Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Tjekkiet

Seneste opdatering : 06-11-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Tjekkiet

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder det retlige begreb “forældremyndighed” i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver? 1.
2. Hvem har generelt forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over deres børn? 3.
4. Hvordan afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden? 4.
5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen juridisk bindende? 5.
6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej? 6.
7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet? 7.
8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 10.
11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed? 13.
14. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at indgive begæring til en domstol eller en anden myndighed for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Den Tjekkiske Republik? Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til i Den Tjekkiske Republik for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Den Tjekkiske Republik eller er af forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad betyder det retlige begreb “forældremyndighed” i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har en forældremyndighedsindehaver?

Begrebet “forældremyndighed” er forankret i “familieloven” og er udtryk for rettigheder og forpligtelser:

  1. når man drager omsorg for et mindreårigt barn, især omsorg for barnets sundhed og dets fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle og moralske udvikling
  2. når man repræsenterer et mindreårigt barn
  3. når man forvalter barnets formue.

Når forældre udøver rettigheder og forpligtelser som led i deres forældremyndighed, er de særligt forpligtede til at beskytte barnets interesser, vejlede barnet med hensyn til opførsel og føre tilsyn med barnet i overensstemmelse med dets udviklingstrin. De har ret til at bruge rimelig disciplin på en sådan måde, at barnets værdighed ikke krænkes, og således at det ikke truer barnets helbred eller fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle eller moralske udvikling. Forældre er forpligtede til at give et barn, der er i stand til at danne sin egen mening og vurdere rækkevidden af alle foranstaltninger, der vedrører det, alle nødvendige oplysninger og lejlighed til frit at udtrykke en mening om alle beslutninger om væsentlige spørgsmål i forbindelse med barnet. Forældrene repræsenterer barnet i alle retshandler, hvor barnet juridisk set er mindreårigt.

2. Hvem har generelt forældremyndigheden over et barn?

Et barns biologiske forældre har normalt forældremyndigheden over barnet. Hvis barnet er adopteret, overdrages denne myndighed til adoptivforældrene. Det har ingen betydning, om parret er gift, eller om barnet er født i ægteskab eller uden for ægteskab. Forældremyndigheden opstår ved barnets fødsel. Hvis forældremyndigheden opstår som følge af adoption, begynder den, når rettens afgørelse om adoption af barnet træder i kraft.

TopTop

Forældremyndighed gælder forældre, forudsat at de har fuld rets- og handleevne. Retten kan dog også anerkende forældremyndighed over et barn i tilfælde af en mindreårig forælder, der er fyldt 16 år, forudsat at den pågældende forælder opfylder de nødvendige forudsætninger for at udøve de rettigheder og opfylde de forpligtelser, der følger med forældremyndigheden.

Hvis den ene af forældrene ikke længere lever, er ukendt eller ikke har fuld rets- og handleevne, tilfalder forældremyndigheden den anden forælder.

Hvis de lovbestemte forudsætninger er opfyldt, kan retten træffe beslutning om at suspendere udøvelsen af forældremyndigheden, begrænse udøvelsen af forældremyndigheden eller frakende forældremyndigheden.

Retten kan suspendere udøvelsen af forældremyndigheden, hvis en betydelig hindring forhindrer en forælder i at leve op til sit forældreansvar, og hvis det tjener barnets tarv at gøre det.

Retten kan begrænse en forælders forældremyndighed, hvis den pågældende forælder ikke lever op til sit forældreansvar på korrekt vis, og hvis det tjener barnets tarv at gøre det. Såfremt en forælder misbruger sin forældremyndighed eller i alvorlig grad tilsidesætter den, kan retten fratage den pågældende forælder forældremyndigheden.

Hvis barnets forældre er døde, har fået frataget forældremyndigheden, har fået suspenderet udøvelsen af deres forældremyndighed eller ikke er i besiddelse af deres fulde rets- og handleevne, vil retten udpege en værge for barnet, der skal opdrage barnet, repræsentere det og forvalte dets formue i barnets forældres sted.

TopTop

Hvis forælderen begår en forsætlig forbrydelse mod sit barn, eller hvis den pågældende forælder bruger et barn på under 15 år til at begå en forbrydelse eller begår en forbrydelse som medskyldig eller meddelagtig, vil retten altid vurdere, hvorvidt dette er en grund til at indlede en sag om frakendelse af forældremyndigheden eller ej.

 Ovennævnte retsafgørelser medfører ikke, at forælderens forpligtelse til at bidrage til barnets underhold bortfalder.

3. Kan en anden person udpeges i forældrenes sted, hvis disse er ude af stand eller uvillige til at udøve forældremyndigheden over deres børn?

Forældrene repræsenterer barnet i alle retshandler, hvor barnet ikke har fuld rets- og handleevne. Ingen af forældrene må repræsentere deres barn i forbindelse med retshandler, hvor der kan opstå en interessekonflikt mellem forældre og barn eller mellem flere børn af samme forældre. Hvis ingen af forældrene kan repræsentere barnet, udpeger retten en formueforvalter for barnet, der skal repræsentere barnet i retssager eller under gennemførelse af en bestemt retshandel. Denne formueforvalter udpeges normalt af et børneforsorgsorgan.

Hvis barnets forældre er døde, har fået frataget forældremyndigheden, har fået suspenderet udøvelsen af deres forældremyndighed eller ikke er i besiddelse af deres fulde rets- og handleevne, udpeger retten en værge for barnet, der skal opdrage den mindreårige, repræsentere barnet og forvalte dets formue i barnets forældres sted. Værgen skal helst være en person, forældrene har anbefalet. Hvis ingen er blevet anbefalet, udpeger retten en værge blandt barnets slægtninge eller personer tæt på barnet eller dets familie eller en anden fysisk person. Hvis der ikke kan udnævnes en fysisk person som værge for barnet, udpeger retten et børneforsorgsorgan. Værgen er over for retten ansvarlig for varetagelsen af dette hverv og er forpligtet til at give retten rapporter om barnet under værgemål og aflægge regnskab for forvaltningen af barnets formue. Værgen har imidlertid ingen underholdsforpligtelser over for barnet. Endvidere har værgen ikke forældremyndigheden; alligevel er forholdet mellem en værge og et barn omfattet af bestemmelserne i familieloven, for så vidt angår børns og forældres rettigheder og forpligtelser. Alle værgens beslutninger i væsentlige sager vedrørende barnet kræver rettens godkendelse.

TopTop

I henhold til familieloven kan nogle af delrettighederne og forpligtelserne vedrørende forældremyndigheden endvidere varetages af en anden egnet person. For eksempel kan retten betro barnet i en anden fysisk persons varetægt, hvis den pågældende garanterer en ordentlig opdragelse og accepterer at drage omsorg for barnet. Hvis det er tilfældet, fastsætter retten omfanget af denne persons rettigheder og forpligtelser i forbindelse med det pågældende barn.

En anden mulighed er at anbringe barnet i familiepleje. Når plejeforælderen drager omsorg for barnet, udøver den pågældende tilsvarende barnets forældres rettigheder og forpligtelser. Plejeforælderen har imidlertid ikke nogen underholdsforpligtelser over for barnet, og han/hun kan kun repræsentere barnet og forvalte barnets formue i lovbestemte forhold.

I tilfælde, hvor barnets ejendomsrettigheder kan være truet, udpeger retten en formueforvalter med henblik på øget beskyttelse af barnets formue. Endvidere skal der udpeges en formueforvalter, såfremt retten har besluttet at begrænse udøvelsen af forældremyndigheden, og han/hun kan udpeges, hvis det tjener barnets tarv. En formueforvalter kan være en fysisk person med fuld rets- og handleevne, hvis livsførelse sikrer korrekt udøvelse af dette hverv, og som accepterer at blive udpeget som formueforvalter. Hvis der ikke kan udpeges en fysisk person, udpeger retten normalt et børneforsorgsorgan som formueforvalter.

Såfremt der er alvorlige grunde til, at forældrene ikke kan sikre barnets opvækst, eller når barnets opvækst af alvorlige årsager ikke kan sikres på behørig vis, eller hvis opvæksten er alvorligt truet eller krænket, kan retten anbringe barnet på en institution eller på en børneinstitution med akut modtagelse.

TopTop

4. Hvordan afgøres spørgsmålet om forældremyndighed, hvis forældrene skilles eller går fra hinanden?

I sådanne tilfælde foretrækkes det altid, at forældrene når frem til en aftale. I denne aftale bestemmes det, hvem der skal have betroet barnet, og hvordan hver af forældrene skal bidrage til barnets underhold. Aftalen kræver imidlertid rettens godkendelse for at blive gyldig. En aftale kan også bruges til at regulere barnets kontakt med forældrene; en sådan aftale kræver dog ikke rettens godkendelse. Hvis forældrene ikke når frem til en aftale om væsentlige spørgsmål vedrørende udøvelse af forældremyndigheden, træffer retten beslutning herom. Retten kan også træffe afgørelse i disse sager uden at få et forslag herom, hvis der er tale om et mindreårigt barn, hvis forældre ikke bor sammen, og som ikke har indgået en aftale om barnets underhold og opdragelse. I tilfælde af skilsmisse er det en væsentlig forudsætning for skilsmissen at afgøre, hvem der skal have betroet barnets opdragelse, og hvordan hver forælder skal bidrage til barnets underhold (hvorvidt dette afgøres ved aftale eller ved en retskendelse).

5. Hvis forældrene indgår en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal da overholdes for at gøre aftalen juridisk bindende?

Såfremt en aftale om udøvelse af forældremyndighed skal træde i stedet for en retsafgørelse om forældrenes rettigheder og ansvar i forbindelse med et mindreårigt barn i perioden efter en skilsmisse (især udpegelse af, hvem der skal have betroet barnets opdragelse, og hvordan hver forælder skal bidrage til barnets underhold), kræver en sådan aftale rettens godkendelse for at være gyldig. En aftale om samvær mellem forældre og barn kræver dog ikke en sådan godkendelse.

TopTop

6. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om spørgsmålet om forældremyndighed, hvilke alternativer findes der da for at løse konflikten uden at gå rettens vej?

I sådanne tilfælde er det muligt at bruge en mægler, som findes ved hver distriktsret. En sådan mægler har til opgave at forsøge at nå frem til en fredelig afgørelse mellem de to parter og fungerer som mellemled i denne proces.

Bortset fra det er det muligt at bruge de såkaldte rådgivningstjenester vedrørende ægteskab, familieforhold og interpersonelle relationer, hvor man kan få bistand fra kompetente psykologer og socialarbejdere. Der findes også mange almennyttige organisationer i Den Tjekkiske Republik, som kan kontaktes i den forbindelse.

Med hensyn til forældremyndighed kan forældrene endvidere henvende sig til børneforsorgsorganet.

7. Hvis forældrene går rettens vej, hvilke spørgsmål kan domstolen da træffe afgørelse om vedrørende barnet?

Generelt kan retten træffe beslutning om følgende spørgsmål vedrørende omsorgen for barnet:

  1. opdragelsesmæssige foranstaltninger
  2. adoption
  3. værgemål og formynderskab
  4. underhold.

Det mest almindelige spørgsmål, retten skal afgøre, er, hvem der skal betros barnets opdragelse. Dette spørgsmål tages der som oftest stilling til ved forældrenes skilsmisse. Barnet overdrages ofte i den ene af forældrenes varetægt. Retten tager først og fremmest hensyn til barnets tarv i forhold dets personlighed, forældrenes opdragelsesevner og andre relevante faktorer. Hvis begge forældre imidlertid er i stand til at tage sig af barnet, og hvis de begge er interesserede i at opdrage barnet, kan retten overdrage barnet til begge forældres fælles eller skiftende forældremyndighed, hvis det tjener barnets tarv at gøre det, og hvis dette bedre vil kunne sikre barnets behov. Retten kan også beslutte, hvilket beløb hver af forældrene skal bidrage med til barnets underhold. Ved fastsættelsen af underholdsbeløbet tages der hensyn til forældrenes formue, evner og muligheder, barnets berettigede behov samt til, i hvor høj grad forældrene personligt kommer til at tage sig af barnet.

TopTop

Retten kan også træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende barnets opdragelse og underhold uden at få en begæring herom, forudsat at der er tale om et mindreårigt barn. Ud over førnævnte spørgsmål kan retten også træffe beslutning om barnets samvær med dets forældre (det kan begrænses eller forbydes, hvis det tjener barnets tarv), dets bedsteforældre eller søskende.

8. Hvis retten bestemmer, at den ene forælder alene skal have forældremyndigheden over et barn, betyder dette da, at han/hun kan træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder?

Opdragelse og omsorg for barnet er kun én af de delrettigheder og -forpligtelser, der falder ind under forældremyndigheden. Hvis den forælder, der ikke har fået betroet barnets opdragelse, ikke har fået frataget sin forældremyndighed eller har fået den begrænset på nogen måde, har den forælder desuden ret til at træffe beslutninger om grundlæggende spørgsmål vedrørende barnet.

9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten bestemmer, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over et barn?

Ved skilsmisse skelnes der i familieloven mellem fælles eller skiftende forældremyndighed over barnet, forudsat at det tjener barnets tarv bedst, og barnets behov vil blive bedre sikret på den måde. En sådan beslutning kan træffes, hvis forældrene er i stand til at kommunikere og samarbejde om barnets opdragelse.

Fælles forældremyndighed

Retten træffer beslutning om at betro barnet i forældrenes fælles varetægt, hvis barnets forældre bor sammen og i fællesskab bidrager til husholdningen, samt hvis andre betingelser er opfyldt. I praksis kan fælles forældremyndighed være en form, hvor den ene forælder sørger for barnets behov i forbindelse med dets skolegang og den anden for barnets sportsaktiviteter, eller den ene sørger for sprogstudier, mens den anden sørger for aktiviteter uden for skolen. Begge forældre deler så udgifter til lægebehandling og barnets materielle behov, såsom mad, vask, tøj og så videre.

TopTop

Skiftende forældremyndighed

Skiftende forældremyndighed betyder, at barnet bor skiftevis hos den ene og den anden af forældrene i et præcist fastsat tidsrum. Retten fastsætter samtidig rettigheder og forpligtelser i disse alternerende tidsintervaller. Alterneringen mellem forældrene sker som oftest hver måned. I tilfælde af skiftende forældremyndighed er det væsentligt, at forældrene bor tæt ved hinanden, især af hensyn til skolegangen.

10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til, hvis jeg ønsker at indgive en begæring om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

Alle begæringer vedrørende forældremyndighed skal stiles til distriktsretten (i Brno byretten) i den retskreds, hvor barnet er bosiddende. Retten kan også træffe afgørelse i sager om forældremyndighed for en mindreårig, uden at der er indgivet en sådan begæring.

Hvilke formaliteter og bilag, der gælder for begæringen, afhænger af, hvilken type begæring der nærmere bestemt er tale om. Det er som regel nødvendigt klart at anføre, hvem der fremsætter begæringen, hvilket barn der er tale om, og hvem der er sagsøgt. Det er endvidere nødvendigt at anføre sagsøgerens krav, årsagen til kravet og beviser til støtte for kravet. Begæringen skal inkludere alle vigtige dokumenter vedrørende disse spørgsmål – for eksempel fødselsattest, vielsesattest, tidligere retsafgørelser vedrørende barnet og så videre. Der skal indgives så mange kopier af begæringen, at hver part samt retten kan få et eksemplar.

TopTop

Såfremt begæringen ikke opfylder de foreskrevne formalia, eller hvis der mangler bilag, vil retten forlange, at sagsøgeren bringer dette i orden.

11. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde? Er der mulighed for en hasteprocedure?

Retten kan indlede en sag vedrørende myndighed over et mindreårigt barn, uden at der nødvendigvis er indgivet en begæring, men det er naturligvis også muligt at indgive en sådan begæring for at indlede en retssag.

Før retten afsiger den endelige dom, kan den pålægge sagsøgte at betale underholdsbidrag eller at overdrage barnet i den anden forælders varetægt eller til en person udpeget hertil af retten ved en præjudiciel afgørelse.

Civilprocesloven indeholder yderligere regler for den særlige procedure for sager, hvor et mindreårigt barn er i en situation uden nogen omsorg, eller hvor den mindreåriges liv eller udvikling er alvorligt truet eller krænket. I et sådant tilfælde træffer retten på forslag af et kompetent børneforsorgsorgan en præjudiciel afgørelse, således at barnet anbringes hos den person, der er anført i afgørelsen. Afgørelsen på begæringen om en sådan præjudiciel afgørelse skal træffes straks eller senest 24 timer efter, at den er fremsat. Den præjudicielle afgørelse vil være gældende i en periode på tre måneder fra det tidspunkt, den kan fuldbyrdes; hvis retssagen indledes før udløbet af denne periode, forbliver den præjudicielle afgørelse i kraft, indtil den endelige afgørelse af sagen kan fuldbyrdes. Når en sådan afgørelse er truffet, kan den omgående fuldbyrdes, idet retten samarbejder med de relevante organer om at anbringe den mindreårige hos en dertil udpeget person; såfremt barnet på det tidspunkt bor hos en anden, bliver han/hun fjernet fra den pågældende person.

TopTop

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Ifølge loven om retsgebyrer er sager om værgemål og rettens omsorg for mindreårige fritaget fra retsgebyrer. En sagsøger skal derfor ikke betale nogen retsgebyrer, når den pågældende indgiver en begæring vedrørende forældremyndighed.

Betaling af omkostningerne til udpegelse af en advokat er imidlertid en anden sag. Her er det muligt for retten at beslutte, at der skal ydes gratis juridisk bistand i henhold til civilprocesloven. Der ydes gratis juridisk bistand, hvis den enkeltes situation berettiger det, dvs., at den pågældende ikke er i stand til at betale advokatsalæret. I praksis betyder det, at den pågældendes økonomiske eller sociale situation er dårlig. Dårlig økonomisk eller social situation defineres her som ved normalt fritagelse fra retsgebyrer (ledighed, invaliditetsydelse, barsels- eller forældreorlov), men det er altid nødvendigt at vurdere sagens specifikke omstændigheder.

Forudsat at betingelserne i loven om advokater er opfyldt, er det endvidere muligt at anmode advokatrådet om at udpege en gratis juridisk rådgiver.

13. Er det muligt at anke en afgørelse om forældremyndighed?

Ja, det er muligt at anke en retsafgørelse om forældremyndighed. Distriktsretterne er de kompetente domstole i første instans vedrørende forældremyndighedssager. Derfor vil de regionale domstole (eller byretten i Prag) behandle alle appeller. Det er muligt at indgive en anke mod retsafgørelsen senest 14 dage efter modtagelse af en skriftlig kopi af den retsafgørelse, der ankes. Hvis der er afsagt en ændringsafgørelse i forhold til afgørelsen, løber appelfristen igen fra det tidspunkt, hvor den omtalte ændringsafgørelse træder i kraft. En anke anses også for at være indgivet i tide, hvis den indgives efter 14-dages-fristen, såfremt appellanten har fulgt ukorrekte instrukser fra domstolen.

TopTop

Endvidere skal det understreges, at afgørelsen kan fuldbyrdes foreløbigt, hvilket betyder, at den kan fuldbyrdes, selv om endnu den ikke er trådt i kraft, fordi der er indgivet appel.

14. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at indgive begæring til en domstol eller en anden myndighed for at få en afgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde?

I Den Tjekkiske Republik skal alle begæringer om fuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed indgives til retten; reglerne om proceduren under fuldbyrdelsen af afgørelsen findes i civilprocesloven.

En begæring om fuldbyrdelse af afgørelsen skal indgives til den distriktsret, der ligger i den retskreds, hvor den mindreårige har bopæl. En sådan begæring, der skal indeholde alle relevante oplysninger (angivelse af den forpligtede part, den berettigede part, forpligtelsens omfang og indhold, fristen for opfyldelse af den omtalte forpligtelse og specifikation af det såkaldte fuldbyrdelsesgrundlag for den afgørelse, der skal fuldbyrdes), skal indeholde en kopi af afgørelsen (eller den af retten godkendte aftale om opdragelsen af en mindreårig eller om regulering af samværet med en mindreårig), herunder bekræftelsen af, at den kan fuldbyrdes. Inden retten afsiger dom om fuldbyrdelse af afgørelsen, vil den anmode den part, der nægter at underkaste sig rettens afgørelse eller undlader at overholde den af retten godkendte aftale om opdragelse af en mindreårig eller aftalen om samvær med en mindreårig, om at underordne sig rettens afgørelse eller den af retten godkendte aftale. Når retten anmoder den pågældende part herom, vil den gøre den pågældende opmærksom på konsekvenserne ved ikke at leve op til forpligtelserne i afgørelsen eller aftalen. Under særlige omstændigheder kan retten imidlertid gennemtvinge fuldbyrdelsen ved at fjerne barnet, selv uden denne anmodning. I denne fase af sagen kan retten også anmode om, at det relevante børneforsorgsorgan deltager. Såfremt anmodningen om overholdelse er forgæves, vil retten idømme den part, der ikke frivilligt har overholdt afgørelsen eller den af retten godkendte forældremyndighedsaftale, en bøde; bøden kan idømmes gentagne gange, men de enkelte bøder må ikke overstige 50 000 CZK. Herudover kan retten bestemme, at barnet skal fjernes fra den part, som barnet ikke skal bo hos på grundlag af afgørelsen eller aftalen og anbringe barnet hos den part, der har fået betroet barnets opdragelse i henhold til afgørelsen eller aftalen, eller som barnet skulle returneres til, eller hos den part, der i henhold til afgørelsen eller aftalen har fået ret til samvær med barnet.

TopTop

15. Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Den Tjekkiske Republik? Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde?

Retsafgørelser om forældremyndighed, der afsiges i forskellige lande, gælder i Den Tjekkiske Republik i overensstemmelse med loven om international privat- og procesret, forudsat at de er trådt i kraft ifølge bekræftelsen fra det relevante udenlandske organ og er blevet anerkendt af de tjekkiske organer med de undtagelser, der er nærmere specificeret i loven. Når disse betingelser er opfyldt, er proceduren den samme som ved gennemførelsen af en afgørelse fra en tjekkisk domstol – jf. svar på det foregående spørgsmål. Vort organ vil anerkende alle sådanne udenlandske afgørelser efter at have kontrolleret, at de opfylder anerkendelsesbetingelserne; det vil derfor anerkende en afgørelse uden at udstede en særlig erklæring, idet den nævnte afgørelse vil blive behandlet, som om der var tale om en afgørelse afsagt af vort organ.

Internationale konventioner om dette spørgsmål, der er bindende for Den Tjekkiske Republik, skal overholdes og har forrang over for national lov.

16. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til i Den Tjekkiske Republik for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvilken procedure finder anvendelse i disse tilfælde?

Som allerede nævnt ovenfor indebærer anerkendelse af udenlandske afgørelser i sager om forældremyndighed ikke, at der udstedes en særlig erklæring om det tjekkiske organs afgørelse, og der går ingen særlig anerkendelsesprocedure forud for denne anerkendelse af den udenlandske afgørelse. I henhold til loven om international privat- og procesret skal den udenlandske afgørelse ikke anerkendes eller gennemføres, hvis det strider imod den offentlige orden i Tjekkiet at gøre det. I så fald er det nødvendigt at indgive begæring herom til den relevante domstol (jf. ovenfor – spørgsmål nr. 10 og 14).

TopTop

17. Hvilken lovgivning anvender domstolene i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i Den Tjekkiske Republik eller er af forskellig nationalitet?

I henhold til loven om international privat- og procesret er forholdet mellem forældre og børn, herunder opdragelse og underhold, omfattet af loven i den stat, hvor barnet er statsborger. Hvis barnet bor i Den Tjekkiske Republik, kan disse forhold vurderes i overensstemmelse med tjekkisk lov, hvis det tjener barnets tarv bedst.

I henhold til denne lov har tjekkiske domstole endvidere kompetence i alle sager vedrørende mindreåriges opdragelse og underhold og alle sager i den forbindelse, forudsat at de omtalte mindreårige er tjekkiske statsborgere, selv om de er bosiddende i udlandet. Den tjekkiske konsulære myndighed kan også påtage sig at tage sig af tjekkiske mindreårige, der bor i udlandet og ikke bor hos deres forældre, og den kan gøre det inden for domstolens kompetenceområde, forudsat at den stat, hvor barnet bor, anerkender denne kompetence. Med hensyn til sager om mindreårige fra udlandet, der er bosiddende i Den Tjekkiske Republik, vil tjekkiske domstole kun træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte den nævnte mindreåriges person og formue, og vil derefter informere organerne i den mindreåriges hjemland om disse foranstaltninger. Såfremt organet fra den mindreåriges hjemland ikke ændrer den mindreåriges vilkår inden for en rimelig frist, vil den tjekkiske domstol gøre det. I tilfælde af, at forældrene til en mindreårig, der bor i Den Tjekkiske Republik, opløser deres ægteskab, vil retten regulere forældrenes rettigheder og forpligtelser i forhold til barnet i perioden efter skilsmissen, forudsat at den mindreårige skal blive i det lokale område, og såfremt barnets hjemland ikke gennemfører andre foranstaltninger.

TopTop

I forbindelse med dette spørgsmål er det imidlertid nødvendigt at understrege, at førnævnte bestemmelser i loven om international privat- og procesret kun bruges, forudsat at de ikke strider mod nogen internationale traktater, som Den Tjekkiske Republik er bundet af. Den 4.3.1999 underskrev Den Tjekkiske Republik Haagerkonventionen om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældremyndighed og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige. I henhold til denne konvention er det den domstol eller de administrative organer, som den kontraherende part, hos hvem barnet har sit sædvanlige opholdssted, er underlagt, der har myndighed til at træffe foranstaltninger til at beskytte barnets person eller formue. Dette gælder med undtagelse af artikel 7, hvor barnets sædvanlige opholdssted flyttes til et andet kontraherende land, hvilket betyder, at organerne i det kontraherende land, hvor barnet har sit nye sædvanlige opholdssted, vil være kompetente. Når de kontraherende parters organer udøver deres kompetence til at beskytte barnet og dets formue, gør de det i henhold til deres egne love. Hvis beskyttelsen af barnet eller dets formue kræver det, kan de imidlertid undtagelsesvist bruge eller inddrage lovgivningen fra et andet land, som den givne situation grundlæggende har tilknytning til. Såfremt barnets sædvanlige opholdssted ændres, og barnet skal bo i et andet kontraherende land, er vilkårene for gennemførelse af de foranstaltninger, der blev truffet i det land, hvor barnet oprindelig havde sit sædvanlige opholdssted, omfattet af loven i den nye stat fra tidspunktet for ændringen af opholdssted. Anerkendelse eller ophævelse af lovbestemt forældremyndighed (uden en domstols eller administrativt organs indgreb) er omfattet af lovgivningen i det land, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Anerkendelse eller ophævelse af forældremyndigheden ifølge en aftale eller en ensidig retsakt (uden indgriben fra en domstol eller et administrativt organ) er underkastet lovene i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor aftalen eller den ensidige retsakt trådte i kraft. En forældremyndighed, der eksisterer ifølge loven i det land, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted, forbliver i kraft efter, at barnets sædvanlige opholdssted er flyttet til et andet land. Hvis barnets sædvanlige opholdssted ændres, vil den juridiske anerkendelse af, at forældremyndigheden overgår til en person, der indtil det tidspunkt ikke havde haft denne myndighed, blive omfattet af loven i barnets nye opholdsland. Udøvelse af forældremyndigheden er omfattet af loven i det land, hvor barnet har sit nye sædvanlige opholdssted. Hvis barnets sædvanlige opholdssted ændres, vil dette blive omfattet af loven i det land, hvori barnets nye sædvanlige opholdssted er beliggende.

Endvidere er den europæiske konvention af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt og den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed også bindende.

Yderligere oplysninger

Links til websteder:

Domstolene i Den Tjekkiske Republik ceština - English

Europæisk Retligt Netværk for civil- og handelssager – information om forældremyndighed

Rådgivningstjenester vedrørende ægteskab, familieforhold og interpersonelle relationer ceština

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 06-11-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige