Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Estland

Seneste opdatering : 30-10-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Estland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver? 1.
2. Hvem har som en generel regel forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene? 3.
4. Hvorledes afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden? 4.
5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen retligt bindende? 5.
6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej? 6.
7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet? 7.
8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 10.
11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed? 13.
14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til i sådanne tilfælde, og hvilken procedure finder anvendelse? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Estland? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken domstol i Estland skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Estland eller er af forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver?

Ifølge Estlands forfatning og familieret har begge forældre samme rettigheder og forpligtelser over for deres børn.

Forældrene har ret og pligt til at drage omsorg for barnet og sørge for dets opvækst. Som forælder er man forpligtet til at beskytte sit barns rettigheder og varetage dets interesser. Forældrene er barnets retlige repræsentant. Som retlig repræsentant har forældrene samme myndighed som en værge. Forældrene har ret til at kræve deres barn tilbage fra enhver person, som uden retligt grundlag har taget barnet i sin varetægt. Forældrene skal udøve deres forældreansvar i barnets interesse.

Forsørgelsespligten påligger begge forældre, hvad enten de har forældremyndigheden eller ej.

2. Hvem har som en generel regel forældremyndigheden over et barn?

Ifølge estisk lov kan man kun få forældremyndigheden, hvis man er i slægtskab. Hvis slægtskabet kun kan fastslås for den ene af forældrene, har vedkommende forældremyndigheden. Hvis slægtskabet kan fastslås for begge forældre, har de begge (fælles) forældremyndighed over barnet.

En forælder kan miste forældremyndigheden som følge af en retsafgørelse.

3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over børnene?

Der kan udpeges en værge for et barn, hvis forældre er døde, meldt savnede, har begrænset retsevne eller har mistet deres forældrerettigheder. Værgemål kan også iværksættes for et barn, som ikke får forældreomsorg af andre årsager (f.eks. hvis forældrene forsømmer at udøve forældremyndigheden).

TopTop

Formålet med at iværksætte et værgemål over for et barn er at sikre, at barnets personlige rettigheder, ejendomsrettigheder og interesser beskyttes. Værgemålet udøves af en værge, der udpeges af retten. Det er værgemålsmyndigheden, der foreslår, at der udpeges en værge.

4. Hvorledes afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden?

Det, at forældrene bliver skilt eller går fra hinanden, har ingen indflydelse på forældremyndigheden. Begge forældre beholder forældremyndigheden fuldt ud, selv om de lever hver for sig.

Forældrene forventes at nå til enighed om, hvem barnet skal bo hos, og på hvilken måde de hver især skal bidrage til at sørge for barnets opvækst. Det kan godt ske ved en uformel aftale. Hvis forældrene ikke når frem til en aftale, skal værgemålsmyndigheden eller retten afgøre striden på begæring af en af parterne. Retten kan bekræfte en aftale mellem forældrene eller træffe afgørelse om spørgsmålet om forældremyndighed.

5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen retligt bindende?

Som nævnt ovenfor kan forældrene indgå en uformel aftale om forældremyndighed, dvs. at den ikke behøver at tage en bestemt form. Forældre kan frit indgå en skriftlig aftale eller en aftale, der er oprettet ved notar, men uanset hvilken form aftalen mellem forældrene har, kan den ikke fuldbyrdes ved en fuldbyrdelsesprocedure. I tilfælde af, at forældrene bliver uenige om aftalens bestemmelser, kan retten tage stilling til aftalens indhold.

TopTop

Aftaler mellem forældre kan bekræftes ved et dekret fra værgemålsmyndigheden eller ved en retsafgørelse. Begge er juridisk bindende og kan fuldbyrdes, men de kan anfægtes i retten i overensstemmelse med den almindelige procedure.

6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej?

I stedet for at gå rettens vej kan værgemålsmyndigheden (et socialkontor under en lokal selvstyrende forvaltning) afgøre tvister mellem forældre i spørgsmål om udøvelse af forældremyndigheden. Det kan være spørgsmålet om, hvordan en forælder, der ikke bor sammen med barnet, skal deltage i barnets opdragelse, eller hvordan den pågældende skal have kontakt med barnet. Værgemålsmyndigheden kan løse tvisten ved at udstede et dekret. Værgemålsmyndigheden vil normalt inddrage en socialrådgiver, når der skal findes en løsning på tvisten.

7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet?

Dommeren kan træffe afgørelse om en lang række spørgsmål, der vedrører barnet, og der findes ingen udtømmende liste over disse områder i loven. Rettens kompetence vedrører spørgsmål om barnets bopæl, forældrenes samkvemsret, besøgsret og forpligtelse til at betale underholdsbidrag samt størrelsen af beløbet. Retten kan også træffe afgørelse om, hvordan en forælder, der ikke bor sammen med barnet, skal deltage i barnets opdragelse.

Estlands lovgivning giver i dag ikke mulighed for kun at give den ene forælder forældremyndigheden, men retten kan som nævnt træffe afgørelse i enkeltsager, som normalt ville høre under forældrenes ansvarsområde.

TopTop

8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder?

Begrebet "eneforældremyndighed" findes ikke i Estlands lovgivning i dag. Som anført i punkt 2 og 8 har begge forældre normalt forældremyndigheden, uanset om de bor sammen med barnet eller ej. Forældrene forventes at nå til enighed om spørgsmål, der vedrører barnet, herunder spørgsmålet om, hvordan de hver især skal inddrages i beslutninger vedrørende barnet. Hvis de ikke kan nå til enighed, kan retten på begæring af en af forældrene løse tvister i alle enkeltsager, som normalt hører under forældrenes ansvarsområde.

9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn?

Begrebet "fælles forældremyndighed" findes ikke i Estlands lovgivning i dag. Begge forældre har på grundlag af slægtskabet samme rettigheder og ansvar. Forældrene forventes således at påtage sig deres ansvar i fællesskab. I tilfælde af tvist om udøvelsen af forældremyndigheden kan retten begrænse visse dele af en forælders beføjelser, som normalt hører under forældremyndigheden.

10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

Som anført i punkt 6 kan en tvist om forældremyndighed indbringes for værgemålsmyndigheden eller for retten. Der er ingen særlige formelle krav, der skal være opfyldt, for at en tvist kan indbringes for værgemålsmyndigheden.

TopTop

Et søgsmål kan indbringes for retten på det sted, hvor sagsøgte opholder sig (ret i første instans: by- eller amtslig ret – linna- eller maakohus). Sagsøger kan også indbringe et søgsmål om forsørgelsespligt for retten, der hvor han/hun selv opholder sig. En skilsmissesag kan også indbringes for retten, der hvor sagsøger opholder sig, hvis sagsøger har mindreårige børn boende hos sig (spørgsmål om forældremyndighed kan tages op til fornyet overvejelse i tilfælde af skilsmissebegæring).

Stævning og dokumentation indgives skriftligt til retten i Estland. Hvis den skriftlige begæring, anken eller den dokumentation, der indgives til retten af en sagspart ikke er på estisk, kan retten anmode om en bekræftet oversættelse af begæringen, anken eller dokumentationen inden for en given frist. Hvis oversættelsen ikke foreligger inden for den fastsatte frist, kan retten se bort fra begæringen eller dokumentet. Begæringer, stævninger, anker, kassationsretsappeller, anker af afgørelser og skriftlige svar indgives til retten i A4‑format med læselige maskinskrevne typer.

I kravet angives navnet på retten, personlige oplysninger om sagsøger og sagsøgte (ægtefællerne) og om deres fælles mindreårige børn samt en tydelig angivelse af sagsøgers påstand. Stævningen skal indeholde de fakta, som sagen bygger på. Sagsøger skal i stævningen opføre og fremlægge den dokumentation, vedkommende har til sin rådighed.

Stævningen skal være underskrevet af sagsøger eller dennes repræsentant. Repræsentanten skal vedlægge en fuldmagt eller et andet dokument, der beviser retten til at repræsentere den pågældende.

Den dokumentation, der er opført som et bilag til stævningen, vedlægges som bilag til stævningen. En stævning med tilhørende bilag indgives til retten sammen med en kopi af stævningen og bilagene til hver sagspart og tredjepart.

TopTop

11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure?

Retten behandler sager om forældremyndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i den civile retsplejelov.

I nødstilfælde kan der træffes retsbevarende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan træffes, hvis manglende sikkerhedsstillelse risikerer at gøre det vanskeligt eller umuligt at fuldbyrde dommen. Retsbevarende foranstaltninger kan f.eks. bestå i forbud mod at lade sagsøgte forlade sit opholdssted eller forbud mod at lade sagsøgte foretage bestemte transaktioner eller udføre bestemte handlinger. Retten kan også tage sikkerhed i sagsøgtes ejendom (herunder tage retspant i sagsøgtes faste ejendom, indføre en bemærkning i tinglysningsbogen om forbud mod salg af ejendom og tage løsøre, der tilhører sagsøgte, og som sagsøgte eller en anden person har i sin varetægt, i forvaring).

Retten skal træffe afgørelse om en begæring om retsbevarende foranstaltninger senest den første hverdag efter datoen for indgivelsen af begæringen om retsbevarende foranstaltninger. En afgørelse om retsbevarende foranstaltninger skal efterkommes øjeblikkeligt. Retten sender afgørelsen til en foged, en registrar eller en anden person, der har til opgave at fuldbyrde afgørelsen.

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Retten kan fritage en fysisk person helt eller delvist fra at betale retshjælp og pålægge staten at betale udgifterne til advokatbistand, hvis den vurderer, at den pågældende persons økonomiske situation ikke gør det muligt for vedkommende at dække udgifterne til retssagen.

TopTop

13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed?

Ja. Det er muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed i henhold til de almindelige bestemmelser om ankeprocedurer, hvis appellanten mener, at den dom, der er afsagt i retten i første instans, indeholder fejl (hvis f.eks. retten af første instans har foretaget en forkert retsanvendelse, eller processuelle bestemmelser ikke er blevet overholdt).

14. Det er i visse tilfælde nødvendigt at indgive begæring til en domstol for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til i sådanne tilfælde, og hvilken procedure finder anvendelse?

Hvis det viser sig vanskeligt at få fuldbyrdet en dom, kan man kontakte fogeden. Tvangsfuldbyrdelsen (tvangsfuldbyrdelsesdokument) kan ske på grundlag af et dekret fra værgemålsmyndigheden, en aftale mellem forældrene, der er bekræftet af retten, eller en retsafgørelse.

Tvangsfuldbyrdelsen foretages af en foged i den retskreds, hvor sagsøgte opholder sig eller har fast ejendom. Tvangsfuldbyrdelsesproceduren indledes på begæring af den person, der ønsker fuldbyrdelse. Tvangsfuldbyrdelsesdokumentet skal vedlægges begæringen. Begæringen skal være skriftlig og indeholde følgende oplysninger:

  • fogedens navn
  • personlige oplysninger om sagsøger og sagsøgte
  • oplysninger om sagsøgers repræsentant og
  • en fuldmagt og oplysninger om sagsøgtes ejendom så vidt muligt.

Begæringen skal indeholde en liste over de dokumenter, der er vedlagt begæringen.

TopTop

Hvis sagsøgte ifølge tvangsfuldbyrdelsesdokumentet er tvunget til at aflevere barnet, skal fogeden forestå tvangsfuldbyrdelsesproceduren under tilstedeværelse af en repræsentant for socialforsorgen eller uddannelsesinstitutionen. Fogeden kan om nødvendigt bede socialforsorgen tage stilling til, om barnet midlertidigt bør anbringes på en institution.

Er der tale om restancer af underholdsbidrag, kan kreditor foretage udlæg i debitors ejendom som enhver anden kreditor.  

15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Estland? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Anerkendelsen af en afgørelse, der er truffet i et andet land, kan baseres på en international aftale, som Estland er part i. I Estland er det muligt at anerkende og fuldbyrde afgørelser vedrørende forsørgelsespligt og forældremyndighed i henhold til følgende konventioner:

  1. Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt
  2. New York-konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet
  3. den europæiske konvention af 20. juni 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.

Dokumenterne sendes via den centrale myndighed i det pågældende land til Estlands justitsministerium. Følgende vedlægges anmodningen om anerkendelse af afgørelsen om forsørgelsespligt:

  • en kopi af domstolens dom, som er officielt bekræftet i henhold til loven i den stat, hvor domstolen eller voldgiftsretten, som har afsagt den, befinder sig, samt en officiel bekræftelse af den dato, hvor dommen får retskraft
  • et dokument, der bekræfter, at stævningen er forkyndt rettidigt for sagsøgte, som ikke deltog i retssagen, i henhold til loven i den pågældende stat ved mindst én lejlighed
  • et dokument, der beviser, at dommen kan fuldbyrdes i henhold til loven i den stat, hvori den blev afsagt, og at dommen er forkyndt for sagsøgte
  • et dokument vedrørende dommens fuldbyrdelse, hvis den er blevet fuldbyrdet
  • bekræftede oversættelser til estisk af dokumenterne.

Ved anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed skal der tages hensyn til betingelserne i konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.

TopTop

Estlands justitsministerium sender dokumenterne til den by eller det amt, hvor sagsøgte opholder sig. Retten træffer en afgørelse, hvori den enten anerkender den dom, der er afsagt af en ret i udlandet, og tillader dens fuldbyrdelse, eller afviser at anerkende den.

Der sendes en kopi af afgørelsen til den person, der har indgivet begæringen, sammen med oplysninger om, hvordan fuldbyrdelsen skal ske (f.eks. skal der i sager om forsørgelsespligt vælges en foged, vedkommende skal have en begæring og betales et forskud).

16. Hvilken domstol i Estland skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Den person, som kunne gøre indsigelse mod afgørelsens anerkendelse, skal inddrages i proceduren som en berørt person på anmodning af den domstol, der tager sig af begæringen. Som anført i punkt 14 sker anerkendelsen af domme afsagt i udlandet i henhold til de processuelle bestemmelser for udenretlige tvister.

Den ret, der afsiger dommen, fastsætter proceduren og betingelserne for at anke. Anken indgives til den domstol, der afsagde dommen, senest 10 dage efter domsafsigelsen, mens fristen, hvis dommen er afsagt, uden at parterne er blevet bedt om at møde for retten, regnes for at løbe fra det tidspunkt, hvor dommen blev forkyndt.

17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Estland eller er af forskellig nationalitet?

Ifølge estisk international privatret reguleres familieretlige forhold mellem en forælder og et barn efter loven i den stat, hvor barnet opholder sig.

I sager om underholdspligt, der er opstået som følge af slægtskab, anvendes Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt.

Yderligere oplysninger

  • Estlands civile retsplejelov eesti keel - English
  • Estisk familieret eesti keel - English

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Estland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-10-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige