Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Rumænien

Seneste opdatering : 19-02-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Rumænien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad indebærer begrebet "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og pligter har indehaveren af forældremyndigheden? 1.
2. Hvem har normalt forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Kan der udpeges en anden person i stedet for forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn? 3.
4. Hvordan reguleres spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt, eller deres forhold opløses? 4.
5. Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om forældremyndighed bliver juridisk bindende? 5.
6. Hvilke alternative konfliktløsningsmuligheder findes der, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale om forældremyndigheden? 6.
7. Hvilke spørgsmål vedrørende barnet kan dommeren afgøre, hvis forældrene går til domstolene? 7.
8. Hvis den ene af forældrene får tilkendt forældremyndigheden alene, betyder det så, at vedkommende kan træffe beslutninger om alle forhold omkring barnet uden først at rådføre sig med den anden part? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis domstolen tillægger forældrene fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Til hvilken domstol eller anden myndighed skal jeg indgive anmodning om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min anmodning? 10.
11. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg få retshjælp? 12.
13. Kan en afgørelse om forældremyndighed appelleres? 13.
14. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at gå til en domstol eller en anden myndighed for at få en retsafgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Rumænien? Hvilken procedure anvendes i sådanne tilfælde? 15.
16. Hvilken domstol i Rumænien skal jeg henvende mig til for at gøre indsigelse mod anerkendelse af en retsafgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en anden medlemsstat? Hvilken procedure anvendes i sådanne tilfælde? 16.
17. Hvilken lovgivning finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, hvis barnet eller parterne ikke bor i Rumænien eller har forskelligt statsborgerskab? 17.

 

1. Hvad indebærer begrebet "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og pligter har indehaveren af forældremyndigheden?

Ved forældremyndighed forstås forældrenes rettigheder og pligter over for deres mindreårige børn. I henhold til familielovens artikel 97 har begge forældre de samme rettigheder og pligter over for deres mindreårige børn uden hensyn til, om disse er født i eller uden for ægteskabet eller adopteret, og de udøver deres rettigheder udelukkende ud fra hensynet til børnenes tarv.

Forældrebeskyttelse forudsætter, at barnet ikke er fyldt 18 år og ikke har handleevne.

I betragtning af at forældrebeskyttelsen er i barnets interesse, har forældrene snarere pligter end rettigheder. Her kan bl.a. nævnes:

  • forældrenes ret og pligt til at sørge for barnets opvækst (familielovens artikel 101, stk. 1 og 2), dvs. pligt til at sørge for barnets fysiske sundhed, opdragelse og (faglige) uddannelse
  • ret til at få barnet udleveret fra en hvilken som helst person, der uberettiget har barnet (familielovens artikel 103, stk. 1), og som kan være både en udlænding og den af forældrene, der ikke har fået tildelt forældremyndigheden i forbindelse med skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet, eller hvis barnet er født uden for ægteskab. Retten til at kræve barnet udleveret forældes ikke
  • ret til at tillade, at barnet adopteres, eller til at kræve adoptionen annulleret (se lov nr. 273/2004 om adoption)
  • ret til samvær med barnet. Dette er et problem i praksis, når den mindreårige ikke opholder sig hos en af sine forældre. Samvær kan foregå f.eks. ved besøg i barnets hjem eller på barnets skole eller ved, at barnet tilbringer ferien sammen med hver af forældrene
  • ret til at sørge for barnets opvækst, opdragelse og (faglige) uddannelse
  • ret til at bestemme, hvor barnet skal bo. Hvis forældrene ikke bor sammen, beslutter de i fællesskab, hos hvem af dem barnet skal bo. Hvis ikke forældrene kan blive enige, afgøres spørgsmålet af domstolen efter høring af værgemyndigheden og barnet, hvis det er fyldt 10 år, og ud fra hensynet til barnets tarv
  • ret og pligt til at forvalte barnets midler (forvaltning i egentlig forstand, sikringsforanstaltninger, afhændelse)
  • ret og pligt til at repræsentere barnet i retshandler eller at godkende sådanne retshandler. Indtil barnet er 14 år, repræsenteres det af forældrene i retshandler, da det ikke har handleevne. Mellem 14 og 18 år har det begrænset handleevne og kan således selv udøve sine rettigheder og opfylde sine forpligtelser, dog kun med forældrenes forudgående tilladelse.

2. Hvem har normalt forældremyndigheden over et barn?

(normalt er det forældrene, der har forældremyndigheden, så længe de bor sammen, men det kan også være moderen, hvis forældrene ikke er gift)

TopTop

Forældremyndigheden tilkommer begge forældre, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskabet eller adopteret (familielovens artikel 97). I henhold til familielovens artikel 42, stk. 1, skal domstolen, samtidig med at den træffer afgørelse om skilsmisse, afgøre, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden over de mindreårige børn. Den af forældrene, som ved skilsmissen får tilkendt forældremyndigheden, udøver de rettigheder, der er forbundet hermed. Den af forældrene, der ikke får forældremyndigheden, bevarer retten til samvær med barnet og til at føre tilsyn med dets opvækst, opdragelse og (faglige) uddannelse.

Afgørelsen om forældremyndigheden over et barn, der er født uden for ægteskab, og hvis slægtskab med begge forældre er fastslået, træffes af en domstol (familielovens artikel 65).

3. Kan der udpeges en anden person i stedet for forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn?

(eller kan der udpeges en værge, hvis forældrene er døde eller ude af stand til at sørge for barnet?)

Efter familielovens artikel 113 sættes barnet under værgemål, hvis begge forældre er døde, ukendte, helt eller delvis har fået frataget forældremyndigheden, er forsvundet eller er erklæret døde.

4. Hvordan reguleres spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt, eller deres forhold opløses?

(efter fælles overenskomst eller ad rettens vej)

I tilfælde af skilsmisse vil domstolen enten træffe en afgørelse, som stadfæster parternes aftale, eller træffe en uafhængig afgørelse, hvis ikke parterne kan blive enige.

TopTop

Under ægteskabet, eller når der opstår uenighed mellem forældrene om udøvelsen af forældremyndigheden, træffes afgørelsen af værgemyndigheden efter høring af forældrene og ud fra hensynet til barnets tarv (familielovens artikel 99).

5. Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om forældremyndighed bliver juridisk bindende?

(f.eks. en myndigheds eller en domstols godkendelse)

Når der er tale om et barn født i ægteskab, er der ikke behov for nogen formaliteter med hensyn til en eventuel aftale mellem forældrene, da det er fastsat i familielovens artikel 98, stk. 1, at foranstaltninger vedrørende barnets person og formue træffes af forældrene efter fælles overenskomst.

Hvis ægteskabet er bragt til ophør ved skilsmisse, eller der er tale om et barn, som er født uden for ægteskab, men hvis slægtskab med begge forældre er fastslået, er det domstolen, der træffer afgørelse om forældrenes aftale.

6. Hvilke alternative konfliktløsningsmuligheder findes der, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale om forældremyndigheden?

(f.eks. mægling)

Henvendelse til værgemyndigheden (under ægteskabet).

Mægling – Lov nr. 192/2006 om mægling og mæglererhvervet.

7. Hvilke spørgsmål vedrørende barnet kan dommeren afgøre, hvis forældrene går til domstolene?

(f.eks. barnets opholdssted, hvis forældrene får fælles forældremyndighed, eller hvis en af forældrene får forældremyndigheden alene, forældrenes ret til besøg/samvær, pligt til at betale for barnets underhold, skolevalg, barnets navn osv.)

TopTop

Dommeren kan træffe afgørelse om:

  • hvem der skal have forældremyndigheden over barnet (i tilfælde af skilsmisse, barn født uden for ægteskab)
  • forældrenes respektive bidrag til udgifterne til barnets opvækst, opdragelse og (faglige) uddannelse
  • ret til samvær med barnet for den af forældrene, der ikke har fået forældremyndigheden
  • uoverensstemmelser om underholdspligtens omfang, de nærmere betingelser for opfyldelsen af denne pligt og forældrenes respektive bidrag til barnets underhold i tilfælde, hvor forældrene ikke er skilt (familielovens artikel 107, stk. 3).

8. Hvis den ene af forældrene får tilkendt forældremyndigheden alene, betyder det så, at vedkommende kan træffe beslutninger om alle forhold omkring barnet uden først at rådføre sig med den anden part?

(f. eks. beslutte at flytte til et andet sted i samme land eller til et andet land sammen med barnet, afgøre, hvilken skole barnet skal gå i osv.)

Når den ene af forældrene får tilkendt forældremyndigheden alene, sker det enten samtidig med skilsmisseafgørelsen (for et barn født i ægteskab), eller efter at der er truffet afgørelse om en anmodning om forældremyndighed (for et barn, der er født uden for ægteskab, og hvis slægtskab med begge forældre er fastslået).

Den af forældrene, der har fået forældremyndigheden, overtager de dermed forbundne rettigheder og forpligtelser med hensyn til barnets person og formue.

Den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, kan ikke tage sig af barnet, men bevarer udelukkende retten til at føre tilsyn med dets opvækst, opdragelse og (faglige) uddannelse. Han/hun har ret til samvær med barnet, men ikke til at bestemme, hvor barnet skal bo, eller til at kræve barnet udleveret af den, der uberettiget har barnet boende, som fastsat i familielovens artikel 103.

TopTop

9. Hvad betyder det i praksis, hvis domstolen tillægger forældrene fælles forældremyndighed over et barn?

I ægteskabet har forældrene ifølge loven de samme rettigheder og forpligtelser over for barnet.

Domstolen er kun indblandet, når forældremyndigheden over et barn skal tildeles den ene af forældrene alene i forbindelse med en afgørelse om skilsmisse (for børn født i ægteskab) eller om en anmodning om forældremyndigheden over en mindreårig (for børn født uden for ægteskab).

10. Til hvilken domstol eller anden myndighed skal jeg indgive anmodning om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min anmodning?

Uoverensstemmelser mellem forældrene om udøvelsen af forældremyndigheden under ægteskabet afgøres af værgemyndigheden eller af de kompetente lokale eller kommunale myndigheder eller af de regionale myndigheder, når det gælder Bukarest. I visse situationer, der er fastsat ved lov, afgøres uoverensstemmelser mellem forældrene om de foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til barnet, af domstolen efter de almindelige retsregler (uoverensstemmelse om underholdspligtens omfang, underholdsbidragets størrelse, tildeling af forældremyndighed, retten til samvær, fastsættelse af, hvor barnet skal bo osv.).

11. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure?

De almindelige retsregler finder anvendelse (normalt).

Undtagelse: under hele skilsmisseproceduren kan domstolen træffe foreløbige afgørelser om forældremyndigheden, underholdspligten, forsørgerbidraget og brugsretten til den tidligere bolig (artikel 613 2 i den civile retsplejelov).

TopTop

12. Kan jeg få retshjælp?

Der kan bevilges retshjælp på de betingelser, der er fastsat i artikel 74-81 i den civile retsplejelov. Hjælp til fuld eller delvis dækning af omkostningerne kan godkendes på et hvilket som helst trin i proceduren.

13. Kan en afgørelse om forældremyndighed appelleres?

Værgemyndighedens afgørelser kan appelleres til den umiddelbart overordnede myndighed. Domstolens afgørelser er underlagt de appelmuligheder, der er fastsat i den civile retsplejelov. Hvis afgørelsen om forældremyndigheden er truffet ved en selvstændig sag, skal den appelleres inden 15 dage efter forkyndelsen. Hvis den er truffet som led i en skilsmissesag, skal den appelleres inden 30 dage efter, at afgørelsen er forkyndt.

14. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at gå til en domstol eller en anden myndighed for at få en retsafgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde?

Hvis en domstolsafgørelse ikke fuldbyrdes frivilligt, kan den tvangsfuldbyrdes ved fogedens hjælp efter den procedure, der er fastsat i den civile retsplejelov, 5. bog (artikel 371 1 ff.).

15. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Rumænien? Hvilken procedure anvendes i sådanne tilfælde?

Med hensyn til anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed anvendes forordning (EF) nr. 2201/2003 (Bruxelles II- forordningen).

TopTop

Anmodningen indgives til sagsøgtes hjemting i Rumænien. Hvis sagsøgtes bopæl eller opholdssted ikke er bekendt, indgives anmodningen til sagsøgers hjemting.

16. Hvilken domstol i Rumænien skal jeg henvende mig til for at gøre indsigelse mod anerkendelse af en retsafgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en anden medlemsstat? Hvilken procedure anvendes i sådanne tilfælde?

For at gøre indsigelse mod anerkendelse af en afgørelse om forældremyndighed skal man henvende sig til den domstol, hvor anmodningen om anerkendelse er indgivet. De almindelige bestemmelser i den civile retsplejelov finder anvendelse.

17. Hvilken lovgivning finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, hvis barnet eller parterne ikke bor i Rumænien eller har forskelligt statsborgerskab?

(redegørelse for, hvilke regler der finder anvendelse i den enkelte medlemsstat).

For at fastslå, hvilken ret der gælder for et internationalt privatretligt forhold, anvendes lov nr. 105/1992 om international privatret. Forholdet mellem forældrene og barnet, herunder forældrenes pligt til at sørge for barnets underhold og opdragelse og til at forvalte dets formue, er således undergivet de almindelige nationale retsregler, men er i tilfælde, hvor ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab, underlagt lovgivningen på deres fælles bopæl.

De almindelige nationale retsregler eller lovgivningen på den fælles bopæl vil fortsat regulere forholdet mellem forældrene og børnene i det tilfælde, hvor en af dem skifter henholdsvis statsborgerskab eller bopæl.

Hvis der er tale om forskelligt statsborgerskab eller forskellig bopæl, er forholdet mellem forældrene og barnet undergivet lovgivningen i den stat, hvor de har eller har haft fælles opholdssted, eller hvor de har den største fælles tilknytning.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger (nyttige links)

www.just.ro română

internationalt retligt samarbejde

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Rumænien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-02-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige