Europa-Kommissionen > ERN > Domstolene > Cypern

Seneste opdatering : 06-06-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Domstolene - Cypern

DET CYPRIOTISKE RETSSYSTEMS KOMPETENCE, BEFØJELSER OG OPBYGNING



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Den dømmende myndighed udøves af højesteret og af underretter, som er oprettet ved lov. 1.
2. Højesteret blev oprettet i 1964. Den overtog de kompetencer og beføjelser, som tidligere tilhørte den højeste forfatningsdomstol og højesteret (svarer til den engelske High Court) * 2.
3. Forfatningen foreskriver en streng opdeling af statsmagten. 3.
4. DET CYPRIOTISKE RETSSYSTEMS OPBYGNING 4.
5. Højesteret er den øverste domsmyndighed. 5.
6. HØJESTERETS KOMPETENCE 6.
7. UDØVELSEN AF HØJESTERETS KOMPETENCE 7.
8. DISTRIKTSDOMSTOLE 8.
9. DISTRIKTSDOMSTOLENES DOMMERE 9.
10. UNDERRETTER MED KOMPETENCE PÅ SÆRLIGE OMRÅDER 10.
11. DOMSTOLENES BEFØJELSER 11.
12. HØJESTERETS KOMPETENCE MED HENSYN TIL RETSVÆSENETS DOMMERES UDNÆVNELSE, FORFREMMELSE, FORFLYTTELSE, FRATRÆDELSE OG AFSKEDIGELSE 12.
13. JUSTITSKONTORERNE FOR HØJESTERET, DISTRIKTSDOMSTOLENE, DOMSTOLENE FOR FAMILIERETLIGE SAGER, ARBEJDSRETTERNE, DOMSTOLENE FOR LEJEKONTROL OG MILITÆRDOMSTOLEN 13.

 

1. Den dømmende myndighed udøves af højesteret og af underretter, som er oprettet ved lov.

I henhold til forfatningen skal der oprettes civile domstole og straffedomstole "i tilstrækkeligt antal, som kan sikre korrekt og rettidig retspleje og, inden for grænserne af deres respektive kompetence, sikre en korrekt anvendelse af de bestemmelser i forfatningen, som garanterer de grundlæggende rettigheder og friheder" (artikel 158, stk. 2).

2. Højesteret blev oprettet i 1964. Den overtog de kompetencer og beføjelser, som tidligere tilhørte den højeste forfatningsdomstol og højesteret (svarer til den engelske High Court) *

Højesteret udøver sine kompetencer og beføjelser i henhold til forfatningen og inden for de heri angivne rammer for udøvelsen af henholdsvis den højeste forfatningsdomstols og højesterets beføjelser.

3. Forfatningen foreskriver en streng opdeling af statsmagten.

Institutionel og funktionel adskillelse af de forskellige dele af statsmagten er et vigtigt kendetegn ved den cypriotiske forfatning. Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i forfatningen, udøves statsmagten af den gren af magten (den lovgivende, den udøvende eller den dømmende), som den naturligt tilhører, afhængigt af hvilken konkret funktion der er tale om. Kriteriet for bestemmelsen og klassificeringen af statens funktioner er afgørende. Ved uenighed og tvivlstilfælde er det den dømmende magt, der afgør sagen, som den naturligt ansvarlige for fortolkningen af forfatning og love. Alle tre dele af statsmagten er uafhængige og selvstændige på hver deres område og er hver især ansvarlige for at sikre deres funktion. De enkelte dele af statsmagten har enekompetence til at fastsætte reglerne for deres funktion. For den dømmende myndigheds vedkommende har højesteret enekompetence til at fastsætte procedurereglerne og de institutionelle bestemmelser for udøvelsen af den dømmende myndighed generelt.

TopTop

4. DET CYPRIOTISKE RETSSYSTEMS OPBYGNING

  1. Det cypriotiske retssystem forvaltes af højesteret og af underretter, som er oprettet ved lov.
  2. Det er ikke tilladt at oprette domstolsnævn eller ad hoc-domstole, uanset deres betegnelse. Der kan ikke oprettes domstole uden for den retsorden, der er indført ved forfatningen, og eksisterende domstole kan ikke fungere uden for denne retsorden. Alle underretterne indgår i retshierarkiet. Højesteretsdommerne og dommerne ved underretterne er faste dommere i Republikken Cyperns retsvæsen og nyder de samme garantier med hensyn til bestandighed og uafhængighed.
  3. Oprettelsen, sammensætningen og funktionen af hver enkelt domstol skal være i overensstemmelse med og sikre de garantier for en retfærdig rettergang, som er nedfældet i forfatningen som individets rettigheder (forfatningens artikel 30, stk. 2). Effektiv beskyttelse af menneskerettighederne er en forpligtelse, der påhviler alle grene af statsmagten inden for grænserne af de enkelte grenes beføjelser (forfatningens artikel 35).
  4. Retsplejen varetages
    1. af uvildige domstole, som er kompetente efter loven,
    2. inden for rammerne af en upartisk offentlig høringsprocedure,
    3. inden for en rimelig tidsfrist,
    og processen afsluttes med en begrundet domstolsafgørelse.

5. Højesteret er den øverste domsmyndighed.

Retten består af en retspræsident og 12 dommere. Højesteretsdommerne er i alle henseender ligestillede. Retspræsidenten har forrang.

6. HØJESTERETS KOMPETENCE

Højesteret er Republikken Cyperns højeste appelinstans. Forfatningen i sig selv hjemler ikke adgang til at appellere en afgørelse. Retten til at appellere enhver domstolsafgørelse er fastsat i loven. Der er to niveauer af domstolskompetence, første instans og appelret. Foruden højesterets kompetence som appelret har den også følgende kompetencer:

TopTop

  1. Kompetence som forfatningsdomstol. Ex ante- og ex post-kontrol af loves og forordningers forenelighed med forfatningen, fortolkning af forfatningen, såfremt der er usikkerhed om dens bestemmelser, og afgørelse af tvister mellem republikkens myndigheder og institutioner.
  2. Domstolskontrol. Prøvelse af lovligheden af handlinger, afgørelser og undladelser fra en hvilken som helst instans, myndighed eller person med en udøvende eller administrativ funktion. Prøvelsen finder sted, når en person indbringer en sag med påstand om, at en handling eller afgørelse er direkte til skade for personens legitime interesser. Sagen skal være indbragt inden for 75 dage fra den dato, den kom til sagsøgers kendskab.
  3. Kompetence til at udstede prærogative retskendelser (prerogative writs). Denne kompetence svarer til Englands High Courts kompetence til at udstede retskendelser af typen habeas corpus, mandamus, prohibition, quo warranto og certiori, som af historiske årsager kaldes prærogative. Habeas corpus-kendelsen har til formål at prøve lovligheden af en tilbageholdelse af en person. Hovedformålet med certiorari-kendelsen og prohibition-kendelsen er at sikre, at underretterne fungerer inden for grænserne af deres kompetence og i overensstemmelse med grundreglerne for retspleje. Mandamus har karakter af retsordre. Den bemyndiger til udstedelse af en ordre til en underinstans eller offentlig myndighed om at udføre en pligt, der er pålagt ved lov (uden for forvaltningsakter). Kendelsen quo warranto bemyndiger til prøvelse af det grundlag, som en offentlig myndighed baserer sin kompetence på, med henblik på at udelukke og hindre uretmæssig bemægtigelse af myndighed.
  4. Kompetence som valgdomstol.
  5. Førsteinstansret i et hvilket som helst anliggende fastsat ved lov.

7. UDØVELSEN AF HØJESTERETS KOMPETENCE

  1. Højesterets kompetence som første instans udøves som grundregel af en enkelt dommer.
  2. Højesteretsafgørelser, der afgives under udøvelse af rettens kompetence som første instans, kan ankes til et panel bestående af fem højesteretsdommere.
  3. Kompetencen vedrørende prøvelse af lovlighed kan, såfremt højesteret finder det hensigtsmæssigt, varetages direkte af rettens plenum bestående af mindst syv dommere, hvorved bestemmelserne om appel ikke længere er gældende.
  4. Når afgørelser truffet i underretter appelleres, udøves højesterets kompetence som appelinstans af et panel bestående af tre dommere. Højesteret har dog mulighed for at beslutte at udvide dommerpanelet, når der er tale om retlige spørgsmål af særlig betydning.
  5. Kompetencen som forfatningsdomstol og valgdomstol udøves af højesterets plenum.

8. DISTRIKTSDOMSTOLE

Den civilretlige og strafferetlige kompetence i første instans udøves af distriktsdomstole og straffedomstole, som ligeledes består af medlemmer af distriktsdomstolene. Civile søgsmål er dog ikke underlagt distriktsdomstolens civilretlige kompetence, hvis de i henhold til loven skal afgøres i

TopTop

  1. højesteret;
  2. underretter med kompetence på særlige områder (begrænset kompetence).

Alle Cyperns administrative regioner har en distriktsdomstol.*

Distriktsdomstolens kompetence - den civilretlige såvel som den strafferetlige - er lokal. Distriktsdomstolen behandler sager, hvor tvisten er opstået inden for det distrikt, den fungerer i, eller hvor sagsøgte er bosat.**

9. DISTRIKTSDOMSTOLENES DOMMERE

Distriktsdomstolene er sammensat af retspræsidenter, overordnede distriktsdommere og distriktsdommere. De forskelligt rangerende dommeres materielle kompetence afhænger af tvistens størrelsesorden, opgjort i pengebeløb. En distriktsdommer har kompetence i sager, hvor tvistens genstand har en værdi af højst 50 000 CYP, mens overordnede distriktsdommere har kompetence i sager, der har en værdi af højst 250 000 CYP. Præsidenten for distriktsdomstolen har ubegrænset kompetence i civile søgsmål i første instans.

Alle dommere i distriktsdomstolene har den samme strafferetlige kompetence. De har kompetence til at træffe afgørelse i alle sager vedrørende lovovertrædelser med en strafferamme på op til fem års fængsel og til, med generaladvokatens samtykke, at træffe afgørelse i sager vedrørende lovovertrædelser med en højere strafferamme, hvis domstolen er overbevist om, at dette er berettiget ud fra de samlede omstændigheder i sagen, idet der også tages højde for distriktsdomstolens straffemæssige beføjelser.

Distriktsdomstolens kompetence er lokal. Den behandler anklager vedrørende lovovertrædelser, der er begået inden for det distrikt, den fungerer i.

TopTop

Straffedomstolens kompetence har ingen lokale eller materielle begrænsninger. Domstolen kan behandle alle lovovertrædelser, uanset hvor de er begået, og hvor alvorlige de er.

Straffedomstolen har tre medlemmer. Den består af præsidenten for distriktsdomstolen, en overordnet distriktsdommer og en distriktsdommer.

På nuværende tidspunkt findes fire permanente straffedomstole.

10. UNDERRETTER MED KOMPETENCE PÅ SÆRLIGE OMRÅDER

  1. Domstole for familieretlige sager

    En domstol for familieretlige sager har kompetence til at afgøre tvister mellem medlemmer af den græske ortodokse kirke, som drejer sig om skilsmisse, separation, ægtefællers samliv og familierelationer. Begrebet "familierelationer" omfatter også ejendomsforhold.

    Ved tvister, der drejer sig om opløsning af ægteskab - skilsmissesager - består domstolen af tre medlemmer, præsidenten og to familieretsdommere.

    Alle andre tvister afgøres af et enkelt medlem af domstolen for familieretlige sager i dommersædet.

    Der findes på nuværende tidspunkt to domstole for familieretlige sager i Cypern.

  2. Domstole for lejekontrol

    En domstol for lejekontrol har kompetence i tvister, der drejer sig om lejekontrolleret jord og boliger. Domstolen består af en retspræsident, som er jurist, og to medlemmer, der ikke er jurister, og som udnævnes af det øverste retsråd blandt repræsentanter for de to sider, udlejerne og lejerne.

    Afgørelsen træffes af retspræsidenten, efter at denne har indhentet bisiddernes synspunkter, idet disse tjener som rådgivere.

    Der findes på nuværende tidspunkt tre domstole for lejekontrol i Cypern.

    TopTop

  3. Arbejdsretter

    En arbejdsret har kompetence i sager om opsigelse af ansættelsesforhold og fastsættelse af kompensation til arbejdstageren.

    Domstolen består af retspræsidenten, der er jurist, og to medlemmer, som ikke er jurister, fra henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden. Domstolens medlemmer udpeges af det øverste retsråd fra en liste, der forelægges af den ansvarlige minister. Retspræsidentens synspunkt er bindende for medlemmerne vedrørende ethvert juridisk spørgsmål, som rejses på et hvilket som helst tidspunkt i sagsforløbet.

    Der er på nuværende tidspunkt tre afdelinger af arbejdsretten i Cypern.

  4. Militærdomstolen

    Militærdomstolen har kompetence med hensyn til lovovertrædelser begået af nationalgardens medlemmer. Domstolen består af retspræsidenten, som er jurist, og to militærpersoner, der er udpeget af det øverste retsråd ud fra en liste, som er forelagt af den ansvarlige minister.

    Retspræsidenten og medlemmerne af domstolen for familieretlige sager samt præsidenterne for domstolen for lejekontrol, arbejdsretten og militærdomstolen er faste dommere i Cyperns retsvæsen.

11. DOMSTOLENES BEFØJELSER

DOMSTOLENES BEFØJELSER UNDER UDØVELSEN AF DERES KOMPETENCE

HØJESTERET

Højesterets beføjelser under udøvelsen af dens kompetence er fastlagt i forfatningen samt i loven om domstole under bestandig iagttagelse af princippet om magtens adskillelse og den dømmende funktions uafhængighed og selvstændighed.

UNDERRETTER

Underretternes beføjelser under udøvelsen af deres kompetence er fastsat ved loven, der indeholder bestemmelser om deres oprettelse og funktion. Også i dette tilfælde skal de lovgivningsmæssige bestemmelser være i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser om retsvæsenets funktion. Betingelserne for retsplejen gælder for alle domstole.

TopTop

DOMSTOLENES UMIDDELBARE BEFØJELSER

Både højesteret og underretterne har umiddelbar beføjelse til at udstede alle ordrer, som måtte være påkrævede for at sikre deres funktion og grundlag som retsinstanser.

12. HØJESTERETS KOMPETENCE MED HENSYN TIL RETSVÆSENETS DOMMERES UDNÆVNELSE, FORFREMMELSE, FORFLYTTELSE, FRATRÆDELSE OG AFSKEDIGELSE

  1. Højesteret er landets øverste retsråd.
  2. I henhold til forfatningen har det øverste retsråd enekompetence, hvad angår udnævnelse, forfremmelse, forflyttelse og disciplinærkontrol af medlemmerne af landets underretter.
  3. En dommer forlader sin tjeneste i retsvæsenet, hvis han er psykisk eller fysisk indisponeret eller svækket og derfor ikke kan varetage sine pligter.
  4. En dommer kan afskediges på grund af uredelig embedsførelse.

Højesteret har beføjelse til at foranledige, at en dommer, uanset dennes anciennitet, forlader sit embede, hvis han er psykisk eller fysisk indisponeret, og til at afskedige en dommer på grund af uredelig embedsførelse. Dette sker i en retsprocedure, hvor den pågældende dommer har ret til at blive hørt og fremlægge sit forsvar for retten.

- - - - - - -

(Ovenstående tekst indgår i en beretning fra præsidenten for Cyperns højesteret, G. M. Pikis, på den europæiske konference om nutidige europæiske problemstillinger i national retspleje i 2000 (Athen den 4.-6. juni 1999))

- - - - - - -

13. JUSTITSKONTORERNE FOR HØJESTERET, DISTRIKTSDOMSTOLENE, DOMSTOLENE FOR FAMILIERETLIGE SAGER, ARBEJDSRETTERNE, DOMSTOLENE FOR LEJEKONTROL OG MILITÆRDOMSTOLEN

Justitskontorerne for højesteret og underretterne er bemandet med nedenstående funktionærer og ansatte, som udfører de opgaver, der er knyttet til deres funktion, under iagttagelse af højesterets instrukser samt bestemmelserne i relevant lovgivning og processuelle regler.

TopTop

  1. Den øverste justitssekretær leder retsvæsenets administrative afdelinger.
  2. Den assisterende øverste justitssekretær bistår ved tilrettelæggelse af, tilsyn med og ledelse og kontrol af retsvæsenets administrative afdelingers funktion.
  3. Ledende justitssekretærer leder distriktsdomstolenes administrative personale.
  4. Justitssekretærer på første trin.
    Disse justitssekretærer leder retternes administrative afdelinger (begæringer, civilretlige og kriminalretlige anker, indgivelse af anmodninger om domstolsprøvelse og rapporter, lovudgivelser, søret, civilretlige sager, der indgives til distriktsdomstolene, kriminalretlige sager, der indgives til distriktsdomstolene, ejendomsforvaltning, fuldbyrdelse af retsafgørelser og stævninger).
  5. Justitsembedsmænd udfører retlige funktioner i højesteret.
  6. Ledende retsstenografer.
    Retsstenografer har som funktion at tage referater af retsforhandlingerne og udskrive disse.
  7. Ledende fogeder udfører opgaver vedrørende fuldbyrdelse af retsafgørelser.
  8. Regnskabsførere.
  9. Sekretærpersonale (sekretærer, kontorpersonale/skrivepersonale, kontorassistenter og kurerer).

Justitssekretæren ved hver enkelt domstol udsteder alle stævninger, vidneindkaldelser og fuldbyrdelsesordrer, fører arkiv over alle kendelser og domme, fører arkiv over alle retsforhandlinger, udsteder attesterede kopier af retsforhandlinger og fører en fortegnelse over alle afgifter og bøder, som skal betales eller er betalt til retten. I distriktsdomstolene fører justitssekretæren tilsyn med forvaltningen af ejendom i henhold til bestemmelserne i afsnit 189 i loven om ejendomsforvaltning og sørger for, at eksekutorers og administratorers regnskaber fremlægges efter reglerne. Justitssekretæren er desuden af domstolen overdraget anvisning af udgifter og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

* Lov 33/64;
 Generaladvokat for Republikken Mustafa Ibrahim m.fl.
(1964) C.L.R. 195.

* Tilføjelse til den oprindelige tekst: Jf. desuden højesterets dom nr. 1383 i henhold til artikel 3, stk. 4, i loven om domstole af 1960 (14/60) - Republikken Cyperns statstidende nr. 1130 af 13.9.1974.

** Tilføjelse til den oprindelige tekst: Jf. desuden lov 43/74.

« Domstolene - Generelle oplysninger | Cypern - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 06-06-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige