Europa-Kommissionen > ERN > Domstolene > Belgien

Seneste opdatering : 20-07-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Domstolene - Belgien

Denne oversigt er opdelt i tre hoveddele. Efter en generel beskrivelse af retsvæsenets opbygning i Belgien i første del, redegøres der i anden del for udviklingen i forbindelse med de civile domstole. Den sidste del er udformet som oversigter over domstolsstrukturen på de forskellige niveauer, lige fra retterne i første instans til kassationsretten (Cour de Cassation).

1. Indledning

a) Principper

Inden det belgiske retsvæsens opbygning beskrives, er det hensigtsmæssigt at minde om nogle forfatningsmæssige og generelle principper.

I medfør af den belgiske forfatning [1] blev der oprettet såvel en dømmende magt som en lovgivende og en udøvende magt. Domstolene udgør parallelt med de øvrige forfatningsmæssige statsmagter en uafhængig magt.

Domstolene udøver den dømmende magt inden for rammerne af de forfatnings og lovgivningsmæssige bestemmelser.

I medfør af artikel 144 og 145 i forfatningen behandler domstolene alle civilretlige tvister og de fleste sager vedrørende politiske rettigheder, medmindre andet er fastsat i loven.

Domstole kan kun oprettes i medfør af loven. Der kan i henhold til forfatningens artikel 146 ikke etableres særlige domstole, uanset hvordan de benævnes.

Retsmøderne er offentlige, medmindre dette er til skade for den offentlige orden eller moral, og i sådanne tilfælde træffer domstolen afgørelse herom (forfatningens artikel 148, stk. 1). Princippet om offentlige retsmøder gør det bl.a. muligt at sikre åbenhed i retsvæsenet.

Alle afgørelser skal være begrundet. De afsiges på offentlige retsmøder (artikel 149 i forfatningen). Kravet om, at alle afgørelser skal være begrundet, hvilket er fastsat i forfatningen og i artikel 780 i retsplejeloven (Code judiciaire), betyder, at domstolen skal tage udgangspunkt i de faktuelle og retlige oplysninger, parterne er fremkommet med i deres indlæg. Begrundelsen skal være fuldstændig, klar, præcis og hensigtsmæssig. Kravet om begrundede retsafgørelser og domstolenes uafhængighed sikrer borgerne mod, at domstolene afgiver vilkårlige afgørelser. Begrundede afgørelser gør det desuden muligt at vurdere, om afgørelsen skal appelleres ved en appelret eller kassationsretten.

Såvel dommernes uafhængighed i forbindelse med udøvelsen af deres retlige opgaver som anklagerens uafhængighed i forbindelse med individuelle efterforskninger og retsforfølgninger er fastsat i forfatningens artikel 151, stk. 1, men dette påvirker ikke den relevante ministers ret til at kræve iværksættelse af retsforfølgning og vedtage bindende retningslinjer for kriminalområdet.

TopTop

I henhold til stk. 4 i samme artikel udnævnes fredsdommere, underretsdommere samt dommerne ved appelretterne og kassationsretten af kongen på de betingelser og efter den procedure, der er fastsat i loven.

Dommere udnævnes på livstid. Deres pensionsalder er fastsat i loven, og dommerne modtager den pension, der er fastsat i loven. Dommere kan kun sættes fra stillingen eller suspenderes ved en retsafgørelse. En dommer kan kun overføres, hvis den pågældende udnævnes til en anden stilling og giver sit tilsagn hertil (forfatningens artikel 152). Kongen udnævner ligeledes og afsætter de offentlige anklagere ved domstolene (forfatningens artikel 153).

Aflønningen af dommere og anklagere fastsættes ved lov (forfatningens artikel 154).

Dommere må ikke acceptere at udføre opgaver for nogen regering, medmindre de udfører dem ulønnet, og medmindre dette ikke er i strid med loven (forfatningens artikel 155).

b) Lidt om Cour d'arbitrage (forfatningsretlig domstol) [2]

Cour d'arbitrage blev oprettet i 1993, da Belgien blev en føderal stat.

For hele Belgien er der én Cour d'arbitrage, hvis sammensætning, kompetence og funktion er fastsat i loven (forfatningens artikel 142, stk. 1).

Cour d'arbitrage er kompetent i forbindelse med følgende (forfatningens artikel 142, stk. 2):

-Konflikter, der er omhandlet i forfatningens artikel 141, dvs. kompetencekonflikter mellem en lov, et "décret" og en "ordonnance" samt mellem "décrets" og mellem "ordonnances" som følge af overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i forfatningen eller i henhold til denne for at afgøre statens, sprogfællesskabernes og regionernes respektive beføjelser.
-Overtrædelse i en lov, et "décret" eller en "ordonnance" af forfatningens artikel 10, 11 og 24, dvs. forfatningsmæssige bestemmelser, der knæsætter principperne om lighed, forbud mod forskelsbehandling og undervisningsfrihed.

Søgsmål kan anlægges af den føderale regering, sprogfællesskabernes og regionernes regeringer, formændene for det føderale parlament og sprogfællesskabernes og regionernes parlamenter (på anmodning af to tredjedele af deres medlemmer), som antages at have interesse i, at Cour d'arbitrage træffer afgørelse, samt alle personer (fysiske eller juridiske), der begrunder, at de har en sådan interesse. Derudover kan alle domstole forelægge Cour d'arbitrage præjudicielle spørgsmål (forfatningens artikel 142, stk. 3, og artikel 2 i særlov af 6. januar 1989 om Cour d'arbitrage).

TopTop

Alle privatpersoner eller offentligretlige personer, der kan begrunde deres interesse heri, kan således anlægge et annulationssøgsmål ved Cour d'arbitrage, hvis de finder, at en bestemmelse er diskriminerende eller i strid med undervisningsfriheden. Principperne om lighed og forbud mod forskelsbehandling finder ikke kun anvendelse på de rettigheder og friheder, der er fastsat i national ret, men også de rettigheder og friheder, der er knæsat i internationale traktater, der finder direkte anvendelse i belgisk ret, navnlig den europæiske menneskerettighedskonvention af 1950.

2. Udviklingen for så vidt angår juridiske domstole

a) Principperne om tilrettelæggelsen af retsvæsenet

De juridiske domstole er organiseret i et hierarki.

Øverst oppe befinder Cour de Cassation (kassationsretten) sig. Kassationsretten er den øverste juridiske domstol for hele Belgien. Den prøver ikke sagens realitet, men undersøger, om de afgørelser, den forelægges, er i strid med loven eller retsplejebestemmelserne (retsplejelovens artikel 608). Den har kompetence i hele Belgien.

Under kassationsretten findes fem appelretter (cours d'appel), hvis geografiske kompetence er fastsat i forfatningen. De fem appelretter er appelretten i Bruxelles for provinserne Brabant Wallon, Vlaams Brabant og den tosprogede region Bruxelles, appelretten i Gent for provinserne West-Vlaanderen og Oost-Vlaanderen, appelretten i Antwerpen for provinserne Antwerpen og Limbourg, appelretten i Liège for provinserne Liège, Namur og Luxembourg samt appelretten i Mons for provinsen Hainaut.

I forbindelse med appelsager findes der på samme niveau som appelretterne arbejdsappelretter (cours du travail), der geografisk er opdelt som appelretterne.

Et trin længere nede findes førsteinstansretten (tribunal de première instance), handelsretten (tribunal de commerce), arbejdsretten (tribunal du travail) og politiretten (tribunal de police), der er fordelt på 27 retskredse (arrondissements) i hele Belgien. I de fleste retskredse findes der en politiret og i visse retskredse, navnlig i Bruxelles, flere sådanne retter [3].

Nederst i hierarkiet findes fredsdommerne (justice de paix), hvoraf der i Belgien findes 187, en for hver "canton" (retskreds).

Ud over bestemmelserne i kapitel VI i forfatningen vedrørende "den dømmende magt" er retsvæsenet omfattet af bestemmelserne i andel del af retsplejeloven, navnlig artikel 58-555quarter heri.

Første bog i anden del vedrører den dømmende magts organer, og den anden de retlige funktioner, mens den tredje vedrører bestallingen som advokat. Bestemmelserne vedrørende fogeden (huissier de justice) er fastsat i fjerde og sidste bog.

TopTop

Bestemmelserne vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdet for fredsdommere og i politiretten, tribunal d'arrondissement [4], førsteinstansretten, arbejdsretten, handelsretten, appelretten, arbejdsappelretten og kassationsretten er fastsat i særlige bestemmelser i retsplejeloven (artikel 58 heri).

Det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at de strafferetlige afdelinger af appelretten, nævningeretten (cour d'assises) [5], de strafferetlige afdelinger af førsteinstansretten (tribunal correctionnel) og politiretten (i forbindelse med straffesager) også parallelt med de civile domstole behandler civile søgsmål (hovedsagelig spørgsmål om skadeserstatning) anlagt af ofre for strafferetlige overtrædelser i bred forstand.

Nedenfor er de civile domstoles pyramideformede struktur optegnet:

Kassationsretten)

AppelrettenArbejdsappelretten
  • Førsteinstansretten
  • Handelsretten
  • Arbejdsretten
FredsdommerenPolitiretten

b) Anklagemyndighedens rolle i forbindelse med civile sager

Ved kassationsretten, appelretten og arbejdsappelretten er det "procureur général", der fungerer som anklagemyndighed. Ved førsteinstansretten, handelsretten og politiretten og for fredsdommerne varetages denne funktion af "procureur du Roi" og ved arbejdsretten af "auditeur du travail".

I civilretlige sager kan anklagemyndigheden gribe ind via søgsmål, påstande eller udtalelser. Dette gælder rutinemæssigt for sager, der er specificeret i loven, og desuden hver gang den offentlige orden kræver det (artikel 138, stk. 3, i retsplejeloven).

TopTop

Anklagemyndigheden deltager i de sager, der anlægges ved appelretten, arbejdsappelretten, førsteinstansretten, arbejdsretten, handelsretten, politiretten og for fredsdommeren.

En af anklagemyndighedens vigtigste opgaver i forbindelse med civile søgsmål er at afgive udtalelser. Alle sager vedrørende særlige forhold, der er fastsat i retsplejelovens artikel 764, stk. 1, skal henvises til anklagemyndigheden, der skal afgive udtalelse herom. Anklagemyndigheden kan også kræve at få henvist alle andre sager, når han vurderer, at det er hensigtsmæssigt, med henblik på at afgive en udtalelse, og domstolene kan desuden på eget initiativ begære det (retsplejelovens artikel 764, stk. 2).

I medfør af adskillige bestemmelser i retsplejeloven, men også andre retlige bestemmelser skal bestemte sager forelægges anklagemyndigheden med henblik på afgivelse af udtalelse. I retsplejelovens artikel 764, der navnlig er relevant i denne forbindelse, fastsættes det, at anklagemyndigheden afgiver udtalelse om sager, der vedrører mindreåriges eller umyndiges retsstilling, civilretlige forhold, ansøgninger om retshjælp og ansøgninger vedrørende akkord eller konkurserklæring, sager vedrørende betalingsstandsning og ophævelse af betalingsudsættelse samt konkurs.

Ved kassationsretten høres anklagemyndigheden i alle sager (retsplejelovens artikel 1105, stk. 2).

c) Detaljerede forklaringer vedrørende de juridiske domstole (pdf 129 KB)

3.Oversigter over domstole

a) Indledende bemærkninger

I gældende ret er de procedurer, der er fastsat i loven, og som giver sagens parter og i visse tilfælde tredjemand mulighed for at opnå en ny afgørelse i en sag, der allerede er blevet pådømt af en domstol, opdelt i to kategorier, nemlig ordinære retsmidler og ekstraordinære retsmidler.

Der findes to typer ordinære retsmidler, nemlig krav om genoptagelse og appel (retsplejelovens artikel 21, stk. 1). Parterne kan principielt altid gøre brug af de ordinære retsmidler

Det vigtigste af de ekstraordinære retsmidler er kassationsappel (retsplejelovens artikel 21, stk. 2). Kassationsappellen medfører ikke, at sagen prøves i tredje instans. Kassationsretten kontrollerer, at loven er overholdt, og prøver ikke sagens realitet.

Krav om genoptagelse (retsplejelovens artikel 1047-1049)

I forbindelse med alle udeblivelsesdomme (hvor sagsøgte ikke møder op i retten) kan der stilles krav om genoptagelse. Dette forkyndes af fogeden ved stævning om at møde op i den ret, hvor udeblivelsesdommen blev afsagt. Parterne kan desuden enes om frivilligt at møde op (retsplejelovens artikel 1047, stk.1-3) - Se "Sagsanlæg ved domstolene - Belgien" . Den eneste domstol, der er kompetent til at behandle et krav om genoptagelse er den, der har afsagt udeblivelsesdommen (retsplejelovens artikel 1047, stk. 2).

TopTop

Fristen for krav om genoptagelse er én måned at regne fra tidspunktet for forkyndelsen af dommen. Fristen forlænges, når den person, der er udeblevet, ikke har hjemsted, bopæl eller valgt adresse i Belgien (retsplejelovens artikel 1048 og 55).

Appel (retsplejelovens artikel 1050-1072a)

Den part, der føler sig forfordelt i retsafgørelsen, kan anmode om at få den ændret af en højere domstolsinstans. Dommerne ved denne domstol har derved mulighed for at rette eventuelle fejl, som de første dommere har begået, men også at rette de fejl, der har skadet forsvaret af den pågældendes interesser. Gennem appellen prøves sagen på ny af en ny og anden instans. Appellen kan vedrøre alle aspekter af sagen fra afsigelsen af dommen, selv hvis denne er en foreløbig afgørelse eller en udeblivelsesdom (retsplejelovens artikel 1050).

Fristen for at appellere er én måned at regne fra tidspunktet for forkyndelsen af dommen. Som i forbindelse med krav om genoptagelse kan denne frist forlænges, når en af de parter, dommen forkyndes for, ikke har hjemsted, bopæl eller valgt adresse i Belgien (retsplejelovens artikel 1051, stk. 1, 3 og 4 og artikel 55).

Kassationsappel (retsplejelovens artikel 1073-1121)

Der kan indgives kassationsappel af endelige retsafgørelser på alle områder, der er afsagt i sidste instans (retsplejelovens artikel 608-609). Afgørelser henvises til kassationsretten, fordi der eventuelt er sket en overtrædelse af loven eller de proceduremæssige krav, uanset om det er indholdsmæssigt, eller fordi det gør afgørelsen ugyldig.

Ud over de tilfælde, hvor der i loven er fastsat en kortere frist, er fristen for at indgive kassationsappel tre måneder at regne fra tidspunktet for forkyndelsen af den afgørelse, der appelleres. Når den person, der indgiver kassationsappel, ikke har hjemsted, bopæl eller valgt adresse i Belgien, forlænges fristen i overensstemmelse med retsplejelovens artikel 55 (retsplejelovens artikel 1073, stk. 1 og 2).

b) Oversigter over domstolene

1) Oversigt nr. 1 (pdf 66 KB)

Forløbet, når der træffes retsafgørelser: afsigelse af afgørelse i første instans af en fredsdommer eller politiretten, appel af afgørelsen ved førsteinstansretten eller handelsretten og eventuel kassationsappel ved kassationsretten:

Afgørelser afsagt af en fredsdommer eller politiretten

Retsafgørelser afsagt i første instans af en fredsdommer eller i de tilfælde, der er fastsat i retsplejelovens artikel 601a, politiretten, kan appelleres til førsteinstansretten (retsplejelovens artikel 577).

TopTop

Retsafgørelser afsagt i første instans af en fredsdommer vedrørende tvister mellem forretningsdrivende i forbindelse med deres aktiviteter og tvister vedrørende veksler appelleres til handelsretten (retsplejelovens artikel 577).

Retsafgørelser afsagt af en fredsdommer eller politiretten, som vedrører skadeserstatning som følge af en trafikulykke, selv om denne er sket et sted, hvor offentligheden ikke har adgang, er afsagt i sidste instans, når sagens værdi ikke overstiger 1 240 EUR. Det betyder med andre ord, at i disse sager kan retsafgørelsen ikke appelleres.

Det er dog muligt at indgive en kassationsappel til kassationsretten af afgørelser afsagt i sidste instans af en fredsdommer eller politiretten.

2) Oversigt nr. 2 (pdf 65 KB)

Forløbet, når der træffes retsafgørelser: afsigelse af afgørelse i første instans af handelsretten eller førsteinstansretten, appel af afgørelsen ved appelretten og eventuelt kassationsappel ved kassationsretten:

Afgørelser afsagt af førsteinstansretten eller handelsretten

Retsafgørelser afsagt i første instans af førsteinstansretten og handelsretten samt afgørelser afsagt af formanden for førsteinstansretten eller formanden for handelsretten kan appelleres til appelretten (retsplejelovens artikel 602, stk. 1 og 2).

3) Oversigt nr. 3 (pdf 62 KB)

Forløbet, når der træffes retsafgørelser: afsigelse af afgørelse i første instans af arbejdsretten, appel af afgørelsen ved arbejdsappelretten og eventuelt kassationsappel ved kassationsretten:

Afgørelser afsagt af handelsretten

Retsafgørelser afsagt i første instans af arbejdsretten eller formanden for arbejdsdomstolen kan appelleres til arbejdsappelretten (retsplejelovens artikel 607).

Nyttige links

----------------------

[1](henvisningerne til forfatningen på disse sider er til den sammenarbejdede forfatning af 17. februar 1994 (offentliggjort i det belgiske statstidende (Moniteur belge) af 17. februar 1994)
[2](se også særlov af 6. januar 1989 om Cour d'arbitrage, offentliggjort i det belgiske statstidende, Moniteur belge, af 7. januar 1989 og på Cour d'arbitrages netsted http://www.arbitrage.be)
[3](artikel 3 i bilaget til retsplejeloven vedrørende geografisk inddeling og domstolenes sæde)
[4]Sidstnævnte domstol består af formanden for førsteinstansretten, formanden for arbejdsretten og formanden for handelsretten eller dommere, som ved hver af disse retter, erstatter formændene (artikel 74 i retsplejeloven). Der er tale om en førsteinstansret, der behandler tvister vedrørende en domstols kompetence, når den, efter at der er anlagt sag, bestrides (artikel 639 i retsplejeloven).
[5]Sidstnævnte ret behandler de groveste straffesager, f.eks. drab og mord.

« Domstolene - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-07-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige