse foranstaltninger finder også anvendelse, i tilfælde af at udenrigsministeriet attesterer, at det ikke er muligt at fremsende dokumentet til en person, som opholder sig eller har hjemsted i udlandet (retsplejelovens § 135, stk. 3).

TopTop

Hvis de kontorer eller forretninger, som er omhandlet i § 128, stk. 4, litra b), og §§ 131, 132 og 133, er lukkede, eller de i disse paragraffer omhandlede myndigheder eller personer nægter at modtage det pågældende dokument eller at underskrive forkyndelsesprotokollen, udfærdiger den person, som foretager forkyndelsen, en protokol i overensstemmelse hermed og sender dokumentet til den offentlige anklager ved den højere underret i det distrikt, forkyndelsesstedet hører under. Den offentlige anklager sender dokumentet til den person, som har nægtet at modtage det eller nægtet at underskrive forkyndelsesprotokollen. I dette tilfælde finder § 136 anvendelse.

6. Findes der skriftligt bevis for, at et dokument er blevet forkyndt?

Den person, som foretager forkyndelsen, udfærdiger en protokol, som ud over kravene i § 117 skal indeholde følgende: a) begæringen om forkyndelse, b) en tydelig angivelse af, hvilket dokument der er blevet forkyndt, og hvilke parter det vedrører, c) angivelse af dato og klokkeslæt for forkyndelsen, d) angivelse af, for hvem dokumentet er blevet forkyndt, samt måden hvorpå forkyndelsen er sket, i tilfælde af at adressaten eller de personer, som er nævnt i §§ 128-135 og § 138, var fraværende eller nægtede at modtage dokumentet (retsplejelovens § 139, stk. 1).

Protokollen underskrives af den person, som foretager forkyndelsen, og af den, som modtager dokumentet. Hvis sidstnævnte nægter at modtage det eller ikke kan modtage det på grund af manglende handleevne, underskrives protokollen af et vidne, som er udpeget til dette formål (retsplejelovens § 139, stk. 2).

TopTop

Den person, som foretager forkyndelsen, anfører dato og klokkeslæt på det forkyndte dokument og underskriver det. Denne påtegning udgør bevis over for den person, forkyndelsen er foretaget for. Såfremt forkyndelsesprotokollen afviger fra den nævnte påtegning, er det forkyndelsesprotokollen, der er gældende (retsplejelovens § 139, stk. 3).

Protokollen som omhandlet i § 139 udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det ene afleveres til den, som har begæret forkyndelsen, og det andet, uden stempelmærke, opbevares af den person, som har foretaget forkyndelsen. Der skrives en kort note om forkyndelsen i en særlig bog, som føres af den person, der foretager forkyndelsen (retsplejelovens § 140, stk. 1).

Stævningsmanden er forpligtet til at udlevere kopier af de originaler, han opbevarer i sit arkiv, på anmodning af den person, som har begæret forkyndelsen, og på anmodning af adressaten for denne forkyndelse samt enhver, der har en retlig interesse heri, hvis præsidenten for den regionale domstol i det distrikt, hvor forkyndelsen har fundet sted, giver sin skriftlige tilladelse hertil i form af en påtegning på den pågældende anmodning (retsplejelovens § 140, stk. 2).

7. Hvad sker der, hvis adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen er retsstridig (hvis dokumentet f.eks. forkyndes over for tredjemand)?

  1. Hvis en af parterne ikke har kunnet overholde en frist på grund af force majeure eller en svigagtig handling fra modparten (f.eks. ved ugyldig forkyndelse ved stævningsmand, eller hvis modtageren af dokumentet forsætligt har undladt at underrette den involverede part), har den pågældende part ret til at anmode om genindsættelse i den tidligere retsstilling (retsplejelovens § 142, stk. 1) inden for 30 dage at regne fra dagen for ophævelsen af den forhindring, som udgjorde force majeure, eller fra den dag, hvor vedkommende fik kendskab til modpartens svigagtige handling (retsplejelovens § 153).
  2. En person, som er dømt ved udeblivelsesdom, har ret til at gøre indsigelse mod denne retsafgørelse, hvis vedkommende ikke er blevet indstævnet, eller hvis indstævningen ikke er sket på lovlig vis eller inden for de fastsatte frister. Hvis den pågældende bor i Grækenland, er fristen 15 dage fra forkyndelsen af retsafgørelsen. Hvis der er tale om et ukendt opholdssted eller et opholdssted i udlandet, er fristen 60 dage fra den seneste offentliggørelse af sammendraget af protokollen vedrørende forkyndelsen af retsafgørelsen, jf. § 135, stk. 1 (se i øvrigt retsplejelovens § 501 og § 503, stk. 1 og 2).
  3. Hvis en part i en retssag har indstævnet modparten med angivelse af ukendt opholdssted, når førstnævnte rent faktisk havde kendskab til den andens opholdssted, har modparten, hvis denne helt eller delvis taber sagen, ret til at anmode om fornyet undersøgelse af retsafgørelsen. Dette skal ske inden for 60 dage, hvis den pågældende bor i Grækenland, og inden for 120 dage, hvis der er tale om et ukendt opholdssted eller et opholdssted i udlandet. Fristerne løber fra forkyndelsen af den anfægtede afgørelse. Hvis afgørelsen ikke er blevet forkyndt, er fristen tre år at regne fra offentliggørelsen af den anfægtede afgørelse, hvis den er retskraftig eller ikke kan appelleres. Ellers løber fristen fra den dag, afgørelsen får retskraft (retsplejelovens § 538, § 544, stk. 9, § 545, stk. 1, 2, 3 og 5).

8. Koster det noget at få forkyndt et dokument? I bekræftende fald, hvor meget?

Omkostningerne i forbindelse med forkyndelsen afholdes i første omgang af den, som begærer forkyndelsen (retsplejelovens § 173, stk. 1 og 3).

Den tabende part i retssagen dømmes til også at afholde disse omkostninger (retsplejelovens § 176 og § 189, stk. 1).

Beløbet afhænger af, hvor forkyndelsen finder sted, og hvilken type forkyndelse der er tale om. Minimumsomkostningerne i forbindelse med en forkyndelse beløber sig til 18-20 euro, hvis forkyndelsen skal foretages for en person, der bor eller opholder sig på stævningsmandens hjemsted.

Yderligere oplysninger

  1. Sagens parter eller enhver anden med en interesse i sagen kan udpege en befuldmægtiget, til hvem de forkyndte dokumenter afleveres. Fuldmagten gælder for alle forkyndelser eller for visse retslige eller udenretslige forkyndelser, som sendes til den pågældende part, og som angår en eller flere af dennes sager eller alle sagerne (retsplejelovens § 142, stk. 1). Dette er nærmere omhandlet i retsplejelovens §§ 142 ff.
  2. De ovennævnte former for forkyndelse af dokumenter omfatter ikke de forkyndelsesformer, som er fastsat i Haag-konventionen om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, der er ratificeret af Grækenland ved lov nr. 1334 af 14.3.1983.

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 18-07-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige