Europa-Kommissionen > ERN > Domstolene > Luxembourg

Seneste opdatering : 29-07-2004
Printervenlig version Føj til favoritter

Domstolene - Luxembourg

Struktur (pdf 60 KB)

Nærmere forklaringer

Retsvæsenet i Storhertugdømmet Luxembourg er opdelt i juridiske domstole og forvaltningsdomstole samt en forfatningsdomstol (Cour constitutionelle).

Cour constitutionnelle (forfatningsdomstolen)

Forfatningsdomstolen prøver om love er i overensstemmelse med forfatningen, med undtagelse af de love, i medfør af hvilke traktater godkendes. Når en part ved en juridisk domstol eller en forvaltningsdomstol rejser spørgsmålet om, hvorvidt en lov er i overensstemmelse med forfatningen, skal den pågældende domstol forelægge sagen for forfatningsdomstolen, undtagen hvis den finder, at a) det er ikke nødvendigt at prøve spørgsmålet for at afgive en dom, b) spørgsmålet er ubegrundet, eller c) forfatningsdomstolen allerede har afgjort et spørgsmål vedrørende samme forhold.

I. De juridiske domstole

A. Cour supérieure de justice

Allerøverst findes Cour supérieur de justice, der omfatter en kassationsdomstol (Cour de cassation), en appelret (Cour d'appel) og en anklagemyndighed.

Kassationsdomstolen består af en afdeling, der træder sammen med fem dommere. Den behandler hovedsagelig annulationssøgsmål og sager om ophævelse af domme afsagt af de forskellige afdelinger i appelretten samt domme afsagt i sidste instans. Der er advokattvang.

Appelretten består af ni afdelinger, som træder sammen med tre dommere. Den behandler civil , handels og strafferetlige sager samt sager, der er blevet behandlet ved arbejdsretter i Luxembourgs to retsdistrikter. Der er advokattvang i alle sager undtagen straffesager og interimsprocesser. Appelrettens strafferetlige afdeling behandler appelsager fra distriktsdomstolens strafferetlige afdeling. Denne afdeling træder sammen med fem dommere.

B. Tribunaux d'arrondissement (distriktsdomstole)

Luxembourg er opdelt i to retsdistrikter, og i hver disse findes en tribunal d'arrondissement, nemlig i Luxembourg og Diekirch.

De to distriktsdomstole er opdelt i afdelinger, der træder sammen med tre dommere; ved hver af domstolene findes der en anklagemyndighed bestående af en statsanklager og tilforordnede. Ved hver domstol har undersøgelsesdommere til opgave at undersøge strafferetlige overtrædelser og eventuelt mindre overtrædelser.

TopTop

På det civil og handelsretlige område fungerer distriktsdomstolene som en generel domstol, der behandler alle sager, hvor det ikke udtrykkeligt som følge af sagens art eller værdi er fastsat, at en anden domstol er kompetent.

Distriktsdomstolene har kompetence til at behandle alle sager, hvor sagsgenstandens værdi er på mindst 10 000 EUR.

De har i medfør af loven enekompetence til at behandle bestemte typer sager, f.eks. anmodninger om at gøre domme afsagt af udenlandske domstole eksigible (såkaldt exequatur) og dokumenter fra udenlandske offentlige embedsmænd. Distriktsdomstolene udøver også såkaldt "frivillig retspleje" i forbindelse med f.eks. adoption, værgemål og myndiggørelse.

Distriktsdomstolene behandler appelsager vedrørende domme afsagt i sidste instans af fredsdommere inden for domstolenes distrikt.

En retssag ved distriktsdomstolene anlægges principielt ved stævning, som fogeden (huissier de justice) forkynder for modparten.

Formændene for distriktsdomstolene eller de dommere, der afløser disse, behandler ansøgninger om interimistisk proces, hvor de i hastesager på det civil og handelsretlige område skal afgive en foreløbig dom.

Distriktsdomstolene fungerer som straffedomstole. De er kompetente til at pådømme alle overtrædelser, dvs. både mindre grove og grove straffesager, som distriktsdomstolenes eller appelrettens forundersøgelseskammer (chambre du conseil) henviser hertil. De tiltalte skal selv møde for retten, undtagen hvis overtrædelsen kun straffes med bøde; de kan i disse tilfælde lade sig repræsentere af en advokat.

Principielt er der advokattvang ved distriktsdomstolene undtagen i bestemte tilfælde, der er fastsat i loven, f.eks. på det handelsretlige område eller i interimistiske processer, hvor parterne selv kan føre sagen.

C. Justices de Paix (fredsdommere)

Der findes tre fredsdommere, en i Luxembourg, en i Esch-sur-Alzette (Luxembourgs retsdistrikt) og en i Diekirch (Diekirch retsdistrikt).

På det civil og handelsretlige område behandler fredsdommerne alle de sager, hvor de i medfør af den nye civile retsplejelov eller andre retlige bestemmelser er kompetent; fredsdommerne fungerer som sidste instans i forbindelse med sager med en værdi på op til 750 EUR og som appelinstans i sager med en værdi på op til 10 000 EUR.

De behandler bestemte typer sager, f.eks. udlæg i lønninger og pensioner samt fordelingen af de herved indkomne beløb op til værdien af fordringen.

TopTop

Principielt anlægges sager, der behandles af fredsdommere, ved stævning (citation). Nogle sager anlægges ved udfyldelse af en anmodning på retskontoret. Parterne kan selv møde op i retten eller lade sig repræsentere af en advokat, en ægtefælle, en slægtning i op eller nedadgående linje, en slægtning i sidelinje til og med tredje led samt personer, der udelukkende er tilknyttet en af parternes personlige tjeneste eller virksomhed.

På det strafferetlige område tager fredsdommerne sig af lovovertrædelser, der straffes med bøder på 25-250 EUR og grovere lovovertrædelser (délits), hvor de fungerer som forundersøgelsesinstans og henviser sagerne til tribunaux de police.

De behandler desuden overtrædelser, der medfører hårdere straffe end dem, der normalt finder anvendelse, men som de i medfør af loven kan behandle. Domme afsagt af tribunaux de police kan altid appelleres. Fristen herfor er 40 dage at regne fra afsigelsen af dommen, eller i tilfælde af udeblivelsesdomme fra forkyndelsen heraf personligt til den pågældende eller på bopælen. Appelsager indbringes for tribunal correctionnel.

I tilknytning til hver fredsdommer er der også en arbejdsret, der behandler tvister vedrørende ansættelses og lærlingeaftaler. Afgørelser kan appelleres til Cour Supérieur de Justice.

D. Conseil arbitral og conseil supérieur des assurances sociales

Alle tvister på socialsikringsområdet (medlemskab af socialsikringsordning, bidrag, afgifter m.m.) undtagen dem, der er omfattet af artikel 317 eller vedrørende artikel 147 og 148 i socialforsikringslovgivningen (Code des assurances sociales) behandles af Conseil arbitral og i appelsager Conseil supérieur des assurances sociales. Afgørelser afsagt i sidste instans af Conseil arbitral og domme afsagt af Conseil supérieur des assurances sociales kan indbringes for kassationsdomstolen.

II. Forvaltningsdomstole

A. Cour administrative (den højeste forvaltningsdomstol)

Cour administrative, der har sæde i Luxembourg by, behandler, medmindre andet er fastsat i loven, afgørelser afsagt af tribunal administratif i annullationssøgsmål vedrørende forvaltningsspørgsmål. Cour administrative behandler appeller af afgørelser afsagt af andre forvaltningsdomstole i sager om ændring af afgørelser, når disse domstole i medfør af særlige bestemmelser i loven er kompetente hertil.

Alle advokater, der kan føre sager ved de almindelige domstole, kan det også ved Cour administrative; det er imidlertid kun advokater, der er opført på liste I i advokatsamfundets årlige ajourførte advokatfortegnelse, der har ret til at foretage undersøgelser og deltage i de proceduremæssige formaliteter (= juridisk repræsentation).

Staten repræsenteres ved Cour administrative af en embedsmand eller en advokat.

B. Tribunal Administratif (forvaltningsdomstol)

Tribunal administratif, der har sæde i Luxembourg by, behandler sager vedrørende inkompetence, magtmisbrug og overtrædelser af love eller forskrifter til beskyttelse af private interesser. Den tager sig desuden af klager over forvaltningsafgørelser, hvor der i henhold til love og andre forskrifter ikke er andre klagemuligheder, og over forvaltningsafgørelser af juridisk art, uanset hvilken myndighed der træffer dem. Den behandler principielt også klager over direkte skatter og kommunale skatter og afgifter.

Det er muligt at appellere afgørelser afsagt af Tribunal administratif til Cour administrative.

Tribunal administratif behandler appelsager vedrørende afgørelser truffet af skattemyndighederne, når det i medfør af loven er muligt at klage herover.

« Domstolene - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-07-2004

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige