Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Slovenien

Seneste opdatering : 31-05-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Slovenien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder udtrykket "forældremyndighed"? Hvilke rettigheder og pligter har indehaveren af forældremyndigheden? 1.
2. Hvem har generelt forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Kan der udpeges en anden person end forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn? 3.
4. Hvordan reguleres spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt, eller deres forhold opløses? 4.
5. Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om forældremyndighed bliver juridisk bindende? 5.
6. Hvilke alternativer finder der, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale forældremyndigheden? 6.
7. Hvilke spørgsmål kan dommeren afgøre med hensyn til barnet, hvis forældrene går rettens vej? 7.
8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden, betyder det så, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene har fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 10.
11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed? 13.
14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure finder anvendelse? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Slovenien? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lovgivning finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, hvor barnet og parterne ikke bor i Slovenien eller er af forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad betyder udtrykket "forældremyndighed"? Hvilke rettigheder og pligter har indehaveren af forældremyndigheden?

Forældremyndighed:

Der er tale om retsforhold, der reguleres ved familieretten. Forholdet opstår, når et barn fødes, eller når faderskabet eller moderskabet til barnet fastslås. Efter slovensk lov har børn født uden for ægteskab samme rettigheder og forpligtelser som børn født i ægteskab. Det slovenske retssystem omfatter fuld adoption, hvorefter adopterede børn sidestilles med biologiske børn.

Retsgrundlaget herfor er artikel 54 i den slovenske forfatning (Ustava RS), hvor det hedder, at forældrene har ret og pligt til at forsørge, uddanne og opdrage deres børn. Denne ret og pligt kan kun fratages forældrene eller begrænses af grunde, der er fastsat i loven med henblik på at beskytte barnets interesser. Børn, der er født uden for ægteskab, har samme rettigheder som børn, der er født i ægteskab.

De gensidige rettigheder og forpligtelser mellem forældre og deres biologiske og adopterede børn udgør "forældreretten"(roditeljska pravica). (Artikel 4, 5, og 7 i loven om ægteskab og familieforhold (Zakon o zakonski zvezi in družinskih razmerjih - statstidende nr. 15/76), i det følgende ZZZDR.

Forældrenes erstatningsansvar over for børnene er reguleret i erstatningslovens artikel 142 (Obligacijski zakonik (OZ)). Forældrene er indtil barnets syvende år ansvarlige for skader, som barnet påfører tredjemand, uanset skyld.

TopTop

Forældrene er ansvarlige for skader, som deres mindreårige børn over syv år påfører tredjemand, medmindre de kan bevise, at de ikke er skyldige i skaden.

Repræsentation af barnet i forholdet til omverdenen og forvaltning af dets ejendom er reguleret ved artikel 107 i ZZZDR. Mindreårige børn repræsenteres af forældrene. Skal noget forkyndes til et mindreårigt barn, kan dette gøres til en af forældrene, og hvis forældrene ikke lever sammen, til den forælder, barnet bor hos.

Hvis begge forældre har formynderskab over barnet, skal de nå til enighed om barnets faste bopæl og om, hvem af dem der skal modtage forkyndelser for barnet. Forældrene forvalter barnets ejendom i barnets interesse, indtil det bliver myndigt (artikel 109 i ZZZDR).

Forældres og børns rettigheder og forpligtelser:

Forældrene skal give deres børn de nødvendige betingelser for en sund opvækst, harmonisk personlig udvikling og forudsætningerne for en selvstændig tilværelse og arbejde. De er forpligtet til at forsørge og opdrage deres børn og beskytte deres liv og helbred. De er forpligtet til efter formåen at sørge for deres skolegang og erhvervsuddannelse. Barnet har ret til samvær med begge forældre, og forældrene har ret til samvær med barnet (artikel 102, 103 og 106 i ZZZDR).

2. Hvem har generelt forældremyndigheden over et barn?

Forældrene udøver forældremyndigheden i indbyrdes forståelse til gavn for barnet. Når forældrene ikke lever sammen og ikke har fælles forældremyndighed over barnet, træffer de i indbyrdes forståelse og til gavn for barnet afgørelse i spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling.

TopTop

I spørgsmål, der vedrører barnets dagligdag, bestemmer den forælder, som har forældremyndigheden. Er en af forældrene forhindret i at udøve forældreretten, udøves den af den anden forælder alene. Hvis forældrene lever adskilt, udøves forældreretten af den forælder, som barnet bor hos. Hvis ægteskabet opløses eller annulleres, udøves forældreretten af den forælder, som har fået tilkendt forældremyndigheden. (artikel 113 og115 i ZZZDR).

3. Kan der udpeges en anden person end forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn?

Barnets omsorg kan også overdrages til andre personer eller til en institution. Socialcentret (Center za socialno delo) kan fjerne barnet fra forældrene og anbringe det hos andre personer eller i en institution, hvis forældrene har forsømt barnet, eller hvis der er andre væsentlige grunde til, at anbringelse uden for hjemmet er i barnets interesse. (Artikel 120 i ZZZDR).

Barnet kan bortadopteres. Adoption kan imidlertid kun komme på tale, hvis barnets forældre er ukendte eller har haft ukendt bopæl i mindst et år, eller hvis de for de kompetente myndigheder har accepteret at bortadoptere barnet, eller hvis barnets forældre ikke er i live. (Artikel 141 i ZZZDR). Barnet kan også sættes i pleje – en plejeforælder er ikke biologisk forælder til barnet (artikel 154-159 og 176 i ZZZDR, og især loven om fosterpleje (Zakon o izvajanju rejniške dejavnosti – Statstidende RS nr. 10/2002) - eller i værge (artikel 178, 182, 201 og 202) – en værge er forpligtet til at drage omsorg for barnet som en forælder. Værgen kan også være en slægtning til barnet.

TopTop

4. Hvordan reguleres spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt, eller deres forhold opløses?

Hvis forældrene lever adskilt eller tænker på at flytte fra hinanden, skal de nå til enighed om forældremyndigheden over deres fælles børn, om deres underhold og om kontakten mellem børn og forældre under hensyntagen til børnenes interesse. (artikel 105 og 105a i ZZZDR).

Når forældrene ikke lever sammen og ikke har fælles forældremyndighed over barnet, træffer de i indbyrdes forståelse og til gavn for barnet afgørelse i spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling. Hvis de ikke kan nå til enighed, får de bistand hertil fra socialcentret. I spørgsmål, der vedrører barnets dagligdag, bestemmer den forælder, som har forældremyndigheden. Hvis forældrene i de ovennævnte eksempler heller ikke med bistand fra socialcentret kan enes om spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling, afgøres det på anmodning af den ene eller begge forældre af retten ved en forligsprocedure. (Artikel 113 i ZZZDR).

5. Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om forældremyndighed bliver juridisk bindende?

Forældre, der lever adskilt eller tænker på at flytte fra hinanden, skal nå til enighed om forældremyndigheden over deres fælles børn, om deres underhold og om kontakten mellem børn og forældre, under hensyntagen til hvad der tjener børnene bedst.

Hvis forældrene enes om forældremyndigheden til børnene, kan de anmode om, at retten afsiger dom herom i en forligsprocedure. Fastslår retten, at aftalen ikke er i barnets interesse, afviser den anmodningen. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed på egen hånd, får de bistand hertil på socialcentret. Kan de heller ikke nå til enighed med bistand fra socialcentret, træffer retten afgørelse efter anmodning fra den ene eller begge forældre.

TopTop

Før retten træffer afgørelse, skal den indhente udtalelse fra socialcentret om, hvad der tjener barnets tarv. Retten tager også hensyn til barnets mening, hvis det udtrykker sin mening på egen hånd eller gennem en person, som det har tillid til og selv har valgt, og hvis det er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne heraf. Forældrenes ønske om en afgørelse fra rettens side skal vedlægges dokumentation fra det pågældende socialcenter, som viser, at forældrene med bistand fra centret har forsøgt at nå til enighed om forældremyndigheden over deres fælles børn (artikel 105, 105a. og 106 i ZZZDR).

6. Hvilke alternativer finder der, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale forældremyndigheden?

Hvis forældrene ikke kan nå til enighed, får de bistand hertil fra socialcentret. Kan de heller ikke nå til enighed med bistand herfra, træffer domstolen afgørelse. (Artikel 105, 105a og 106 i ZZZDR).

7. Hvilke spørgsmål kan dommeren afgøre med hensyn til barnet, hvis forældrene går rettens vej?

Domstolen kan afgøre, at en af forældrene skal have forældremyndigheden til alle børnene, eller at den ene forælder skal have forældremyndigheden til nogle af børnene og den anden til de øvrige børn. Domstolen kan også afgøre, at forældremyndigheden til alle eller nogle af børnene overdrages til en tredjemand.

Før domstolen træffer afgørelse, skal den indhente udtalelse fra socialcentret, hvad barnets tarv angår. Domstolen tager også hensyn til barnets mening, hvis det har udtrykt sin mening på egen hånd eller gennem en person, som det har tillid til og selv har valgt, og hvis det er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne heraf.

TopTop

Domstolen træffer også afgørelse om barnets underhold og om samvær. Barnet har ret til samvær med begge forældre, og forældrene har ret til samvær med barnet. Domstolen kan kun ophæve samværsretten eller begrænse den, hvis det er nødvendigt at hensyn til barnets tarv. Samvær er ikke i barnets interesse, hvis det medfører en psykisk belastning for barnet eller en trussel mod dets fysiske og mentale udvikling. Domstolen kan afgøre, at samvær skal finde sted i nærvær af tredjemand, eller at det ikke skal finde sted i form af personlige møder, men på anden måde, hvis det tjener barnets interesse bedre. Før domstolen træffer afgørelse herom, skal den indhente udtalelse fra socialcentret om, hvad der er bedst for barnet. Domstolen tager også hensyn til barnets mening, hvis det har udtrykt sin mening på egen hånd eller gennem en person, som det har tillid til og selv har valgt, og hvis det er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne heraf. Barnet har ret til samvær med slægtninge og andre personer, som det er knyttet til, medmindre det strider mod barnets tarv (barnets bedsteforældre, brødre og søstre, halvbrødre og –søstre, tidligere plejeforældre, den ene eller den anden forælders tidligere eller nuværende ægtefælle eller samlever). (Artikel 105, 105.a, 106 og 106a i ZZZDR).

8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden, betyder det så, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder?

Nej. Hvis forældrene ikke lever sammen og ikke har fælles forældremyndighed over barnet, træffer de i indbyrdes forståelse og til gavn for barnet afgørelse om spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling. Kan de ikke nå til enighed på egen hånd, får de bistand hertil fra socialcentret. I spørgsmål, der vedrører barnets dagligdag, bestemmer den forælder, som har forældremyndigheden. Hvis forældrene heller ikke med bistand fra socialcentret kan enes om spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling, afgøres det på anmodning af den ene eller begge forældre af retten ved en forligsprocedure.

TopTop

9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene har fælles forældremyndighed over et barn?

Det betyder, at begge forældre er lige ansvarlige for barnets opdragelse og udvikling, og at begge fortsat skal varetage barnets omsorg.

10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

Den distriktsdomstol (artikel 32 i loven om civilretlige procedurer  (Zakon o pravdnem postopku - i det følgende "ZPP"), under hvis generelle stedlige kompetence sagsøgte hører, dvs. den domstol, på hvis område sagsøgte har fast eller midlertidig bopæl (artikel 47 i ZPP). I sager om lovpligtigt underholdsbidrag, hvor det er sagsøger, der ansøger om underholdsbidrag, ligger kompetencen imidlertid ikke kun hos den stedligt kompetente domstol, men også hos den domstol, på hvis område sagsøger har fast eller midlertidig bopæl (artikel 50 i ZPP).

Bestemmelserne i ZPP skal overholdes, særlig artikel 104, hvor det hedder, at ansøgninger til domstolen skal indgives på slovensk; artikel 105, hvorefter ansøgninger skal indgives skriftligt, og som også angiver, hvad en ansøgning skal indeholde; artikel 106, som fastsætter, hvor mange eksemplarer der skal indgives; artikel 107, som angiver, hvilke dokumenter der skal vedlægges, og artikel 180, som angiver, hvilke oplysninger en klage skal indeholde.

11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure?

Proceduren for ægteskabskonflikter og konflikter mellem forældre og børn er fastsat i kapitel 27 i ZPP (artikel 406-414). (406. - 414. artikel 406-414).

TopTop

Under proceduren for ægteskabskonflikter og konflikter mellem forældre og børn kan domstolen efter anmodning fra parten eller på eget initiativ anvende foreløbige retsmidler vedrørende formynderskab for og forsørgelse af fælles børn og ligeledes foreløbige retsmidler med henblik på at ophæve eller begrænse samværsret eller fastlægge, hvordan kontakten mellem børn og forældre skal finde sted. Foreløbige retsmidler anvendes efter loven om fuldbyrdelse og sikring af krav (Zakon o izvršbi in zavarovanju).

12. Kan jeg få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Gratis retshjælp hører under loven om retshjælp (Zakon o brezplacni pravni pomoci - ZBPP), som opstiller vilkårene for bevilling af retshjælp og omfanget heraf (ret til at få alle eller en del af omkostningerne ved retshjælp betalt og blive fritaget fra sagsomkostningerne).

Det er imidlertid også muligt at anmode om dispensation for betaling af retsgebyrer og sagsomkostninger under selve processen, jf. betingelserne i artikel 168 og 169 i ZPP.

13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed?

Ja. En dom fra domstolen kan ankes ved en højere domstol. Anken indgives ved den domstol, som har afsagt dommen i første instans, i et tilstrækkeligt antal eksemplarer til både domstolen og modparten (artikel 342 i ZPP).

14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure finder anvendelse? 

Fuldbyrdelsesproceduren er fastsat i loven om fuldbyrdelse og sikring af krav (Zakon o izvršbi in zavarovanju - ZIZ), navnlig den særlige procedure i lovens kapitel 20: fuldbyrdelse i sager om forældremyndighed og samværsret (artikel 238a -238 i ZIZ).

TopTop

15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Slovenien? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske domme eller andre offentlige akter er fastsat i kapitel 4 i loven om international privatret (zakon o mednarodnem zasebnem pravu in postopku (ZMZPP) (artikel 94-111).

Udenlandske domme sidestilles med domme afsagt af de slovenske domstole og har samme retsvirkning som nationale domme, forudsat at de anerkendes af en domstol i Slovenien. Den, der indgiver en anmodning om anerkendelse af en udenlandsk dom, skal sammen med anmodningen forelægge dommen eller en bekræftet kopi heraf samt en bekræftelse fra den kompetente udenlandske domstol eller en anden instans af den pågældende doms retskraft ifølge loven i det land, hvor dommen er afsagt. Hvis den udenlandske dom ikke er skrevet på et sprog, som anvendes officielt ved domstolen, skal den part, der anmoder om anerkendelse af dommen, også forelægge en bekræftet kopi af den udenlandske dom på et sprog, som anvendes officielt ved domstolen.

De samme bestemmelser finder anvendelse på fuldbyrdelsen af en udenlandsk dom. Den, der anmoder om fuldbyrdelse af en udenlandsk dom, skal ud over en bekræftelse af dommens retskraft også forelægge en bekræftelse af, at dommen kan fuldbyrdes efter loven i det land, hvor dommen er afsagt.

Spørgsmål om anerkendelse afgøres af distriktsdomstolen (artikel 32, stk. 2. i ZPP, artikel 101 i loven om domstolene (Zakon o sodiščih). Domstolen afgør spørgsmål om anerkendelse af udenlandske domme i overensstemmelse med reglerne om forligsprocedurer (artikel 1, stk. 2, i loven om forligsprocedurer (Zakon o nepravdnem postopku - ZNP).

16. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Det er distriktsdomstolen, der er kompetent til at træffe afgørelse om anerkendelse af udenlandske domme. Det foregår ved en forligsprocedure.

17. Hvilken lovgivning finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, hvor barnet og parterne ikke bor i Slovenien eller er af forskellig nationalitet?

Spørgsmål om forholdet mellem forældre og børn afgøres efter loven i det land, som de er statsborgere i. Hvis forældrene og børnene er af forskellig nationalitet, anvendes lovgivningen i det land, hvor de alle har fast bopæl. Hvis forældrene og børnene er statsborgere i forskellige lande og ikke har fast bopæl i samme land, anvendes lovgivningen i det land, hvor barnet er statsborger.

(artikel 42 i ZMZPP).

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Slovenien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 31-05-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige