Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Frankrig

Seneste opdatering : 30-10-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver? 1.
2. Hvem har som en generel regel forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene? 3.
4. Hvorledes afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden? 4.
5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen retligt bindende? 5.
6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej? 6.
7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet? 7.
8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 10.
11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed? 13.
14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til i sådanne tilfælde, og hvilken procedure finder anvendelse? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Frankrig? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Frankrig eller er af forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver?

Reglerne vedrørende forældremyndighed er uanset forældrenes situation samlet i den borgerlige lovbog (Code civil) i et og samme afsnit ("titre") om forældremyndighed. Denne defineres som en række rettigheder og pligter, der tillægges forældrene, mens barnet er mindreårigt, og som tjener til at beskytte barnets interesser.

Forældrene har pligt til at værne om barnets sikkerhed, helbred og moralitet, sikre dets uddannelse og muliggøre dets udvikling under hensyntagen til dets person. Ægtefællerne skal hver især bidrage til barnets underhold og uddannelse i forhold til egne og den anden ægtefælles økonomiske midler.

2. Hvem har som en generel regel forældremyndigheden over et barn?

Forældremyndigheden udøves af forældrene i fællesskab, hvad enten de er gift eller ej, og hvad enten de lever sammen eller ej, når slægtskabsbåndet for hver især er fastslået inden barnets første fødselsdag.

I de øvrige tilfælde udøver den forælder, for hvem slægtskabet er blevet fastslået, forældremyndigheden alene. Denne kan dog udøves i fællesskab, hvis forældrene afgiver en fælles erklæring over for justitssekretæren ved Tribunal de Grande Instance, eller hvis dommeren for familieretlige sager (le juge aux affaires familiales) træffer afgørelse herom.

3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene?

Hvis hensynet til barnet kræver det, kan retten undtagelsesvis bestemme, at forældremyndigheden over barnet skal overdrages til en tredjemand, helst en person blandt barnets slægtninge.

TopTop

Er barnets interesser truet, kan retten bestemme, at der skal iværksættes opdragelsesmæssige støtteforanstaltninger. Selv om barnet så vidt muligt bør forblive i de familiemæssige rammer, kan forældremyndigheden over det, hvis omstændighederne kræver det, tilkendes den anden ægtefælle, et familiemedlem, en betroet tredjemand eller en særlig institution.

Hvis en af forældrene afgår ved døden eller fratages forældremyndigheden, udøver den anden i princippet forældremyndigheden alene. Er der ikke længere nogen forælder til at udøve forældremyndigheden, skal der udpeges en værge.

4. Hvorledes afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden?

Forældrenes separation har ingen betydning for reglerne om tillæggelse af forældremyndigheden. Forældremyndigheden udøves fortsat i fællesskab, medmindre hensynet til barnet kræver, at forældremyndigheden udøves af den ene af forældrene alene.

De nærmere vilkår for udøvelsen af forældremyndigheden, spørgsmålet om, hvor barnet skal bo (hos forældrene på skift eller udelukkende hos den ene) , samt spørgsmålet om størrelsen og formen af bidraget til barnets underhold og uddannelse kan nedfældes i en aftale mellem forældrene eller i mangel af en sådan gøres til genstand for en retsafgørelse.

5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen retligt bindende?

I tilfælde af separation mellem ægtefæller eller samlevere, er rettens mellemkomst ikke nødvendig. Forældrene kan frit indbyrdes aftale, hvilke konsekvenser separationen skal have for børnene, eller de kan forelægge en sådan aftale for retten til godkendelse.

TopTop

I tilfælde af skilsmisse kan forældrene ligeledes forelægge en aftale for retten til godkendelse.

I begge tilfælde godkender retten aftalen, medmindre den konstaterer, at aftalen ikke i tilstrækkelig grad beskytter barnets interesser, eller at forældrenes samtykke ikke er givet frivilligt.

6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej?

Er parterne uenige, vil retten bestræbe sig på at forlige dem. Den kan med forældrenes samtykke bestemme, at der skal iværksættes mægling med det formål at hjælpe disse med at nå til enighed om, hvorledes forældremyndigheden skal udøves.

Retten kan desuden bestemme, at parterne skal have en samtale med en familiemægler, som vil informere dem om formålet med mæglingen og om, hvorledes denne foregår.

7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet?

Dommeren for familieretlige sager (le juge aux affaires familiales) har kompetence til at træffe afgørelse i alle spørgsmål om, hvor barnet skal bo, om bidraget til barnets underhold og uddannelse og generelt i alle tvister mellem forældrene om udøvelse af forældremyndigheden (skolevalg, valg af trosretning, barnets helbred...).

Denne dommer kan ligeledes træffe alle foranstaltninger, som gør det muligt at opretholde barnets tilknytning til begge forældre, og dommeren kan bl.a. bestemme, at der i forældrenes pas indføres en bemærkning om, at barnet ikke kan udrejse af Frankrig, medmindre begge forældres tilladelse er indhentet.

TopTop

Hvad angår børn født uden for ægteskab, træffer retten afgørelse om barnets efternavn, hvis dette spørgsmål skiller forældrene.

8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder?

Tilkender retten forældremyndigheden til den ene forælder alene, har den anden forælder ret til samvær med barnet og til at have dette boende, medmindre der foreligger vægtige grunde til at forbyde dette. Den anden forælder bevarer desuden retten og pligten til at sikre barnets underhold og uddannelse, og han/hun skal informeres om alle vigtige beslutninger omkring barnet, f.eks. om skolegang, valg af trosretning og ændring af barnets efternavn.

Hvis en af forældrene flytter, og dette medfører ændringer i den faktiske udøvelse af forældremyndigheden, skal forælderen på forhånd og i god tid underrette den anden forælder.

9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn?

Fælles forældremyndighed forudsætter, at forældrene sammen træffer beslutningerne omkring barnet. Men for at lette dagligdagen antager loven, at den forælder, som alene træffer en rutinemæssig beslutning omkring barnet, handler med den andens samtykke. Definitionen af rutinemæssig beslutning er fastslået ved retspraksis. Domstolene har f.eks. betragtet en ufarlig operation og opførelsen af barnet i en af forældrenes pas som en rutinemæssig beslutning.

TopTop

Til gengæld kræver vigtige beslutninger begge forældres udtrykkelige samtykke.

10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

Det er den særlige dommer for familieretlige sager (le juge aux affaires familiales) ved Tribunal de Grande Instance, som er kompetent i spørgsmål vedrørende forældremyndighed.

Der skal blot indgives en begæring; dette sker uden for skilsmisseproceduren, og uden at en advokats mellemkomst er nødvendig. Begæringen skal indeholde oplysninger om kravet og en kort redegørelse for grundene. Den skal være vedlagt bilag, f.eks. attester og andre relevante dokumenter.

11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure?

Dommeren for familieretlige sager tager uden nærmere formaliteter stilling til parternes respektive begæringer.

Dommeren kan desuden ved stævning anmodes om at iværksætte en hasteprocedure, hvilket forudsætter en stævningsmands mellemkomst.

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Der kan bevilges retshjælp, hvis ansøgerens økonomiske midler er under et bestemt loft (se "Retshjælp - Frankrig").

13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed?

Det er muligt at anke en afgørelse senest 15 dage efter datoen for underretningen om denne.

TopTop

14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til i sådanne tilfælde, og hvilken procedure finder anvendelse?

  • Såfremt problemerne med fuldbyrdelsen vedrører betalingen af bidraget til barnets underhold og uddannelse, henvises til emnet Underholdspligt (punkt 12 ff.).
  • Såfremt den manglende fuldbyrdelse vedrører spørgsmål om, hvor barnet skal bo, f.eks. manglende opfyldelse af samværsretten i henhold til aftale eller retsafgørelse, kan forælderen indgive en anmeldelse om ulovlig tilbageholdelse, fjernelse eller bortførelse af barnet (plainte pour non-représentation d'enfant) til politiet eller gendarmeriet eller henvende sig direkte til den offentlige anklager (procureur de la République) ved Tribunal de Grande Instance.

15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Frankrig? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Disse afgørelser godkendes normalt uden videre, men er det nødvendigt med en tvangsforanstaltning, bør der lægges sag an ved Tribunal de Grande Instance med henblik på at få den afgørelse, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, gjort eksigibel i Frankrig (eksekvatursag). Proceduren er forskellig afhængig af, hvornår den pågældende afgørelse blev truffet.

Er afgørelsen truffet i en retssag anlagt før den 1. marts 2001 og i forbindelse med en skilsmissesag, finder "Bruxelles II"-forordningen af 27. november 2003 anvendelse. Eksekvaturproceduren forenkles. Sagen indledes ved en begæring, som indgives til præsidenten for Tribunal de Grande Instance; proceduren er hurtig, da den ikke er kontradiktorisk (ikke nødvendigt at begge parter giver møde og fremfører deres anbringender).

TopTop

Er afgørelsen truffet i en skilsmissesag, som er anlagt før den 1. marts 2001, eller er afgørelsen ikke truffet i forbindelse med en skilsmissesag, finder den klassiske eksekvaturprocedure anvendelse. Sagen indledes ved en stævning, som indgives til præsidenten for Tribunal de Grande Instance.

Den kompetente domstol er domstolen på det sted, hvor sagsøgte har bopæl. Hvis sagsøgte hverken har bopæl eller opholdssted i Frankrig, kan sagsøgeren frit vælge domstol, blot kravet om en forsvarlig domstolsforvaltning er opfyldt.

16. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Det er muligt at rejse en anfægtelsessag (action en inopposabilité) ved Tribunal de Grande Instance med det formål at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en sådan afgørelse. En retsafgørelse om, at en afgørelse ingen retsvirkning har over for tredjemand (décision d'inopposabilité) gør det muligt at imødegå en efterfølgende anmodning fra den anden part om, at en afgørelse truffet af en domstol i en anden medlemsstat erklæres eksigibel (eksekvaturbegæring) (hvis anfægtelsessagen tabes, vil det omvendt være ensbetydende med, at der meddeles eksekvatur).

Proceduren er den samme som den, der finder anvendelse på anmodninger om, at en afgørelse truffet af en domstol i en anden medlemsstat erklæres eksigibel (eksekvatursag).

17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Frankrig eller er af forskellig nationalitet?

Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 finder anvendelse på alle børn, der har bopæl i Frankrig eller i en stat, som deltager i denne konvention. I myndighedsforhold er det ifølge konventionen lovgivningen i det land, hvor den mindreårige er statsborger, som uden videre finder anvendelse. Hvad angår foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige, er det enten lovgivningen i det land, hvor den mindreårige har sit sædvanlige opholdssted, eller lovgivningen i det land, hvor den mindreårige er statsborger, som finder anvendelse.

Ud over de tilfælde, hvor Haagerkonventionen finder anvendelse, er det normalt lovgivningen i det land, hvor ægteskabet er indgået, som finder anvendelse, hvis barnet er født i ægteskab, og lovgivningen i det land, hvor barnet er statsborger, som finder anvendelse, hvis barnet er født uden for ægteskab.

Yderligere oplysninger

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-10-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige