Europa-Kommissionen > ERN > Forkyndelse > Belgien

Seneste opdatering : 01-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forkyndelse - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er den praktiske betydning af udtrykket "forkyndelse"?Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter? 1.
2. Hvilke dokumenter skal forkyndes? 2.
3. Hvem er ansvarlig for forkyndelse af et dokument? 3.
4. Hvordan finder en forkyndelse sted i praksis? 4.
5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at forkynde dokumentet direkte for adressaten (f.eks. fordi vedkommende ikke er hjemme)? 5.
6. Er der et skriftligt bevis for, at dokumentet er blevet forkyndt? 6.
7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med loven (f.eks. forkyndelse af dokumentet for en tredjemand)?Kan forkyndelsen alligevel stadig være gyldig (kan der f.eks. rådes bod på overtrædelser af loven), eller skal dokumentet forkyndes på ny? 7.
8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i givet fald hvor meget? 8.

 

1. Hvad er den praktiske betydning af udtrykket "forkyndelse"?Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

I forbindelse med retssager er kommunikation af største betydning. Det er absolut nødvendigt, at parterne og dommeren er underrettet om sagsøgerens krav, sagsøgtes argumenter, sagens forløb og rettens afgørelse. En part, som ikke accepterer rettens kendelse, og som indbringer sagen for en højere instans, skal underrette de andre parter herom. Dette sker ved at aflevere eller fremsende dokumenter (f.eks. stævning, andragende, indlæg, kendelse, appel osv.). I denne oversigt drejer det sig ikke om selve dokumenterne, men om den måde, hvorpå de meddeles parterne og om nødvendigt retten. Reglerne herom findes i artikel 32-47 i den belgiske retsplejelov (Gerechtelijk Wetboek/Code Judiciaire) (se website for det føderale justitsministerium (Federale Overheidsdienst Justitie) Deutsch - français - Nederlands, under Rechtsbronnen -> geconsolideerde wetgeving: juridische aard = gerechtelijk wetboek, woord(en) = eerste deel algemene beginselen; eller Service public fédéral Justice, under Sources du droit -> législation consolidée: nature juridique = code judiciaire, mot(s) = première partie: principes généraux).

TopTop

I Belgien skelnes der mellem "kennisgeving"/"notification" (underretning) og "betekening"/"signification" (forkyndelse).

Forkyndelse betyder i det væsentlige, at et dokument forkyndes for en anden person via en ministeriel tjenestemand. I Belgien benævnes denne tjenestemand "gerechtsdeurwaarder"/"huissier de justice" (foged). Forkyndelsen sker i praksis ved, at fogeden ved en stævning afleverer en bekræftet genpart af dokumentet til den pågældende person.

Underretning foregår i modsætning til forkyndelse ved, at et dokument (original eller genpart) fremsendes pr. post (altså uden en ministeriel tjenestemands mellemkomst).

Forkyndelse er hovedreglen. Underretning benyttes i specifikke tilfælde, som er fastsat ved lov.

2. Hvilke dokumenter skal forkyndes?

Loven fastsætter, hvilke dokumenter der er omfattet af reglerne om forkyndelse eller underretning. Der er imidlertid alt for mange til, at der kan gives en udtømmende oversigt. Der kan f.eks. nævnes: stævning, andragende, kendelse, appel, indsigelse osv.

3. Hvem er ansvarlig for forkyndelse af et dokument?

Forkyndelse sker ved stævning og skal således foretages af en foged.

Underretning foretages af en dommerfuldmægtig (i sjældne tilfælde af statsadvokaten) ved et såkaldt "gerechtsbrief"/"lettre judiciaire" (en særlig slags anbefalet brev med bekræftelse af modtagelsen) eller ved almindeligt brev eller anbefalet brev. Reglerne vedrørende "gerechtsbrief"/"lettre judiciaire" findes i artikel 46 i retsplejeloven. Når loven af 20. oktober 2000 om indførelse af brugen af telekommunikation og elektronisk signatur i retslige og udenretslige sager er trådt i kraft, vil underretning ligeledes være mulig pr. fax eller e-mail.

TopTop

4. Hvordan finder en forkyndelse sted i praksis?

I overensstemmelse med artikel 32 i retsplejeloven sker forkyndelse ved, at en bekræftet genpart af dokumentet (stævningen) afleveres af fogeden direkte til den pågældende person. Det hedder også i denne artikel, at såfremt personen nægter at modtage genparten af dokumentet, skal fogeden angive dette på originalen, og dokumentet vil i så fald blive anset for at være blevet forkyndt for denne person.

Hvis der er tale om forkyndelse for en juridisk person (f.eks. staten, en kommune, et aktieselskab, et selskab med begrænset ansvar) er det fysisk umuligt at forkynde dokumenter (dvs. aflevere en bekræftet genpart). Artikel 34 i retsplejeloven løser dette problem ved at fastsætte, at forkyndelsen anses for at have fundet sted, når genparten af dokumentet er afleveret til det organ eller den funktionær, som i henhold til loven, vedtægterne eller en gyldig fuldmagt er beføjet til – også sammen med andre – retsligt at repræsentere den juridiske person.

Som allerede nævnt sker underretning pr. brev, pr. anbefalet brev eller pr. "gerechtsbrief"/"lettre judiciaire", og fremover vil underretning pr. fax eller e-mail også høre til mulighederne.

5. Hvad sker der, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at forkynde dokumentet direkte for adressaten (f.eks. fordi vedkommende ikke er hjemme)?

Hvis dokumentet ikke kan forkyndes for adressaten, fastsættes det i artikel 35 i retsplejeloven, at forkyndelsen finder sted på den pågældendes bopæl eller, når der ikke er en bopæl, på vedkommendes opholdssted. I forbindelse med en juridisk person finder forkyndelsen sted på den registrerede eller administrative adresse.

TopTop

Begreberne "bopæl" og "opholdssted" defineres i artikel 36 i retsplejeloven. Ved bopæl forstås det sted, hvor personen har sin hovedbopæl i henhold til folkeregisteret. Ved opholdssted forstås ethvert andet sted, hvor personen f.eks. har kontor eller driver en erhvervsvirksomhed.

For hvem forkyndes dokumentet i sådanne tilfælde? I artikel 35 i retsplejeloven fastsættes det, at genparten af dokumentet skal afleveres til en slægtning, en besvogret person, en hushjælp eller en ansat hos adressaten.

Genparten må ikke afleveres til et barn under seksten år.

I artikel 44 i retsplejeloven beskrives en række supplerende formaliteter i de tilfælde, hvor dokumenterne ikke forkyndes for personen selv: genparten skal afleveres i en lukket kuvert med fogedkontorets stempel på kuvertens lukning, adressatens efternavn, fornavn og bopæl samt ordene "Pro Justitia - Dadelijk af te geven"/"Pro Justitia - À remettre d’urgence". Der må ikke anføres andet på kuverten. Det noteres i stævningen og på genparten, at alle disse formaliteter er opfyldt. Genparter af en stævning, der vedrører flere personer med samme bopæl eller i givet fald med samme opholdssted, skal imidlertid ikke afleveres i en lukket kuvert, hvis de afleveres til en af disse personer.

Det kan ske, at dokumentet hverken kan forkyndes for personen eller på dennes bopæl eller opholdssted. Det kan f.eks. tænkes, at fogeden ikke kan finde den person, som dokumentet skal forkyndes for, og at han ikke træffer nogen på bopælen eller opholdsstedet, som han kan forkynde det for (f.eks. en slægtning, en besvogret person osv.). Denne situation behandles i artikel 37 (straffesager) og 38 (andre sager) i retsplejeloven.

TopTop

Hvis stævningen ikke kan forkyndes i henhold til artikel 35 i straffesager, fastsættes det i artikel 37, at forkyndelsen består i, at en genpart af stævningen afleveres på fogedernes hovedkontor eller på politistationen og, såfremt der ikke er nogen politimester, til borgmesteren, en rådmand eller en embedsmand, der har beføjelse hertil. Fogeden efterlader en meddelelse i en lukket kuvert på adressatens bopæl eller i givet fald på vedkommendes opholdssted. Det oplyses heri, at der er forsøgt afleveret en stævning, og hvor den kan afhentes.

Hovedkontoret, politimesteren, borgmesteren, rådmanden eller den embedsmand, der har beføjelse hertil, træffer passende forholdsregler til at sikre, at den pågældende person hurtigst muligt får genparten i hænde.

De skal straks meddele den statsadvokat, der anmodede om forkyndelsen, enten den dato, hvor genparten af stævningen blev afleveret til adressaten eller til en af de i artikel 35 omhandlede personer, eller grunden til, at genparten ikke kunne afleveres.

Til det formål udfylder fogeden en formular, der indeholder oplysninger om den kompetente retsmyndighed, datoen for retsmøde eller pådømmelse, den anklagemyndighed, der skal underrettes, samt navn og adresse på den person, som genparten af stævningen skal overrækkes til. Denne formular lægger han i den kuvert, som han afleverer til hovedkontoret, politimesteren, borgmesteren, rådmanden eller den embedsmand, der har beføjelse hertil.

Afleveringen af genparten af stævningen til politimesteren, borgmesteren, rådmanden eller den embedsmand, der har beføjelse hertil, samt afleveringen til adressaten eller en af de i artikel 35 omhandlede personer er gebyrfri.

TopTop

Såfremt stævningen ikke kan forkyndes i henhold til artikel 35 i andre sager end straffesager, fastsættes det i artikel 38 i retsplejeloven, at forkyndelsen består i, at fogeden på adressatens bopæl eller i givet fald på vedkommendes opholdssted afleverer en genpart af stævningen i en lukket kuvert med angivelse af de oplysninger, der er fastsat i artikel 44, stk. 1. Disse oplysninger består af fogedkontorets stempel på kuvertens lukning, adressatens efternavn, fornavn og bopæl samt ordene "Pro Justitia - Dadelijk af te geven"/"Pro Justitia - À remettre d’urgence". Der må ikke anføres andet på kuverten.

På den originale stævning og på den forkyndte genpart anfører fogeden dato, klokkeslæt og sted, hvor denne genpart blev afleveret. Senest den første arbejdsdag efter den dag, hvor stævningen blev forsøgt afleveret, sender fogeden et anbefalet brev undertegnet af ham til adressatens bopæl eller i givet fald dennes opholdssted. Dette brev angiver dato og klokkeslæt, hvor stævningen blev forsøgt afleveret, og oplyser, at modtageren enten selv eller repræsenteret ved en person med en skriftlig fuldmagt kan afhente en bekræftet genpart af denne stævning på fogedens kontor inden for en frist på højst tre måneder regnet fra forkyndelsen. Når adressaten har anmodet om ændring af bopæl, sendes det anbefalede brev, der er omhandlet i stk. 3, til det sted, hvor vedkommende er optaget i folkeregisteret, og til den adresse, han har opgivet som sin nye bopæl. I brevet angives fogedens navn, adressen på hans kontor, åbningstider og telefonnummer.

Hvis det viser sig, at det i praksis er fysisk umuligt at forkynde et dokument ved at aflevere en genpart af stævningen på adressatens bopæl eller i givet fald på vedkommendes opholdssted, består forkyndelsen i, at genparten afleveres til statsadvokaten med ansvar for den pågældende jurisdiktion. På originalen og på genparten anføres de omstændigheder, der gør det nødvendigt, at stævningen forkyndes for statsadvokaten. Det samme gælder, når den bolig, hvor adressaten har sin registrerede bopæl, tydeligvis er forladt, uden at vedkommende har meddelt ændring af bopæl. På foranledning af statsadvokaten træffes de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at genparten hurtigst muligt afleveres til den pågældende.

TopTop

For så vidt angår forkyndelse for adressater med kendt bopæl eller opholdssted i udlandet, kan der i Belgien skelnes mellem tre ordninger: forkyndelse/underretning reguleres ved en EU-forordning (se forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager), ved en konvention (f.eks. Haag-konventionen af 15. november 1965, Haag-konferencen om international privatret English - français) eller ved andre arrangementer. Her behandles kun sidstnævnte tilfælde.

De tilfælde, hvor der ikke gælder nogen forordning eller konvention, reguleres i artikel 40 i retsplejeloven. Det hedder i den artikel, at fogeden sender en genpart af dokumentet med anbefalet brev til bopælen eller opholdsstedet i udlandet og med luftpost, hvis destinationen ikke ligger i et tilgrænsende land. Forkyndelsen anses for at være foretaget ved aflevering af dokumentet til postvæsenet mod udstedelse af kvittering for modtagelse af forsendelsen.

For internationale forkyndelser forlænges fristen i princippet i henhold til artikel 55 i retsplejeloven med 15 dage, når adressaten opholder sig i et tilgrænsende land eller i Det Forenede Kongerige, med 30 dage, når vedkommende opholder sig i et andet land i Europa, og med 80 dage, når vedkommende opholder sig i en anden verdensdel. Der gælder undtagelser for bl.a. sagsøgers processuelle skridt i straffesager.

TopTop

6. Er der et skriftligt bevis for, at dokumentet er blevet forkyndt?

Hvad angår en forkyndelse, fastsættes det i artikel 43 i retsplejeloven, at den person, som får overdraget genparten, skal underskrive originalen som kvittering for modtagelsen. Nægter vedkommende at underskrive, gør fogeden en bemærkning herom på stævningen. Der vil således under alle omstændigheder være et skriftligt bevis for forkyndelsen. Det er meget vanskeligt at anfægte en erklæring fra en foged.

Hvad angår en underretning, foreligger der naturligvis et skriftligt bevis, når den er foretaget pr. anbefalet brev. Artikel 46 i retsplejeloven kræver også et bevis for modtagelsen i forbindelse med et såkaldt "gerechtsbrief"/"lettre judiciaire". Beviset opbevares sammen med sagens akter.

7. Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller hvis forkyndelsen sker i strid med loven (f.eks. forkyndelse af dokumentet for en tredjemand)?Kan forkyndelsen alligevel stadig være gyldig (kan der f.eks. rådes bod på overtrædelser af loven), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Normalt er der ikke stor risiko for, at adressaten ikke modtager dokumentet, idet den belgiske lovgivning er baseret på direkte forkyndelse for en person. Det vil sige, at fogeden personligt afleverer genparten til adressaten. Loven giver imidlertid også mulighed for at forkynde dokumentet for en tredjemand (artikel 35 i retsplejeloven) eller endog slet ikke for nogen (artikel 38). I disse tilfælde er forkyndelsen fuldt gyldig, også selv om den ikke er foretaget direkte for den pågældende person. En person, der har modtaget stævningen på lovlig vis, jf. artikel 35, og som ikke giver den videre eller ikke sørger for, at adressaten underrettes herom, kan pådrage sig civilretligt ansvar herfor. Denne ordning fungerer fint i praksis.

TopTop

Muligheden for, at loven overtrædes i forbindelse med forkyndelsen, kan imidlertid ikke udelukkes (f.eks. manglende angivelse af bestemte oplysninger i stævningen). Den procesretlige sanktion for sådanne uregelmæssigheder indebærer, at retsforhandlingerne eller retsdokumenterne er ugyldige. Reglerne vedrørende ugyldighed findes i artikel 860-867 i retsplejeloven.

Det fastsættes i artikel 860, at en retsforhandling eller et retsdokument kan erklæres ugyldigt, når loven fastsætter denne sanktion for manglende overholdelse af en lovfæstet forpligtelse.

I henhold til artikel 861 kan dommeren imidlertid kun erklære en retsforhandling ugyldig, såfremt den påklagede undladelse eller uregelmæssighed er til skade for den part, som gør gældende, at sagen eller dokumentet er ugyldigt.

Sidstnævnte betingelse gælder imidlertid ikke i de tilfælde, der er anført i artikel 862, § 1, hvori det hedder, at artikel 861 ikke gælder for undladelser eller uregelmæssigheder med hensyn til:

  1. lovfæstede tidsfrister, hvis overskridelse medfører bortfald af rettigheder eller ugyldighed
  2. underskrivelse af dokumentet
  3. datoangivelsen på dokumentet, når den er nødvendig for at vurdere dokumentets konsekvenser
  4. beskikkelsen af den dommer, der skal pådømme sagen
  5. den ed, der kræves af vidner og sagkyndige
  6. anmærkningen om, at stævningerne og udlægsdokumenterne er forkyndt for personen eller på en anden lovfæstet måde.

I sådanne tilfælde er det dommeren, der fremsætter erklæringen om ugyldighed eller bortfald af rettigheder; dette kan endog ske "automatisk". Artikel 862, § 2, i retsplejeloven fastsætter imidlertid, at dommeren i forbindelse hermed skal tage hensyn til artikel 867.

TopTop

Artikel 867 fastsætter, at undladelser eller uregelmæssigheder med hensyn til en retsforhandlings form (herunder manglende opfyldelse af tidsfrister, der kan medføre ugyldighed) eller med hensyn til meddelelse om en formalitet ikke kan medføre ugyldighed, når det af sagens akter fremgår, at forhandlingen enten har ført til det lovfæstede mål, eller at der reelt er taget hensyn til den ikke-meddelte formalitet.

Der er en række andre krav, der også skal opfyldes, for at der kan være tale om ugyldighed, men der skal redegøres nærmere herfor andetsteds og ikke i sammenhæng med forkyndelse/underretning.

Endelig skal der henvises til, at personer, der forårsager ugyldighed, kan drages til ansvar, hvis det skulle vise sig, at ugyldigheden skyldes en fejl fra deres side.

8. Skal der betales for forkyndelse af et dokument, og i givet fald hvor meget?

Fogeden modtager betaling for sit arbejde. Beløbet fastsættes i artikel 519-523 i retsplejeloven (se website for Federale Overheidsdienst Justitie Deutsch - français - Nederlands, under Rechtsbronnen -> geconsolideerde wetgeving: juridische aard = gerechtelijk wetboek, woord(en) = 519; eller Service public fédéral Justice, under Sources du droit -> législation consolidée: nature juridique = code judiciaire, mot(s) = 519). De nøjagtige takster, som der ikke kan afviges fra, er fastsat i kongelig resolution af 30. november 1976 om fastsættelse af taksten for fogeders ydelser i civile og kommercielle sager og taksten for visse tillæg (se website for Federale Overheidsdienst Justitie Deutsch - français - Nederlands, under Rechtsbronnen -> geconsolideerde wetgeving: juridische aard = koninklijk besluit, afkondigingsdatum = van 1976 11 30 tot (udfyldes ikke); eller Service public fédéral Justice, under Sources du droit -> législation consolidée: nature juridique = arrêté royal, date de promulgation = de 1976 11 30 à (udfyldes ikke)).

Yderligere oplysninger

  • Federale Overheidsdienst Justitie Deutsch - français - Nederlands
    • Artikel 32 ff. i retsplejeloven: under Rechtsbronnen -> geconsolideerde wetgeving: juridische aard = gerechtelijk wetboek, woord(en) = eerste deel algemene beginselen.
    • Artikel 519-523 i retsplejeloven: under Rechtsbronnen -> geconsolideerde wetgeving: juridische aard = gerechtelijk wetboek, woord(en) = 519.
    • Kongelig resolution af 30. november 1976 om fastsættelse af taksten for fogeders ydelser i civile og kommercielle sager og taksten for visse tillæg: under Rechtsbronnen -> geconsolideerde wetgeving: juridische aard = koninklijk besluit, afkondigingsdatum = van 1976 11 30 tot (udfyldes ikke).
  • De Nationale Kamer van Gerechtsdeurwaarders van België / Chambre nationale des huissiers de justice de Belgique français - Nederlands (den nationale sammenslutning af fogeder i Belgien)
  • Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 Deutsch - English - français - Nederlands af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
  • Haag-konventionen af 15. november 1965 (Haag-konferencen om international privatret English - français)

« Forkyndelse - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 01-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige