Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Danmark

Seneste opdatering : 25-07-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Danmark

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder forkyndelse i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter? 3.
4. Hvordan foregår forkyndelse normalt? 4.
5. Alternative forkyndelsesmåder? 5.
6. Findes der dokumenter, som udgør bevis for, at et dokument er modtaget/forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis den person, der skal foretages forkyndelse for, ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen ikke foretages korrekt? Kan forkyndelsen få gyldighed på anden måde, eller skal den foretages igen? 7.
8. Koster det noget at få forkyndt et dokument? I bekræftende fald, hvor meget? 8.

 

1. Hvad betyder forkyndelse i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse betyder i praksis, at et dokument sendes eller afleveres til den person, det er bestemt for, og at der foreligger bevis for, at vedkommende har modtaget dokumentet, eller at lovgivningens bestemmelser om forkyndelse er efterlevet. Grunden til, at der findes regler om forkyndelse, er navnlig, at domstolene skal kunne være sikre på, at et dokument er nået frem til adressaten. De væsentligste regler om forkyndelse findes i retsplejeloven.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

I civile sager skal alle processuelle meddelelser forkyndes, medmindre andet er bestemt i retsplejeloven. Navnlig gælder det, at en stævning skal forkyndes for sagsøgte. Ved forkyndelsen sikres, at sagsøgte får mulighed for at gøre sig bekendt med sagsøgerens krav og dets begrundelse.

Herudover skal der kun ske forkyndelse i særlige tilfælde, hvor dette er bestemt i loven. Som eksempel kan nævnes, at en kreditors begæring om, at en skyldner erklæres konkurs, skal forkyndes for skyldneren.

Domme og kendelser i civile sager forkyndes ikke. Hvis en part i sagen ikke er til stede ved afsigelsen af en dom eller kendelse, vil parten få tilsendt en udskrift af rettens afgørelse.

3. Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Domstolene har ansvaret for forkyndelse af processuelle meddelelser.

4. Hvordan foregår forkyndelse normalt?

Det er den enkelte domstol, som behandler sagen, der beslutter, hvordan forkyndelse skal ske. Forkyndelse kan ske på tre forskellige måder: brevforkyndelse, postforkyndelse eller stævningsmandsforkyndelse. Ved brevforkyndelse sendes eller afleveres to genparter af det dokument, som skal forkyndes, til den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen på den ene genpart og sende denne tilbage til retten. Ved postforkyndelse sendes dokumentet ved brev med afleveringsattest, og ved stævningsmandsforkyndelse afleveres dokumentet til den pågældende af en stævningsmand. Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse efter omstændighederne i stedet ske for personer, som hører til den pågældendes husstand, eller for den pågældendes arbejdsgiver eller ansatte.

5. Alternative forkyndelsesmåder?

Ud over brevforkyndelse, postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse kan forkyndelse i visse tilfælde ske ved en bekendtgørelse i Statstidende.

TopTop

Denne forkyndelsesform kan anvendes, hvis den pågældendes bopæl eller opholdssted eller vedkommendes arbejdssted her i landet ikke kan oplyses. Endvidere kan forkyndelse i Statstidende anvendes, hvis den pågældende har bopæl i udlandet, og vedkommende fremmede myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse.

6. Findes der dokumenter, som udgør bevis for, at et dokument er modtaget/forkyndt?

Ved postforkyndelse vil der være en kvittering, hvor den pågældende person har kvitteret for, at han eller hun har modtaget dokumentet. Ved stævningsmandsforkyndelse udfærdiger stævningsmanden et dokument som bevis for, at der er sket forkyndelse for den pågældende. Ved brevforkyndelse tjener den genpart af dokumentet, som den pågældende underskriver og returnerer til retten, som bevis for, at dokumentet er modtaget.

7. Hvad sker der, hvis den person, der skal foretages forkyndelse for, ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen ikke foretages korrekt? Kan forkyndelsen få gyldighed på anden måde, eller skal den foretages igen?

Hvis retten i forbindelse med behandlingen af en sag konstaterer, at forkyndelse af en stævning ikke er sket for rette vedkommende eller på rette måde, kan der ikke afsiges udeblivelsesdom i tilfælde af sagsøgtes udeblivelse med svarskrift eller udeblivelse fra et retsmøde. Sagen må i så fald enten udsættes, så stævningen kan blive korrekt forkyndt, eller afvises.

Hvis det dokument, der skal forkyndes, er kommet vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med retsplejelovens regler om forkyndelse.

8. Koster det noget at få forkyndt et dokument? I bekræftende fald, hvor meget?

I civile sager skal der betales en retsafgift, når sagen indbringes for domstolene. Retsafgiftens størrelse beregnes normalt ud fra sagens værdi. Der betales ikke nogen særskilt afgift for forkyndelse.

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Danmark - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 25-07-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige