Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Slovakiet

Seneste opdatering : 10-10-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Slovakiet

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "underholdskrav" i slovakisk lov?

De ved lov fastsatte underholdskrav fremgår af lov nr. 36/2005 om familieforhold og om ændring af en række andre love. Der er følgende former for underholdspligt:

  • forældres underholdspligt over for deres børn
  • børns underholdspligt over for deres forældre
  • andre slægtninges underholdspligt over for hinanden
  • ægtefællers underholdspligt over for hinanden
  • underholdsbidrag til en fraskilt ægtefælle
  • underholdsbidrag til en enlig mor til dækning af underhold og en række udgifter.

2. Indtil hvilken alder er et barn underholdsberettiget?

Forældres underholdspligt over for deres børn er en ved lov fastsat pligt, der gælder, så længe børnene ikke kan klare sig selv og opfylde deres egne legitime behov.

3. I hvilke tilfælde er det slovakisk ret, der gælder?

Forældres underholdspligt over for deres børn er reguleret ved lovgivningen i det land, hvor barnet normalt bor. Øvrige underholdskrav er reguleret ved lovgivningen i det land, hvor den underholdsberettigede bor (§ 24a i lov nr. 97/1963 om internationale privatretlige forhold og procedurer).

4. Hvilket lands lovgivning anvender slovakiske domstole, når slovakisk ret ikke finder anvendelse?

Slovakiske domstole anvender altid slovakisk lovgivning, hvis den underholdsberettigede og den underholdspligtige bor i Slovakiet.

TopTop

Hvis både den underholdsberettigede og den underholdspligtige bor i Slovakiet:

5. Skal den underholdsberettigede henvende sig til en bestemt organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få anerkendt sit underholdskrav?

Begæring om udbetaling af underholdsbidrag indgives til den kompetente ret.

6. Kan man indgive begæring på vegne af en slægtning, en nærstående eller et mindreårigt barn?

Sager vedrørende forældremyndighed kan indledes på grundlag af en begæring eller uden en begæring på grundlag af en retsafgørelse i overensstemmelse med § 81, stk. 1, i lov om civil retspleje.

Parterne i forældremyndighedssager defineres enten i overensstemmelse med § 90, dvs. der er tale om dem, hvis rettigheder og pligter er sagens genstand:

  • sagsøger og sagsøgte
  • personer, der i henhold til loven er parter i sagen
  • personer, hvis rettigheder og pligter er sagens genstand

eller, i sager, som kan indledes uden en begæring, jf. § 94, stk. 1, dvs. også parter, hvis rettigheder og pligter er sagens genstand.

Enhver fysisk person, som ikke har proceshabilitet, skal være repræsenteret af en befuldmægtiget.

Undtagen i de sager, der er nævnt i § 39, stk. 3, og § 57, stk. 4, i lov om familieforhold, kan retten også udpege en værge for et barn, hvis det er nødvendigt af anden grund og sker af hensyn til barnets tarv. Retten kan udpege den lokale myndighed som værge.

På grundlag af en fuldmagt kan centret for international retlig beskyttelse af børn og unge (Centrum pre medzinárodnoprávnu ochranu detí a mládeže) repræsentere mindreårige i forældremyndighedssager samt voksne, over for hvem forældrene stadig har underholdspligt, og andre personer, der er omfattet af særlig lovgivning i sager vedrørende fastsættelse eller ændring af en underholdsforpligtelse, hvis sagen har et internationalt element.

TopTop

7. Hvordan ved en underholdsberettiget, der ønsker at anlægge sag ved retten, hvilken ret der er kompetent?

Sager vedrørende underholdskrav anlægges ved den underholdspligtiges hjemting. En persons hjemting er retten i den retskreds, hvor vedkommende har fast bopæl, eller hvis vedkommende ikke har fast bopæl, hvor vedkommende opholder sig.

I sager vedrørende forældremyndighed og adoption er den kompetente ret ikke den underholdspligtiges eller sagsøgtes hjemting, men retten i den retskreds, hvor barnet bor i henhold til en aftale mellem forældrene, en retsafgørelse eller andre afgørende faktorer.

8. Skal der anlægges sag gennem en repræsentant (f.eks. en advokat, bestemt organisation eller (central eller lokal) myndighed mv.)? Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Begæringer kan indgives skriftligt, mundtligt på rettens kontor, elektronisk med sikker elektronisk underskrift i overensstemmelse med den relevante lovgivning, pr. telegram eller pr. fax. Begæringer vedrørende sagens realitet, der indgives pr. telegram, skal følges op skriftligt eller mundtligt på rettens kontor inden 3 dage. Hvis begæringen indgives pr. fax, skal originalen indgives inden 3 dage. Der tages ikke hensyn til begæringer, der ikke følges op på denne måde inden for 3 dage.

Medmindre der for en særlig type begæring er fastsat yderligere krav i lovgivningen, skal det af enhver begæring fremgå, hvilken ret den er stilet til, hvem der indgiver den, hvad den vedrører, og hvad påstanden er. Begæringen skal desuden være underskrevet og dateret. Begæringen skal indgives med det rette antal eksemplarer og bilag, så retten kan beholde et eksemplar og hver part får et eksemplar hver. Hvis den, der indgiver begæringen, ikke indleverer det rette antal eksemplarer og bilag, sørger retten for at lave yderligere eksemplarer på regning af den, der indgiver begæringen.

TopTop

Ud over de generelle oplysninger skal i begæringen også være anført parternes fornavn, efternavn og bopæl (og deres repræsentant, hvis de har en sådan), deres nationalitet, en retvisende beskrivelse af de vigtigste fakta og en fortegnelse over de bevismidler, som den, der indgiver begæringen, påberåber sig. Det skal af begæringen også fremgå, hvad den, der indgiver begæringen, fremsætter som påstand.

9. Skal den, der fremsætter begæringen, betale sagsomkostninger? Hvis ja, hvor meget beløber disse sig ca. til? Er der mulighed for at få helt eller delvis fri proces?

Normalt skal der betales retsgebyrer ved indgivelse af en begæring, jf. lov nr. 71/19932 om retsafgifter med senere ændringer.

Der kan gives fri proces i visse sager, f.eks. sager om forældremyndighed, adoption og gensidig underholdspligt mellem børn og forældre.

Fra 1. januar 2006 kan der gives fri proces til mindrebemidlede i henhold til lov nr. 327/2005 om retshjælp til mindrebemidlede og om ændring af lov nr. 586/2003 om retshjælp og lov nr. 455/1991 om handelsaktiviteter som ændret ved lov nr. 8/2005.

Før denne lov trådte i kraft, kunne advokater yde juridisk bistand til nedsat salær eller gratis, hvis klientens personlige eller økonomiske forhold eller andre særlige omstændigheder talte for det.

Advokater, der blev beskikket af myndighederne, fik betaling for deres juridiske bistand af staten.

10. Hvilken form kan den bistand, som tilkendes af retten, forventes at få? Hvordan fastsættes størrelsen af underholdsbetalinger? Hvordan tilpasses de prisudviklingen og ændringer i familiens situation?

Ved fastsættelsen af størrelsen af underholdsbetalinger tager retten hensyn til, i hvor høj grad hver forælder personligt bidrager til barnets underhold. Hvis forældrene bor sammen, tager den også hensyn til, i hvor høj grad de står for husholdningen. Uanset økonomisk formåen og de økonomiske forhold i øvrigt er hver forælder forpligtet til at opfylde minimumsunderholdsforpligtelsen svarende til 30 % af eksistensminimummet for en mindreårig umyndig som fastlagt i lov om eksistensminimum.

TopTop

Udgifter i tilknytning til underholdsforpligtelser har forrang for forældrenes øvrige udgifter.

11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsydelsen?

Underholdsydelsen udbetales til den underholdsberettigede. Underholdsforpligtelser overgår ikke til arvinger, og da der er tale om barnets personlige rettighed, bortfalder forpligtelsen, hvis barnet eller den underholdspligtige dør.

12. Hvis den underholdspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan man så tvinge vedkommende til at gøre det?

Hvis den, der i henhold til en retskraftig dom er underholdspligtig, ikke efterkommer sin underholdsforpligtelse, kan den underholdsberettigede indgive begæring om tvangsfuldbyrdelse af dommen i overensstemmelse med lovgivningen herom. Også hvis der er tale om en dom om forældremyndighed, kan der indgives en begæring om tvangsfuldbyrdelse.

13. Hjælper organisationer eller (centrale eller lokale) myndigheder med at inddrive underholdsydelser?

Der findes et center, der tager sig af international retlig beskyttelse af børn og unge.

14. Kan disse på den underholdspligtiges vegne helt eller delvist selv betale underholdsydelsen?

Nej.

Hvad sker der, hvis den underholdsberettigede bor i Slovakiet, mens den underholdspligtige bor i udlandet?

15. Kan den underholdsberettigede få hjælp af en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Slovakiet?

Ja.

TopTop

16. Hvis ja, hvad er disse organisationers eller myndigheders navn og adresse?

Centeret for international retlig beskyttelse af børn og unge er oprettet af det slovakiske ministerium for arbejdsmarkedsforhold, sociale anliggender og familieanliggender og ledes direkte af dette ministerium som en statsstøttet organisation, der yder retlig beskyttelse til børn og unge i sager, hvor et fremmed land er involveret. Centeret dækker hele Slovakiet og har fungeret siden 1. februar 1993.

I henhold til lov nr. 195/1998 om social bistand med senere ændringer blev centeret klassificeret som et statsligt socialsikringsorgan pr. 1. juli 1998.

Adresse: Špitálska 6, P. O. BOX 57, 814 99 Bratislava, E-mail: cipc@employment.gov.sk.

17. Hvilken form har den hjælp, som disse organisationer eller myndigheder yder?

Centret for international retlig beskyttelse af børn og unge er det eneste statslige socialbistandsorgan, der direkte gennemfører internationale aftaler i hele Slovakiet.

Hvad sker der, hvis den underholdsberettigede bor i et andet land, mens den underholdspligtige bor i Slovakiet?

18. Kan den underholdsberettigede henvende sig direkte til disse organisationer eller myndigheder i Slovakiet?

Nej.

19. Hvis ja, hvad er disse organisationers eller myndigheders navn og adresse?

Centret for international retlig beskyttelse af børn og unge kan handle som repræsentant på grundlag af en fuldmagt. Denne fuldmagt er altid en rettergangsfuldmagt, da den gives med henblik på en retssag.

20. Hvilken form har den hjælp, som disse organisationer eller myndigheder yder?

Centeret for international retlig beskyttelse af børn og unge er oprettet af det slovakiske ministerium for arbejdsmarkedsforhold, sociale anliggender og familieanliggender og ledes direkte af dette ministerium som en statsstøttet organisation, der yder retlig beskyttelse til børn og unge i sager, hvor et fremmed land er involveret. Centeret dækker hele Slovakiet og har fungeret siden 1. februar 1993.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Slovakiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 10-10-2007

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "underholdskrav" i slovakisk lov? 1.
2. Indtil hvilken alder er et barn underholdsberettiget? 2.
3. I hvilke tilfælde er det slovakisk ret, der gælder? 3.
4. Hvilket lands lovgivning anvender slovakiske domstole, når slovakisk ret ikke finder anvendelse? 4.
Hvis både den underholdsberettigede og den underholdspligtige bor i Slovakiet: Hvis både den underholdsberettigede og den underholdspligtige bor i Slovakiet:
5. Skal den underholdsberettigede henvende sig til en bestemt organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få anerkendt sit underholdskrav? 5.
6. Kan man indgive begæring på vegne af en slægtning, en nærstående eller et mindreårigt barn? 6.
7. Hvordan ved en underholdsberettiget, der ønsker at anlægge sag ved retten, hvilken ret der er kompetent? 7.
8. Skal der anlægges sag gennem en repræsentant (f.eks. en advokat, bestemt organisation eller (central eller lokal) myndighed mv.)? Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet? 8.
9. Skal den, der fremsætter begæringen, betale sagsomkostninger? Hvis ja, hvor meget beløber disse sig ca. til? Er der mulighed for at få helt eller delvis fri proces? 9.
10. Hvilken form kan den bistand, som tilkendes af retten, forventes at få? Hvordan fastsættes størrelsen af underholdsbetalinger? Hvordan tilpasses de prisudviklingen og ændringer i familiens situation? 10.
11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsydelsen? 11.
12. Hvis den underholdspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan man så tvinge vedkommende til at gøre det? 12.
13. Hjælper organisationer eller (centrale eller lokale) myndigheder med at inddrive underholdsydelser? 13.
14. Kan disse på den underholdspligtiges vegne helt eller delvist selv betale underholdsydelsen? 14.
Hvad sker der, hvis den underholdsberettigede bor i Slovakiet, mens den underholdspligtige bor i udlandet? Hvad sker der, hvis den underholdsberettigede bor i Slovakiet, mens den underholdspligtige bor i udlandet?
15. Kan den underholdsberettigede få hjælp af en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Slovakiet? 15.
16. Hvis ja, hvad er disse organisationers eller myndigheders navn og adresse? 16.
17. Hvilken form har den hjælp, som disse organisationer eller myndigheder yder? 17.
Hvad sker der, hvis den underholdsberettigede bor i et andet land, mens den underholdspligtige bor i Slovakiet? Hvad sker der, hvis den underholdsberettigede bor i et andet land, mens den underholdspligtige bor i Slovakiet?
18. Kan den underholdsberettigede henvende sig direkte til disse organisationer eller myndigheder i Slovakiet? 18.
19. Hvis ja, hvad er disse organisationers eller myndigheders navn og adresse? 19.
20. Hvilken form har den hjælp, som disse organisationer eller myndigheder yder? 20.
 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige