Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Nederlandene

Seneste opdatering : 19-03-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder udtrykket "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og pligter har indehaveren af forældremyndigheden? 1.
2. Hvem har generelt forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Kan der udpeges en anden person end forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn? 3.
4. Hvordan reguleres spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt, eller deres forhold opløses? 4.
5. Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om forældremyndighed bliver juridisk bindende? 5.
6. Hvilke alternative udenretslige konfliktløsningsmuligheder findes der, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale om forældremyndigheden? 6.
7. Hvilke spørgsmål kan dommeren afgøre med hensyn til barnet, hvis forældrene indbringer sagen for retten? 7.
8. Hvis retten træffer den afgørelse, at en forælder kan udøve forældremyndigheden over et barn alene, betyder det så, at han eller hun kan træffe afgørelse om alle forhold omkring barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten træffer den afgørelse, at forældrene har fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til for at indgive en ansøgning vedrørende forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning? 10.
11. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at appellere en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed? 13.
14. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at rette henvendelse til en ret eller en anden myndighed for at få en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure finder anvendelse i sådanne tilfælde? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Nederlandene? Hvilken procedure finder anvendelse i sådanne tilfælde? 15.
16. Hvilken ret i Nederlandene skal jeg henvende mig til for at forhindre, at en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed, der er truffet af en ret i en anden medlemsstat, anerkendes? 16.
17. Hvilke retsregler finder anvendelse i en sag vedrørende forældremyndighed, hvis barnet eller parterne ikke bor i Nederlandene eller har forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad betyder udtrykket "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og pligter har indehaveren af forældremyndigheden?

Ved forældremyndighed forstås ansvaret for at drage omsorg for og opdrage barnet. Den forælder, som har forældremyndigheden, har ret og pligt til selv at drage omsorg for og opdrage barnet. Dette indebærer, at den pågældende forælder skal træffe vigtige afgørelser om barnets personlige forhold som f.eks. hvor barnet skal opholde sig, og hvor barnet skal gå i skole. Efterhånden som børnene bliver ældre, får de naturligvis i stigende grad et personligt ansvar og bemyndigelse til at træffe beslutninger på visse områder som f.eks. brug af egne penge og indgåelse af arbejdskontrakter.

Den forælder, som har forældremyndigheden, er barnets legale repræsentant. I mange tilfælde har mindreårige børn ikke ret til selv at foretage officielle handlinger såsom at føre en retssag eller ansøge om et pas. Den person, som har forældremyndigheden, gør dette på barnets vegne.

Indtil barnet er fyldt 16 år, er den legale repræsentant normalt også ansvarlig for barnets handlinger, f.eks. hvis barnet forvolder skade.

Den person, som har forældremyndigheden, forvalter barnets penge og formue bortset fra den mindreåriges lommepenge og eventuelle lønindtægt.

Den forælder, som har forældremyndigheden, er ligesom den anden forælder forpligtet til at forsørge barnet i tre år, efter at barnet er fyldt 18 år og bliver myndigt, eller med andre ord indtil barnet er fyldt 21 år.

2. Hvem har generelt forældremyndigheden over et barn?

Ikke kun en forælder kan have forældremyndigheden, og derfor ville det være mere korrekt at tale om ”myndighed over en mindreårig”. I Nederlandene er alle mindreårige undergivet forældremyndighed, og denne forældremyndighed udøves enten af en forælder eller af en værge. I nederlandsk lovgivning er der fastsat følgende definitioner:

TopTop

Forældremyndighed udøves af den ene af forældrene eller af dem begge i fællesskab.

Forældremyndighed kan udøves i fællesskab af en forælder og af en ikke-forælder. Det kan f.eks. være forælderens ven eller veninde, som sammen med forælderen drager omsorg for barnet og opdrager det. Denne forældremyndighed i fællesskab kan også udøves af forældrene og barnets plejeforældre.

Hvis en anden person end forældrene har forældremyndigheden, kaldes det værgemål.

Værgemål betyder, at forældremyndigheden er tillagt en værge. Denne værge er aldrig en af forældrene. Værgemålet kan også tillægges et børne- eller ungdomsværn (voogdij-instelling).

Fælles værgemål betyder, at forældremyndigheden i fællesskab udøves af værgen og dennes partner. Det drejer sig om to personer, som ikke er forældrene. Et børne- eller ungdomsværn kan ikke udøve forældremyndigheden sammen med en anden part.

Forældre, ikke-forældre

Ved forældre forstås i denne forbindelse moderen eller faderen ifølge loven. I daglig tale vil forældre normalt være lig med den biologiske moder og fader, men disse personer er ikke altid forældrene ifølge loven.

Barnets moder er den kvinde, som

  • har født barnet eller
  • har adopteret barnet.

Barnets fader er altid:

  • moderens ægtefælle, hvis moderen er gift, når barnet fødes
  • den mand, som har anerkendt eller adopteret barnet, eller
  • den mand, som har fået tillagt faderskabet ved retten.

Barnets forældre er moderen og faderen som anført ovenfor.

TopTop

Ved ikke-forældre forstås ægtefællerne til en af forældrene eller til værgen (værgerne).

Normalt kan der skelnes mellem tre situationer:

Gifte forældre/registrerede partnere

Udgangspunktet er, at forældrene i deres ægteskab sammen udøver forældremyndigheden over deres mindreårige børn. Forældremyndigheden indtræder juridisk set (det vil sige automatisk) ved barnets fødsel. (artikel 1: 251, stk. 1 i Burgerlijk Wetboek, BW (Borgerlig Lovbog)). Forældre, som lever i et registreret partnerskab, har også automatisk den fælles forældremyndighed ved barnets fødsel. Det er dog en betingelse, at den mandlige partner har anerkendt barnet (artikel 1: 253aa i Burgerlijk Wetboek, BW).

Ugifte forældre

Forældre, som ikke er gift, kan i fællesskab have forældremyndigheden over deres mindreårige børn. Dette sker ikke automatisk, idet de skal ansøge herom (se spørgsmål 5).

Ugifte mødre

En ugift moder har automatisk forældremyndigheden over barnet ved dets fødsel, medmindre hun på det pågældende tidspunkt ikke er kompetent til at udøve denne myndighed, fordi hun f.eks. er mindreårig.

3. Kan der udpeges en anden person end forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn?

Dette er muligt, og der er forskellige situationer.

Hvis begge forældre, som har den fælles forældremyndighed over barnet, midlertidigt er ude af stand til at udøve forældremyndigheden, fordi de f.eks. er flyttet til udlandet, eller fordi forældrenes bopæl ikke kendes, kan en dommer udpege en (midlertidig) værge. Dette er således en tredjemand. Dommeren vil ofte blandt familie og venner forsøge at finde en person, som er rede til at påtage sig hvervet som værge. Det er også muligt at udpege et børne- eller ungdomsnævn (voogdij-instelling) som værge. I så fald suspenderes forældremyndigheden.

TopTop

Hvis en af forældrene har forældremyndigheden, men midlertidigt er ude af stand til at udøve den f.eks. på grund af langtidsindlæggelse på en psykiatrisk institution, vil dommeren overdrage forældremyndigheden til den anden forælder. Hvis dommeren frygter, at den mindreåriges interesser i alvorlig grad vil blive tilsidesat af den anden forælder, vil han udpege en værge i stedet for at tillægge den anden forælder forældremyndigheden. Også i dette tilfælde suspenderes forældremyndigheden.

Hvis begge forældre har forældremyndigheden, og en af dem dør, vil den efterlevende forælder alene have forældremyndigheden. Dette er fastsat ved lov. En domstolsafgørelse er således ikke nødvendig. Hvis en forælder og en ikke-forælder har den fælles forældremyndighed, og forælderen dør, bliver ikke-forælderen udpeget som værge og får tillagt forældremyndigheden.

Hvis en forælder, som har forældremyndigheden, dør, kan der ligeledes udpeges en værge. Dette sker kun, hvis den anden forælder ikke er i stand til eller ønsker at have forældremyndigheden, eller hvis det ville stride mod barnets tarv, at den anden forælder havde forældremyndigheden.

Der er også en række foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige. Det drejer sig om fratagelse af forældremyndigheden (ontheffing) og tvangsfjernelse (ontzetting). En mindre streng foranstaltning er beskikkelse af et tilsyn (ondertoezichtstelling).

Beskikkelse af et tilsyn (ondertoezichtstelling) er en foranstaltning, som tager sigte på at begrænse forældremyndigheden. Dommeren ved ungdomsdomstolen kan sætte et barn under et børne- eller ungdomsværns tilsyn. Dette sker, når barnets sundhed eller tarv er i fare. Forældrene bevarer forældremyndigheden, men begrænses i deres udøvelse heraf. Normalt bliver barnet boende i familien. Familiens børne- eller ungdomsværn fører tilsyn med barnet og yder forældrene hjælp og støtte. I denne forbindelse kan børne- og ungdomsværnet udstede skriftlige retningslinjer for forældrene og barnet, som skal følge disse retningslinjer.

TopTop

Forældremyndigheden fratages (ontheffing), såfremt forælderen er uegnet eller er ude af stand til at opfylde sin forpligtelse til at drage omsorg for og opdrage barnet (artikel 1: 268 i Burgerlijk Wetboek, BW (Borgerlig Lovbog)). Retten kan fratage en forælder forældremyndigheden over et eller flere børn, medmindre dette strider mod barnets eller børnenes tarv. Forældremyndigheden kan i princippet kun fratages, hvis forælderen samarbejder (frivillig fratagelse). I en række tilfælde er tvungen fratagelse mulig f.eks. hvis et tidligere tilsyn har slået fejl.

Et eller flere børn kan tvangsfjernes (ontzetting), såfremt indehaveren af forældremyndigheden udviser en højst uacceptabel adfærd som f.eks. alvorligt misbrug af forældremyndigheden eller utilstrækkelig omsorg for og behandling af barnet. Denne foranstaltning til beskyttelse af børn anvendes kun sjældent og kun i meget alvorlige tilfælde.

4. Hvordan reguleres spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt, eller deres forhold opløses?

Også efter en skilsmisse har forældrene stadigvæk fælles forældremyndighed, som de havde, mens de var gift. Dette kræver ikke en domstolsafgørelse. Det betyder ikke, at de fortsat i realiteten skal drage omsorg for barnet i fællesskab. En af forældrene kan gøre dette, men de vigtige beslutninger om barnet skal træffes af forældrene i fællesskab. Kun i særlige tilfælde vil forældrene ikke have fælles forældremyndighed over barnet efter skilsmissen. Det er op til retten at afgøre dette. Hvis kun den ene af forældrene skal have forældremyndigheden, skal enten begge forældre eller den ene af forældrene ansøge herom. Hvis der ansøges om en overdragelse af forældremyndigheden til den ene af forældrene, afgør retten, hvem af forældrene der for fremtiden skal have forældremyndigheden. Hvis der er flere børn, træffes der en særskilt afgørelse for hvert barn. Rettens afgørelse afhænger naturligvis af forholdene. Retten imødekommer kun ansøgningen, hvis det anses for at være i barnets tarv. Hvis forældrene (eller den ene af forældrene) ikke er enig i rettens afgørelse, kan de appellere dommen. De har brug for en advokat både i forbindelse med retssagen og appelsagen.

TopTop

Barnets tarv

Retten baserer i alle tilfælde sin afgørelse på hensynet til barnet. Hvis barnet er fyldt 12 år, skal retten altid give barnet mulighed for at give sin mening til kende.

Underhold

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed efter skilsmissen, er det meningen, at de indbyrdes aftaler underhold. De kan anmode retten om at formalisere disse aftaler. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan retten fastsætte et beløb. Hvis en af forældrene får forældremyndigheden, kan retten efter anmodning undersøge, hvor meget den anden forælder skal bidrage til barnets underhold. I princippet skal forældrene selv sørge for, at underholdsbidraget bliver betalt.

Yderligere oplysninger om dette spørgsmål findes i faktabladet om underholdsbidrag og på Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen’s hjemmeside (landskontoret for opkrævning af underholdsbidrag), som har adressen www.lbio.nl English - Nederlands.

5. Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om forældremyndighed bliver juridisk bindende?

I de fleste tilfælde får forældrene automatisk forældremyndighed over barnet, når det bliver født. En ugift moder får altid forældremyndigheden (medmindre hun er mindreårig eller umyndig) over barnet, når det bliver født. Se spørgsmål 2.

TopTop

Hvis forældrene ikke er gift eller ikke er registrerede partnere, skal den fælles forældremyndighed fastsættes. De kan simpelthen i fællesskab anmode justitssekretæren ved retten om at registrere, at de ønsker fælles forældremyndighed over barnet. Registeret over forældremyndighed gezagsregister) er et register, som indeholder oplysninger om retsforhold vedrørende forældremyndigheden over mindreårige. Det er retten, som fører dette register. For mindreårige, som ikke er født i Nederlandene, og hvis bopælssted er ukendt, registreres disse forhold i registeret ved retten i Amsterdam.

Ansøgningen fra begge forældre skal vedlægges en udskrift fra fødselsregisteret, hvoraf justitssekretæren kan se, at ansøgningen indgives af moderen og den juridiske fader. Justitssekretæren kan kun nægte at foretage en registrering i visse tilfælde, f.eks. hvis en af forældrene ikke er egnet til at udøve forældremyndigheden, fordi vedkommende er mindreårig.

Hvis en forælder og en ikke-forælder ansøger om fælles forældremyndighed, træffes afgørelsen af retten. Se også spørgsmål 10.

6. Hvilke alternative udenretslige konfliktløsningsmuligheder findes der, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale om forældremyndigheden?

I stedet for at gå rettens vej er det muligt at udpege en mæglingsmand.

Hvis forældrene, som har den fælles forældremyndighed, ikke på denne måde kan nå til enighed om omsorg for barnet og dets opdragelse, kan de gå til retten for at få løst tvisten. Hvis det ikke lykkes dommeren at bringe forældrene til enighed, træffer han en afgørelse, som han anser for at være den bedste for barnet. I denne forbindelse kan dommeren tage hensyn den ene af forældrenes ønsker, men han kan også forelægge sin egen løsning.

TopTop

7. Hvilke spørgsmål kan dommeren afgøre med hensyn til barnet, hvis forældrene indbringer sagen for retten?

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, kan den ene af forældrene eller begge indbringe tvister for retten. Tvisten kan vedrøre meget forskellige spørgsmål som f.eks. hvor barnet skal bo, hvor barnet skal gå i skole, samkvemsret, lægebehandling af barnet, som forældrene ser forskelligt på, valg af navn, underholdsbidrag osv. Et barn, der er fyldt 12 år, vil blive hørt af dommeren, medmindre tvisten drejer sig om underholdsbidrag.

Et barn kan selv anmode dommeren om at få udpeget en særlig værge, hvis dets interesser er i modstrid med forældrenes. Den særlige værge kan herefter mægle og handle på barnets vegne i retssager.

8. Hvis retten træffer den afgørelse, at en forælder kan udøve forældremyndigheden over et barn alene, betyder det så, at han eller hun kan træffe afgørelse om alle forhold omkring barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder?

Den forælder, som har forældremyndigheden, er forpligtet til at underrette den anden forælder om vigtige forhold, der vedrører barnet personligt og dets økonomiske forhold. Den anden forælder har derfor ret til at få orientering om barnet. Den anden forælder har også under visse omstændigheder ret til oplysninger om barnet fra tredjemand.

Den forælder, der har forældremyndigheden, skal rådføre sig med den anden forælder i forbindelse med vigtige afgørelser, der vedrører barnet, som f.eks. spørgsmålet om, hvor barnet skal gå i skole.

TopTop

Hvis afgivelse af oplysninger eller rådføring med den anden forælder anses for at være til skade for barnet, kan retten fritage den forælder, der har forældremyndigheden, for denne forpligtelse. Efter anmodning fra den ene af forældrene kan retten også fastsætte regler for rådføring og orientering om barnet.

9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten træffer den afgørelse, at forældrene har fælles forældremyndighed over et barn?

Dette betyder, at forældrene har det fælles ansvar for at drage omsorg for og opdrage barnet. Se også spørgsmål 1.

10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til for at indgive en ansøgning vedrørende forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?

Til hvilken ret skal ansøgningen indgives?

Ansøgningen skal indgives til retten i den retskreds, hvor den person, der har forældremyndigheden, er bosat. På det europæiske civilretlige atlas på dette websted kan De finde navn og adresse på den ret, der er kompetent på det pågældende bopælssted. Hvis barnet ikke er født i Nederlandene, eller hvis barnets bopælssted ikke kendes, skal forældrene indgive ansøgningen til justitssekretæren ved retten i Amsterdam.

Hvordan ser denne ansøgning ud?

Ugifte forældre kan hos justitssekretæren ved en hvilken som helst ret får udleveret en blanket, der kaldes ”tot het uitoefenen van gezamenlijk gezag” (med henblik på udøvelse af den fælles forældremyndighed). Forældrene skal udfylde blanketten og aflevere den til retten sammen med en række ”bevisstykker” (f.eks. attest på, at ansøgeren er myndig). Justitssekretæren kontrollerer, om alle betingelser er opfyldt.

TopTop

Betingelser

De vigtigste betingelser er følgende:

  • Ansøgningen skal indgives af begge forældre i fællesskab (begge forældre skal underskrive blanketten).
  • Forældrene skal være myndige. Moderen kan undertiden erklæres for myndig, allerede fra hun er fyldt 16 år, og hvis hun selv passer barnet.
  • Faderen skal have anerkendt barnet.
  • Forældrene må ikke være gift med hinanden og må aldrig have været gift med hinanden.
  • Begge forældre skal være egnede til at udøve forældremyndigheden.

Hvilke papirer skal De medbringe?

Ud over blanketten skal De medbringe:

  • en kopi af barnets fødselsattest
  • et gyldigt identitetsbevis for begge forældre
  • en faderskabsattest
  • en udskrift fra den kommunale database for forældre (dvs. oplysninger om adresse og bopæl).

Når det drejer sig om forældremyndighed i fællesskab, der skal tillægges en forælder og en anden person (dvs. sammen med en ikke-forælder), træffes afgørelsen af retten. Retsafgørelsen træffes på grundlag af en fælles ansøgning fra den forælder, der er eneindehaver af forældremyndigheden, og ikke-forælderen, f.eks. fra moderen, som efter en skilsmisse alene har forældremyndigheden, og hendes nye partner. Det er nødvendigt med en advokat til denne procedure. Forældremyndigheden i fællesskab tillægges med virkning fra den dato, rettens afgørelse træder i kraft.

Betingelser

De vigtigste betingelser er følgende:

  • forælderen har alene forældremyndigheden på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives
  • partneren (f.eks. moderens nye ven) har et nært personligt forhold til barnet
  • der skal tages hensyn til barnets tarv.

Ændring af forældremyndigheden

Retten træffer afgørelse om forældremyndigheden. Det er bedst, at faderen og moderen har fælles forældremyndighed. Hvis dette imidlertid giver anledning til tvister, som er til skade for barnet, kan forældremyndigheden ændres efter anmodning fra den ene af forældrene eller dem begge, således at det kun er den ene af forældrene, som har forældremyndigheden. En sådan ansøgning skal indgives til retten, men det er i denne forbindelse nødvendigt med en advokat, hvis det drejer sig om en ændring af forældremyndigheden efter en skilsmisse. Hvis forældrene aldrig har været gift med hinanden, kan ansøgningen indgives uden medvirken fra en advokat.

TopTop

Hvis forholdene ændrer sig på et senere tidspunkt, kan den forælder, som ikke har forældremyndigheden, ansøge retten om at få tillagt forældremyndigheden i stedet for den anden forælder.

11. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure?

I henhold til nederlandsk lovgivning er en petition (verzoekschriftprocedure) nødvendig i disse tilfælde.

I hastetilfælde er det muligt at opnå en såkaldt foreløbig afgørelse (voorlopige voorziening). I dette tilfælde træffes afgørelsen af den særlige dommer for foreløbige forholdsregler (voorzieningenrechter) ved retten.

12. Kan jeg få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Ja, afhængigt af Deres indkomst.

13. Er det muligt at appellere en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed?

Ja, det er muligt at appellere afgørelsen til en højere retsinstans (gerechtshof). Der findes fem sådanne domstole i Nederlandene.

14. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at rette henvendelse til en ret eller en anden myndighed for at få en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure finder anvendelse i sådanne tilfælde?

Rettens afgørelse om forældremyndighed er tilstrækkelig til at ”fuldbyrde” forældremyndigheden, f.eks. til at anmode politiet om at bringe barnet tilbage.

15. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Nederlandene? Hvilken procedure finder anvendelse i sådanne tilfælde?

I Nederlandene skal der træffes en såkaldt ”exequatur" (en afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel (verklaring van uitvoerbaarheid)) af den særlige dommer for foreløbige forholdsregler (voorzieningenrechter) ved retten.

TopTop

16. Hvilken ret i Nederlandene skal jeg henvende mig til for at forhindre, at en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed, der er truffet af en ret i en anden medlemsstat, anerkendes?

En dom, der er blevet afsagt i en EU-stat, kan kun appelleres til retterne i det land, hvor dommen er blevet afsagt.

Der kan opnås en ny afgørelse fra retten i Nederlandene, hvis den er kompetent i henhold til Bruxelles II-forordningen, Den Haag konventionen om beskyttelse af mindreårige 1961 (Trb. 1968, 62) eller, såfremt ingen af disse instrumenter finder anvendelse, artikel 4 i civilprocesloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering). Disse bestemmelser har som udgangspunkt, at det er retterne i det land, hvor barnet har sin faste bopæl, som er kompetente. Hvis det drejer sig om forældremyndighed og samkvemsret i forbindelse med en skilsmisse, er skilsmissedommeren i visse tilfælde bemyndiget til også at træffe afgørelse i disse retlige spørgsmål.

17. Hvilke retsregler finder anvendelse i en sag vedrørende forældremyndighed, hvis barnet eller parterne ikke bor i Nederlandene eller har forskellig nationalitet?

Hvis barnet har fast bopæl i Nederlandene, skal den nederlandske dommer i princippet anvende nederlandsk lovgivning. Dette er også tilfældet, selv om barnet ikke er nederlandsk statsborger, eller hvis barnets forældre er bosat i udlandet.

Hvis barnet ikke har fast bopæl i Nederlandene, skal den nederlandske ret erklære sig inkompetent til at træffe afgørelse. Det gælder dog ikke. når det drejer sig om et barn, som står for at skulle flytte til Nederlandene. Hvis dommeren anser det for at være bedst for barnet, træffer han en afgørelse om forældremyndighed, hvori han anvender nederlandsk lovgivning.

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-03-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige