Retsorden
Domstolene
Juridiske erhverv
Retshjælp
Retternes kompetence
Sagsanlæg ved domstolene
Procesfrister
Lovvalgsregler
Forkyndelse
Bevisoptagelse og bevisførelse
Foreløbige og sikrende retsmidler
Tvangsfuldbyrdelse
Forenklede og hurtige procedurer
Skilsmisse
Forældremyndighed
Underholdsbidrag
Konkurs
Alternativ konfliktløsning
Erstatning til ofre for forbrydelser
Elektronisk sagsbehandling
Ved forældremyndighed forstås de rettigheder og forpligtelser, fysiske personer, normalt forældrene, eller juridiske personer via justitsministeriet eller ved en retsafgørelse har over et barns person og ejendom.
Hvis forældrene ikke lever sammen, er der navnlig tale om omsorgsret og samværsret.
Det er forældrene, der har forældremyndigheden over et barn.
Hvis forældrene bliver separeret, skilt, går fra hinanden eller ikke lever sammen, opnår begge forældre med undtagelse af særlige tilfælde både rettigheder og forpligtelser over for barnet, dets person og ejendom.
Hvis forældrene er separerede, er det den forælder, der lever sammen med barnet, der får forældremyndigheden. Retten kan dog på anmodning af den anden forælder give fælles forældremyndighed. Dette er den sædvanlige situation.
Hvis forældrene ikke er i stand til at udøve forældremyndigheden over børnene, er det i henhold til spansk ret muligt ved administrativ eller retlig afgørelse at udpege andre familiemedlemmer, personer eller institutioner til at udøve forældremyndigheden.
Hvis forældrene bliver skilt eller går fra hinanden, kan spørgsmålet om forældremyndighed afgøres:
Det påhviler forældrene at drage omsorg for børnene, i og med at de har forældremyndigheden.
De forskellige former for omsorgsret og samværsret kan sammenfattes som følger:
Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, skal de fremlægge en underskrevet aftale, der skal indeholde alle de forhold, de er enedes om. Følgende skal udtrykkeligt være anført:
Forældrenes aftale skal sammen med ansøgningen forelægges den kompetente ret, forældrene skal ratificere den i retten, og efter at retten har hørt børnene, hvis dette er hensigtsmæssigt, vurderer den aftalen.
Hvis den vurderer, at aftalen er til gavn for barnet, godkender den den og træffer afgørelse om separation eller skilsmisse, eller hvis forældrene ikke er gift, endelige foranstaltninger vedrørende forældremyndigheden og børnenes underhold.
Et af de mest benyttede alternativer til retlige afgørelser for, at forældrene kan nå til enighed, er familiemægling.
De aftaler, der indgås, skal altid godkendes af retten for at have retskraft.
Domstolen skal i den retlige afgørelse altid træffe foranstaltninger, der er i børnenes interesse og forsøge at undgå at adskille søskende samt høre dem, hvis dette er hensigtsmæssigt, og altid når de er over 12 år:
Generelt er det begge forældre, der har forældremyndigheden og dermed mulighed for at træffe beslutninger og løse alle spørgsmål, der vedrører et barn, selv om kun den ene af forældrene har forældreretten.
Hvis forældrene er uenige om de beslutninger, der kan eller skal træffes i forbindelse med et mindreårigt barn, f.eks. vedrørende uddannelse, valg af skole og fritidsaktiviteter, sundhedsmæssige spørgsmål og valg af læge, opdragelse, valg af navn eller religion samt valg af det sted eller land, hvor børnene skal bo, og det ikke er muligt for forældrene at nå til enighed, kan den ene af forældrene henvende sig til en domstol for at få løst konflikten.
Domstolen lytter til begge forældre og barnet, hvis dette er hensigtsmæssigt, og tilkender den ene eller den anden forælder retten til at træffe beslutning, uden at denne afgørelse kan appelleres; hvis der fortsat er uenighed, eller der opstår uenighed igen, og dette skader udøvelsen af forældremyndigheden, kan domstolen tilkende den ene af forældrene en del af eller hele retten til at træffe beslutning, eller dele opgaverne mellem dem. Alle disse foranstaltninger kan træffes for et tidsrum på højst to år.
Hvis forældrene får fælles forældremyndighed, vil det i praksis betyde, at forældrene skiftes til dagligt og direkte at tage vare på barnet i nogle på forhånd fastsatte perioder, som plejer at falde sammen med skoleåret.
Det indebærer også, at alle ferieperioder skal deles mellem forældrene.
Selv om denne form for forældremyndighed ikke er den mest almindelige, er det den mest anvendte, hvis forældrene indbyrdes er enige.
I forbindelse med separation eller skilsmisse, hvor ægtefællerne er enige, er det førsteinstansretten (Juzgado de Primera Instancia) , hvor ægtefællerne havde deres sidste fælles bopæl, eller hvor den ene af ægtefællerne har bopæl, der er kompetent.
Hvis ægtefællerne er uenige, er det førsteinstansretten ved ægtefællernes bopæl, der er kompetent; hvis ægtefællerne bor i forskellige retskredse, kan sagsøger vælge retten ved ægtefællernes sidste bopæl eller sagsøgtes bopæl.
I retssager, der udelukkende vedrører forældremyndighed og børnenes underhold, og hvor forældrene ikke er gift, er det førsteinstansretten ved forældrenes sidste fælles bopæl, der er kompetent; hvis ægtefællerne bor i forskellige retskredse, kan sagsøger vælge retten ved sagsøgtes bopæl eller ved barnets bopæl.
I sådanne sager finder følgende procedurer anvendelse:
I hastetilfælde kan der vedtages en række foranstaltninger ved brug af følgende procedurer:
Det er udtrykkeligt fastsat, at hvis der er grund til at anvende en hasteprocedure, er det muligt at vedtage retsmidler i den første afgørelse, der træffes, og straks gennemføre disse.
Det er muligt at opnå hel eller delvis retshjælp, forudsat at de krav, der stilles i henhold til loven om retshjælp, opfyldes (se “Retshjælp i Spanien”).
For at finde ud af, om retsafgørelser kan ankes, må der sondres mellem de forskellige typer retsafgørelser i forbindelse med forældremyndighed:
Hvis en afgørelse om forældremyndighed ikke frivilligt fuldbyrdes, kan den førsteinstansret, der traf den, forelægges en ansøgning om fuldbyrdelse og derved gennemtvinge fuldbyrdelse af afgørelsen.
Det skal anføres, hvilken afgørelse der skal fuldbyrdes, og mod hvem.
De i et EU-land trufne retsafgørelser i forbindelse med ægteskabssager om udøvelse af forældremyndigheden over et fælles barn, som er eksigible i den pågældende stat, og som er blevet forkyndt, fuldbyrdes i Spanien efter anmodning af den ene af de berørte parter, uden at det er nødvendigt at indbringe sagen for retten, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn.
For at gennemtvinge en fuldbyrdelse skal der via en advokat, som kontrollerer, at de formelle krav til sikring af, at der er tale om en autentisk retsafgørelse, overholdes i henhold til standardformularen i bilag V, rettes henvendelse til retten på det sted, hvor den mindreårige befinder sig, og hvor fuldbyrdelsen skal finde sted, med en kopi af den retsafgørelse, der ønskes fuldbyrdet.
I de tilfælde, der ikke er omfattet af den tidligere forordning, hvor der er tale om forældremyndighed over børn født uden for ægteskab, og indtil det nuværende forslag til Rådets forordning om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn (offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 26. august 2002) træder i kraft og finder anvendelse, anerkendes retsafgørelser efter de generelle regler om exequatur og kan fuldbyrdes, når det blevet kontrolleret, at de er i overensstemmelse med spansk ret.
For i Spanien at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i et andet EU-land, skal den berørte part henvende sig til førsteinstansretten det sted, hvor afgørelsen søges anerkendt, og gøre en af de grunde til ikke at anerkende afgørelsen gældende, der er fastsat i forordning nr. 1347/2000.
Blandt disse grunde er, at en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i det EU-land, som anmodningen rettes til, at den er truffet, uden at barnet har haft mulighed for at blive hørt, hvis den sagsøgte er dømt som udebleven, eller hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for sagsøgte, medmindre det fastslås, at sagsøgte utvetydigt har accepteret afgørelsen, på anmodning af en person, der gør gældende, at afgørelsen krænker vedkommendes forældremyndighed, såfremt afgørelsen er truffet, uden at vedkommende har haft mulighed for at blive hørt, eller såfremt den er uforenelig med en anden afgørelse om forældremyndighed, der er truffet senere.
Den lovgivning, der finder anvendelse i forbindelse med en sag om forældremyndighed, er loven om børns stilling (ley personal del menor) , eller hvis det ikke kan fastslås, anvendes lovgivningen på barnets sædvanlige bopæl.
« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Spanien - Generelle oplysninger »
Seneste opdatering : 20-10-2006

