Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Luxembourg

Seneste opdatering : 04-07-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Luxembourg

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver? 1.
2. Hvem har som en generel regel forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene? 3.
4. Hvorledes afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden? 4.
5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen retligt bindende? 5.
6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej? 6.
7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet? 7.
8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 10.
11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed? 13.
14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til i sådanne tilfælde, og hvilken procedure finder anvendelse? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Luxembourg? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Luxembourg eller er af forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver?

Fra en terminologisk synsvinkel foretrækkes i Storhertugdømmet Luxembourg termen "autorité parentale" frem for "responsabilité parentale" i betydningen "forældremyndighed". Der er tale om en række rettigheder og pligter, som ved lov er tillagt forældrene, hvad angår mindreårige, ikke fuldmyndige børns person og formue med henblik på at sikre, at forældrene løfter de opgaver, der påhviler dem med hensyn til barnets beskyttelse, uddannelse og underhold.

Forældremyndighedsindehaveren skal værne om barnets sikkerhed, helbred og moralitet. Han/hun har ret og pligt til at beskytte og overvåge barnet samt sikre det en uddannelse. Forældremyndigheden er ikke en absolut og ubetinget ret. Forældremyndigheden skal således udøves i barnets interesse.

2. Hvem har som en generel regel forældremyndigheden over et barn?

Hovedreglen er, at forældrene i ægteskabet udøver forældremyndigheden i fællesskab. Er forældrene ikke gift, er det i princippet moderen, som har forældremyndigheden.

3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene?

Afgår forældrene ved døden, eller er de ude af stand til at tage sig af børnene, skal der udpeges en værge. Den længstlevende forælder kan vælge en værge. Sker dette ikke, udpeger "conseil de famille" (institution, som varetager mindreåriges interesser) eller den særlige domstol i børnesager (juge des tutelles) en værge.

TopTop

4. Hvorledes afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden?

I tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel) kan forældrene aftale, at de udøver forældremyndigheden i fællesskab. Hvad angår alle øvrige former for skilsmisse, udøves forældremyndigheden af den forælder, som får den tilkendt af retten.

Medmindre der er tale om ekstraordinære og alvorlige omstændigheder, tilkender de luxembourgske domstole ofte moderen forældremyndigheden, især hvis der er tale om et mindre barn. Den forælder, som ikke får tillagt forældremyndigheden, har samværs- og tilsynsret.

Tilkendes en tredjemand forældremyndigheden, fortsætter forældrene med at udøve forældremyndighedens øvrige attributter. Men hvis retten udpeger en tredjemand som foreløbig værge, kan den bestemme, at denne tredjemand skal anmode om, at der udpeges en fast værge.

5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen retligt bindende?

En aftale mellem forældrene om et spørgsmål vedrørende forældremyndigheden er kun retligt bindende, hvis den er godkendt af den kompetente domstol.

6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej?

Forældrene har mulighed for at benytte familiemægling.

7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet?

Retten kan træffe afgørelse om følgende spørgsmål:

TopTop

  • forældremyndigheden: bortset fra ekstraordinære og alvorlige tilfælde tilkender de luxembourgske domstole ofte moderen forældremyndigheden, især hvis der er tale om et mindre barn
  • retten til samvær med barnet og retten til at have dette boende for den forælder, som ikke har forældremyndigheden: denne ret kan kun nægtes den forælder, som ikke har fået tillagt forældremyndigheden, hvis der foreligger vægtige grunde
  • bedsteforældrenes ret til samvær med barnet: denne ret kan kun nægtes bedsteforældrene, hvis der foreligger vægtige grunde
  • andre personers ret til at korrespondere og have samvær med barnet, hvad enten der er tale om slægtninge eller ej: domstolen tilkender denne ret i ekstraordinære situationer
  • børnebidrag: børnebidraget, som fastsættes ud fra barnets behov og forældrenes bidragsevne, skal fortsat betales, efter at barnet er blevet myndigt, hvis dette ikke kan sikre sit eget udkomme.

8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder?

Den forælder, som har forældremyndigheden, har oplysningspligt over for den forælder, som ikke har den, for så vidt som han/hun skal holde denne underrettet om vigtige beslutninger og skelsættende begivenheder, hvad angår barnet. Selv om den forælder, der ikke har forældremyndigheden, har en vis tilsynsret med hensyn til barnets underhold og uddannelse, berettiger denne ret ikke indehaveren til at blive underrettet om alle detaljer i barnets liv.

TopTop

Hvis den forælder, der ikke har forældremyndigheden, finder, at den forælder, som har den, forvalter forældremyndigheden på en måde, der skader barnets interesser, kan han/hun anmode den kompetente domstol om at afgøre tvisten. I så fald kan retten bestemme, at forældremyndigheden skal overdrages til en anden eller pålægge værgen betingelser med hensyn til barnets uddannelse.

9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn?

Har forældrene fælles forældremyndighed over barnet, er det almindelig anerkendt, at dette forudsætter bred enighed til sikring af et løbende og konstruktivt samarbejde omkring beslutningerne vedrørende beskyttelsen og overvågningen af barnet samt dettes uddannelse.

10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

Den særlige domstol i børnesager (juge des tutelles) er kompetent, hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvad barnets interesser kræver, eller, hvis i tilfælde af økonomisk værgemål de to økonomiske værger, som forventes at træffe beslutninger i fællesskab, er uenige.

I skilsmisse- eller separationssager har "hastesagsdommeren" (juge des référés) i princippet udelukkende kompetence til at træffe afgørelse om foreløbig forældremyndighed. Men de afgørelser, denne dommer træffer, kan ændres af ungdomsdomstolen (juge du tribunal de la jeunesse) , hvis barnets fysiske eller mentale helbred, dets uddannelse samt sociale og åndelige udvikling er i fare. I tilfælde af skilsmisse eller separation træffer den domstol, som afsiger skilsmisse- eller separationsdommen, samtidig afgørelse om tilkendelse af forældremyndigheden. Efter en skilsmisse eller separation kan ungdomsdomstolen (tribunal de la jeunesse) træffe nærmere afgørelse om forældremyndigheden, ændre eller udvide denne.

TopTop

Sager om delvis eller fuld tilkendelse af forældremyndigheden skal indbringes for Tribunal d'arrondissement på det sted, hvor den mindreårige har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Retten skal indhente alle relevante oplysninger, navnlig om den mindreåriges person, f.eks. gennem en social undersøgelse, en lægeundersøgelse, en psykiatrisk eller psykologisk undersøgelse, en adfærdsundersøgelse eller en erhvervsorienteringsanalyse. Den skal høre forældrene eller værgen samt alle, der har haft barnet boende. Endelig kan retten påbyde, at der iværksættes de foreløbige foranstaltninger, den finder relevante, hvad angår forældremyndigheden over barnet og dettes uddannelse.

Endelig indledes sager om hel eller delvis fortabelse af forældremyndigheden af anklagemyndigheden (ministère public) ved Tribunal d'arrondissement, der sættes som civilret, på det sted, hvor forældrene har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted. Er forældrenes bopæl eller sædvanlige opholdssted i landet ukendt, anlægges sagen ved Tribunal d'arrondissement på det sted, hvor børnene opholder sig. Opholder børnene sig ikke i samme arrondissement, anlægges sagen ved Tribunal d'arrondissement i Luxembourg by. Den offentlige anklager (procureur d'Etat) iværksætter en undersøgelse af den mindreårige families situation og af forældrenes moralitet. Disse opfordres til at fremlægge de bemærkninger og indvendinger for domstolen, som de finder relevante. Retten kan under alle omstændigheder på eget initiativ eller efter begæring af parterne træffe de foreløbige foranstaltninger, den finder nyttige til sikring af barnets interesser. Under alle omstændigheder kan retten ligeledes ophæve eller ændre sådanne foranstaltninger.

TopTop

11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure?

Sager ved den særlige domstol i børnesager (juge des tutelles) indledes ved en begæring fra den ene eller den anden forælder. Det er ikke nødvendigt med en advokats mellemkomst.

Med hensyn til begæringer vedrørende forældremyndigheden i forbindelse med skilsmisse- eller separationssager, henvises til emnet "Skilsmisse - Luxembourg", punkt 11.

Efter skilsmissen eller separationen skal en af forældrene eller anklagemyndigheden (ministère public) indgive en begæring til ungdomsdomstolen (tribunal de la jeunesse). Begæringen skal indleveres i fire eksemplarer på almindeligt papir til dommerkontoret ved ungdomsdomstolen i det arrondissement, hvor barnet har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Ud over de forhold, som begæringen bygger på, skal denne indeholde oplysninger om parternes efternavne, for- og mellemnavne, stilling og bopæl. Har den, der indgiver begæringen, ikke bopæl i Storhertugdømmet, skal denne også oplyse sin valgte adresse (élection de domicile) i landet; ellers er begæringen ikke gyldig. Det er ikke nødvendigt med en advokats mellemkomst.

Sager om tilkendelse af forældremyndigheden indledes ved begæring. Det er ikke nødvendigt med en advokats mellemkomst. Begæringen kan stiles til den offentlige anklager (procureur d'Etat) , som indgiver den til domstolen. Ønsker en forælder eller værge at genindtræde i de rettigheder, vedkommende har afstået, skal vedkommende indgive begæring herom til domstolen på det sted, hvor den person, vedkommende har afstået retten til, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

TopTop

Endelig skal en sag om fortabelse af forældremyndigheden indledes ved en begæring indeholdende oplysninger om de faktiske omstændigheder og vedlagt alle relevante bilag. Justitssekretæren forkynder begæringen og indkalder den eller de forældre eller slægtninge i opstigende linje, som kravet er rettet mod. Disse behøver ikke en advokats mellemkomst. En forælder eller værge, der ønsker at generhverve de rettigheder, som er blevet frataget vedkommende, skal indgive begæring herom til domstolen på det sted, hvor den, der har fået overdraget rettighederne, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Personer, hvis indtægter anses for utilstrækkelige efter luxembourgsk ret, kan få meddelt retshjælp. Med henblik herpå skal de udfylde et spørgeskema, der kan rekvireres hos den centrale tjeneste for social bistand (service central d’assistance sociale) og indlevere det til den kompetente advokatrådsformand (Bâtonnier de l’Ordre des avocats) , som træffer afgørelse.

Retshjælpen omfatter alle udgifter i forbindelse med de sager, procedurer eller dispositioner, for hvilke den er meddelt. Den dækker f.eks. stempelafgifter og registreringsgebyrer, administrative udgifter, advokatsalærer, stævnings- og fogedgebyrer, notarudgifter og -salærer, retsteknikerudgifter og -honorarer, vidnegodtgørelser, oversætter- og tolkehonorarer, udgifter til gængse attester, rejseudgifter, gebyrer og udgifter i forbindelse med tinglysning, udlæg, arrest, underpant i fast ejendom, underpant i løsøre samt annoncering i dagblade.

13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed?

Det er muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed ved appelrettens civilafdeling. Ankefristen er normalt 40 dage. Men ankefristen med hensyn til en afgørelse truffet af "hastesagsdommeren" er på 15 dage.

TopTop

14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til i sådanne tilfælde, og hvilken procedure finder anvendelse?

Ifølge luxembourgsk ret er der to muligheder for at overvinde en systematisk vægring af at efterkomme en afgørelse:

Der er dels mulighed for en sanktion af civilretlig karakter, nemlig en tvangsbøde, idet den misligholdende part dømmes til at betale et bestemt beløb for hver dags, uges eller måneds forsinkelse, for at tvinge ham/hende til at opfylde sin forpligtelse in natura. Sagen indledes ved en begæring, der indgives til Tribunal d'arrondissement på det sted, hvor barnet har bopæl.

Der er på den anden side mulighed for strafferetlige sanktioner. Således straffes ulovlig tilbageholdelse, fjernelse eller bortførelse af et barn (infraction de non-représentation d'enfant) med fængsel fra otte dage til to år og/eller en bøde fra 251 til 2 000 EUR. Frakendes den domfældte helt eller delvis forældremyndigheden over barnet, kan fængselsstraffen hæves helt op til tre år. Anklagemyndigheden (le Parquet) kan enten indlede sagen på eget initiativ, eller den forurettede part kan indgive en anmeldelse. Tribunal d'arrondissement, der sættes som strafferet, fastsætter straffen og eventuelt størrelsen af den skadeserstatning, som tilkommer den forurettede part. Det er ikke nødvendigt med en advokats mellemkomst.

15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Luxembourg? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn (i det følgende benævnt "Bruxelles II-forordningen") anerkendes en afgørelse om forældremyndigheden truffet af en domstol i et andet EU-land uden videre i Storhertugdømmet. Med andre ord er anerkendelsen af en sådan afgørelse ikke undergivet nogen procedure.

TopTop

Imidlertid fuldbyrdes en afgørelse truffet af domstolen i et andet EU-land om forældremyndigheden over et fællesbarn, som er eksigibel og er blevet forkyndt i dette land, i Storhertugdømmet, når den er blevet erklæret for eksigibel efter begæring af en berettiget part. Eksigibilitetsanmodningen skal indgives til præsidenten for Tribunal d'arrondissement ved en advokats mellemkomst. Den afgørelse, som træffes af præsidenten for Tribunal d'arrondissement, kan ankes til appelretten. Appelrettens afgørelse kan ankes til Cour de cassation ved en "recours en cassation".

16. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

I medfør af "Bruxelles II"-forordningen kan en berettiget part ved en begæring anmode præsidenten for Tribunal d'arrondissement om at træffe en afgørelse om ikke-anerkendelse af en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i et andet EU-land. Det er i dette tilfælde nødvendigt med en advokats mellemkomst.

Begæringen kan kun afvises af følgende grunde:

  • fordi en godkendelse ville være i klar modstrid med grundlæggende retsprincipper
  • fordi barnets forklaring ikke er blevet hørt
  • fordi sagsøgtes rettigheder ikke respekteres
  • fordi en godkendelse ikke ville være i overensstemmelse med en afgørelse truffet i en tilsvarende sag.

Den ene eller den anden part kan anke afgørelsen truffet af præsidenten for Tribunal d'arrondissement til appelretten. Appelrettens afgørelse kan ankes til Cour de cassation ved en "pourvoi en cassation".

TopTop

17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Luxembourg eller er af forskellig nationalitet?

  • Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om myndighedernes kompetence og om, hvilken lovgivning der er gældende med hensyn til beskyttelse af mindreårige, finder anvendelse på alle børn, som har bopæl i Luxembourg eller i en stat, der deltager i konventionen. Ifølge Luxembourg-doktrinen skal konventionens artikel 3 fortolkes således, at alle aspekter af forældremyndigheden, der giver sig udtryk i forrettigheder, hvad angår myndigheden over barnet, er undergivet den materielle ret i det land, hvor den mindreårige er statsborger. Der er i alt væsentligt tale om rettighederne til at bestemme over barnets person, som f.eks. forældremyndigheden, retten til at bestemme, hvor barnet skal bo, og måske også retten til at vælge dettes uddannelse. Det må til gengæld antages, at ovennævnte bestemmelse ikke omfatter rettigheder og pligter vedrørende forvaltningen af barnets formue.

I overensstemmelse med ovennævnte konventions artikel 15 forbeholder Luxembourg sig ret til at bemyndige de myndigheder, som træffer afgørelse om omstødelse eller opløsning af ægteskab eller slækkelse af de ægteskabelige bånd mellem forældrene til en mindreårig, til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af barnets person eller formuegenstande. Myndighederne i andre kontraherende lande er imidlertid ikke forpligtet til at godkende disse foranstaltninger.

  • Ud over de tilfælde, hvor den førnævnte konvention finder anvendelse, bør der sondres mellem de tilfælde, hvor barnet er født uden for eller inden for ægteskab:
    • I tilfælde, hvor barnet er født uden for ægteskab, er det lovgivningen i det land, hvor barnet er statsborger, der er gældende
    • I tilfælde, hvor barnet er født i ægteskab, er det den juridiske litteratur, der er bestemmende for, hvilken lovgivning der regulerer virkningerne af ægteskabet, dvs.:
      • forældrenes fælles nationale lovgivning, hvis de har samme nationalitet
      • lovgivningen i det land, hvor forældrene har fælles bopæl, hvis de er af forskellig nationalitet.

Efter forældrenes skilsmisse er det almindelig anerkendt i retsvidenskaben, at det er den lovgivning, der finder anvendelse på skilsmissen, som er gældende, dvs.:

  • ægtefællernes nationale lovgivning, hvis de har samme nationalitet
  • lovgivningen i det land, hvor ægtefællerne har faktisk, fælles bopæl, hvis de er af forskellig nationalitet
  • luxembourgsk lovgivning, hvis ægtefæller af forskellig nationalitet ikke har faktisk, fælles bopæl.

Under alle omstændigheder har lex fori, dvs. luxembourgsk lovgivning, en konkurrerende stilling som den lovgivning, der skal sikre retshåndhævelsen eller sikringen af de grundlæggende retsprincipper.

Yderligere oplysninger

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 04-07-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige