Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Litauen

Seneste opdatering : 08-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Litauen

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver? 1.
2. Hvem har som en generel regel forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene? 3.
4. Hvorledes afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden? 4.
5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen retligt bindende? 5.
6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej? 6.
7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet? 7.
8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 10.
11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed? 13.
14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til i sådanne tilfælde, og hvilken procedure finder anvendelse? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Litauen? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken domstol i Litauen skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Litauen eller er af forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver?

Børns og forældres gensidige rettigheder og pligter er reguleret i del IV i bog III i civillovbogen. Ifølge artikel 3.155 i civillovbogen skal forældre drage omsorg for deres børn, indtil disse er myndige eller uafhængige. Forældre har ret og pligt til at uddanne deres børn, sørge for deres opvækst, værne om deres helbred og - under hensyntagen til deres fysiske og mentale tilstand - skabe de rette betingelser for, at børnene får en optimal og harmonisk udvikling og bliver i stand til at føre en selvstændig tilværelse i samfundet. Kapitel XI i bog III i civillovbogen vedrører forældres rettigheder og pligter over for deres børn og kapitel XII vedrører forældres og børns gensidige formueretlige rettigheder og pligter.

Ifølge stk. 2 i artikel 3.227 i civillovbogen behandles adoptivforældre som barnets biologiske forældre fra det tidspunkt, hvor rettens afgørelse om adoption får retskraft, bortset fra undtagelsen i stk. 4 i artikel 3.222.

2. Hvem har som en generel regel forældremyndigheden over et barn?

Ifølge artikel 3.156 i civillovbogen har fader og moder samme rettigheder og forpligtelser over for børnene. Forældre har samme rettigheder og forpligtelser over for deres børn, uanset om de er gift eller ugift, er blevet skilt, ægteskabet er erklæret ugyldigt, eller de er separerede.

3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene?

Hvis forældrene er ude af stand til eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene, kan en anden person udpeges i deres sted. Ifølge civillovbogen varetager instituttet for beskikkelse af værger og kuratorer for mindreårige denne opgave. De grundlæggende bestemmelser om midlertidig eller permanent placering af børn under en værge/kurator findes i artikel 3.254 og 3.257.

TopTop

4. Hvorledes afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden?

Tildelingen af forældremyndigheden i tilfælde af skilsmisse afhænger af vilkårene, hvorpå forældrene bliver skilt.

Hvis et ægteskab opløses på fælles anmodning, skal parterne forelægge retten en skriftlig aftale vedrørende følgerne af deres skilsmisse (formuedeling, børnebidrag osv.). Ifølge stk. 3 i artikel 3.53 i civillovbogen skal retten, når den træffer afgørelse om skilsmissebevilling, godkende indholdet af ægtefællernes aftale vedrørende konsekvenserne af skilsmissen og dens bestemmelser om børnebidrag til mindreårige, ægtefællebidrag, de mindreårige børns bopælsadresse, forældrenes deltagelse i børnenes uddannelse og deres øvrige formueretlige rettigheder og pligter. Aftalens indhold skal inkorporeres i afgørelsen om skilsmissebevilling. Hvis forholdene ændres væsentligt (f.eks. hvis den ene part bliver syg eller ude af stand til at arbejde), kan den ene eller begge parter anmode retten om at tage de aftalte betingelser op til fornyet overvejelse for så vidt angår konsekvenserne af skilsmissen.

Hvis ægteskabet opløses på den ene parts anmodning, skal det fremgå af ansøgningen til retten, hvorledes denne part agter at opfylde sine forpligtelser over for den anden part og de mindreårige børn. Når retten bevilger en skilsmisse, skal den træffe afgørelse om de mindreårige børns bopæl, børnebidrag, ægtefællebidrag og deling af ægtefællernes fælles formue, medmindre de selv har delt den ved en fælles aftale, der er godkendt af en notar (artikel 3.59).

TopTop

Opløsning af ægteskabet kan være begrundet i en eller begge ægtefællers tilsidesættelse af deres pligter. En skilsmisse, der bevilges på grund af begge ægtefællers tilsidesættelse af deres pligter, har samme konsekvenser som opløsning af et ægteskab ved fælles anmodning (artikel 3.51 til 3.54). En skilsmisse, der bevilges, fordi den ene ægtefælle har tilsidesat sine pligter, reguleres af artikel 3.59.

I tilfælde af separation kan en af ægtefællerne anmode retten om at godkende separationen, hvis samlivet på grund af omstændigheder, der ikke nødvendigvis afhænger af den anden part, er blevet utåleligt (umuligt) eller i alvorlig grad kan skade deres mindreårige børns tarv, eller hvis ægtefællerne ikke længere ønsker at bo sammen. Når retten træffer afgørelse om separation skal den fastsætte, hvilken ægtefælle børnene skal bo hos, størrelsen af børnebidraget, og i hvilket omfang den separerede far (eller mor) skal deltage i børnenes uddannelse. Begge ægtefæller kan sammen indgive en anmodning om separation til retten, hvis de har indgået en aftale om konsekvenserne af deres separation, som indeholder bestemmelser om børnenes bopæl, børnebidraget til og uddannelsen af deres mindreårige børn, formuedelingen og ægtefællebidraget. Hvis ægtefællerne har indgået en aftale om konsekvenserne af separation, skal retten godkende denne, forudsat at den ikke krænker den offentlige orden eller de mindreårige børns eller en af ægtefællernes rettigheder og berettigede interesser. Når retten har godkendt aftalen, skal dens indhold inkorporeres i separationsbevillingen.

5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen retligt bindende?

Hvis forældrene bor sammen, skal det ved en fælles aftale mellem forældrene fastlægges, hvordan underholdspligten skal opfyldes. Der er ikke fastlagt nogen bestemt model for en sådan aftale. Ifølge artikel 3.193 i civillovbogen om skilsmisse ved fælles ansøgning (artikel 3.51) eller om separation (artikel 3.73) skal ægtefællerne træffe aftale om deres gensidige pligt til at sørge for deres mindreårige børns underhold, om hvordan denne pligt skal opfyldes og om størrelsen af et eventuelt underholdsbidrag. Aftalen skal godkendes af retten (artikel 3.53). Forældre til mindreårige børn kan indgå en aftale om deres børns underhold, også i tilfælde hvor de skilles af andre årsager. Hvis en af forældrene ikke overholder den aftale om underhold af deres mindreårige børn, som retten har godkendt, har den anden forælder ret til at anmode retten om at udstede et fuldbyrdelsesdokument.

TopTop

6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej?

Der er ingen alternativ instans i Litauen, hvor spørgsmål om forældremyndighed kan løses. Forældre kan kun løse deres konflikt ved at gå rettens vej.

7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet?

Hvis forældrene indbringer sagen for retten, kan retten træffe afgørelse om alle spørgsmål, der vedrører barnet, herunder spørgsmålet om barnets bopæl, forældrenes samkvemsret, underholdsbidrag til mindreårige børn og andre spørgsmål, der er anført i ansøgningen til retten.

8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder?

Ifølge artikel 3.156 i civillovbogen har faderen og moderen samme rettigheder og forpligtelser over for børnene. Forældre har samme rettigheder og forpligtelser over for deres børn, uanset om de er gift eller ugift, er blevet skilt, ægteskabet er erklæret ugyldigt, eller de er separerede. Forældre har ret og pligt til at sørge for deres børns opvækst, de er ansvarlige for børnenes uddannelse og udvikling, deres helbred og åndelige og moralske opdragelse. Ved udførelsen af disse pligter kommer forældrenes rettigheder før andre personers rettigheder. Forældre skal sørge for, at de rette betingelser er til stede for at børnene kan få undervisning i den skolepligtige alder.

TopTop

Eneforældremyndighed er kun mulig i tilfælde, hvor den ene forælder har fået frakendt sin forældremyndighed. Hvis forældrene (faderen eller moderen) ikke opfylder deres forpligtigelser til at sørge for barnets opvækst, misbruger deres myndighed, mishandler barnet, lader barnet lide last ved deres dårlige opførsel eller ikke tager sig af barnet, kan retten træffe afgørelse om en midlertidig eller ubegrænset frakendelse af faderens eller moderens forældremyndighed. Midlertidig eller ubegrænset frakendelse af forældremyndigheden betyder, at forældrenes lovfæstede personlige rettigheder og formueretlige rettigheder som følge af slægtskab suspenderes. Forældrene bevarer dog samkvemsretten, med mindre dette er i strid med barnets interesser. Hvis der er tale om en ubegrænset frakendelse af forældremyndigheden, kan barnet adopteres uden forældrenes samtykke.

9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn?

Det betyder, at forældrene skal nå til enighed om alle spørgsmål vedrørende barnets uddannelse eller andre forhold, der er omfattet af forældremyndigheden. Hvis de ikke kan nå til enighed, skal spørgsmålet afgøres ved retten.

Anmodninger om kontakt eller inddragelse i barnets uddannelse kan indgives af barnets fader eller moder eller af forældrene (værge/kurator) til et barns umyndige mindreårige forældre. Det er op til retten at træffe afgørelse om proceduren for de separerede forældres kontakt til barnet, idet der skal tages hensyn til barnets interesser, og de separerede forældre skal gives mulighed for at deltage mest muligt i barnets uddannelse. Kun i tilfælde, hvor omfattende kontakt kan skade barnets interesser, vil der blive truffet afgørelse om at begrænse den.

TopTop

10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

Hvis en person ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed, skal denne indgives til distriktsretten. Hvilke formaliteter der skal opfyldes, og hvilke dokumenter der skal vedlægges, afhænger af de krav, der er anført i begæringen, og de rettigheder og pligter, der anfægtes, eller som der skal træffes afgørelse om (spørgsmål vedrørende indholdet af forældremyndigheden).

11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure?

De fleste konflikter og spørgsmål om forældremyndighed behandles efter den forenklede procedure.

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Det er muligt at få retshjælp i henhold til loven om retshjælp (lov om retshjælp garanteret af staten). Muligheden for retshjælp afhænger af den enkelte persons økonomiske situation.

13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed?

Ja.

14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til i sådanne tilfælde, og hvilken procedure finder anvendelse?

Det er fogeden, der tvangsfuldbyrder domstolens afgørelser.

TopTop

15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Litauen? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Anerkendelsen af afgørelser truffet af en udenlandsk domstol er reguleret i den civile retsplejelov. Anmodningen om anerkendelse af en afgørelse, der er truffet af en udenlandsk domstol, indgives til appelretten i Litauen. Den part, der anmoder om anerkendelse skal fremlægge afgørelsen, en oversættelse heraf til litauisk, en bekræftelse på, at afgørelsen har fået retskraft, samt bevis for, at den udeblevne part var blevet behørigt underrettet om, hvor og hvornår sagen kom for retten.

16. Hvilken domstol i Litauen skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Klagen skal indgives til højesteretten i Litauen. Klagen behandles efter kassationsproceduren i henhold til den civile retsplejelov.

17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Litauen eller er af forskellig nationalitet?

Bestemmelserne om, hvilken lovgivning der finder anvendelse ved konstatering af et barns slægtskab, findes i artikel 1.31 i civillovbogen. Barnets slægtskab (be- eller afkræftelse af faderskab eller moderskab) fastlægges enten efter lovgivningen i den stat, hvor barnet fik statsborgerskab ved fødslen, eller efter lovgivningen i den stat, der er anerkendt som værende barnets bopæl ved fødslen, eller efter lovgivningen i den stat, hvor en af forældrene opholdt sig ved barnets fødsel afhængigt af, hvilken lovgivning der stiller barnet bedst. Konsekvenserne af slægtskabet reguleres af lovgivningen i den stat, hvor barnet har bopæl. Hvis et barn eller en af barnets forældre er bosat i Litauen, er det op til retten eller en anden statslig institution i Litauen at afgøre spørgsmålet om slægtskab. Forældrenes (faderens eller moderens) retlige habilitet til at anerkende slægtskabet reguleres af lovgivningen i den stat, hvor han eller hun har bopæl på tidspunktet for anerkendelsen. Måden, hvorpå slægtskabet anerkendes, reguleres af lovgivningen i den stat, hvor anerkendelsen sker, eller af lovgivningen i den stat, hvor barnet har bopæl. Samme bestemmelser gælder fastsættelsen af slægtskabet for et barn født uden for ægteskab.

Bestemmelserne om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forholdet mellem forældre og børn, findes i artikel 1.32. Personlige forhold og formueretlige forhold mellem forældre og børn reguleres af lovgivningen i den stat, hvor barnet har bopæl. Hvis ingen af forældrene har bopæl i den stat, hvor barnet har bopæl, men barn og forældre har samme statsborgerskab, anvendes lovgivningen i den stat, hvor de har fælles statsborgerskab.

Fastlæggelsen af, hvilken lovgivning der skal anvendes i forbindelse med beskyttelse af mindreårige og forhold vedrørende deres værge eller kurator, sker i henhold til Haag-konventionen af 5. oktober 1961 om myndighedernes kompetence og lovvalget i sager vedrørende beskyttelse af mindreårige.

Underholdspligt i familien fastsættes i henhold til Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om lovvalg i forbindelse med underholdspligt.

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Litauen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige