Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Italien

Seneste opdatering : 18-01-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Italien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Seneste opdatering, se italiano
 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad forstås i praksis ved begrebet forældremyndighed? Hvilke rettigheder og forpligtelser har indehaveren af forældremyndigheden? 1.
2. Hvem har normalt forældremyndigheden over det mindreårige barn? 2.
3. Kan en anden person udpeges i stedet for forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden? 3.
4. Hvordan afgøres spørgsmålet om udøvelsen af forældremyndigheden i fremtiden, hvis forældrene bliver skilt eller separeret? 4.
5. Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om betingelserne for udøvelse af forældremyndigheden er bindende for dem? 5.
6. Hvilke alternative metoder til tvistbilæggelse findes der, hvis forældrene ikke kan blive enige om spørgsmålet om udøvelse af forældremyndigheden? 6.
7. Hvilke spørgsmål vedrørende børnene kan dommeren afgøre, hvis forældrene vælger at henvende sig til domstolene? 7.
8. Vil den ene af forældrene, som domstolen tillægger forældremyndigheden alene, kunne træffe beslutninger vedrørende barnet uden først at konsultere den anden part? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis domstolen tillægger forældrene fælles forældremyndighed over den mindreårige? 9.
10. Hvilken domstol (eller anden myndighed) har kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndighed? Hvilke betingelser skal overholdes, og hvilke dokumenter skal vedlægges anmodningen? 10.
11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure? 11.
12. Er det muligt at få hjælp fra staten til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Kan en afgørelse om forældremyndighed appelleres? 13.
14. Kan det i visse tilfælde være nødvendigt at henvende sig til en domstol eller en anden myndighed for at få truffet en afgørelse om forældremyndighed, der kan anvendes som eksekutionsgrundlag? Hvilke procedurer anvendes i sådanne tilfælde? 14.
15. Hvad er nødvendigt for, at en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden EU medlemsstat, kan anerkendes og fuldbyrdes i Italien? Hvilke procedurer anvendes i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken domstol i Italien skal man henvende sig til for at rejse indsigelse mod anerkendelse af en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden EU medlemsstat? Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lov finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, når barnet eller forældrene ikke har bopæl i Italien eller har forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad forstås i praksis ved begrebet forældremyndighed? Hvilke rettigheder og forpligtelser har indehaveren af forældremyndigheden?

Ved forældremyndighed (som svarer til begrebet forældreansvar i EU-regi) forstås alle de rettigheder og forpligtelser, som loven tillægger forældrene i forholdet til et mindreårigt barn ud fra barnets interesse og behov.

Indehaverne af forældremyndigheden kan træffe afgørelse om barnets tarv, opdragelse og uddannelse. De har ret til at repræsentere barnet eller det endnu ufødte barn – både i retshandler og i søgsmål. De kan forvalte barnets økonomiske interesser, idet værgemålsdommeren dog skal godkende retshandler, der ligger uden for den almindelige formueforvaltning, og de har lovbestemt brugsret til barnets formuegoder med visse undtagelser.

Forældremyndigheden indebærer dog også en pligt, idet indehaverne er forpligtede til at sørge for barnets underhold, opdragelse og uddannelse.

2. Hvem har normalt forældremyndigheden over det mindreårige barn?

Forældremyndigheden tilkommer begge forældre og udøves af disse i fællesskab, indtil barnet har nået myndighedsalderen eller er blevet myndiggjort. I tilfælde af uenighed om særlig vigtige spørgsmål kan hver af forældrene henvende sig til domstolen (børne- og ungdomsdomstol), som overdrager ansvaret til den af forældrene, der i den konkrete sag anses for at være bedst egnet til at varetage barnets interesser.

Forældremyndigheden over et barn født uden for ægteskab udøves af begge forældre i fællesskab, hvis de har anerkendt barnet og lever sammen. Lever de ikke sammen, udøves forældremyndigheden af den af forældrene, som barnet bor hos. Hvis barnet ikke bor hos nogen af forældrene, tillægges forældremyndigheden den af dem, der først har anerkendt det.

TopTop

Under alle omstændigheder vil den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, fortsat have ret til at føre tilsyn med barnets uddannelse, opdragelse og levevilkår.

3. Kan en anden person udpeges i stedet for forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden?

Hvis begge forældre er døde eller af andre årsager er ude af stand til at udøve forældremyndigheden, indledes en procedure til udpegning af en værge ved domstolen i den retskreds, hvor barnets interesser befinder sig.

Hvis ikke forældrene udøver deres rettigheder, og hvis de unddrager sig de forpligtelser, der påhviler dem, vil en sådan adfærd blive taget i betragtning ved en eventuel frakendelse af forældremyndigheden eller en eventuel afgørelse om, at forudsætningerne for bortadoption er opfyldt, fordi forældrene har undladt at tage sig af barnet. Herefter vil der blive udpeget en værge, medmindre en sådan allerede er udpeget midlertidigt som led i ovennævnte procedure inden frakendelsen af forældremyndigheden.

4. Hvordan afgøres spørgsmålet om udøvelsen af forældremyndigheden i fremtiden, hvis forældrene bliver skilt eller separeret?

I tilfælde af separation ved dom eller skilsmisse, fastlægges betingelserne for udøvelse af forældremyndigheden af domstolen.

I tilfælde af separation ved overenskomst eller skilsmisse efter fælles anmodning undersøger domstolen barnets vilkår i forbindelse med godkendelsen af separationen eller afsigelsen af skilsmissedommen.

TopTop

Ægtefællerne har til enhver tid ret til at kræve afgørelserne vedrørende barnet omstødt under påberåbelse af bristende forudsætninger.

5. Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om betingelserne for udøvelse af forældremyndigheden er bindende for dem?

I tilfælde af separation ved dom eller skilsmisse fastlægger separations- eller skilsmissedommen de nærmere betingelser for udøvelsen af forældremyndigheden. Domstolen skal tage hensyn til en eventuel aftale mellem parterne, men den er ikke bundet af den og kan træffe en anden afgørelse på grundlag af undersøgelser, som den har gennemført på eget initiativ eller på anmodning fra en af parterne (artikel 155 i retsplejeloven og artikel 6 i lov 1970/898).

I forbindelse med separation ved overenskomst kan domstolen, hvis forældrene har indgået en aftale om forældremyndigheden og barnets underhold, som er i strid med barnets interesser, meddele dem, hvilke ændringer de skal foretage, og hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning, kan den afslå at godkende aftalen (artikel 158 i retsplejeloven).

Hvis domstolen i forbindelse med skilsmisse efter fælles anmodning konstaterer, at de betingelser, der vedrører barnet, strider mod dets interesser, fortsætter sagen efter de normale procedurer, og parterne giver møde for undersøgelsesdommeren (artikel 4 i lov 1970/898).

6. Hvilke alternative metoder til tvistbilæggelse findes der, hvis forældrene ikke kan blive enige om spørgsmålet om udøvelse af forældremyndigheden?

På dette område findes der ikke nogen alternative metoder til tvistbilæggelse. Domstolene (især børne- og ungdomsdomstolene) kan kræve, at de sociale myndigheder involveres, også med henblik på mægling, men dette er en foranstaltning, der tager sigte på at finde en løsning, som parterne kan blive enige om, og som skal forelægges for domstolen.

TopTop

7. Hvilke spørgsmål vedrørende børnene kan dommeren afgøre, hvis forældrene vælger at henvende sig til domstolene?

Den dommer, der træffer afgørelsen om separation eller skilsmisse:

  • fastslår, hvem af forældrene der skal tillægges forældremyndigheden, og fastsætter betingelserne for samværsretten for den af forældrene, der ikke har fået forældremyndigheden. Dommeren kan også fastslå, at forældrene skal udøve forældremyndigheden i fællesskab eller på skift; begge muligheder er udtrykkeligt fastsat i skilsmisseloven, men anvendes også i forbindelse med separation
  • fastslår, i hvilket omfang og på hvilken måde den anden part skal bidrage til barnets underhold, opdragelse og uddannelse
  • træffer afgørelse om tildeling af familieboligen, idet den part, der tillægges forældremyndigheden, får en fortrinsstilling
  • træffer passende dispositioner til forvaltning af barnets formuegoder og fastslår, at begge forældre i tilfælde af fælles forældremyndighed har den lovbestemte brugsret
  • træffer alle andre relevante afgørelser vedrørende barnet (ifølge retspraksis er det f.eks. i barnets interesse, at forholdet til bedsteforældrene opretholdes, og der er derfor fastsat regler for samvær).

8. Vil den ene af forældrene, som domstolen tillægger forældremyndigheden alene, kunne træffe beslutninger vedrørende barnet uden først at konsultere den anden part?

Den generelle regel er, at den part, der har fået forældremyndigheden, udøver denne alene, medmindre andet fastsættes af domstolen.

TopTop

Beslutninger af større betydning for barnet træffes dog af begge forældre, medmindre andet fastsættes af domstolen.

Ifølge retspraksis omfatter beslutninger af større betydning, blandt andet valg af skole og skoleretning, valget af den type arbejde, som barnet skal i gang med, beslutning om operation, der ikke er hastende (oplysningspligten bortfalder, hvis beslutningen er uopsættelig), barnets bopælsskrifte til et andet land (i visse tilfælde er forældremyndighedens beslutning blevet anset for at være i barnets interesse, medmindre andet er fastsat i reglerne om samværsret, jf. kassationsdomstolens afgørelse 1995/1732).

9. Hvad betyder det i praksis, hvis domstolen tillægger forældrene fælles forældremyndighed over den mindreårige?

Domstolen kan træffe afgørelse om fælles forældremyndighed, hvor det anses for at være i barnets interesse, idet der også tages hensyn til dets alder.

Lovgivningen (artikel 6 i lov 1970/898 med senere ændringer) indeholder ingen specielle regler på dette område, der er overladt til domstolens afgørelse.

Når der træffes afgørelse om fælles forældremyndighed, betyder det i praksis, at barnet bliver boende hos en af forældrene (typisk moderen), mens den anden part har en vis indflydelse på barnets liv. Dette bidrager ikke altid til at reducere konflikter og fremme samarbejdet mellem forældrene, hvilket ellers er formålet med lovbestemmelsen, og domstolene anvender den derfor sjældent i praksis.

Endnu mere sjældent forekommer afgørelser om forældremyndighed på skift, som ifølge gældende retspraksis generelt strider mod, hvad der er bedst for både børnene og forældrene.

TopTop

Parlamentet er ved at vedtage et lovforslag om delt forældremyndighed, og behandlingen af dette emne vil derfor blive ajourført.

10. Hvilken domstol (eller anden myndighed) har kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndighed? Hvilke betingelser skal overholdes, og hvilke dokumenter skal vedlægges anmodningen?

  1. I forbindelse med separation eller skilsmisse er det den domstol, der træffer afgørelse om separation eller skilsmisse, der har kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndigheden over mindreårige børn (jf. rubrikken skilsmisse). Anmodningen skal indgives sammen med en skriftlig redegørelse for de forhold, som ligger til grund for anmodningen, og angive, om der er børn født i ægteskab, født uden for ægteskab eller adopteret af begge forældre i ægteskabet. De seneste selvangivelser skal vedlægges anmodningen (jf. artikel 4 i lov 1970/898 med senere ændringer).
  2. I tilfælde af skadevoldende adfærd fra forældrenes eller den ene af forældrenes side er det børne- og ungdomsdomstolen på barnets sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor anmodningen indgives, der har kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndigheden. Domstolen kan træffe de afgørelser, den finder hensigtsmæssige, og kan desuden fastslå, at den af forældrene, der har gjort sig skyldig i misbrug eller voldelig adfærd, skal forlade hjemmet og fratages forældremyndigheden. Sådanne afgørelser kan dog omstødes på et hvilket som helst tidspunkt.
  3. Når forældrene ikke er gift, er det børne- og ungdomsdomstolen på barnets sædvanlige opholdssted, der træffer afgørelse om forældremyndigheden.

11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure?

  1. Ved afgørelser om forældremyndigheden som følge af separation eller skilsmisse gælder separations- og skilsmisseproceduren (jf. rubrikken skilsmisse). Hvis et forsøg på mægling, når parterne giver møde for domstolen, mislykkes, træffes de nødvendige foreløbige forholdsregler til gavn for barnet, og disse kan tvangsfuldbyrdes, hvis de ikke efterkommes spontant. Der er ikke fastsat nogen hasteprocedure (og den er tilsyneladende heller ikke nødvendig). Hvis en af forældrene eventuelt udviser en skadevoldende adfærd over for barnet, kan børne- og ungdomsdomstolen træffe de nødvendige hasteforanstaltninger.
  2. Børne- og ungdomsdomstolens kompetence med hensyn til afgørelser om forældremyndighed (og dermed i de tilfælde, der er omhandlet i afsnit B) og C) i punkt 10) følger af civillovbogens artikel 336 sammenholdt med de generelle bestemmelser om retsmøder for lukkede døre (retsplejelovens artikel 737 ff.). Efter anmodning fra den anden af forældrene, slægtninge eller den offentlige anklager vil domstolen på grundlag af de foreliggende oplysninger træffe afgørelse for lukkede døre efter høring af anklagemyndigheden og den af forældrene, som afgørelsen er rettet mod. I særlige hastetilfælde kan domstolen, også på eget initiativ, træffe midlertidige afgørelser i barnets interesse. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt, at den anden part har en forsvarer. Parlamentet er ved at behandle et lovforslag om, at der også i sådanne procedurer kræves kvalificeret retlig bistand.

12. Er det muligt at få hjælp fra staten til dækning af sagsomkostningerne?

Det er muligt at få hjælp fra staten til dækning af sagsomkostningerne (herunder teknisk konsulentbistand) og advokatsalærer. Det skal dog bemærkes, at separations- og skilsmisseprocedurer i lighed med sager om forældremyndighed, er fritaget for registreringsgebyret for civile sager i alle retsinstanser (jf. artikel 10 i den konsoliderede lov nr. 115 af 2002).

TopTop

13. Kan en afgørelse om forældremyndighed appelleres?

  • Afgørelser om forældremyndighed, der er truffet i forbindelse med separation og skilsmisse, kan appelleres efter de normale procedurer; appelafgørelsen kan indbringes for kassationsdomstolen.
  • Afgørelser, som ændrer de betingelser, der er fastlagt i forbindelse med separation eller skilsmisse, kan indbringes for appeldomstolen inden 10 dage efter meddelelsen af afgørelsen (artikel 710 og 737 i retsplejeloven; artikel 9 i lov 1970/898 med senere ændringer); appeldomstolens afgørelse kan ekstraordinært indbringes for kassationsdomstolen (men kun hvis lovgivningens bestemmelser ikke er blevet overholdt) jf. artikel 111 i forfatningen (kassationsdomstolens afgørelse nr. 24265 af 2004).
  • Afgørelser om forældremyndighed, som træffes af børne- og ungdomsdomstolen (der i det tilfælde, hvor der allerede er afsagt dom om separation eller skilsmisse, kun har kompetence, hvis der anmodes om en afgørelse, som begrænser eller frakender forældremyndigheden), kan indbringes for appeldomstolen inden 10 dage efter meddelelsen af afgørelsen. Appeldomstolens afgørelser kan ikke indbringes for kassationsdomstolen.

14. Kan det i visse tilfælde være nødvendigt at henvende sig til en domstol eller en anden myndighed for at få truffet en afgørelse om forældremyndighed, der kan anvendes som eksekutionsgrundlag? Hvilke procedurer anvendes i sådanne tilfælde?

For at kunne anvendes som eksekutionsgrundlag skal domstolenes domme og øvrige afgørelser være forsynet med en eksekutionspåtegning, medmindre andet er fastsat ved lov.

TopTop

Påtegningen (jf. artikel 475 i retsplejeloven) påføres af justitssekretæren, efter at denne har kontrolleret, at fristen for appel eller for anke til kassationsdomstolen eller for omstødelse som omhandlet i artikel 395, stk. 4 og 5 i retsplejeloven, er udløbet.

Eksekutionsdokumentet kan kun udstedes til den part, som har fået medhold ved afgørelsen, og i et enkelt eksemplar forsynet med dommerkontorets segl. Den interesserede part kan indgive anmodning om flere eksemplarer til den afdeling, der har truffet afgørelsen, og som derefter udsteder et dekret (artikel 475 og gennemførelsesbestemmelserne 124 og 153 i retsplejeloven).

15. Hvad er nødvendigt for, at en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden EU medlemsstat, kan anerkendes og fuldbyrdes i Italien? Hvilke procedurer anvendes i disse tilfælde?

  • Med hensyn til anerkendelse af udenlandske domme er det fastsat i lov nr. 1995/218 om reform af det italienske system vedrørende international privatret, at anerkendelsen sker automatisk i den forstand, at kontrollen kun kan ske efterfølgende, dvs. efter at afgørelsen er blevet anfægtet, eller når det er nødvendigt at foretage tvangsfuldbyrdelse. Det er appeldomstolen på det sted, hvor afgørelsen håndhæves, der har kompetencen. Hvis der ikke er fastsat særlige regler, gælder den almindelige førsteinstansprocedure, selv om sagen skal behandles af et dommerkollegium. Den endelige afgørelse træffes ved dom.
  • Hvad angår afgørelser om forældremyndighed (tildeling, udøvelse, delegation, hel eller delvis frakendelse af forældremyndigheden, men også beskyttende foranstaltninger i forbindelse med forvaltning, opbevaring og afhændelse af mindreåriges formuegoder), der træffes i en anden EU‑medlemsstat (bortset fra Danmark), gælder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (der har forrang for de internationale konventioner på dette område). Denne forordning udvider anvendelsesområdet for den tidligere forordning nr. 1347/2000 (der udtrykkeligt ophæves) og indeholder desuden bestemmelser om automatisk anerkendelse og effektiv håndhævelse af afgørelser om samværsret og tilbagegivelse af mindreårige i samtlige medlemsstater, uden at der kræves nogen særlig procedure.

Alle andre afgørelser om forældremyndighed anerkendes automatisk. En berettiget part kan dog få fastslået, at en retsafgørelse skal anerkendes eller ikke skal anerkendes af en af de årsager, der er anført i forordningen (artikel 21 og 23).

TopTop

Der er fastsat en procedure, som (delvis) reguleres ved forordningen, og som gennemføres i to faser (artikel 30): den første fase, som er en advarsel, afsluttes med en afgørelse, uden at den anden part er blevet hørt; den anden indledes med en indsigelse og gennemføres i fuld overensstemmelse med reglerne om kontradiktion.

Det påhviler den berettigede part at fremlægge dokumentation. Anmodningen indgives formelt som appel. Den stedlige kompetence afgøres på grundlag af den parts sædvanlige opholdssted, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, eller på grundlag af det sædvanlige opholdssted for det barn, som anmodningen vedrører. Hvis ingen af disse steder ligger i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, afgøres den stedlige kompetence på grundlag af fuldbyrdelsesstedet.

Ved appel vedlægges en kopi af afgørelsen og den standardattest, der er omhandlet i forordningens artikel 39; men dommeren kan fastsætte en frist for fremlæggelsen af dokumenterne, anerkende tilsvarende dokumenter eller fritage for kravet om en sådan fremlæggelse, når dokumenterne ikke anses for nødvendige.

  • Ved tvangsfuldbyrdelse af ovennævnte afgørelser skal den berettigede part anmode om, at afgørelsen erklæres for eksigibel. Med hensyn til den stedlige kompetence og proceduren gælder de bestemmelser, der er fastsat for anerkendelse.
  • Med hensyn til underholdspligt anvendes forordning (EF) nr. 44/2001.

16. Hvilken domstol i Italien skal man henvende sig til for at rejse indsigelse mod anerkendelse af en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden EU medlemsstat? Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde?

Sagen indbringes for appeldomstolen, hvis stedlige kompetence fastlægges efter de kriterier, der er fastsat i forordningen.

TopTop

Når der er rejst indsigelse, gennemføres sagen efter den kontradiktoriske procedure og afgøres ved en dom, der kan indbringes for kassationsdomstolen.

17. Hvilken lov finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, når barnet eller forældrene ikke har bopæl i Italien eller har forskellig nationalitet?

Det er fastsat i artikel 36 i lov 1995/218, at de personlige og formuemæssige forbindelser mellem forældre og børn, herunder forældremyndighed, reguleres ved lovgivningen i barnets hjemland. Hvis ikke andet er fastsat, anvendes det gældende statsborgerskab, dvs. barnets statsborgerskab på det tidspunkt, hvor sagen indbringes for domstolen. Hvis barnet har flere statsborgerskaber, anvendes lovgivningen i den stat, som det har størst tilknytning til. Hvis et af disse statsborgerskaber er italiensk, har dette forrang (jf. artikel 19).

Hvad angår foranstaltninger til beskyttelse af barnet (herunder afgørelserne i henhold til artikel 330 og 333 i civilloven) henvises i artikel 42 i lov 1995/218 til Haag-konventionen af 1961, som i artikel 3 anvender samme tilknytningskriterium som artikel 36, dvs. lovgivningen i barnets hjemland, for de såkaldte "ex lege"-forhold (herunder forældremyndighed). I tilfælde, hvor der er alvorlig fare for barnet eller dets formuegoder, kan myndighederne i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, og i hastetilfælde også myndighederne i den stat, hvor barnet eller dets formuegoder befinder sig, dog vedtage beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af den nationale lovgivning (artikel 8 og 9 i konventionen).

Ajourført den 31.12.2005.

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 18-01-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige