Europa-Kommissionen > ERN > Domstolene > Letland

Seneste opdatering : 23-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Domstolene - Letland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Generelle oplysninger 1.
2. Retsvæsenet 2.
2.a) Distriktsdomstole (byretter) 2.a)
2.b) Regionale domstole 2.b)
2.c) Højesteret 2.c)
2.d) Forvaltningsdomstole 2.d)
2.e) Matrikelkontorer 2.e)
3. Selvstyrende konference 3.
4. Domstolsadministrationen 4.
5. Forfatningsdomstolen 5.

 

1. Generelle oplysninger

Letlands retsvæsen er en tretrinsstruktur. Republikken Letlands forfatning fastsætter, at domme afsiges af distriktsdomstole (byretter), regionale domstole og højesteret. Ved krigs- eller undtagelsestilstand benyttes der også militærdomstole.

Distriktsdomstolene er førsteinstansretter til behandling af civilretlige og strafferetlige sager og forvaltningssager.

De regionale domstole kan være både førsteinstansretter og appeldomstole. En regional domstol er førsteinstansretten, hvis retsplejereglerne fastsætter, at en specifik sag skal behandles ved en regional domstol i første instans. Det gælder sædvanligvis i mere komplicerede eller vidtfavnende sager.

De regionale domstole fungerer som appeldomstole i civilretlige og strafferetlige sager og forvaltningssager, som er blevet behandlet ved en distriktsdomstol eller af en enkelt dommer.

Republikken Letlands højesteret består af (1) senatet og (2) to kamre: civilretskammeret og strafferetskammeret. Kamrene fungerer som appeldomstole i sager, som behandles i første instans ved de regionale domstole.

Højesterets senat fungerer som kassationsret i alle sager, som behandles ved distrikts- og regionaldomstolene. Senatet er førsteinstansret i sager vedrørende beslutninger truffet af statsrevisionen i medfør af § 55 i loven om statsrevisionen. Senatet består af fire afdelinger: afdelingen for civilsager, afdelingen for straffesager, afdelingen for forvaltningssager og afdelingen for disciplinærsager.

Forfatningsdomstolen er en uafhængig retsmyndighed.

Dommerne er uafhængige og er alene ansvarlige over for loven.

TopTop

Højesterets senat latviešu valoda PDF File (PDF File 89 KB)

Retsgrundlaget for retsvæsenet i Letland er i øjeblikket loven om retternes kompetence. Det skal dog nævnes, at parlamentet (Saeima) er i færd med at nybehandle et lovforslag om retsvæsenet, som skal udgøre retsgrundlaget for retsvæsenet i Letland, når loven træder i kraft.

Principperne og procedurerne for behandling af sager ved retten er nedfældet i forfatningen latviešu valoda, den civile retsplejelov latviešu valoda, strafferetsplejeloven og forvaltningsloven latviešu valoda.

Loven om retternes kompetence danner også grundlag for aktiviteterne ved de regionale domstoles justitskontorer, som er ansvarlige for registrering af fast ejendom og dermed forbundne rettigheder.

TopTop

Forfatningsdomstolens virksomhed reguleres ved loven om forfatningsdomstolen latviešu valoda.

Militærdomstolenes virksomhed reguleres ved loven om militærdomstolene latviešu valoda.

Symboler på domsmyndighed

Domsmyndigheden repræsenteres ved dommereden, meddommereden, dommerkappen og embedsdistinktionen. Dommerne bærer deres kappe og distinktion under udøvelsen af deres hverv. Dommerne modtager embedsdistinktionen ved deres tiltrædelse af embedet, hvor de samtidig aflægger ed til præsidenten.

Dommere, som arbejder ved matrikelkontoret, bærer ikke kappe men modtager embedsdistinktion som matrikelkontordommere, når de tiltræder deres embede.

Alle domstole og matrikelkontorer er udstyret med insignier bestående af et stort statsvåben og rettens eller matrikelkontorets navn.

2. Retsvæsenet

2.a) Distriktsdomstole (byretter)

Den civile retsplejelov latviešu valoda, strafferetsplejeloven latviešu valoda og forvaltningsloven latviešu valoda danner grundlaget for distriktsdomstolenes kompetence i civilretlige og strafferetlige anliggender og forvaltningsanliggender.

TopTop

Distriktsdomstolen er førsteinstansretten i civilretlige og strafferetlige sager og forvaltningssager, medmindre andet er anført (se afsnittet om regionaldomstolene).

Ved distriktsdomstolene behandles civil- og forvaltningssager af en enkelt dommer. Hvis retten skønner, at en forvaltningssag er særlig kompliceret, kan den behandles af et dommerkollegium på tre dommere. Ved distriktsdomstolene behandles straffesager kollegialt af en dommer og to meddommere. I bestemte tilfælde, som er angivet i loven, behandles sagen af en enkelt dommer.

Der findes følgende distriktsdomstole i Letland:

I området henhørende under Kurzeme regionale domstol:
  1. Kuldīga distriktsdomstol
  2. Liepāja domstol
  3. Saldus distriktsdomstol
  4. Talsi distriktsdomstol
  5. Ventspils domstol
I området henhørende under Latgale regionale domstol:
  1. Balvi distriktsdomstol
  2. Daugavpils domstol
  3. Krāslava distriktsdomstol
  4. Ludza distriktsdomstol
  5. Preiļi distriktsdomstol
  6. Rēzekne domstol
I området henhørende under Riga regionale domstol:
  1. Jūrmala byret
  2. Ogre distriktsdomstol
  3. Riga City Centrale distriktsdomstol
  4. Riga City Kurzeme distriktsdomstol
  5. Riga City Latgale underret
  6. Riga City Vidzeme underret
  7. Riga City Zemgale underret
  8. Riga City Nordlige distriktsdomstol
  9. Riga distriktsdomstol
  10. Sigulda domstol
I området henhørende under Vidzeme regionale domstol:
  1. Alūksne distriktsdomstol
  2. Cēsis distriktsdomstol
  3. Gulbene distriktsdomstol
  4. Limbaži distriktsdomstol
  5. Madona distriktsdomstol
  6. Valka distriktsdomstol
  7. Valmiera distriktsdomstol
I området henhørende under Zemgale regionale domstol:
  1. Aizkraukle distriktsdomstol
  2. Bauska distriktsdomstol
  3. Dobele distriktsdomstol
  4. Jelgava domstol
  5. Jēkabpils distriktsdomstol
  6. Tukums distriktsdomstol
I området henhørende under den regionale forvaltningsdomstol:

Distriktsforvaltningsdomstolen (se afsnittet om forvaltningsdomstolene).

TopTop

2.b) Regionale domstole

Der er seks regionale domstole i Letland: Riga, Kurzeme, Latgale, Vidzeme, Zemgale og den regionale forvaltningsdomstol.

De regionale domstole er førsteinstansretter til behandling af de civil- og straffesager, som ifølge loven sorterer under de regionale domstole. De regionale domstole fungerer som appeldomstole i civilretlige og strafferetlige sager og forvaltningssager, som allerede er blevet behandlet ved en distriktsdomstol eller af en enkelt dommer. Civil- og straffesager i første instans behandles ved regionale domstole af et kollegium bestående af en dommer og to meddommere. Civilsager i anden instans behandles ved regionale domstole af et kollegium bestående af tre dommere.

Dommerkollegiet ved en regional domstol ledes af en retspræsident, som samtidig kan fungere som viceretspræsident ved den regionale domstol. Kollegiet består af dommere; hvis der er over 15 dommere i kollegiet, kan der dannes to særskilte dommerkollegier.

2.c) Højesteret

Letlands højesteret består af:

  1. senatet
  2. to kamre: civilretskammeret og strafferetskammeret.

Hvert kammer har en retspræsident og højesteretsdommere, som er knyttet til det pågældende kammer. Et kammer fungerer som appelret i sager, som er blevet behandlet i første instans ved en regional domstol.

Sagsbehandlingen i kammeret foregår for et kollegium af tre dommere.

Alle højesteretsdommere udgør tilsammen et plenum.

Højesterets senat fungerer som kassationsret i alle sager, som behandles ved distrikts- og regionaldomstolene.

TopTop

Senatet er førsteinstansret i sager vedrørende beslutninger truffet af statens revisionskontor i medfør af § 55 i loven om statsrevisionen latviešu valoda.

Senatet består af en retspræsident for højesteret og senatorer (senatsdommere).

Senatet består af fire afdelinger: afdelingen for civilsager, afdelingen for straffesager, afdelingen for forvaltningssager og afdelingen for disciplinærsager. I højesterets senat behandles sager af et kollegium af tre senatorer. I tilfælde, hvor lovgivningen foreskriver det, deltager flere senatorer.

Plenum og dets kompetence

Plenum er den samlede gruppe af højesteretskamrenes og senatets dommere. Plenum drøfter spørgsmål om den aktuelle fortolkning af lovbestemmelser.

Plenum danner kamrenes og senatets afdelinger og afgiver begrundet udtalelse om suspension af retspræsidenten for højesteret eller afskedigelse af den offentlige anklager.

2.d) Forvaltningsdomstole

Forvaltningsloven fastsætter, at forvaltningsdomstolene har et særligt ansvar med egne skønsbeføjelser for at overvåge rimeligheden af administrative akter, som udstedes af en myndighed, eller en myndigheds handlinger og deres hensigtsmæssighed, at fastslå privatpersoners offentligretlige forpligtelser og rettigheder og at behandle tvister, som opstår i forbindelse med offentligretlige aftaler.

Den regionale forvaltningsdomstol og distriktsforvaltningsdomstolen dækker hele Letlands administrative territorium.

TopTop

I visse sager, som indbringes for domstolen i henhold til forvaltningsloven, kan den også behandle juridiske anliggender, som ikke er af administrativ karakter.

En forvaltningsdomstol fastslår en sags omstændigheder ved mundtlig eller skriftlig procedure.

Forvaltningssager behandles i princippet i første instans ved en regional domstol, men hvis en deltager i forvaltningssagen appellerer en afgørelse truffet af den regionale domstol, behandler den regionale forvaltningsdomstol som anden instans appelsagen.

En deltager i en forvaltningssag kan ved en kassationsprocedure anke andeninstansafgørelsen til afdelingen for forvaltningssager i højesterets senat.

2.e) Matrikelkontorer

Matrikelkontorerne arbejder under de regionale domstole med forvaltning af matrikler. Matrikelkontorerne har domstolsmyndighed.

Dommerne i matrikelkontorerne har ansvaret for at registrere fast ejendom i matrikler og rettigheder i forbindelse med sådan ejendom. Dommerne ved matrikelkontorerne har samme retlige status som dommere ved distriktsdomstole. Matrikelkontorerne udgør en del af retsvæsenet og har til opgave at registrere fast ejendom og dermed forbundne rettigheder i matrikler. Matrikelkontorerne henhører under de regionale domstoles jurisdiktion, men organisatorisk set forvaltes de af domstolsadministrationen.

Matrikelkontorerne består af matrikelkontordommere.

3. Selvstyrende konference

Dommerkonferencen
  1. Dommerkonferencen er en selvstyrende myndighed. Alle landets dommere deltager i konferencens arbejde.

Dommerkonferencen:

TopTop

  1. undersøger spørgsmål vedrørende retspraksis
  2. indgiver ansøgninger om fortolkning af lovgivning til retspræsidenten for højesteret med henblik på debat i højesterets plenum
  3. drøfter spørgsmål om materiel og social sikkerhed og andre væsentlige anliggender med berøring til dommeres arbejde
  4. vælger ved hemmelig afstemning et kollegium for dommerstanden, herunder en formand, for en embedsperiode på fire år
  5. vælger et disciplinærkollegium for dommere for en embedsperiode på fire år.

Der kan indkaldes en konference af matrikelkontordommere til at undersøge spørgsmål om praksis med registrering af fast ejendom og dermed forbundne rettigheder.

4. Domstolsadministrationen

Justitsministeriets kompetence

Justitsministeriet er den øverste statsmyndighed, hvad angår domstolenes forvaltning, og det har følgende lovfæstede funktioner:

  1. det godkender metodemæssige instrukser om tilrettelæggelse af det administrative arbejde i distriktsdomstolene, de regionale domstole og matrikelkontorerne
  2. det indhenter oplysninger fra distriktsdomstolene, de regionale domstole og matrikelkontorerne, som det har brug for i forbindelse med sine lovfæstede funktioner
  3. det fører tilsyn med den organisatoriske styring af distriktsdomstolene, de regionale domstole og matrikelkontorerne.
Domstolsadministrationen

Domstolsadministrationen tilrettelægger det administrative arbejde for distriktsdomstolene, de regionale domstole og matrikelkontorerne og er ansvarlig over for justitsministeriet.

Justitsministeriets funktioner med hensyn til den organisatoriske styring af domstolene

Justitsministeren:

TopTop

  1. indhenter udtalelser fra dommere ved distriktsdomstolene, de regionale domstole og matrikelkontorerne
  2. pålægger domstolsadministrationen af føre kontrol med distriktsdomstolene, de regionale domstole og matrikelkontorerne, om nødvendigt med bistand fra dommere fra højesteret eller regionale domstole efter samtykke fra den pågældende domstols retspræsident
  3. pålægger dommere disciplinære sanktioner.

5. Forfatningsdomstolen

Forfatningsdomstolen er en uafhængig retslig myndighed, som behandler sager om retsakters og anden lovgivnings forenelighed med forfatningen og andre sager, som den i henhold til loven får forelagt inden for rammerne af de ansvarsområder, som er nedfældet i Republikken Letlands forfatning og loven om forfatningsdomstolen.

Ifølge § 16 i loven om forfatningsdomstolen behandler forfatningsdomstolen sager vedrørende:

  1. retsakters forenelighed med forfatningen
  2. foreneligheden af internationale aftaler, som Letland har undertegnet eller indgået, med forfatningen (også inden sådanne aftaler er blevet godkendt af Saeima)
  3. anden lovgivnings eller dele af sådan lovgivnings forenelighed med bestemmelser (retsakter), som har større retskraft
  4. foreneligheden med lovgivningen af andre akter (undtagen forvaltningsakter), som udstedes af Saeima, regeringen, præsidenten, formanden for Saeima og premierministeren
  5. foreneligheden med lovgivningen af beslutninger, ved hvilke en minister, som handler efter bemyndigelse af regeringen, har suspenderet en afgørelse vedtaget af en lokalmyndighed
  6. lettisk national lovgivnings forenelighed med internationale aftaler, som Letland har indgået, og som ikke strider mod forfatningen.

Forfatningsdomstolen kan ikke på eget initiativ indlede en retssag; den behandler kun sager, som indbringes af personer som specificeret i lovgivningen.

TopTop

Ifølge gældende lovgivning kan en sag indbringes for forfatningsdomstolen af præsidenten, Saeima, mindst tyve parlamentsmedlemmer, regeringen, den offentlige anklager, statsrevisionen og Letlands nationale kontor for menneskerettigheder samt af lokalmyndigheder; sager kan også indbringes af de almindelige domstole i forbindelse med behandlingen af en civilretlig eller strafferetlig sag eller en forvaltningssag, af matrikelkontordommere, som registrerer fast ejendom eller dermed forbundne rettigheder i matriklen, og af enhver fysisk eller juridisk person, hvis lovfæstede grundlæggende rettigheder er blevet krænket.

Sager vedrørende loves og regeringens retsakters forenelighed med forfatningen behandles af forfatningsdomstolen med deltagelse af samtlige dommere.

Alle andre sager behandles af et kammer bestående af tre dommere, medmindre forfatningsdomstolen træffer anden afgørelse.

Forfatningsdomstolens afgørelser er endelige. De får virkning ved deres forkyndelse og er bindende for alle statslige og lokale offentlige institutioner, myndigheder og embedsmænd, herunder domstolene, samt for fysiske og juridiske personer.

Alle lovbestemmelser, som forfatningsdomstolen erklærer uforenelige med anden lovgivning med større retskraft, betragtes som ugyldige fra dagen for offentliggørelsen af forfatningsdomstolens dom, medmindre forfatningsdomstolen bestemmer andet. Hvis forfatningsdomstolen skønner, at en international aftale, som Letland har undertegnet eller indgået, ikke er forenelig med forfatningen, skal regeringen straks udarbejde ændringer til aftalen, opsige aftalen, suspendere dens anvendelse eller udtræde af aftalen.

Forfatningsdomstolens procesreglement indeholder bestemmelser om forfatningsdomstolens struktur, tilrettelæggelsen af dens arbejde, de retlige procedurer og disciplinæransvaret for dommerne i overensstemmelse med loven om forfatningsdomstolen.

« Domstolene - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 23-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige