Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Tyskland

Seneste opdatering : 13-06-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Tyskland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker det juridiske udtryk "forkyndelse" i praksis? Hvorfor er der særlige bestemmelser om forkyndelse? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes formelt? 2.
3. Hvem kan forkynde et dokument? 3.
4. Hvordan sker forkyndelse i praksis? 4.
5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at foretage forkyndelse over for adressaten (f.eks. fordi denne ikke hjemme)? 5.
6. Findes der et skriftligt bevis for, at et dokument er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad er følgerne, hvis dokumentets adressat ikke får dokumentet, eller hvis forkyndelsen ikke sker i den i lovgivningen foreskrevne form (f.eks. hvis dokumentet forkyndes over for tredjemand)? 7.
8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i bekræftende fald hvor meget? 8.

 

1. Hvad dækker det juridiske udtryk "forkyndelse" i praksis? Hvorfor er der særlige bestemmelser om forkyndelse?

Forkyndelse er en lovformeligt gennemført og dokumenteret meddelelse af skriftlige erklæringer og afgørelser. Ved meddelelse forstås, at der gives mulighed for at gøre sig bekendt med erklæringernes og afgørelsernes indhold. Forkyndelsen har til formål at sikre retten til at blive hørt og til en retfærdig rettergang.

Forkyndelsen skal sikre, at adressaten rent faktisk får kendskab til retslige skridt eller i det mindste får mulighed for uhindret at få kendskab hertil. Formålet med forkyndelsen er således at give kendskab til indholdet. Det er op til adressaten at tage meddelelsen til efterretning.

Den, der iværksætter forkyndelsen, skal af hensyn til retssikkerheden have mulighed for at dokumentere, hvornår og hvordan en sagsakt er blevet overgivet til adressaten.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes formelt?

Det fremgår ikke udtømmende af lovgivningen, hvilke dokumenter der skal forkyndes formelt.

Dokumenter, som loven kræver forkyndt, eller hvis forkyndelse er blevet pålagt af retten, skal forkyndes ex officio (§ 166, stk. 2, i Zivilprozessordnung (ZPO)).

Forkyndelse iværksat af parterne sker, når det kræves ifølge lovgivningen, f.eks. i forbindelse med arrest, forbud eller udlæg (§ 191 i ZPO).

Formel forkyndelse bør finde sted, når det er hensigtsmæssigt, og når det kræves af hensyn til retssikkerheden, f.eks. når rettigheder først opstår ved bekendtgørelsen, eller når frister begynder at løbe. Således skal f.eks. stævninger eller domme og afgørelser, som straks kan appelleres, forkyndes ex officio.

TopTop

3. Hvem kan forkynde et dokument?

Der må sondres mellem forkyndelse ex officio og forkyndelse på begæring af parterne.

Ved forkyndelse ex officio sker forkyndelse principielt gennem retssekretæren ved den ret, hvor sagen verserer (§ 168, stk. 1, i ZPO). Retssekretæren vælger efter særligt skøn, hvordan forkyndelsen skal finde sted.

Han har følgende muligheder:

  • Han kan f.eks. forkynde over for en advokat mod kvittering for modtagelsen (§ 174 i ZPO).
  • Han kan udlevere dokumentet til adressaten eller dennes legale repræsentant på rettens kontor (§ 173 i ZPO).
  • Han kan foretage forkyndelsen gennem postvæsenet. I så fald kan han som en særlig underform vælge forkyndelse gennem anbefalet brev med kvittering for modtagelsen (§ 175 i ZPO).
  • Han kan lade en embedsmand ved retsvæsenet foretage forkyndelsen.

I nogle tilfælde, der er fastsat i loven, er det dommeren, der skal iværksætte forkyndelse, f.eks. i forbindelse med forkyndelse i udlandet (§ 183 og 184) eller offentlig forkyndelse (§ 186 og 187).

Forkyndelse på begæring af parterne sker i princippet gennem fogeden. Denne anmodes enten direkte herom af den pågældende part eller gennem rettens kontor (§ 192).

Fogeden kan lade forkyndelsen ske gennem postvæsenet (§ 194).

4. Hvordan sker forkyndelse i praksis?

Den hyppigst forekommende type forkyndelse i praksis er forkyndelse ex officio. Den foregår normalt gennem postvæsenet.

Retssekretæren indleverer med henblik herpå en forkyndelsesanmodning til postvæsenet og indleverer det dokument, der skal forkyndes, i en lukket kuvert og med en forkyndelsesattest (§ 176 i ZPO). Postmedarbejderen foretager herefter forkyndelsen. Forkyndelsen skal primært ske direkte til dokumentets adressat, dvs. dokumentet skal afleveres personligt til adressaten. Denne aflevering kan ske overalt og er altså ikke bundet til et bestemt sted (§ 177 i ZPO).

TopTop

Ved adressaten forstås den person, som dokumentet er rettet til, eller dennes legale eller befuldmægtigede repræsentant (henholdsvis § 170 og 171 i ZPO).

Når forkyndelsen har fundet sted, udfylder postmedarbejderen forkyndelsesattesten og sender den straks tilbage til rettens kontor som dokumentation for, at forkyndelsen har fundet sted.

Hvis parten er repræsenteret ved en advokat, sker forkyndelsen normalt direkte til advokaten mod kvittering for modtagelsen (§ 171 og 174 i ZPO). Advokaten sender efter at have modtaget dokumentet modtagelseskvitteringen tilbage til retten.

Hvis begge parter er repræsenteret ved advokat, kan forkyndelsen ske fra advokat til advokat (§ 195 i ZPO). Det gælder også for dokumenter, som skal forkyndes ex officio, hvis modparten ikke samtidig skal have meddelt en retsafgørelse. I dokumentet skal det være anført, at forkyndelsen sker fra advokat til advokat. Som dokumentation for forkyndelsen gælder også her den underskrevne og med dato forsynede kvittering for modtagelsen.

5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at foretage forkyndelse over for adressaten (f.eks. fordi denne ikke hjemme)?

Hvis det ikke er muligt at foretage direkte forkyndelse over for adressaten, kan der foretages en såkaldt subsidiær forkyndelse.

5.1.

Den første mulighed er subsidiær forkyndelse i boligen, i forretningslokaler eller i institutioner (§ 178 i ZPO). I henhold til denne paragraf kan der ske subsidiær forkyndelse, hvis den person, som dokumentet skal forkyndes over for, ikke er at træffe på sin bopæl, i sine forretningslokaler eller på den institution, hvor vedkommende bor.

TopTop

Subsidiær forkyndelse sker ved, at dokumentet afleveres til en af følgende personer:

  • I adressatens bolig: et voksent familiemedlem, en person, der er beskæftiget i familien, eller en voksen fast beboer i husstanden.
  • I adressatens forretningslokaler: en person, der er beskæftiget der.
  • På institutioner: enten lederen eller en repræsentant, der har fuldmagt hertil.

Der må ikke dog ikke ske subsidiær forkyndelse over for de nævnte personer, hvis disse i retssagen er modparter til den person, som forkyndelsen skal ske over for.

5.2.

Hvis subsidiær forkyndelse i boligen eller i forretningslokaler ikke er mulig, kan den subsidiære forkyndelse ske ved, at dokumentet lægges i brevkassen (§ 180 i ZPO). Dokumentet skal i så fald lægges i den brevkasse, som hører til boligen eller forretningslokalerne.

5.3.

Hvis det ikke er muligt at foretage subsidiær forkyndelse på den institution, hvor adressaten bor, eller ved at lægge dokumentet i brevkassen, kan den subsidiære forkyndelse ske ved, at det pågældende dokument deponeres (§ 181 i ZPO).

Deponeringen kan enten ske på rettens kontor i den retskreds, hvor forkyndelsesstedet er, eller, hvis postvæsenet står for forkyndelsen, på et af postvæsenet angivet sted, der hvor forkyndelsen skal finde sted.

Adressaten skal have skriftlig meddelelse om deponeringen i samme form som ved almindelige breve. Hvis dette ikke er muligt, skal meddelelsen slås op på døren til boligen, forretningslokalerne eller institutionen.

Det deponerede dokument skal ligge til afhentning i tre måneder og sendes tilbage til afsenderen, hvis det ikke er blevet afhentet inden da.

TopTop

5.4.

Hvis adressaten er hjemme, men nægter at tage imod dokumentet, er der følgende muligheder:

  • Hvis det er berettiget at nægte modtagelsen, skal der foretages en ny gyldig forkyndelse. F.eks. er det berettiget at nægte modtagelse, hvis adressen er forkert, eller hvis adressaten ikke er angivet nøjagtigt.
  • Hvis det ikke er berettiget at nægte modtagelse, skal dokumentet efterlades i boligen eller i forretningslokalerne. Hvis adressaten ikke har nogen bolig eller forretningslokaler, skal det returneres til afsenderen (§ 179 i ZPO).

Virkningen af den subsidiære forkyndelse indtræder allerede med gennemførelsen: Forkyndelsen har fundet sted proforma. Dokumentet anses altså for at være forkyndt, når den skriftlige erklæring er afleveret. Det er således uden betydning, om adressaten faktisk får dokumentet. Det er også uden betydning, om han overhovedet får kendskab til, at dokumentet eksisterer.

6. Findes der et skriftligt bevis for, at et dokument er blevet forkyndt?

Ja. Som dokumentation for forkyndelsen skal der udfærdiges en afleveringsattest på en særlig blanket, og denne skal straks afleveres til eller sendes tilbage til retten (§ 182 i ZPO). Attesten indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere forkyndelsen, særlig:

  • benævnelsen på den person, som forkyndelsen skal ske over for
  • benævnelsen på den person, som dokumentet blev afleveret til
  • sted, dato og - hvis krævet af retten - også klokkeslæt for forkyndelsen
  • fulde navn og adresse på den, der har foretaget forkyndelsen, og vedkommendes underskrift samt eventuelt angivelse af den virksomhed, som er blevet anmodet om at foretage forkyndelsen, eller den myndighed, der er blevet anmodet om forkyndelse.

Hvis forkyndelsen sker på begæring af parterne, skal afleveringsattesten overdrages til den part, på hvis vegne forkyndelsen har fundet sted (§ 193, stk. 3, i ZPO).

TopTop

I forbindelse med subsidiær forkyndelse gør der sig en række særlige forhold gældende: Her skal også altid grunden til den subsidiære forkyndelse anføres på attesten. Hvis den subsidiære forkyndelse sker ved deponering, skal det på attesten angives, hvordan der skriftligt er blevet givet meddelelse om deponeringen. Hvis modtagelsen af dokumentet blev nægtet uberettiget, skal det i attesten angives, hvem der har nægtet modtagelse, og om brevet blev efterladt på forkyndelsesstedet eller returneret til afsenderen.

I særlige tilfælde, der er fastsat i loven, er det ikke nødvendigt med en afleveringsattest som dokumentation:

  • Hvis forkyndelse sker ved udlevering til rettens kontor, anses det som dokumentation for forkyndelsen, at det i sagsakterne og på dokumentet angives, at der er sket forkyndelse (§ 173, andet punktum, i ZPO).
  • Hvis forkyndelse sker til en advokat, er advokatens kvittering for modtagelsen tilstrækkelig dokumentation (§ 174, stk. 1 og 4, i ZPO).
  • Sker forkyndelsen ved anbefalet brev med modtagelsesbevis (§ 175, andet punktum, i ZPO), er modtagelsesbeviset tilstrækkelig dokumentation.
  • Det samme gælder, hvis der sker forkyndelse i udlandet ved anbefalet brev med modtagelsesbevis (§ 183, stk. 1, nr. 1, og § 183, stk. 2, første punktum, i ZPO).
  • Hvis forkyndelsen sker i udlandet ved hjælp af myndighederne i den fremmede stat eller Forbundsrepublikkens eller udenrigsministeriets konsulære repræsentant, dokumenteres forkyndelsen ved, at den pågældende myndighed attesterer den (§ 183, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 183, stk. 2, andet punktum, i ZPO).

7. Hvad er følgerne, hvis dokumentets adressat ikke får dokumentet, eller hvis forkyndelsen ikke sker i den i lovgivningen foreskrevne form (f.eks. hvis dokumentet forkyndes over for tredjemand)?

7.1.

Hvis forkyndelsen finder sted i en anden form end den i lovgivningen foreskrevne, er den i princippet ikke gyldig, hvis det er væsentlige bestemmelser, der er blevet tilsidesat.

TopTop

Der findes i loven undtagelser fra dette princip, hvor der tages hensyn til, at forkyndelsen har det formål at give dokumentation for, om og hvornår den, som forkyndelsen skal ske over for, har fået det pågældende dokument.

Tilsidesættelsen af bestemmelserne kan kun afhjælpes, hvis dokumentet faktisk er kommet i adressatens besiddelse. Hvis dette er tilfældet, så anses det for at være blevet forkyndt på dette tidspunkt (§ 189 i ZPO).

Afhjælpningen af tilsidesættelsen af bestemmelser om forkyndelse har tilbagevirkende kraft og henhører ikke under rettens skønsbeføjelser. Også hvis forkyndelsen indebærer, at en ufravigelig frist begynder at løbe, anses afhjælpningen for at have fundet sted.

7.2.

Hvis adressaten ikke får det dokument, der skal forkyndes, sondres der mellem to muligheder:

  • Hvis vigtige bestemmelser er blevet tilsidesat i forbindelse med forkyndelsen, bortfalder afhjælpningsmuligheden. Forkyndelsen er således ikke gyldig og må gentages.
  • Hvis de i lovgivningen fastsatte bestemmelser er blevet overholdt i forbindelse med forkyndelsen, bliver der tale om en proformameddelelse. Dette følger af bestemmelserne om subsidiær forkyndelse. Hvis adressaten uden skyld ikke er blevet bekendt med forkyndelsen, er der dog i henhold til § 230 ff. i ZPO mulighed for at tilsidesætte virkningerne af forkyndelsen.

8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i bekræftende fald hvor meget?

Der sondres mellem forkyndelse ex officio og forkyndelse på begæring af parterne.

Ved forkyndelse ex officio opkræves principielt alle de gebyrer, som postvæsenet kræver i forbindelse med forkyndelse med afleveringsattest eller forkyndelse i form af anbefalet brev med modtagelsesbevis. For forkyndelse ved retsvæsenets ansatte opkræves i stedet for de faktiske udgifter 7,50 EUR pr. forkyndelse.

Forkyndelse på parternes begæring sker ved fogedens hjælp. For iværksættelse af forkyndelse ved postindlevering opkræver fogeden et gebyr på 2.50 EUR. Hertil kommer de nødvendige kopier og udlæg til gebyrer til postvæsenet. Er det nødvendigt at foretage bekræftelse af et dokument, der er indleveret til fogeden med henblik på forkyndelse, opkræves der et særligt dokumentgebyr. Dette er 0,50 EUR pr. side for de første 50 sider og 0,15 EUR for hver af de følgende sider.

Foretages forkyndelsen af fogeden personligt, udgør gebyret 7,50 EUR. Fogeden skal desuden have sine transportomkostninger dækket, og dette beløb udgør, alt efter hvor langt væk adressaten bor, mellem 2,50 EUR og 10,00 EUR.

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 13-06-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige