Europa-Kommissionen > ERN > Forældremyndighed > Belgien

Seneste opdatering : 15-01-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Forældremyndighed - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har indehaveren af forældremyndigheden? 1.
2. Hvem har normalt forældremyndigheden over et barn? 2.
3. Hvis forældrene enten ikke er i stand til eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn, kan der så udnævnes en anden person i deres sted ? 3.
4. Hvordan løses spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt eller separeres? 4.
5. Hvis forældrene indgår en aftale om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal så overholdes for at gøre aftalen retligt bindende? 5.
6. Hvilke alternative udenretslige konfliktløsningsmuligheder findes der, hvis forældrene ikke kan blive enige om forældremyndigheden? 6.
7. Hvilke spørgsmål kan dommeren afgøre med hensyn til barnet, hvis forældrene går rettens vej? 7.
8. Hvis retten beslutter, at en af forældrene skal have eneforældremyndighed over et barn, betyder det så, at den pågældende kan træffe afgørelse om alle forhold omkring barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder? 8.
9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten træffer afgørelse om, at forældrene har fælles forældremyndighed over et barn? 9.
10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til for at indgive en begæring vedrørende forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning? 10.
11. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure? 11.
12. Kan jeg få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at appellere en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed? 13.
14. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at rette henvendelse til en ret eller en anden myndighed for at få en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure finder anvendelse i sådanne tilfælde? 14.
15. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Belgien? Hvilken procedure finder anvendelse i sådanne tilfælde? 15.
16. Hvilken ret i Belgien skal jeg henvende mig til for at forhindre, at en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed, der er truffet af en ret i en anden medlemsstat, anerkendes? Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? 16.
17. Hvilken lovgivning finder anvendelse i en sag vedrørende forældremyndighed, hvis barnet eller parterne ikke bor i Belgien eller har forskellig nationalitet? 17.

 

1. Hvad betyder det retlige begreb "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og forpligtelser har indehaveren af forældremyndigheden?

De vigtigste regler for forældremyndighed findes i artikel 371 – 387ter i den borgerlige lovbog (Code Civil). Artikel 203, stk. 1, i den borgerlige lovbog opregner ligeledes visse pligter, der pålægges forældrene (bolig, underhold, opsyn, opdragelse og uddannelse – sidstnævnte kan imidlertid fortsat gælde efter barnets myndighedsalder).

Barnet er underlagt faderens og moderens myndighed indtil myndighedsalderen (18 år), eller indtil det opnår myndighed. Blandt de forskellige aspekter af forældremyndighed kan nævnes myndighed over barnets person, forvaltning af barnets aktiver og endelig særlige rettigheder, der knytter sig til forældremyndigheden. Myndighed over barnets person kan underinddeles i "retten til at bo sammen med barnet" (dvs. at drage omsorg for barnet, følge det, træffe opdragelsesmæssige beslutninger som følge af barnets tilstedeværelse i hjemmet), og "retten til uddannelse" (der indebærer beslutninger i forhold til barnets underhold, opdragelse og uddannelse). Hvad angår forvaltning af barnets aktiver, skelnes der mellem retten til at forvalte barnets aktiver og forældrenes brugsret til barnets aktiver. Endelig omfatter de særlige beføjelser forældrenes rettigheder i forhold til barnets ægteskab, adoption og myndiggørelse.

2. Hvem har normalt forældremyndigheden over et barn?

Forældremyndighed over et mindreårigt barn udøves normalt af barnets forældre i fællesskab. Uanset om forældrene lever sammen eller ej, eller om de er gift eller ej, udøver de i fællesskab de forskellige beføjelser i relation til forældremyndigheden (artikel 373 og 374 i den borgerlige lovbog), hvis slægtskabet med barnet er fastslået for begge parters vedkommende.

TopTop

Hvis slægtskabet ikke er fastslået for både faderens og moderens vedkommende, eller hvis en af dem er afgået ved døden eller er ude af stand til at give udtryk for sin vilje, udøver den anden forældremyndigheden.

Den kompetente ret kan imidlertid i visse tilfælde give den ene af forældrene eneforældremyndighed.

3. Hvis forældrene enten ikke er i stand til eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn, kan der så udnævnes en anden person i deres sted ?

Hvis forældrene ikke er enige om barnets bopæl, om vigtige beslutninger om barnets sundhed, opdragelse og uddannelse, fritid eller om barnets religiøse eller filosofiske overbevisning, eller hvis retten finder denne enighed i modstrid med barnets interesser, kan retten give den ene forælder eneforældremyndighed over barnet; den anden forælder bevarer ifølge de fastsatte retningslinjer samkvem med barnet og bevarer retten til at følge barnets opdragelse. Hvis der hverken er en fader eller en moder, der er i stand til at udøve forældremyndigheden, vil der blive udpeget en værge (artikel 375 i den borgerlige lovbog).

4. Hvordan løses spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt eller separeres?

Forældrenes separation eller skilsmisse påvirker i princippet ikke reglerne om tildeling af forældremyndighed – men det kan ske, at forældrenes separation gør fælles forældremyndighed umulig. Det retlige princip er fælles forældremyndighed. Retten kan imidlertid beslutte at give den ene af forældrene eneforældremyndighed ifølge artikel 374 i den borgerlige lovbog på de betingelser, der er nævnt i ovenstående artikel (se punkt 3).

TopTop

Forældrene kan naturligvis indbyrdes blive enige om de nærmere principper for udøvelse af forældremyndigheden i barnets interesse.

De nærmere retningslinjer for barnets bopæl, sted for registrering i folkeregister og forældrenes bidrag til barnets underhold, opdragelse og uddannelse skal fastsættes.

5. Hvis forældrene indgår en aftale om forældremyndighed, hvilke formaliteter skal så overholdes for at gøre aftalen retligt bindende?

Parterne er ikke forpligtet til at gå rettens vej, men kan indgå en registreret privat aftale, der løser spørgsmålet om forældremyndigheden til barnet. Hvis de ønsker at kunne tvangsfuldbyrde aftalen, skal de fremlægge aftalen for den kompetente ret, der undersøger, om den er i barnets interesse.

Afhængig af, hvilken type separation der er tale om, henvender parterne sig enten til fredsdommeren, der behandler hastende spørgsmål i forbindelse med ægtefællers eller samleveres midlertidige separation (artikel 223 og 1479 i den borgerlige lovbog) eller til ungdomsdomstolen ifølge artikel 387bis i den borgerlige lovbog, der fastsætter bestemmelser vedrørende forældremyndigheden, eller til førsteinstansretten og den dommer, der behandler forældrenes skilsmisse.

I tilfælde af skilsmisse på grund af et uopretteligt samlivsophør (se «Skilsmisse- Belgien») kan parterne på et hvilket som helst tidspunkt under proceduren anmode retten om at godkende aftalen om foreløbige forholdsregler vedrørende børnene. Retten kan afvise at godkende aftalen, hvis den er i modstrid med barnets interesse. Hvis der ikke kan opnås en aftale, eller der indgås en delvis aftale, afgøres sagen af en "hastesagsdommer" ("juge des référés"). Parterne kan også henvende sig direkte til hastesagsdommeren. Efter skilsmissen udøves myndigheden over barnet og forvaltningen af barnets aktiver af forældrene i fællesskab eller af den forælder, der er tillagt denne myndighed i overensstemmelse med ovennævnte beslutninger, dog således at ungdomsdomstolen kan ændre enhver beslutning om forældremyndighed efter anmodning fra faderen eller moderen, en af disse eller statsadvokaten.

TopTop

I tilfælde af skilsmisse efter fælles samtykke (se «Skilsmisse - Belgien») skal parterne i de aftaler, de indgår før skilsmissen, angive foranstaltninger vedrørende forældremyndigheden (udøvelse af forældremyndighed, ret til samkvem, forvaltning af barnets aktiver) og reglerne for hver forælders bidrag til barnets underhold, opdragelse og uddannelse under skilsmisseproceduren og efter. Statsadvokaten afgiver udtalelse, og retten kan ophæve eller ændre bestemmelser, der er i modstrid med mindreårige børns interesser. Retten bevilger skilsmisse og godkender aftalerne om mindreårige børn.

6. Hvilke alternative udenretslige konfliktløsningsmuligheder findes der, hvis forældrene ikke kan blive enige om forældremyndigheden? 

Den ret, der behandler sagen, kan med parternes samtykke foreslå at benytte familiemægling, eller parterne kan selv fremsætte en sådan anmodning (artikel 1734 i retsplejeloven (Code judiciaire)). Mægleren forsøger at nå frem til en delvis eller fuldstændig enighed om en aftale. Retten kan kun afvise at godkende aftalen, hvis den er i modstrid med den offentlige orden, eller hvis den aftale, der følger af familiemæglingen, er i modstrid med børnenes interesse. Parterne kan ligeledes foreslå udenretslig mægling (artikel 1730 i retsplejeloven). En aftale, der indgås via en godkendt mægler, kan også gøres til genstand for godkendelse på ovennævnte vilkår.

Endelig er der intet, der forhindrer parterne i at høre eksperter (socialrådgiver, psykolog, børnepsykiater) for at få en ekspertudtalelse, eller bede om, at der udpeges en ekspert inden for rammerne af den retslige procedure. Inden for rammerne af ovennævnte procedure kan statsadvokaten henvende sig til de sociale myndigheder for at få oplysninger om børnene, og retten tager højde for de synspunkter, børnene giver udtryk for (artikel 931 i retsplejeloven).

TopTop

7. Hvilke spørgsmål kan dommeren afgøre med hensyn til barnet, hvis forældrene går rettens vej?

Retten skal tage stilling til udøvelse af forældremyndigheden. Det vil naturligvis afhænge af de ønsker, der fremsættes af forældrene og af barnet, hvis det er gammelt nok, af situationen og de konkrete forhold. Hvis forældrene ikke kan blive enige om barnets forhold (barnets bopæl, vigtige beslutninger om sundhed, opdragelse, uddannelse, frihed, religiøs eller filosofisk overbevisning), eller hvis en sådan aftale synes at være i modstrid med barnets interesse, kan retten give enten faderen eller moderen eneforældremyndighed. Den kan også træffe beslutninger om opdragelse, der kun kan træffes med både faderens og moderens samtykke. Den fastsætter retningslinjerne for, hvordan den person, der ikke har forældermyndigheden, kan bevare samkvem med barnet – samkvem kan kun afvises, hvis der foreligger meget alvorlige grunde.

Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, har ret til at følge barnets opdragelse. Hvis vedkommende ikke modtager de nødvendige oplysninger i den henseende fra den anden forælder eller tredjemand, kan han i barnets interesse rette henvendelse til ungdomsdomstolen.

Under alle omstændigheder fastsætter retten de nærmere retningslinjer for barnets bopæl og fastslår, hvor barnet skal registreres i folkeregistret.

Retten kan ligeledes fastsætte de nærmere regler for bidrag til barnets underhold, opdragelse og uddannelse.

Parterne kan rette henvendelse til retten om spørgsmål, som f.eks. deling af ferieperioder mellem forældrene, deling af visse udgifter, tilmelding til en skole osv. Det vil afhænge af det konkrete tilfælde.

TopTop

8. Hvis retten beslutter, at en af forældrene skal have eneforældremyndighed over et barn, betyder det så, at den pågældende kan træffe afgørelse om alle forhold omkring barnet uden først at rådføre sig med den anden forælder?

Det forhold, at en af forældrene har eneforældremyndighed giver ikke carte blanche til alene at træffe alle beslutninger vedrørende barnet. Det kommer an på, hvad der er besluttet i det konkrete tilfælde. I øvrigt (cf. punkt 7) beholder den anden forælder retten til at følge barnets opdragelse. Hvis en forælder flytter med barnet uden at underrette den anden forælder, får det betydning for barnets bopæl og for retten til samkvem med barnet. I det tilfælde kan den part, der ikke er blevet underrettet, eller som ikke er enig, rette henvendelse til ungdomsdomstolen (artikel 374 og 387bis i den borgerlige lovbog) eller i hastetilfælde til hastesagsdommeren (juge des référés) (artikel 584 i retsplejeloven).

9. Hvad betyder det i praksis, hvis retten træffer afgørelse om, at forældrene har fælles forældremyndighed over et barn?

Det betyder, at de begge udøver og fortsætter med at udøve de rettigheder, der følger med forældremyndighed (udøvelse af forældremyndigheden, udøvelse af retten til at opdrage barnet, forvalte og udnytte brugsretten til barnets aktiver), og ingen af forældrene kan alene træffe en beslutning, der forhindrer den anden i at udøve disse rettigheder. De skal således have den anden forælders samtykke for at kunne handle. Hvad angår forældremyndigheden, træffer den forælder, som barnet bor hos, når som helst beslutninger, der vedrører daglige rutiner, social omgang, osv. Hvad angår tredjemand (i god tro), forventes begge forældre at handle med den andens samtykke, når de alene træffer en beslutning i deres egenskab af indehaver af forældremyndigheden (artikel 373 i den borgerlige lovbog).

TopTop

10. Hvilken ret eller myndighed skal jeg henvende mig til for at indgive en begæring vedrørende forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?

Det afhænger af det konkrete tilfælde (cf. punkt 5). Det kan være ungdomsdomstolen (artikel 387bis i den borgerlige lovbog) – og i det tilfælde er det den kompetente ret på barnets bopælsadresse – fredsdommeren (artikel 223 og 1479 i den borgerlige lovbog og artikel 594(19) i retsplejeloven; fredsdommeren er ligeledes kompetent, hvad angår værgemål for mindreårige - artikel 594(6) i retsplejeloven), formanden for førsteinstansretten i en skilsmissesag om foreløbige forholdsregler (artikel 1280 i retsplejeloven) eller skilsmissedommeren. Afhængig af sagens karakter indledes sagen ved begæring eller stævning. Og afhængig af sagens karakter skal der vedlægges forskellige dokumenter.

11. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure?

Retten træffer afgørelse på parternes begæring. Mindreårige med fuld dømmekraft kan høres i alle procedurer, der angår dem, efter anmodning eller hvis retten beslutter det (artikel 931 i retsplejeloven). Der kan anmodes om en hasteprocedure (artikel 584 i retsplejeloven) hos den retsformand, der fastsætter foreløbige forholdsregler.

12. Kan jeg få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

De almindelige retsregler finder anvendelse (se "Retshjælp- Belgien").

TopTop

13. Er det muligt at appellere en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed?

I forbindelse med en skilsmisse efter fælles overenskomst er parterne enige om reglerne for forældremyndighed, statsadvokaten har udtalt sig, og retten har godkendt de indgåede aftaler og bevilget skilsmisse; det er i princippet ikke relevant at appellere.

En afgørelse om forældremyndighed kan appelleres inden for en frist, der normalt er en måned. Denne frist gælder fra tidspunktet for dommens afsigelse eller forkyndelse (appel af en kendelse afsagt efter begæring fra en af parterne). Nu og da forlænges datoen for afsigelse af dommen (f.eks. efter anmodning fra statsadvokaten) for at forlænge fristen.

14. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at rette henvendelse til en ret eller en anden myndighed for at få en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure finder anvendelse i sådanne tilfælde?

Den ret, der har fastsat barnets samkvem med den ene eller anden forælder, eller som har fastsat en forælders eller endda en tredjemands ret til samkvem med barnet, skal efterfølgende lade sin afgørelse ledsage af tvangsforanstaltninger – medmindre sagen i mellemtiden er indbragt for en anden ret. Retten fastsætter, hvilke foranstaltninger der er tale om, og hvordan de skal udøves af hensyn til barnets tarv og udpeger om nødvendigt de personer, der er bemyndiget til at ledsage stævningsmanden med henblik på fuldbyrdelse af afgørelsen. Retten kan idømme en tvangsbøde for at sikre, at afgørelsen efterleves.

TopTop

For at indbringe sagen for en domstol skal forskellige betingelser være opfyldt afhængig af, hvilken ret der er kompetent til at tvangsfuldbyrde afgørelsen (indgivelse af anbringender eller brev til ungdomsdomstolens justitskontor eller formanden for førsteinstansretten, kontradiktorisk begæring hos fredsdommeren eller ungdomsdomstolen i tilfælde af misligholdelse af aftaler indgået i en skilsmisse efter fælles overenskomst og ensidig begæring i tilfælde af absolut nødvendighed). Afgørelsen kan umiddelbart tvangsfuldbyrdes. Der er ingen omkostninger forbundet med indgivelse af begæring.

15. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i Belgien? Hvilken procedure finder anvendelse i sådanne tilfælde?

Siden den 1. marts 2005 og i medfør af forordning nr. 2201/2003, den såkaldte nye Bruxelles II-forordning, anerkendes alle afgørelser om forældremyndighed truffet i en medlemsstat (undtagen Danmark) i princippet automatisk. Bortset fra afgørelser om samkvem og afgørelser om barnets tilbagevenden i tilfælde af bortførelse kræver fuldbyrdelse imidlertid, at der indgives en eksekvaturbegæring til formanden for førsteinstansretten, der træffer afgørelse ifølge proceduren for sager om foreløbige forholdsregler.

Denne forenklede procedure finder imidlertid ikke anvendelse på afgørelser, der er truffet før denne dato uden for rammerne af en skilsmisseprocedure. I det tilfælde skal den sædvanlige procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse følges.

16. Hvilken ret i Belgien skal jeg henvende mig til for at forhindre, at en retsafgørelse vedrørende forældremyndighed, der er truffet af en ret i en anden medlemsstat, anerkendes? Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde?

Alle interesserede parter kan henvende sig til førsteinstansretten for at få forhindret, at en afgørelse truffet i en anden medlemsstat anerkendes. Retten kan suspendere proceduren, hvis den omhandlede afgørelse er genstand for appel i oprindelseslandet.

17. Hvilken lovgivning finder anvendelse i en sag vedrørende forældremyndighed, hvis barnet eller parterne ikke bor i Belgien eller har forskellig nationalitet?

De belgiske retter anvender i princippet loven i det land, hvor barnet har sin sædvanlige bopæl.

Dog vil retten i det land, hvis nationalitet barnet har, blive anvendt, hvis førstnævnte ret ikke giver mulighed for at sikre den nødvendige beskyttelse af personen og dennes aktiver. Den belgiske ret finder anvendelse, hvis det viser sig materielt eller juridisk umuligt at træffe de foranstaltninger, der er foreskrevet i den gældende udenlandske ret

Yderligere oplysninger

Link : www.juridat.be français - Nederlands.

« Forældremyndighed - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 15-01-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige