Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Portugal

Seneste opdatering : 03-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Portugal

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad indebærer forældremyndighed i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har forældremyndighedsindehaveren? 1.
2. Hvem har som regel forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Hvis forældrene er umyndige eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn, kan der så udnævnes en anden person i deres sted? 3.
4. Hvis forældrene bliver skilt eller separeret, hvordan tildeles så forældremyndigheden for fremtiden? 4.
5. Hvis forældrene indgår en aftale om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal denne så overholde for at være gyldig efter loven? 5.
6. Hvis forældrene ikke er enige i spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer er der så for at løse konflikten uden at rette henvendelse til en domstol? 6.
7. Hvis forældrene retter henvendelse til en domstol, hvilke emner kan dommeren i så fald træffe afgørelse om i forhold til barnet? 7.
8. Hvis domstolen afgør, at kun en af forældrene skal have forældremyndighed over barnet, betyder det så, at denne person kan beslutte alt vedrørende barnets liv uden at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvis domstolen afgør, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over barnet, hvilken betydning får det i praksis? 9.
10. Hvilken domstol (eller anden myndighed ) skal der rettes henvendelse til, hvis der skal anlægges en sag om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal vedlægges begæringen? 10.
11. Hvilken procedureform finder anvendelse i disse tilfælde? Er det muligt at bringe en hasteprocedure i anvendelse? 11.
12. Kan der opnås retshjælp til sagens omkostninger? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed? 13.
14. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at rette henvendelse til en domstol eller anden myndighed for at fuldbyrde en afgørelse om forældremyndighed. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? 14.
15. Hvordan opnås der anerkendelse og fuldbyrdelse i Portugal af en afgørelse om forældremyndighed afsagt af en domstol i et andet medlemsland? Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? 15.
16. Til hvilken portugisisk domstol skal der rettes henvendelse for at få anerkendt en afgørelse om forældremyndighed afsagt af en domstol i et andet medlemsland? Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lov finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, når barnet eller parterne ikke er bosiddende i Portugal eller har forskellige nationaliteter? 17.

 

1. Hvad indebærer forældremyndighed i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har forældremyndighedsindehaveren?

Begrebet "responsabilidade parental" (forældreansvar) har endnu ikke lovmæssig forankring i Portugal. Det begreb, der behandles i den portugisiske retsorden er "poder paternal" (forældremyndighed).

Som loven foreskriver, omfatter det rettigheder og forpligtelser af personlig art (ret til at træffe beslutninger på barnets vegne og repræsentere det, pligt til at vise barnet respekt, yde barnet omsorg og opdrage det, ret og pligt til at have barnet i sin varetægt) samt af formueretlig art (ret til at forvalte barnets formue og pligt til at forsøge barnet).

2. Hvem har som regel forældremyndigheden over et barn?

Det er generelt forældrene, der har og udøver forældremyndigheden over deres børn.

3. Hvis forældrene er umyndige eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn, kan der så udnævnes en anden person i deres sted?

Der kan forekomme en så betydelig begrænsning eller indskrænkning i udøvelsen af forældremyndigheden, at børnene betros en tredjemand (værge) eller en forsorgsinstitution.

Indskrænkningen forekommer i følgende situationer:

  1. En endelig domfældelse for en forbrydelse, hvor loven bestemmer denne sanktion.
  2. Erklæring om umyndighed på baggrund af psykisk lidelse.
  3. Fravær siden udnævnelsen af den midlertidige værge (en midlertidig repræsentant, der bestyrer formuen for den, der er forsvundet uden at efterlade sig spor af sit opholdssted).

Overdragelse til tredjemand eller til en forsorgsinstitution kan endvidere finde sted i de situationer, hvor forældrene med overlæg misligholder overtræder deres forpligtelser over for børnene til stor skade for disse, eller når de på baggrund af manglende erfaring, sygdom, fravær eller andre grunde ikke viser sig i stand til opfylde deres varetægtsforpligtelser over for børnene.

TopTop

Der beskikkes obligatorisk en værge:

  1. hvis forældrene er afgået ved døden
  2. hvis deres forældremyndighed er indskrænket i forhold til barnets person
  3. hvis de i mere end 6 måneder har været reelt forhindrede i at udøve forældremyndigheden.
  4. hvis man ikke ved, hvem forældrene er.

Med undtagelse af nogle ændringer indført ved lov, har de tredjemænd, der er beskikket som værger for børnene, de samme rettigheder og forpligtelser som forældrene.

4. Hvis forældrene bliver skilt eller separeret, hvordan tildeles så forældremyndigheden for fremtiden?

I tilfælde af skilsmisse eller separation tildeles forældremyndigheden ved dom eller en afgørelse truffet af civilregistrets registerfører.

Dommen kan være en anerkendelsesdom, dvs. en bekræftelse af forældrenes aftale om udøvelse af forældremyndigheden, eller en afgørelse ud fra sagens realitet med påbud om, hvordan forældremyndigheden skal udøves.

Registerførerens afgørelse fungerer som en godkendelse af forældrenes aftale.

Disse afgørelser afsiges i sager om skilsmisse, separation eller i separate sager om forældremyndighed. Civilregistrets medvirken forekommer kun i sager om separation og skilsmisse efter gensidig aftale.

5. Hvis forældrene indgår en aftale om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal denne så overholde for at være gyldig efter loven?

Den aftale, der indgås, skal omhyggeligt varetage den mindreåriges interesser og regulere de forskellige rettigheder og forpligtelser, som udøvelsen af forældremyndigheden indebærer. Indsendes den vedlagt en begæring om anerkendelse, er der ingen formkrav.

TopTop

Denne aftale skal anerkendes af dommeren ved den kompetente domstol eller af registerføreren ved civilregistret (denne medvirker kun i sager om separation og skilsmisse efter gensidig aftale, jf. ovenfor) og vedlægges sagen (separation, skilsmisse eller forældremyndighed).

Aftalen kan også opnås ved forligsforhandlinger for en dommer. Under disse omstændigheder vil den blive dikteret til sagsakterne af den nævnte dommer.

Nævnte forligsforhandling er obligatorisk ved optagelse til dom af sager om skilsmisse og separation samt forældremyndighedssager.

Med hensyn til de sager, der skal behandles af en registerfører, skal anklagemyndigheden ved den kompetente førsteinstansdomstol i civilregistrets retskreds udtale sig om aftalen før dens endelige anerkendelse.

En anerkendelse skal altid afvises, hvis det aftalte ikke varetager barnets tarv, herunder opretholdelse af et tæt forhold til den af forældrene, der ikke tildeles forældremyndigheden.

6. Hvis forældrene ikke er enige i spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer er der så for at løse konflikten uden at rette henvendelse til en domstol?

Det er altid nødvendigt at opnå en retlig anerkendelse af en hvilken som helst aftale indgået af forældrene (uanset om den er spontan eller er et resultat af en forligsforhandling) med undtagelse af sager, hvor civilstandsregistret er impliceret, som nævnt ovenfor.

I den fase, hvori stridspunkterne endnu ikke står klart, og forældrene endnu kan forsones, kan der indledes mægling forestået af Kontoret for Familiemægling (oprettet af Justitsministeriet i 1997) eller af de familiemæglingskontorer, der drives af visse kommuner.

TopTop

Det er endvidere muligt at rette henvendelse til Foreningen af Konfliktmæglere.

Uanset hvor langt sagen er nået, kan dommeren, når han finder det hensigtsmæssigt, ex officio og med de interesseredes samtykke eller på disses begæring bestemme, at der skal medvirke offentlige eller private mæglingsinstanser. Den pågældende dommer anerkender så den aftale, der er opnået via mægling, hvis denne varetager barnets tarv.

7. Hvis forældrene retter henvendelse til en domstol, hvilke emner kan dommeren i så fald træffe afgørelse om i forhold til barnet?

Almindeligvis og uafhængigt af hvem, der har indbragt sagen, kan domstolen i forhold til barnet og for så vidt angår forældremyndighed træffe afgørelse om følgende:

  1. beskikkelse af værgemål og bobestyrelse
  2. udnævnelse af en person til at indgå aftaler på vegne af den mindreårige samt udnævnelse af en almen værge til udenretligt at repræsentere det barn, der er undergivet forældremyndighed
  3. udøvelse af forældremyndigheden. Dette indebærer at træffe afgørelser om barnets opholdssted, hvilket underholdsbidrag det har krav på og hvorledes det skal betales. Der skal også træffes afgørelse om, hvilken ordning der skal gælde for samværet med den af forældrene, som barnet ikke bor hos, under hensyntagen til at der altid skal sikres et nært forhold
  4. fastsættelse af underholdsbidrag, der skal betales til mindreårige samt forberedelse og afsigelse af fuldbyrdelsesdomme om underholdsbidrag
  5. påbud om retlig udlevering af børn
  6. bemyndigelse af den mindreåriges lovmæssige repræsentant til at gennemføre bestemte handlinger, bekræfte sådanne handlinger, der er gennemført uden bemyndigelse, og at træffe forholdsregler vedrørende godkendelse af gaver
  7. sikkerhedsstillelse for det, som forældrene skal betale til deres mindreårige børn
  8. hel eller delvis indskrænkning eller begrænsning i udøvelsen af forældremyndigheden
  9. den mindreåriges navn og efternavn i tilfælde af uenighed mellem forældrene
  10. ved værgemål eller formueforvaltning værgens eller kuratorens vederlag, frasigelse, fritagelse eller fjernelse af værgen, kuratoren eller et medlem af familierådet, krav om og bekræftelse af regnskaber, godkendelse af udskiftning af lovlig pant og forhøjelse eller udskiftning af sikkerhedsstillelse samt beskikkelse af en særlig værge til at repræsentere den mindreårige udenretsligt
  11. beskikkelse af en særlig værge til at repræsentere den mindreårige i enhver sag om værgemål
  12. forhøjelse eller udskiftning af sikkerhedsstillelse til fordel for mindreårige børn
  13. krav om og bekræftelse af de regnskaber, forældrene skal aflægge
  14. kendelser om ethvert incidenspunkt under de nævnte retssager.

I fravær af en aftale mellem ægtefællerne i spørgsmål af særlig betydning skal domstolen udfærdige en sådan efter anmodning fra en hvilken som helst af forældrene og efter forsøg på mægling samt høring af den mindreårige. Hvis omstændighederne i øvrigt ikke fraråder det, kan barnet høres, når det er over 14 år.

TopTop

Spørgsmål af særlig betydning kan bl.a. være barnets navn, dets opdragelse (specielt den religiøse) , salg af goder, arvsfrasigelse, optagelse af lån og erhvervelse af andele i kommercielle selskaber.

I tilfælde af skilte eller separerede forældre skal dommeren afgøre, om forældremyndigheden skal udøves af den ene forælder eller være fælles, hos hvem barnet skal opholde sig, hvilken samværsordning, der skal gælde for den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, samt (i givet fald) underholdsbidragets størrelse og betalingsform.

8. Hvis domstolen afgør, at kun en af forældrene skal have forældremyndighed over barnet, betyder det så, at denne person kan beslutte alt vedrørende barnets liv uden at rådføre sig med den anden forælder?

Ved særligt vigtige dispositioner eller ved sådanne dispositioner, hvor loven kræver et udtrykkeligt samtykke fra begge forældre, skal den forælder, der ikke er indehaver af forældremyndigheden, rådspørges og give sit samtykke til gennemførelsen af den pågældende disposition. På den anden side har den forælder, der ikke har forældremyndigheden, ret til at følge med i barnets opdragelse og levevilkår.

Endvidere kan forældrene aftale, at bestemte spørgsmål skal løses efter fælles aftale, eller at forvaltningen af barnets formue overdrages til den af forældrene, som barnet opholder sig hos.

9. Hvis domstolen afgør, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over barnet, hvilken betydning får det i praksis?

I denne situation vil forældremyndigheden i praksis blive udøvet af begge forældre, der vil træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende barnets liv på samme vilkår, som gjaldt under ægteskabet med den væsentlige forskel, at barnet kun bor hos den ene af forældrene.

TopTop

I denne sammenhæng ændres forældrenes forhold til barnet ikke på det juridiske plan efter en skilsmisse eller separation.

10. Hvilken domstol (eller anden myndighed ) skal der rettes henvendelse til, hvis der skal anlægges en sag om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal vedlægges begæringen?

I Portugal er familiedomstolene de kompetente på området.

Der er familiedomstole (kaldet Familie- og Børnedomstole) i Aveiro, Barreiro, Braga, Cascais, Coimbra, Faro, Funchal, Lisboa, Loures, Ponta Delgada, Portimão, Porto, Setúbal, Seixal, Sintra og Vila Franca de Xira.

Uden for de områder, der hører under disses jurisdiktion, påhviler det kredsdomstolene at dømme i sager vedrørende forældremyndighed.

Men så længe en sag om skilsmisse eller separation verserer, vil de civile forholdsregler vedrørende en regulering af forældremyndigheden, ydelsen af underholdsbidrag og en indskrænkning af forældremyndigheden afhænge af førstnævntes udfald.

Verserer der ingen sag om skilsmisse eller separation, skal der indgives en begæring, der ikke kræver svarskrift, hvori der gives en beskrivelse af parterne og kendsgerningerne samt præsenteres en påstand og beviser.

En sådan begæring kan være underskrevet af forældrene, eftersom det kun er obligatorisk at anvende advokat i ankefasen. De eneste ufravigelige dokumenter i denne indledende fase er de mindreårige børns fødselsattester og forældrenes vielsesattest, hvis disse er gift.

For yderligere oplysninger henvises til faktabladet om domstolenes kompetence.

11. Hvilken procedureform finder anvendelse i disse tilfælde? Er det muligt at bringe en hasteprocedure i anvendelse?

I disse sager anvendes reglerne om frivillig jurisdiktion, hvorfor domstolen frit kan undersøge kendsgerningerne, indsamle beviser, beordre afhøringer og indhente de oplysninger, domstolen finder hensigtsmæssige. I henhold til gældende ret, kan der kun føres beviser, som dommeren finder nødvendige.

TopTop

Dommene afsiges inden for en frist på 15 dage, efter at sagen er forelagt dommeren.

I sådanne sager er domstolen ikke undergivet strenge lovmæssige kriterier, men skal i hvert enkelt tilfælde anvende den løsning, som den finder mest passende og hensigtsmæssig. Når den således anmodes om at medvirke til forældremyndighedssagen, skal den sigte efter helt og aldeles at tage højde for barnets tarv.

Men jurisdiktionens frivillighed fritager ikke domstolen for at begrunde sine afgørelser de facto og de jure.

Afgørelserne af denne type sager kan ændres, uanset de virkninger, de allerede har haft, på baggrund af senere omstændigheder. Senere omstændigheder er alle sådanne, der indtræffer efter afgørelsen, samt forudgående omstændigheder, som ikke er blevet påberåbt pga. uvidenhed eller andre tungtvejende grunde.

Parterne har ret til at kende de oplysninger, rapporter, undersøgelser og udtalelser, der fremgår af sagen, idet de kan anmode om forklaringer, vedlægge andre oplysninger eller anmode om indhentning af de oplysninger, de finder nødvendige. Dommeren afviser ved en kendelse, der ikke kan ankes, alle sådanne begæringer, der viser sig at være unyttige, umulige at gennemføre, eller som udelukkende har til formål at forhale sagen. Der sikres ret til indsigelser for de beviser, der indhentes på de beskrevne måder.

Civile sager, hvis forsinkelse kan skade barnets tarv, føres også i retsferien.

På et hvilket som helst stadium af sagens forløb, og når domstolen måtte finde det hensigtsmæssigt, kan den træffe en midlertidig afgørelse i de spørgsmål, som skal pådømmes til sidst. Den kan også beordre, at der bliver taget uomgængelige skridt for at sikre en faktisk fuldbyrdelse af afgørelsen. De endeligt trufne afgørelser kan også ændres midlertidigt. Til dette formål vil domstolen foretage de summariske undersøgelser, den måtte finde hensigtsmæssige.

TopTop

12. Kan der opnås retshjælp til sagens omkostninger?

Ja, ordningen om retshjælp gælder alle domstole uanset sagstypen.

For yderligere oplysninger henvises til faktabladet Retshjælp – Portugal.

13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed?

Ja, det er muligt inden for de almene vilkår i den civile retspleje, både fra forældrenes og fra anklagemyndighedens side. Afgørelser afsagt ud fra kriterier om hensigtsmæssighed eller belejlighed kan ikke ankes til højesteret.

14. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at rette henvendelse til en domstol eller anden myndighed for at fuldbyrde en afgørelse om forældremyndighed. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde?

Hvis en af forældrene ikke opfylder, hvad der er aftalt eller afgjort i forhold til det mindreårige barn, kan den anden forælder anmode domstolen om at tage de nødvendige skridt for tvangsfuldbyrdelse og dømme den ikke-opfyldende part til at betale en bøde og erstatning til fordel for den mindreårige, sagsøgeren eller begge.

Efter at begæringen er vedlagt sagsakterne eller sagen, vil dommeren indkalde forældrene til et møde eller indstævne sagsøgte til at fremkomme med de anbringender, han finder hensigtsmæssige. Ved mødet kan forældrene aftale at ændre det fastsatte, for så vidt angår udøvelsen af forældremyndigheden under hensyntagen til den mindreåriges tarv. Indkaldes der ikke til et møde, eller når forældrene ikke frem til en aftale herom, vil dommeren beordre gennemførelse af en summarisk undersøgelse eller andre foranstaltninger, han måtte finde nødvendige, hvorefter han til sidst vil træffe en afgørelse. Idømmes der bøde, og denne ikke er betalt inden for en frist på 10 dage, udarbejdes der en attest i sagen, som vil blive fremsendt til den kompetente domstol til fuldbyrdelse.

TopTop

Et sådant retsskridt er en udløber af hovedretssagen og iværksættes på begæring af forælderen eller anklagemyndigheden.

Når den bidragspligtige ikke betaler de skyldige beløb inden for 10 dage efter forfald, sker der følgende:

  1. Er det en offentligt ansat, vil der blive gjort udlæg i lønudbetalinger for de respektive beløb på begæring fra domstolen rettet til den kompetente myndighed.
  2. Er det en funktionær eller lønmodtager, vil beløbet blive fratrukket dennes gage eller løn. Arbejdsgiveren vil blive underrettet derom og vil fungere som fideikommis.
  3. Er det en person, der lever af renteindtægter, pension, understøttelse, provisioner, procentdele, gebyrer, bonus, andele eller lignende indtægter, vil fradraget blive foretaget i disse ydelser, når de skal betales eller krediteres. Til dette formål skal foretages de nødvendige begæringer og kundgørelser, idet de kundgjorte fungerer som fideikommiser.

Fradrag i indtægterne gælder også fremtidige underholdsbidrag, der fratrækkes, efterhånden som de forfalder, og udbetales direkte til modtageren.

15. Hvordan opnås der anerkendelse og fuldbyrdelse i Portugal af en afgørelse om forældremyndighed afsagt af en domstol i et andet medlemsland? Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde?

For at vurdere dette spørgsmål er det nødvendigt at skelne mellem de situationer, hvor en sådan afgørelse er blevet afsagt i sager om forældrenes skilsmisse, separation eller annullering af ægteskab, og andre situationer.

I det første tilfælde anvendes forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000, ifølge hvilken de afgørelser, der er truffet i et andet medlemsland med undtagelse af Danmark, anerkendes i Portugal uden behov for anvendelse af nogen særlig procedure.

TopTop

Det er således, at de domme, der afsiges i et medlemsland vedrørende udøvelsen af forældremyndigheden over ægteparrets fællesbarn, og som i det pågældende land er eksigible og har været kundgjort, fuldbyrdes i Portugal, efter at de er blevet erklæret eksigible på begæring af en af parterne.

I den nævne forordning findes de få begrundelser for, at denne afgørelse ikke kan anerkendes.

I de situationer, der ikke er omfattet af den nævnte lovtekst, og som drejer sig om spørgsmål vedrørende forældremyndighed over børnene, anvendes den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed (der har bindende virkning for de fleste af EU's medlemslande).

Inden for anvendelsen af dette internationale instrument kan enhver person, der i en af kontrahentstaterne har fået en afgørelse om forældremyndighed, og som ønsker, at denne bliver anerkendt eller fuldbyrdet i en anden kontrahentstat, indsende en begæring til Instituttet for Social Rehabilitering. Begæringen skal ledsages af følgende: a) et dokument, der bemyndiger de portugisiske myndigheder til at handle på vegne af sagsøgeren og til i denne henseende at udpege en anden repræsentant; b) en kopi af afgørelsen, der opfylder de nødvendige krav til dens ægthed; c) når det drejer sig om en afgørelse afsagt i fraværelse af den sagsøgte eller dennes lovmæssige repræsentant, et hvilken som helst dokument, der beviser, at sagsanlægget eller et tilsvarende retsskridt er blevet behørigt meddelt sagsøgte; d) når det måtte være påkrævet med bilag af et dokument, der beviser, at afgørelsen ifølge lovgivningen i oprindelseslandet er eksigibel; e) om muligt af oplysninger, der angiver opholdsstedet for den mindreårige i det pågældende land, der er sagsøgte, og forslag til, hvordan forældremyndigheden over barnet kan retableres.

TopTop

I de situationer, der ikke er omfattet af særlige traktater og regler, anvendes den særlige procedure til efterprøvelse af udenlandske domme.

Under denne sag, hvor der i begæringen vedlægges dokumentation for den afgørelse, der skal efterprøves, indstævnes modparten til inden for 15 dage at svare i sagen. Sagsøgeren kan svare inden for 10 dage efter kundgørelsen om modpartens svarskrift. Efter skriftvekslingen og efter gennemførelsen af de foranstaltninger, som retsformanden finder ufravigelige, overdrages sagen til parternes og anklagemyndighedens bedømmelse med henblik på procedure, således at hver part får 15 dage til dette formål.

For at efterprøve dommen er det nødvendigt:

  1. at der ikke hersker tvivl om ægtheden af det dokument, hvoraf dommen fremgår, og ej heller om afgørelsens rimelighed.
  2. at dommen har fået retskraft ifølge lovgivningen i det land, hvori den er afsagt.
  3. at den hidrører fra en udenlandsk domstol, hvis kompetence ikke er blevet udfordret, og loven dermed er overtrådt, og at dommen ikke omhandler et spørgsmål, der udelukkende hører under de portugisiske domstoles kompetence.
  4. at der ikke kan påberåbes indsigelse om litis pendens, eller at sagen skulle pådømmes ved en portugisisk domstol, medmindre det har været den udenlandske domstol, der har ophævet jurisdiktionen.
  5. at sagsøgte er blevet indstævnet på behørig vis i søgsmålet i overensstemmelse med lovgivningen i den oprindelige domstols land, og at man i sagen har overholdt princippet om indsigelse og lighed mellem parterne.
  6. at den ikke indeholder nogen afgørelse, hvis anerkendelse medfører et resultat, der er åbenbart uforligeligt med de internationale grundlæggende retsprincipper "ordre public" for den portugisiske stat.

16. Til hvilken portugisisk domstol skal der rettes henvendelse for at få anerkendt en afgørelse om forældremyndighed afsagt af en domstol i et andet medlemsland? Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde?

For at opnå anerkendelse i Portugal af en afgørelse om forældremyndighed afsagt af en domstol i et andet medlemsland (undtagen Danmark) i de ovenfor beskrevne situationer, hvor forordning (EF) nr. 1347/2000 finder anvendelse skal der indsendes en begæring til kredsdomstolen eller familiedomstolen (afhængigt af om denne findes eller ikke findes i retskredsen). Som det allerede er nævnt i svaret på foregående spørgsmål, anerkendes sådanne afgørelser i Portugal, uden at det er nødvendigt at anvende nogen form for procedure.

TopTop

Man skal være opmærksom på, at i de øvrige situationer gælder reglen om, at uanset hvad der er fastsat i særlige traktater og love, er der ingen privatretslig afgørelse, afsagt af en udenlandsk domstol eller af dommere i udlandet og uanset parternes nationalitet, der har retskraft i Portugal, uden at være efterprøvet og bekræftet.

Den kompetente domstol til efterprøvelse og anerkendelse af dommen er andeninstansdomstolen i den retskreds, hvor den person bor, mod hvem dommen er rettet (Coimbra, Évora, Guimarães, Lissabon og Oporto).

17. Hvilken lov finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, når barnet eller parterne ikke er bosiddende i Portugal eller har forskellige nationaliteter?

I de sager, hvor forordning nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 finder anvendelse, er de domstole i et medlemsland, der har kompetence til at afgøre en begæring om skilsmisse, separation eller annullering af et ægteskab, også kompetente til at afgøre en hvilken som helst sag vedrørende forældremyndighed over fælles børn, såfremt barnet har sit sædvanlige opholdssted i det pågældende medlemsland.

Domstolene er kompetente i det medlemsland, hvori findes:

  1. ægtefællernes sædvanlige bopæl
  2. den sidste sædvanlige bopæl for ægteparret, i den udstrækning en af ægtefællerne endnu bor der
  3. sagsøgtes sædvanlige bopæl
  4. i tilfælde af en fælles begæring – den sædvanlige bopæl for en af ægtefællerne
  5. sagsøgers sædvanlige bopæl, hvis denne har boet der i mindst et år umiddelbart forud for begæringen
  6. sagsøgers sædvanlige bopæl, hvis denne har boet der i mindst seks måneder umiddelbart forud for begæringen, uanset om denne er statsborger i det pågældende medlemsland eller, i tilfældet Det Forenede Kongerige eller Irland, har sit "domicil" der
  7. domstolene i det medlemsland, hvor begge ægtefæller er statsborgere eller, i tilfældet Det Forenede Kongerige eller Irland, der hvor begge ægtefæller har domicil.

Hvis barnet ikke har sit sædvanlige opholdssted i det medlemsland, der har kompetence til at afgøre en begæring om skilsmisse, separation eller annullering af et ægteskab, er domstolene i dette medlemsland kompetente, hvis barnet har sit sædvanlige opholdssted i et af medlemslandene, og hvis: a) mindst en af ægtefællerne har forældremyndighed over det pågældende barn; og b) hvis disse domstoles kompetence er accepteret af ægtefællerne og er i overensstemmelse med barnets bedste tarv.

TopTop

Er ingen domstol i et medlemsland kompetent i henhold til ovennævnte bestemmelser, fastsættes kompetencen i hver enkelt medlemsland af det pågældende lands retsorden.

En statsborger i et medlemsland, der har sin sædvanlige bopæl i et andet medlemsland, kan i sidstnævnte, på lige fod med det pågældende lands statsborgere, påberåbe sig de kompetenceregler, der finder anvendelse i samme medlemsland i modsætning til en sagsøgt, som ikke har fast bopæl der, og som ikke er statsborger i et medlemsland eller, i tilfældet Det Forenede Kongerige eller Irland, ikke har sit domicil bopæl i et af disse to landes territorium.

Hvis et barn, der er født uden for ægteskab, har ophold i et af de lande, der er kontrahenter af Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om myndighedskompetence og den lov, der finder anvendelse til beskyttelse af mindreårige (som Portugal har ratificeret) , er de kompetente domstole i forældremyndighedssager – som regel – domstolene i det land, hvor den mindreårige har sit sædvanlige opholdssted, og disse anvender i princippet deres nationale lov.

Det er muligt, at myndighederne i det land, hvor den mindreårige har nationalitet, træffer foranstaltninger, der sigter på at beskytte dennes person og formue i overensstemmelse med den respektive nationale lovgivning, hvis de mener, at den mindreåriges tarv kræver det, efter at have informeret myndighederne i det land, hvor den pågældende har sit sædvanlige opholdssted.

Hvis disse regler ikke finder anvendelse, gælder den portugisiske retsorden, der bestemmer, at den kompetente domstol, er domstolen i den mindreåriges opholdssted eller, såfremt denne ikke bor i Portugal, i sagsøgers eller sagsøgtes opholdssted.

Hvis ingen af de tre bor i Portugal, og de portugisiske domstole er internationalt kompetente, påhviler det Familie- og Børnedomstolen i Lissabon at dømme i sagen.

Domstolene vil anvende den nationale lov, der gælder for forældrene eller i mangel af en sådan loven for deres sædvanlige opholdssted. Hvis forældrene sædvanligvis opholder sig i forskellige lande, finder den hjemlandslov, der gælder for barnet, anvendelse. Hvis forældreskabet kun er fastslået for en af forældrene, anvendes den hjemlandslov, der er gældende for denne. Er en af forældrene død, anvendes hjemlandsloven for den efterlevende ægtefælle.

Yderligere oplysninger

Andre oplysninger

For yderligere oplysninger henvises til følgende internetadresser:

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Portugal - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 03-05-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige