Europa-Kommissionen > ERN > Domstolene > Sverige

Seneste opdatering : 11-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Domstolene - Sverige

Indledning

Sverige har to parallelle typer domstole - de almene domstole, som behandler straffesager og civile søgsmål, og de almene forvaltningsdomstole, som behandler forvaltningssager. De almene domstole har tre instanser – tingsrätt, hovrätt og Högsta domstolen (HD). Forvaltningsdomstolene har også tre instanser – länsrätt, kammarrätt og Regeringsrätten.

Organisationsplan

Information

Almene domstole

Tingsrätten er første instans. Der er 72 tingsrätter spredt over hele landet. De varierer i størrelse fra flere hundrede ansatte til omkring 10.

Næste instans er hovrätten. Der er seks hovrätter. Normalt kan en part frit anke tingsrättens afgørelse til hovrätten.

Högsta domstolen er højeste instans. Den består af mindst 16 justitieråd. Högsta domstolens hovedopgave er at behandle sager, som kan have præjudiciel betydning, dvs. skabe præcedens. For at få en sag prøvet kræves det, at domstolen meddeler prøvningstilladelse. Ved denne prøvning tager domstolen stilling til, om der er nogle spørgsmål i sagen, som kan have præjudiciel betydning. Hvis en sag får prøvningstilladelse, prøves den normalt af fem justitieråd.

Almene forvaltningsdomstole

Länsrätten er første instans. Der er mindst én länsrätt i hvert län.

Kammarrätterna er anden instans. Der er fire kammarrätter. For de fleste typer sager kræver det en prøvningstilladelse, at få kammarrätten til at behandle en sag fuldstændigt.

Regeringsrätten er højeste instans. Den består af mindst 17 regeringsråd. Regeringsrättens hovedopgave er ligesom Högsta domstolens at skabe præcedens. Der kræves prøvningstilladelse i de fleste typer sager. Sager, som har fået meddelt prøvningstilladelse, afgøres normalt af fem regeringsråd.

Specialdomstole

Specialdomstolene afgør tvister inden for forskellige specialområder, hvor det kræver særlig sagkundskab at behandle sager inden for visse retsområder. Eksempler på specialdomstole er Arbetsdomstolen, som afgør arbejdsretlige tvister, og Marknadsdomstolen, som bl.a. afgør tvister om ulovlig markedsføring og konkurrence.

Summarisk proces

Alle formueretlige tvister behøver ikke at blive behandlet af en domstol, men kan i visse tilfælde afgøres efter anmodningen om retligt påkrav eller behandling hos fogedmyndigheden. Hvis sagsøgte ikke bestrider anmodningen, udfærdiger fogedmyndigheden en kendelse i overensstemmelse med anmodningen. En sådan kendelse har samme virkning som en domstols dom. Hvis sagsøgte derimod bestrider kravet, kan klageren kræve sagen indbragt for tingsrätten. Oplysninger om summarisk proces og ansøgningsblanketter findes på www.rsv.se/kronofogden.

Forbrugertvister

I forbrugertvister, dvs. tvister mellem en næringsdrivende og en forbruger om en vare eller en tjenesteydelse, som forbrugeren har købt til eget brug, kan man som forbruger få hjælp af en forbrugervejleder. Der findes forbrugervejledere i de fleste kommuner. En forbruger, som ikke får oprejsning efter at have klaget over en vare eller en tjenesteydelse, kan henvende sig til Almene reklamationsnämnden (ARN). Nævnets beslutninger har form af en henstilling til parterne om at finde en bestemt løsning. Hvis den næringsdrivende ikke følger nævnets beslutning, kan forbrugeren indbringe sagen for en domstol. Mere om ARN's virksomhed og anmeldelsesblanketter findes på www.arn.se

  • Links

  •  
    • EU-ret
    • International ret

    • Belgien
    • Bulgarien
    • Tjekkiet
    • Danmark
    • Tyskland
    • Estland
    • Irland
    • Grækenland
    • Spanien
    • Frankrig
    • Italien
    • Cypern
    • Letland
    • Litauen
    • Luxembourg
    • Ungarn
    • Malta
    • Nederlandene
    • Østrig
    • Polen
    • Portugal
    • Rumænien
    • Slovenien
    • Slovakiet
    • Finland
    • Sverige
    • Det Forenede Kongerige