Europa-Kommissionen > ERN > Domstolene > Portugal

Seneste opdatering : 09-07-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Domstolene - Portugal




Kompetenceniveauer

Domstole

3. niveau

Højesteret (1)

2. niveau

Appelinstanser (5)

1. niveau

Førsteinstansretter

De portugisiske domstole - grundlæggende principper

  • Domstolene er suveræne instanser med kompetence til at forvalte lov og ret på folkets vegne
  • Deres opgave er at sikre, at borgernes lovbeskyttede rettigheder og interesser forsvares, straffe overtrædelser af den demokratiske retmæssighed og løse konflikter mellem offentlige og private interesser
  • Domstolene er uafhængige og kun underlagt loven
  • Domstolsafgørelser er bindende for alle offentlige og private enheder og gælder frem for afgørelser truffet af enhver anden myndighed
  • Alle er sikret adgang til domstolene for at forsvare deres lovbeskyttede rettigheder og interesser, og retten til en retfærdig rettergang kan ikke fornægtes, selv om man ikke har tilstrækkelige økonomiske midler
  • Alle har ret til juridisk oplysning og rådgivning samt advokatbistand i retten og til at blive ledsaget af en advokat ved henvendelse til enhver myndighed
  • Alle har ret til at få sager afgjort inden for en rimelig tidsfrist og i et retfærdigt retsforløb
  • For at forsvare personlige rettigheder, friheder og garantier sikrer lovgivningen borgerne ret til hurtige hasteprocedurer, så der rettidigt og effektivt kan opnås beskyttelse mod trusler mod eller overtrædelser af sådanne rettigheder
  • Domstolenes retsmøder forløber for åbne døre, bortset fra når retten selv afsiger en begrundet kendelse om dørlukning med det formål at hindre krænkelse af personernes værdighed eller den offentlige moral eller sikre, at retsmødet forløber i god ro og orden.

Domstolenes opbygning

Bortset fra Forfatningsretten findes der følgende domstolskategorier: a) Højesteret samt retterne i første og i anden instans, b) Den øverste forvaltningsdomstol og de øvrige administrative domstole og ligningsråd c) Revisionsretten. Der findes også søretter, voldgiftsretter og fredsdommerkontorer.

Domstolene varetager civilsager og har kompetence til at pådømme alle sager inden for områder, der ikke henhører under andre retsordener.

Justitsforvaltningen i Portugal er opdelt i retsdistrikter, retskredse og arrondissementer.

TopTop

Højesteret er øverste instans i domstolssystemet. Den ligger i Lissabon. Den er opdelt i afdelinger, civilretlige, strafferetlige og arbejdsretlige afdelinger. Højesteret ledes af en retsformand og træder sammen i plenum, som specialiseret afdeling eller som afdeling.

De civilretlige afdelinger har kompetence til at pådømme sager, der ikke er henvist til andre afdelinger. De strafferetlige afdelinger pådømmer straffesager. De arbejdsretlige afdelinger pådømmer sager om kompentencespørgsmål i arbejdsretternes civilretlige sager.

Bortset fra visse lovhjemlede undtagelser pådømmer den portugisiske Højesteret kun retlige spørgsmål.

Appelinstanserne udgøres som regel af andeninstansretterne.

Der er i hvert retsdistrikt en eller flere appelinstanser.

For øjeblikket er der appelretter i Lissabon, Porto, Coimbra, Évora og Guimarães.

Appelretterne er også opdelt i civilretlige, strafferetlige og arbejdsretlige afdelinger, hvis kompetence svarer til ovennævnte fordeling for Højesteret.

De ledes af en retsformand og træder sammen i plenum eller som afdeling.

Førsteinstansretterne udgøres som regel af arrondissementsretterne.

Et arrondissement kan omfatte flere retter, hvis mængden af sager eller sagernes karakter kræver det.

Den stedlige kompetence er arrondissementet. Der findes dog retter, hvis kompetence spreder sig over flere kredse eller områder, der er specifikt afgrænsede i loven.

Der findes førsteinstansretter med specialiseret og specifik kompetence. Retter med specialiseret kompetence varetager sager inden for bestemte områder uanset procesform. Retter med specifik kompetence varetager sager inden for bestemte områder alt efter hvilken procesform, der finder anvendelse. Der kan i særligt begrundede tilfælde oprettes retter med blandet specialiseret kompetence.

Retterne kan vælge at organisere sig i afdelinger, juízos.

I arrondissementsretterne kan afdelingerne have generel, specialiseret eller specifik kompetence.

Arrondissementsretterne kan tillige lægge sig sammen med andre for at danne fællesafdelinger, varas, med specifik kompetence, hvis mængden af sagerne og deres komplekse karakter kræver det.

Hver ret, afdeling eller fællesafdeling fungerer med en eller flere retslige dommere.

Hver retskreds beklædes af to eller flere retslige dommere, der udnævnes af dommerkollegiet for retskredsene.

Førsteinstansretterne kan alt efter sagernes karakter fungere med en enkelt dommer, et dommerkollektiv eller med nævninge.

TopTop

Retter med almen kompetence varetager civil- og handelsretlige sager for at a) undersøge og pådømme sager, der ikke henvises til en anden ret, b) handle i overensstemmelse med de mandater, breve, henvendelser og telegrammer, de modtager fra andre kompetente retter, c) udøve anden kompetence, som loven tildeler dem.

Retter og afdelinger med specialiseret kompetence på de områder, der henhører under det Europæiske Retslige Netværk, er følgende: familieretterne, børne- og ungdomsretterne, handelsretterne og søretterne.

Retter med specialiseret kompetence:

Familieretterne

Familieretterne har kompetence til at undersøge og pådømme:

  • sager om frivillige overenskomster mellem ægtefæller
  • anmodninger om separation og skilsmisse (anmodning om skilsmisse efter gensidig aftale kan også indgives til det portugisiske folkeregister, Conservatória do Registo Civil, hvis der ikke er børn født i ægteskabet, eller hvis forældremyndighedsspørgsmålet allerede er afgjort ved en retsafgørelse)
  • bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse samt sikrende foranstaltninger i denne henseende
  • sager om civile ægteskabers ugyldighed eller ophævelse
  • sager om ugyldighed eller annullering af civile ægteskaber indgået i god tro af mindst en af ægtefællerne
  • procedurer og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller

For så vidt angår mindreårige og myndige børn har disse retter også kompetence på følgende områder:

  • beskikkelse af værge og afgørelser om formueforvaltning
  • udpegelse af personer, der varetager den mindreåriges kontraktforhold, samt udpegelse af en værge som udenretslig repræsentant for en mindreårig underlagt forældremyndighed
  • udstedelse af adoptionsbevilling
  • fastlæggelse af regler for udøvelsen af forældremyndighed og træffe afgørelse i spørgsmål herom
  • fastsættelse af børnebidrag for børn, mindreårige eller myndige, og undersøge og træffe afgørelse om fuldbyrdelse i denne henseende
  • påbyde at mindreårige stilles for retten
  • tillade mindreåriges værger at udføre visse handlinger, bekræfte sådannes handlinger foretaget uden tilladelse og afsige beslutninger om accept af ydelse af gaver
  • beslutte om forældrekautionering for mindreårige børn
  • afsige kendelser om hele eller delvise forbud og fastlægge begrænsninger i udøvelsen af forældremyndigheden
  • officielt fastslå moderskab og faderskab og efterprøve anfægtelser af påstået faderskab
  • i tilfælde af uenighed blandt forældrene beslutte fornavn og efternavn for en mindreårig.

Følgende henhører også under familieretterne:

TopTop

  • ved værgemål og formueforvaltning fastsætte vederlag for værgen eller kurator, træffe afgørelse om tilbagetrækning, fristillelse eller fjernelse af værgen, kurator eller formand for familierådet, afkræve og bekræfte regnskaber, godkende at fast ejendom behæftes med pant og fastsætte forhøjelse eller udskiftning af sikkerhedsstillelse og udpege en særlig værge, som udenretslig repræsentant for den mindreårige
  • udpege en særlig værge som repræsentant for den mindreårige i værgemålsprocedurer
  • ændre, ophæve eller genvurdere en adoption, kræve og godkende adoptantens regnskaber og fastsætte beløb for underholdsbidrag til adoptivbarnet
  • træffe beslutning om forhøjelse eller ændring af kaution stillet for mindreårige børn
  • kræve og godkende regnskaber fra forældre
  • træffe afgørelse ved alle andre begivenheder i forbindelse med ovenstående.

Børne- og ungdomsretterne

Børne- og ungdomsretterne træffer foranstaltninger for mindreårige, som i alderen 12 til 16 år befinder sig i en af følgende situationer: a) gennem påvist adfærd eller tilbøjeligheder udviser alvorlige problemer med at tilpasse sig til et normalt socialt liv, b) forfalder til tiggeri, omstrejfning, prostitution, løsagtighed, alkoholmisbrug eller ulovlig brug af narkotika, og c) har begået strafbare handlinger, overtrædelser eller lydighedsnægtelse.

Børne- og ungdomsretternes kompetence omfatter mindreårige under 12 år, når forældrene eller værgen modsætter sig indgriben eller resocialisering fra udenretslige officielle institutioners side.

Bortset fra sager, hvor loven udtrykkeligt tillægger den saglige kompetence til andre instanser, har børne- og ungdomsretterne også kompetence til at a) træffe foranstaltninger for mindreårige, der mishandles, udsættes for omsorgssvigt eller forhold, der bringer barnets sikkerhed, helbred, opdragelse eller moral i fare

b) træffe foranstaltninger for mindreårige over 14 år, som ikke kan tilpasse sig familiens, arbejdets, skolens eller institutionens, hvis de er anbragte, disciplin, c) træffe foranstaltninger for mindreårige, der forfalder til tiggeri, omstrejfning, prostitution, løsagtighed, alkoholmisbrug eller brug af narkotika, når sådanne aktiviteter ikke har nogen forbindelse til strafbare handlinger, d) undersøge og træffe afgørelse om anmodninger om beskyttelse af mindreårige mod autoritetsmisbrug i familien eller i de institutioner, hvor de mindreårige måtte være anbragt.

TopTop

Arbejdsretterne

På det civilretlige område har arbejdsretterne kompetence til at pådømme:

  • spørgsmål om ophævelse eller fortolkning af kollektive overenskomster, der ikke er af administrativ karakter
  • spørgsmål i forbindelse med underordnede arbejdskontraktforhold og spørgsmål i forbindelse med indgåelse af arbejdskontrakter
  • spørgsmål i forbindelse med arbejdsulykker og -skader
  • spørgsmål i forbindelse med sygepleje eller hospitalsbehandling, lægemidler til klinisk behandling, proteser og ortopædisk udstyr eller andre ydelser til ofre for arbejdsulykker eller -skader
  • sager om ophævelse af akter eller kontrakter indgået af de ansvarlige med henblik på at omgå forpligtelser som følge af arbejdsretlige bestemmelser
  • spørgsmål i forbindelse med kontrakter, der i henhold til loven kan sidestilles med arbejdskontrakter
  • spørgsmål i forbindelse med lærlinge- og uddannelseskontrakter
  • spørgsmål mellem ansatte hos samme enhed for så vidt angår rettigheder og forpligtelser, der følger af de opgaver, der udføres i fællesskab inden for rammerne af deres arbejdsforbindelser, eller der følger af ulovligheder udført af en af dem under arbejdet eller på grund af arbejdet, uden at dette i øvrigt berører den strafferetlige kompetence, når det civile ansvar er kombineret med et strafferetligt ansvar
  • spørgsmål mellem socialsikrings- eller familietilskudsinstitutioner og tilskudsmodtagere for så vidt angår begge parters rettigheder, beføjelser og forpligtelser i henhold til love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser, uden at dette i øvrigt berører de øvrige administrative og ligningsmæssige domstoles kompetence
  • spørgsmål mellem fagforeninger og deres medlemmer eller andre personer, de repræsenterer, eller som berøres af fagforeningernes beslutninger, for så vidt angår begge parters rettigheder, beføjelser og forpligtelser
  • sager med henblik på likvidation og afvikling af aktiver for socialsikringsinstitutioner eller fagforeninger med mindre andet er bestemt af loven
  • spørgsmål mellem socialsikringsinstitutioner eller fagforeninger, for så vidt angår gyldigheden, rækkevidden eller karakteren af en af parternes rettigheder, beføjelser og forpligtelser i henhold til love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser, når dette berører den anden part
  • fuldbyrdelse af egne retsafgørelser eller af andre fuldbyrdelsesdokumenter, uden at dette i øvrigt berører andre domstoles kompetence
  • spørgsmål mellem parterne i et ansættelsesforhold eller en part i sådanne forhold og tredjemand, for så vidt angår forhold, der knytter sig til arbejdsforholdet og til andre forhold, når blot retten har direkte kompetence vedrørende et af forholdene
  • tvister om modkrav i tilknytning til tvister nævnt i foregående punkt, bortset fra erstatningskrav, hvor der ikke er krav om tilknytningsforhold
  • civilretlige spørgsmål vedrørende strejker
  • spørgsmål mellem personaleudvalg og dertil knyttede koordinerende udvalg, virksomheden eller virksomhedens ansatte
  • øvrige spørgsmål på områder, hvor loven tildeler retten kompetence.

Handelsretterne

Handelsretterne har kompetence til at undersøge og pådømme:

TopTop

  • særlige sager vedrørende likvidation og konkurs
  • anerkendelsessøgsmål vedrørende selskabsvedtægters ugyldighed eller ophævelse
  • sager vedrørende udøvelse af stemmeret
  • sager om udsættelse eller ophævelse af generalforsamlingsvedtagelser
  • sager om afvikling og retslig likvidation af selskaber
  • anerkendelsessøgsmål vedrørende industriel ejendomsret under alle de former, der er omhandlet i den portugisiske lov om industriel ejendomsret
  • sager vedrørende loven om selskabsregistret
  • ugyldigheds- og annullationssøgsmål som omhandlet i loven om industriel ejendomsret. Disse kompetenceområder indebærer også elementer, der opstår under sagsforløbet og andre elementer i tilknytning til sagsgenstanden.

Følgende henhører også under handelsretterne:

  • appel af afgørelser truffet efter loven om industriel ejendomsret om tilkendelse af eller afslag på de deri omhandlede rettigheder
  • appel af kendelser afsagt af selskabsregistermyndigheden
  • appel af konkurrencerådets beslutninger og appel af konkurrencerådets og handels- og konkurrencestyrelsens beslutninger i overtrædelsessager.

Søretterne

Søretterne har kompetence til at pådømme sager i tilknytning til følgende:

  • erstatningssager for skader forvoldt af eller mod skibe, både eller andre flydende fartøjer, eller opstået som følge af deres anvendelse i søfart som omhandlet i generelle retlige bestemmelser
  • sager vedrørende skibsbygningskontrakter, køb og salg af skibe, både eller andre flydende fartøjer, når sådanne er bestemt til søfartsbrug
  • sager vedrørende kontrakter om søtransport eller kombineret eller multimodal transport
  • sager vedrørende kontrakter om flod- eller kanaltransport
  • sager vedrørende kontrakter om søfartsbrug af skibe, både eller andre flydende fartøjer, især befragtnings- og leasingaftaler
  • sager vedrørende forsikring af skibe, både og andre flydende fartøjer bestemt til søfart og deres laster
  • sager om hypotek- og prioritetsforhold vedrørende skibe og både samt enhver form for sikkerhedsstillelse for flydende fartøjer og deres laster
  • særlige sager vedrørende skibe, både og andre flydende fartøjer og deres laster
  • sager om sikrende foranstaltninger vedrørende skibe, både og andre flydende fartøjer, deres laster og andre værdifulde genstande, der tilhører skibe, både og andre flydende fartøjer, samt om foreløbige foranstaltninger, så havnemyndigheder kan tilbageholde de genstande, sådanne foranstaltninger vedrører
  • sager om almindeligt havari og totalhavari, herunder også andre flydende fartøjer til søfartsbrug
  • sager om assistance og redning til søs
  • sager om bugserings- og lodsningskontrakter
  • sager om fjernelse af vrag
  • sager om civilt ansvar for forurening af hav og andre vandveje under den stedlige kompetence
  • sager om anvendelse, tab, fund eller tilegnelse af fiskeudstyr eller -net, herunder også til skaldyr, bløddyr og havplanter, ankre, udrustning, våben, forråd og andre genstande bestemt til sejllads eller fiskeri samt skader forvoldt af eller mod samme
  • sager om skader forvoldt mod statsejet maritimt udstyr
  • sager om ejendomsret til eller besiddelse af vrag eller andre genstande, der hidrører fra havet, eller vragrester, på eller begravet i havbunden eller i de indre vandveje, ifald sådanne har interesse for søfarten
  • udlægssager
  • generelt alle spørgsmål omfattet af sø- og handelsretlige forskrifter.

Retter med specifik kompetence:

Retter med specifik kompetence er følgende: a) civilretlige fællesafdelinger, b) strafferetlige fællesafdelinger, c) civilretlige afdelinger, d) strafferetlige afdelinger e) civilretlige småsagsafdelinger, e) strafferetlige afdelinger for småforbrydelser.

TopTop

Der kan i begrundede tilfælde oprettes fællesafdelinger med blandet civil- og strafferetlig kompetence.

Civilretlige fællesafdelinger - varas cíveis

De civilretlige fællesafdelinger har kompetence til følgende:

  • undersøge og pådømme sager med så stor værdi, at sagen kan appelleres, og hvor loven foreskriver retten besat af flere dommere
  • undersøge og træffe afgørelse i fuldbyrdelsessager baseret på udenretslige dokumenter og med en så stor værdi, at sagen kan appelleres
  • undersøge og træffe afgørelse med hensyn til sikrende foranstaltninger for tvister, der henhører under fællesafdelingens kompetence
  • udøve anden kompetence, som loven tildeler dem.

Når der ikke findes nogen familieret eller handelsret, omfatter kompetencen også at undersøge og træffe afgørelse i familie- og handelsretlige sager med så store værdier, at sagen kan appelleres, og hvor loven foreskriver retten besat af flere dommere.

Sager kan overføres fra en civilretlig afdeling til en fællesafdeling, hvis værdien efterfølgende viser sig at være så stor, at sagen henhører under dennes kompetence.

Tvister som fra starten ikke skal afgøres af fællesafdelinger kan henvises til en sådan med henblik på domsafsigelse eller kontrol af visse rettergangshandlinger, hvis loven foreskriver, at tvisten skal behandles af en kollegial ret i visse faser af rettergangen. Tvisten returneres efterfølgende til den henvisende ret.

I fællesafdelingerne er det den dommer, der har fået tilkendt sagen, der har kompetence til at lede retsmøderne og voteringen, afsige dommen og eventuelt supplere denne, ligesom denne dommer kan præcisere dommen, ændre den eller stadfæste den.

Civilretlige afdelinger - Juízos Cíveis

De civilretlige afdelinger har kompetence til at undersøge og pådømme civilsager, som ikke falder under de civilretlige fællesafdelingers eller småsagsafdelingernes kompetence.

Civilretlige småsagsafdelinger

De civilretlige småsagsafdelinger har kompetence til at undersøge og pådømme civilsager, som opfylder kravene til at gøre brug af summarisk procedure, og civilsager, der ikke er omhandlet i den portugisiske retsplejelov, og som opfylder kravene til at gøre brug af særlig procedure, og hvis afgørelse ikke kan appelleres.

APPEL, PÅBERÅBELSE AF FEJL VED SAGSBEHANDLINGEN OG ANMODNING OM PRÆCISERING ELLER OMGØRELSE AF RETSAFGØRELSER

Retsafgørelser kan gøres til genstand for anmodning om omgørelse for materielle fejl, påberåbelse af ugyldighed, påberåbelse af uklarheder eller tvetydigheder, anmodninger om omgørelse for så vidt angår sagens omkostninger og bøder, påberåbelse af udpræget fejl ved lovvalg eller ved den juridiske afgrænsning af sagsomstændighederne og påberåbelse af elementer i proceduren, som skulle føre til en anden afgørelse, eller som fejlagtigt ikke er taget i betragtning.

TopTop

Appel er et retsmiddel, hvorefter der sker en genvurdering af de spørgsmål, der ligger til grund for retsafgørelser, med henblik på at ændre indeholdet i retsafgørelserne.

Portugisisk retsplejelov omfatter både ordinær og ekstraordinær appel.

Ordinær appel består i anfægtelse af retsafgørelser, der endnu ikke har fuld retskraft (dvs. de kan anfægtes, fordi de endnu ikke er endelige, idet appelfristen endnu ikke er udløbet).

Ekstraordinær anke består i anfægtelse af retsafgørelser, der allerede har fuld retskraft.

Ordinær appel efter første og anden instans består i anke, domstolskontrol og kære.

Ekstraordinær appel kan bestå i enten genoptagelse eller tredjemandsindsigelse.

Appel indgives til den ret, der hierarkisk rangerer umiddelbart over den ret, hvis afgørelse anfægtes.

Ordinær appel

Ordinær appel af retsafgørelser afsagt i første instans består i anke eller kære.

En anke kan indbringes overfor en endelig retsafgørelse eller overfor en kendelse afsagt under retssagen - despacho saneador – dvs. efter fremlæggelse af samtlige sagsakter og en vurdering af, hvorvidt sagen kan antages på baggrund af en udvælgelse af de elementer, der er relevante for retsafgørelsen, opdelt i beviselige omstændigheder og omstændigheder, der skal nærmere undersøges - dvs. en vurdering af sagens realitet.

Kære vedrører kendelser, der kan anfægtes, men som ikke kan påankes.

Ordinær appel indgivet over for retsafgørelser afsagt i anden instans består i domstolskontrol eller kære.

Domstolskontrol vedrører appelrettens afgørelser vedrørende sagens realitet og afgørelsen anfægtes, fordi den menes at udgøre en overtrædelse af materielle lovbestemmelser.

Kære i anden instans vedrører kendelser, der kan anfægtes, men som ikke kan gøres til genstand for domstolskontrol.

Retternes beløbsgrænser for appel

Disse beløbsgrænser er udtryk for det loft, under hvilket en given ret kan træffe afgørelse, uden at afgørelsen kan anfægtes.

På det civilretlige område er appelretternes beløbsgrænse 14 963,94 EUR og førsteinstansretternes er 3 740,98 EUR.

Ekstraordinær appel

Ekstraordinær appel kan bestå i enten genoptagelse eller tredjemandsindsigelse.

TopTop

Endelige retsafgørelser kan blive genstand for genoptagelse i følgende tilfælde:

  • når det med en endelig straffedom kan påvises, at dommeren eller en af dommerne, der har afsagt retsafgørelsen, har begået tjenestefejl, taget imod bestikkelse eller begået anden uredelighed
  • når der med en anden endelig retsafgørelse er konstateret dokumentfalsk, falsk vidnesbyrd eller falsk sagkyndigvurdering, som har kunnet påvirke sagens udfald. Dokumentfalsk kan dog ikke føre til genoptagelse, hvis forholdet allerede har været til forhandling under det oprindelige sagsforløb, som ligger til grund for den anfægtede afgørelse
  • når der forelægger dokumenter, som parten ikke havde kendskab til, eller som parten var forhindret i at kunne bruge under det oprindelige sagsforløb, som ligger til grund for den anfægtede afgørelse, og som alene er tilstrækkelig til at ændre retsafgørelsen til fordel for den part, der ikke fik medhold
  • når en tilståelse, en tilbagetrukket tilståelse eller et forlig, som lå til grund for den anfægtede retsafgørelse, ophæves eller erklæres for ugyldig ved en anden endelig retsafgørelse
  • når en tilståelse, en tilbagetrukket tilståelse eller et forlig er ugyldig
  • når sagen er forløbet og fuldbyrdelsen foretaget efter sædvane, uden at sagsøgte har givet møde, og det viser sig, at han ikke har været indstævnt eller at forkyndelsen var ugyldig
  • når retsafgørelsen strider mod en anden retsafgørelse, der tidligere er afsagt mellem parterne.

Tredjemandsindsigelse er et retsmiddel, hvorved retsafgørelsen anfægtes af tredjemand, som kan begrunde at have lidt skade som følge af, at der til grund for retsafgørelsen ligger en svigagtig aftale mellem parterne, som domstolen ikke har været opmærksom på.

Retsafgørelser, der kan appelleres

Ordinær appel kan kun antages i sager, hvis værdi overstiger beløbsgrænsen for den ret, der har afsagt den indbragte retsafgørelse, når appellanten samtidigt kan påvise, at hans tab overstiger halvdelen af den pågældende rets beløbsgrænse (sucumbência). Hvis der er tvivl om tabets reelle værdi, ses der kun på sagens værdi.

Uanset sagens værdi kan en retsafgørelse, der er truffet under overtrædelse af internationale kompetenceregler i forhold til sagens genstand, valg af instans eller en allerede truffet endelig retsafgørelse, altid appelleres.

Retsafgørelser vedrørende sagens værdi, accessoriske spørgsmål eller sikrende foranstaltninger, kan altid appelleres, hvis værdien overstiger appelbeløbsgrænsen for den ret, der har afsagt den anfægtede retsafgørelse.

TopTop

Appelafgørelser truffet af en appelret kan altid anfægtes, hvis de strider mod en anden afgørelse truffet af samme eller en anden appelret om samme grundlæggende retlige spørgsmål, og som ikke kan appelleres af årsager, der ikke vedrører rettens beløbsgrænse, bortset fra tilfælde, hvor appelafgørelsen er i overensstemmelse med retspraksis, der allerede er fastlagt af Højesteret.

Uanset sagens værdi og værdien af eventuelle tab kan sager vedrørende lejekontrakters gyldighed og videreførelse altid appelleres til appelretten, når kontrakterne vedrører leje af bolig.

Retsafgørelser, der strider mod Højesterets faste retspraksis, kan altid appelleres.

Kendelser, der ikke kan kæres

Kendelser, der udelukkende udgør rutinebeslutninger, eller som er afsagt under udøvelse af rettens lovhjemlede skønsbeføjelser, kan ikke kæres.

Hvem kan appellere en retsafgørelse?

Bortset fra ved tredjemandsindsigelser er det kun den af sagens hovedparter, der ikke har fået medhold, der kan indgive appel under den ene eller anden form.

Personer, der direkte og rent faktisk lider skade som følge af retsafgørelsen, har dog også adgang til appel, selv om de ikke direkte er part eller kun er underordnede parter.

Fortabelse og opgivelse af retten til appel

Parterne kan på lovlig vis opgive deres ret til appel, men hvis retten til appel opgives på forhånd, skal det gælde begge parter.

Når først en person har accepteret retsafgørelsen, kan han ikke længere appellere den.

En sådan accept kan være udtrykkelig eller stiltiende. Der er tale om stiltiende accept, hvis der udføres en handling, som klart er uforenelig med en appelhensigt.

Appellanten kan ved ansøgning til retten frit trække en allerede indbragt appel tilbage.

Uafhængig appel og underordnet appel

Har ingen af parterne fået medhold, skal begge appellere, hvis de ønsker at ændre retsafgørelsen på det for dem ugunstige punkt. En appel indbragt af parterne kan i så fald være enten uafhængig eller underordnet.

Uafhængig appel indbringes inden for den sædvanlige frist og på de sædvanlige vilkår. Underordnet appel skal indbringes inden ti dage efter forkyndelsen af den kendelse, som modparten kan kære.

Hvis første appellant afholder sig fra appel, eller denne ikke indbringes, eller retten på anden vis ikke får kendskab til appellen, bliver den underordnede appel grundløs, og alle omkostninger pålægges hovedappellanten.

TopTop

Medmindre andet udtrykkeligt nedfældes i en erklæring, er en opgivelse af retten til appel eller en udtrykkelig eller stiltiende accept af retsafgørelsen fra en af parternes side ikke til hinder for, at der indbringes en underordnet appel, hvis blot modparten appellerer retsafgørelsen.

Hvis den uafhængige appel kan antages, vil den underordnede også blive antaget, også selv om den anfægtede retsafgørelse for appellanten udgør et tab, der er lig med eller lavere end halvdelen af beløbsgrænsen for den ret, der har afsagt afgørelsen.

Appellens udvidelse til medparter, der ikke har appelleret

Appel indbragt af en af parterne gælder også medparter i tilfælde af nødvendigt procesfællesskab.

Ud over tilfælde med nødvendigt procesfællesskab (situationer, hvor loven foreskriver deltagelse af alle parter i det forhold, der gav anledning til tvisten) kan en indbragt appel alligevel også være til fordel for de øvrige, nemlig:

  • hvis disse, for så vidt angår den del, som de har fælles interesse i, tilslutter sig appellen
  • hvis de har en interesse, der i væsentlig grad afhænger af appellantens interesse
  • hvis de er dømt til solidarisk hæftelse, bortset fra tilfælde hvor appellen baseres på påstande, der udelukkende vedrører appellantens person.

En part i nødvendigt procesfællesskab og en medpart som beskrevet under punkt b) og c) kan på hvilket som helst tidspunkt indtage hovedappellantens plads.

Subjektiv og objektiv begrænsning af appel

Hvis der er flere parter, der har fået medhold, skal kendelsen om appellens antagelse forkyndes for alle. Appellanten kan imidlertid fuldt lovligt, bortset fra i tilfælde med nødvendigt procesfællesskab, i sit appelskrift udelukke en eller flere af de parter, der har fået medhold.

Hvis retsafgørelsens dispositive del indeholder særskilte afgørelser, kan appellanten tillige fuldt lovligt begrænse appellen til kun at omfatte enkelte delafgørelser, når blot det i appelskriftet specificeres, hvilke delafgørelser der anfægtes.

Hvis dette ikke specificeres, omfatter appellen alt, hvad der i retsafgørelsens dispositive del er ugunstigt for appellanten.

Appellanten kan i sin påstand udtrykkeligt eller stiltiende begrænse appellens oprindelige genstand.

Den endelige retsafgørelses virkninger, for så vidt angår den del, der ikke anfægtes, kan hverken berøres af appelafgørelsen eller af sagens eventuelle henlæggelse.

Frist for indbringelse af appel

Fristen for indbringelse af appel er 10 dage regnet fra datoen for retsafgørelsens forkyndelse. Hvis parten er udeblevet fra retsmøderne, og der ikke skal foretages forkyndelse på vedkommendes kendte bopæl, løber fristen fra retsafgørelsens offentliggørelse.

TopTop

Når det drejer sig om kendelser eller mundtlige afgørelser afsagt under retssagen, løber fristen fra datoen for afsigelsen, hvis parten gav møde eller var blevet stævnet til retsmødet. I modsat fald løber fristen som beskrevet i foregående afsnit.

Når der i andre tilfælde end de nævnte ikke nødvendigvis skal foretages en forkyndelse, løber fristen fra den dato, hvor parten får kendskab til afgørelsen.

Hvis en part giver sig til kende inden fristen på ti dage efter offentliggørelsen er udløbet, skal afgørelsen eller kendelsen forkyndes, hvorefter fristen løber fra datoen for forkyndelsen.

F orfatningsretten

Retsafgørelser kan indbringes for Forfatningsretten, når domstolene:

  • afviser at anvende en bestemmelse, fordi de finder den forfatningsstridig
  • anvender en bestemmelse, som under retssagens forløb er anfægtet som forfatningsstridig
  • afviser at anvende en bestemmelse i en lov, fordi de finder, at den udgør en grov overtrædelse af loven
  • afviser at anvende en bestemmelse vedtaget på regionalt plan, fordi de finder, at den udgør en grov overtrædelse af den autonome regions kompetence eller af en national lov
  • afviser at anvende en bestemmelse vedtaget af en uafhængig myndighed, fordi de finder, at den udgør en grov overtrædelse af den autonome regions kompetence
  • anvender en bestemmelse, som under retssagens forløb er anfægtet med en af begrundelserne i de tre foregående underpunkter.

Når den bestemmelse, hvis anvendelse er blevet afvist, hidrører fra en international konvention, en lov eller en ministeriel bekendtgørelse, er den offentlige anklager forpligtet til at indbringe sagen efter punkt a) og c). Forhold omfattet af punkt b) og f) kan kun indbringes for Forfatningsretten af den part, der har nedlagt påstand om forfatnings- eller lovstridighed.

Endelig er det den offentlige anklagers pligt at indbringe afgørelser for Forfatningsretten, hvis domstolene har anvendt bestemmelser, som af Forfatningsretten tidligere er dømt forfatnings- eller lovstridige.

Når en sag indbringes for Forfatningsretten, pådømmer denne kun spørgsmålet om henholdsvis forfatnings- og lovstridighed.

R eferencelovgivning på området

  • Den Portugisiske Republiks forfatning (artikel 20 og artikel 202 til 224)
  • Lov om Domstolenes ordning (Lov nr. 3/99 af 13. januar 1999)
  • Forordning om Domstolenes ordning (lovdekret nr. 186-A/99 af 31. maj 1999)
  • Retsplejeloven (teksten er genoptrykt som bilag til lovdekret nr. 329-A/95 af 12. december 1995, med ændringer som følge af følgende: lovdekret nr. 180/96 af 25. september 1996, lovdekret nr. 125/98 af 12. maj 1998, lov nr. 59/98 af 25. august 1998, lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998, lovdekret nr. 315/98 af 24. oktober 1998, lov nr. 3/99 af 13. januar 1999, lovdekret nr. 375-A/99 af 20. september 1999, lovdekret nr. 183/2000 af 10. august 2000, lov nr. 30-D/2000 af 20. december 2000 og lov nr. 13/2002 af 19. februar 2002)

TopTop

Nyttige links

Supremo Tribunal de Justiça (Højesteret) English - français - português

Ministério da Justiça (Justitsministeriet)

Tribunal Constitucional (Forfatningsretten)

Tribunal da Relação de Lisboa (Appelretten i Lissabon)

Tribunal da Relação de Coimbra (Appelretten i Coimbra)

Tribunal da Relação de Évora (Appelretten i Évora)

Tribunal da Relação do Porto (Appelretten i Porto)

Procuradoria Geral da República (den offentlige anklager)

Centro de Estudos Judiciários (center for uddannelse af dommere og dommerfuldmægtige)

Direcção Geral da Administração da Justiça (her fås oplysninger om retternes adresser og telefonnumre samt deres stedlige kompetence, ligesom der er adgang til fogedorganisationens netsted)

Gabinete de Política Legislativa e Planeamento do Ministério da Justiça (Justitsministeriets afdeling for lovgivning og planlægning)

Direcção Geral dos Registos e do Notariado (Generaldirektoratet for registertilsyn og notartilsyn)

Instituto do Consumidor (forbrugerstyrelsen)

Associação Sindical dos Juizes Portugueses (Dommerforeningen)

Sindicato dos Magistrados do Ministério Público (foreningen af offentlige anklagere)

Ordem dos Advogados (advokatsamfundet)

Lovdatabase «on-line» (indeholder lovtekster og retsakter offentliggjort i bind I i portugisisk lovtidende siden den 1.1.1970, adgangen til lovgivning offentliggjort i bind I efter den 1.1.2000 er gratis)

VIGTIG MEDDELELSE:

Ovenstående oplysninger vil regelmæssigt blive opdateret og gradvist udbygget. De er ikke tilsigtet nogen doktrinær værdi, men skitserer blot lovbestemmelserne generelt med lovgivers ordvalg for at undgå misforståelser med det formål at give en lettilgængelig sammenfatning af det portugisiske retssystem.

Disse oplysninger kan ikke erstatte juridisk rådgivning fra advokater i konkrete sager.

Indtil videre indeholder oplysningerne ikke nærmere referencer til regler for indbringelse af sager for Forfatningsretten, ligesom regler om anfægtelse af fuldbyrdelsesafgørelser, summariske procedurer og specifikke retslige forhold heller ikke er medtaget (arbejdsretterne, børne- og ungdomsretter, betalingsstandsning og konkurs osv.).

« Domstolene - Generelle oplysninger | Portugal - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 09-07-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige