Europa-Kommissionen > ERN > Domstolene > Italien

Seneste opdatering : 05-07-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Domstolene - Italien

 almindelige domstole

{

- civile domstole

- kriminaldomstole

 specialdomstole

{

- forvaltningsdomstole

- statsrevisionsretten

- militærdomstole

- forfatningsdomstolen



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Almindelige domstole 1.
2. Specialdomstole 2.
3. Civile domstole 3.
4. Specialdomstole 4.

 

1. Almindelige domstole

Sager ved de almindelige domstole (civil- og straffesager) behandles af de almindelige dommere, der udnævnes og udfører deres arbejde i henhold til reglerne for domstolsordningen. Disse dommere udgør sammen med anklagemyndigheden den almindelige dommerstand.

Forfatningen sikrer dommernes uafhængighed af enhver anden statsmyndighed i forbindelse med deres fortolkning af lovene og deres vurdering af faktiske forhold.

Dommerne ansættes på grundlag af en række offentlige udvælgelsesprøver og efter en vis prøvetid. Den eneste forskel mellem dommerne består i de forskellige opgaver, de skal varetage, og de kan kun forflyttes, hvis de selv anmoder om det. Der eksisterer derfor ikke nogen hierarkisk struktur inden for dommerstanden, bortset fra domstolscheferne, der har organisations- og tilsynsbeføjelser.

Dommerrådet italiano er dommernes selvregulerende organ, som sikrer deres uafhængighed, regulerer de vigtigste aktiviteter, der er nødvendige for udøvelse af domstolskompetencen, og pålægger disciplinære sanktioner. Det består af Italiens præsident, der er formand (og som normalt samarbejder med en næstformand, der vælges af medlemmerne), kassationsdomstolens øverste præsident og den offentlige anklager ved kassationsdomstolen, samt 24 andre medlemmer, hvoraf en tredjedel vælges af parlamentet og to tredjedele af de almindelige dommere.

Justitsministeriet italiano har ansvaret for retssystemets organisation og virksomhed. Justitsministeren bistås i det administrative arbejde af et centralt organ i Rom og af lokale afdelinger, der varetager en række støttefunktioner.

TopTop

Referencedokumenter:

  • Den italienske forfatning
  • Dekret, R.D .1941/12 om domstolsordningen
  • lov 1958/195 om Consiglio Superiore della Magistratura.

2. Specialdomstole

Ud over de almindelige domstole findes der også specialdomstole.

Forfatningen forbyder særdomstole, men indeholder dog bestemmelser om følgende specialdomstole:

  • forvaltningsdomstole
  • statsrevisionsretten
  • militærdomstole
  • forfatningsdomstolen italiano (kontrol med, at lovene er i overensstemmelse med forfatningen, kompetencekonflikter, kompetence i forbindelse med strafbare handlinger begået af den italienske præsident).

Forvaltningsdomstolene udøver kontrol med, at forvaltningsakterne er lovlige, og de har mulighed for at annullere dem. De regionale forvaltningsdomstole er første instans, mens retsafdelingerne under den øverste forvaltningsdomstol (Consiglio di Stato) og forvaltningsdomstolen for regionen Sicilien er anden instans. Forvaltningsdommerne tilhører ikke den  almindelige dommerstand og har også et selvregulerende organ.

Forvaltningsdomstolenes kompetenceområde fastlægges normalt på grundlag af den subjektive stilling, der påberåbes (berettiget interesse), undtagen i de tilfælde, hvor forvaltningsdomstolen har enekompetence, og hvor den i så fald også træffer afgørelse om subjektive rettigheder. I tilfælde af positive eller negative kompetencekonflikter mellem specialdomstolene indbyrdes eller mellem disse og de almindelige domstole, træffer kassationsdomstolen (Corte di Cassazione) afgørelse in plenum.

TopTop

3. Civile domstole

De sager, der behandles af de civile domstole, omfatter retshåndhævelsen i tilfælde af tvister mellem parterne (tvistemålsager) eller i tilfælde, hvor det er fastsat ved lov, at en domstol skal medvirke for at beskytte parterne, tredjemand eller samfundet som helhed (frivillig retspleje).

De civile domstole træffer afgørelse i alle sager, der falder ind under det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, dvs. civile sager, inkl. familie-, forbruger-, handels- og arbejdsretlige spørgsmål.

Den civilretlige kompetence udøves af de almindelige dommere, som har både doms- og undersøgelsesfunktioner.

Domstolene kan opdeles i enkeltmandsdomstole og kollegiale domstole. Efter den nuværende domstolsordning er domstolen i første instans en enkeltmandsdomstol undtagen i særlige tilfælde, der er fastsat ved lov. Appeldomstolene, kassationsdomstolen, de almindelige domstole (når det er fastsat ved lov) og børne- og ungdomsdomstolene er kollegiale domstole.

Anklagemyndigheden har en helt speciel funktion i civile sager.

Anklagemyndigheden, som består af dommere, påser "overholdelsen af lovene, en hurtig og korrekt retspleje samt beskyttelse af statens, juridiske personers og umyndiges rettigheder". Anklagemyndigheden anlægger civilt søgsmål i tilfælde, der er fastsat ved lov (f.eks. annullation af ægteskab, umyndiggørelse, konkurs, patenters eller varemærkers ugyldighed), eller deltager som intervenient (f.eks. i ægteskabssager, herunder separation og skilsmisse, sager vedrørende personers retlige status og retsevne), og kan desuden intervenere i sager, der er i almenhedens interesse.

TopTop

Domstolene i civile sager er:

  • fredsdommerne
  • underretterne
  • børne- og ungdomsdomstolene
  • appeldomstolene og
  • kassationsdomstolen.

Generelt er domme afsagt i første instans umiddelbart eksigible, med mindre appeldomstolen vedtager andet.

Oversigt over de civile domstole i Italien PDF File (PDF File 47 KB)

3.1. Fredsdommerne

At være fredsdommer er ikke et karrierejob, men et æreshverv, og fredsdommeren udnævnes af dommerrådet (Consiglio Superiore della Magistratura) på grundlag af bestemte kriterier (bl.a. juridisk embedseksamen). Hvervet er fireårigt og kan kun forlænges en enkelt gang.

Fredsdommerne fungerer som enkeltmandsdomstole. I Italien findes der ca. 4 700 fredsdommere fordelt på 848 kontorer, som er spredt ud over hele det italienske territorium (januar 2003). Fredsdommeren har ret til et vederlag i form af en godtgørelse i forhold til det udførte arbejde.

Kompetence

Fredsdommeren har kompetence til at træffe afgørelse i sager vedrørende løsøregenstande til en værdi af højst 2 582,28 EUR eller skadeserstatningssager i forbindelse med motorkøretøjer og både, hvor værdien ikke overstiger 15 493,71 EUR. Fredsdommeren kan uden hensyn til sagens værdi træffe afgørelse i en række sager, der er udtrykkeligt fastsat ved lov, herunder tvister om betingelserne for brug af tjenester inden for boligejerforeninger. Den geografiske kompetence følger de almindelige regler i den borgerlige retsplejelov.

TopTop

I sager for fredsdommeren kan parterne møde personligt uden advokatbistand, hvis sagen ikke overstiger en værdi på 516,46 EUR; i andre tilfælde kræves der advokatbistand, men fredsdommeren kan give tilladelse til, at en part møder personligt uden advokat afhængigt af sagens art og omfang.

Oplysninger om lovligt praktiserende advokater og andre jurister, der inden for lovens grænser kan yde retshjælp, kan fås ved advokatnævnene ved de forskellige domstole.

Sagsbehandlingen er forenklet og foregår næsten udelukkende mundtligt. Fredsdommeren søger at opnå forlig mellem parterne, hvilket er en naturlig afslutning på denne type sager, der kun er af begrænset økonomisk betydning.

Fredsdommeren træffer afgørelse ved dom i overensstemmelse med loven; i sager, der ikke overstiger 1 032,91 EUR træffer han afgørelse efter billighed. Dette gælder også i sager, der er fastsat ved lov, og ved fravigelige rettigheder, når parterne i fællesskab anmoder derom.

Retsmidler

Dommene kan appelleres til en underret; hvis der er afsagt en billighedsdom, og hvis dommen er inappellabel (dette gælder i forbindelse med administrative sanktioner), er der kun mulighed for en kassationsbegæring.

3.2 De almindelige underretter

Dommerne ved underretterne er juridiske dommere, der træffer afgørelse enten alene eller, når det er udtrykkeligt fastsat ved lov, som dommerkollegium (tre dommere). Der kan dog også være knyttet æresdommere til de almindelige underretter. Underretterne fungerer som førsteinstans og som appelinstans for domme, der er afsagt af fredsdommeren, undtagen når det drejer sig om billighedsdomme eller inappellable domme).

TopTop

Der findes en underret i hver provinshovedstad (bortset fra Caserta), men i flere kommuner i en enkelt provins findes der mange særskilte afdelinger med en geografisk kompetence, som falder sammen med disse afdelingers retskreds italiano

Kompetence

Underretterne har kompetence til at afgøre tvister, der ikke udtrykkeligt henhører under en anden domstols kompetence; den geografiske kompetence bestemmes af retsplejeloven. Sagens parter skal være repræsenteret af en lovligt praktiserende advokat.

Retsmidler

Dommene kan appelleres til den appeldomstol, i hvis retskreds underretten er beliggende. I nogle tilfælde, der er fastsat ved lov, er der kun mulighed for kassationsbegæring (f.eks. domme i forbindelse med indsigelse mod eksigibilitet og mod administrative sanktioner). Der findes et særligt retsmiddel, hvorved underretten omstøder sin egen dom. Det er fastsat ved lov, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser dette kan ske.

3.3 Appeldomstolen

Appeldomstolen efterprøver de domme, som underretten har afsagt i første instans. Den har sæde i retskredsens hovedby og er opdelt i afdelinger. Dommerne ved appeldomstolen træffer altid afgørelse som dommerkollegium (tre dommere). Ved afgørelser om mindreårige, landbrugskontrakter og vandspørgsmål bistås dommerkollegiet af eksperter. 

Kompetence

Appeldomstolen:

  1. prøver som appelinstans domme afsagt af underretterne i første instans
  2. træffer afgørelse for lukkede døre i sager, der er omhandlet i den borgerlige retsplejelov
  3. træffer afgørelse som første og eneste instans i sager, som den skal prøve ifølge loven, undtagen når det drejer sig om en kassationsbegæring. F.eks. har appeldomstolene kompetence, når det drejer sig om indsigelse mod vurderingen i ekspropriationssager samt anerkendelse af afgørelser på det civil- og handelsretlige område, i ægteskabssager og i sager om forældremyndighed som fastsat i de to EU-forordninger om disse spørgsmål.

Appel er et retsmiddel, der tager sigte på at opnå en fuldstændig eller delvis ændring af en afgørelse, som er truffet af en domstol i første instans, og som man finder ukorrekt. Alle afgørelser i første instans kan appelleres, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat ved lov. Parterne kan på forhånd aftale, at de vil afholde sig fra appel og benytte kassationsbegæring.

TopTop

Retsmidler

Appeldomstolens afgørelser kan indbringes for kassationsdomstolen. I nogle tilfælde kan appeldomstolen på visse betingelser, der er fastsat ved lov, omstøde sin egen afgørelse.

3.4 Kassationsdomstolen

Kassationsdomstolen er øverste retsinstans. Den har til opgave at sikre, at lovene overholdes nøje og fortolkes på ensartet måde, og afgør desuden tvister om kompetence, jurisdiktion og sagsfordeling. Kassationsdomstolen kontrollerer, at underinstansernes afgørelser er lovlige, og at disse instanser håndhæver lovene korrekt.

Kassationsdomstolen er en kollegial domstol. Den er opdelt i afdelinger, som hver har en øverste præsident, afdelingsformænd og dommere. Afdelingerne træffer normalt afgørelse hver især med fem dommere. I forbindelse med sager, der vedrører spørgsmål om kompetence eller kompetencekonflikter, konflikter om sagsfordeling og spørgsmål, der er særlig relevante, men som de enkelte afdelinger har truffet afgørelse om på forskellig måde, træffer domstolen afgørelse in plenum, under forsæde af den øverste præsident og altid med ni dommere.

Anklagemyndigheden intervenerer i samtlige retssager, hvilket bekræfter den store betydning, som lovgivningsmagten tillægger det, at dommene er i overensstemmelse med lovgivningen.

Kassationsdomstolen har sæde i Rom og kompetence for hele det italienske territorium.

Kassationsdomstolen behandler ankesager, hvor der er truffet afgørelse af en første og eneste instans eller af en appelinstans. Der afsiges et stort antal domme i første og eneste instans, og det drejer sig især om følgende typer:

TopTop

  1. billighedsdomme afsagt af fredsdommeren
  2. domme i forbindelse med indsigelse mod eksigibilitet
  3. domme i forbindelse med indsigelse mod forvaltningsmyndighedernes administrative sanktioner.

En kassationsbegæring kan kun tillades af årsager, der er fastsat ved lov.

Hvis kassationsdomstolen tager begæringen til følge, vil den annullere den anfægtede afgørelse og eventuelt sende sagen tilbage til den pågældende domstol med henblik på en ny afgørelse. I så fald skal den pågældende domstol strengt efterkomme de retsprincipper, kassationsdomstolen har fastsat i sin afgørelse.

Generelt er kassationsdomstolens afgørelser ikke bindende for andre domstole, når de træffer afgørelse i tilsvarende sager, men dens fortolkning tager sigte på at virke belærende og vejledende for samtlige domstole.

Retsmidler

Kassationsdomstolen kan kun omstøde sine egne afgørelser i tilfælde af faktuelle fejl, og ifølge loven skal den behandle en sådan omstødelse for lukkede døre.

4. Specialdomstole

Forfatningen forbyder, at der oprettes nye særdomstole, men tillader, at der inden for de almindelige domstole oprettes specialdomstole, som er kendetegnet ved, at de består af almindelige dommere og lægfolk.

Børne- og ungdomsdomstole

Ved hver appeldomstol findes der en børne- og ungdomsdomstol, som har kompetence i hele appeldomstolens retskreds. En børne- og ungdomsdomstol er et selvstændigt og specialiseret organ, der fungerer som førsteinstans i alle civile og administrative sager (samt i straffesager), som vedrører personer under 18 år med bopæl i appeldomstolens retskreds. Dommerkollegiet består af fire medlemmer, nemlig to juridiske dommere og to lægfolk, en mand og en kvinde, som er eksperter på området. Domstolene har især kompetence til at behandle sager om forældremyndighed, tilladelse til personer under 18 år til indgåelse af ægteskab, adoption, faderskabssager, sager, hvor forældrene fratages retten til at forvalte deres umyndige børns midler. De intervenerer også for at sikre mindreårige undervisning og uddannelse i tilfælde, hvor familiemedlemmer eller værge er uegnede dertil.

Ved børne- og ungdomsdomstolene findes der en særskilt afdeling af anklagemyndigheden, som også har kompetence i civilretlige spørgsmål.

Appel af eller klager over en børne- og ungdomsdomstols afgørelser behandles i en afdeling under appeldomstolen, hvor to eksperter, en mand og en kvinde, afløser to af afdelingens juridiske dommere.

Særlige landbrugsafdelinger

De har en meget begrænset kompetence inden for tvister om landbrugskontrakter. De findes ved underretterne og appeldomstolene og træffer afgørelse med deltagelse af eksperter.

Regionale vandforvaltningsdomstole

De findes kun ved otte appeldomstole og træffer afgørelse med tre medlemmer, hvoraf det ene ifølge loven skal være ansat i bygge- og anlægssektoren. De har kompetence i spørgsmål om statens ejendomsret til vandet, anvendelsen af den offentlige vandforsyning, anlæg af vandledninger, grundvand, vandafgifter for virksomheder. Afgørelserne kan appelleres til en appeldomstol (Tribunale superiore delle Acque pubbliche), som findes ved kassationsdomstolen.

Som følge af to domme afsagt af forfatningsdomstolen, er man i gang med en gennemgribende reform, som skal afskaffe disse organer, således at de almindelige domstole (underretter og appeldomstole) skal behandle sager om retten til vand, og forvaltningsdomstolene (de regionale forvaltningsdomstole og Consiglio di Stato) skal behandle appelsager om forvaltningsafgørelser om vand.

« Domstolene - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 05-07-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige