Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Rumænien

Seneste opdatering : 20-02-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Rumænien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" i rumænsk ret? 1.
2. Indtil hvilken alder kan et barn få underholdsbidrag? 2.
3. I hvilke tilfælde finder rumænsk ret anvendelse? 3.
4. Hvilket lands ret vil de rumænske domstole anvende, når rumænsk ret ikke finder anvendelse? 4.
5. Skal den person, der ansøger om underhold, henvende sig til en bestemt organisation, en offentlig (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få anerkendt sit underholdskrav? 5.
5.A. Hvordan kan jeg indgive ansøgning om underhold til denne organisation eller offentlige (centrale eller lokale) myndighed, og hvilken procedure finder anvendelse? 5.A.
6. Kan ansøgningen indgives på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan ved den, der ansøger om underhold, og som ønsker at anlægge retssag, hvilken ret der er kompetent? 7.
8. Er den, der ansøger om underhold, nødt til at have en repræsentant for at anlægge en retssag (f.eks. en advokat, et særligt organ eller en offentlig (central eller lokal) myndighed osv.)? Hvis ikke, hvad er så proceduren? 8.
9. Koster det noget for den, der ansøger om underhold, at anlægge retssag? Hvis ja, hvor meget? Er det muligt for ansøgeren at få retshjælp, hvis han/hun ikke har tilstrækkelige midler? 9.
10. Hvilken form kan det bidrag, der tilkendes af retten, forventes at få? Hvordan fastsættes underholdsbidragets størrelse? Kan domstolens afgørelse appelleres, så der tages hensyn til ændringer i leveomkostningerne eller familieforholdene? 10.
11. Hvordan og til hvem betales underholdsbidraget? 11.
12. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan man så tvinge vedkommende til at gøre det? 12.
13. Findes der en organisation eller en offentlig (central eller lokal) myndighed, som kan hjælpe mig med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan disse organisationer/myndigheder træde i den bidragspligtiges sted og helt eller delvis selv betale underholdsbidraget? 14.
15. Kan ansøgeren få hjælp af en organisation eller en offentlig (central eller lokal) myndighed i Rumænien? 15.
16. Hvis ja, hvordan kan organisationen eller den offentlige (centrale eller lokale) myndighed i Rumænien så kontaktes? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan ansøgeren få af denne organisation eller denne offentlige (centrale eller lokale) myndighed? 17.
18. Kan ansøgeren henvende sig direkte til en organisation eller en offentlig (central eller lokal) myndighed i Rumænien? 18.
19. Hvis ja, hvordan kan organisationen eller den offentlige (centrale eller lokale) myndighed i Rumænien så kontaktes? 19.
20. Hvilken form for hjælp kan den bidragsberettigede få af denne organisation eller denne offentlige (centrale eller lokale) myndighed? 20.

 

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" i rumænsk ret?

Hvem skal betale underholdsbidrag?

  • forældre til deres børn?
  • børn til deres forældre?
  • en ægtefælle til en anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse?
  • andre?

I hvilke tilfælde?

Underholdspligt er en persons lovbestemte pligt til at yde en anden person de nødvendige midler til vedkommendes underhold, herunder tilfredsstillelse af vedkommendes intellektuelle behov, samt - når der er tale om forældrenes underholdspligt over for deres mindreårige børn - de nødvendige midler til deres opdragelse og (faglige) uddannelse. Der er underholdspligt mellem ægtefæller, mellem forældre og børn, adoptanter og adopterede, bedsteforældre og børnebørn, oldeforældre og oldebørn, mellem søskende og mellem visse andre personer, som fastsat ved lov. Personerne er forpligtede til at betale underholdsbidrag i følgende rækkefølge:

  • forældre til mindreårige børn (via en retlig repræsentant)
  • ægtefæller
  • tidligere ægtefæller
  • den ægtefælle, der har bidraget til underhold af den anden ægtefælles barn
  • et barn, der vokser op hos en person, som ikke har opfyldt de nødvendige adoptionsformaliteter
  • arvingen til en person, der havde underholdspligt over for en mindreårig, eller som uden at være lovligt forpligtet dertil, har betalt underhold til denne mindreårige.

2. Indtil hvilken alder kan et barn få underholdsbidrag?

Et barn kan få underholdsbidrag, indtil det bliver myndigt, men hvis barnet derefter fortsat er under uddannelse, har det ret til underholdsbidrag fra sine forældre, indtil det er fyldt 25 år eller 26 år (i tilfælde af videregående uddannelse af mere end 5 års varighed). Ifølge retspraksis fastsættes retten til underhold for et barn, der er myndigt og fortsat er under uddannelse, ved en domstolsafgørelse, men forældrenes underholdspligt over for barnet ophører, når dets studier eller faglige uddannelse er afsluttet, og senest når det er fyldt 25 år.

TopTop

3. I hvilke tilfælde finder rumænsk ret anvendelse?

I forbindelse med underholdspligt mellem forældre og børn, finder rumænsk ret anvendelse på børn født i ægteskab, hvis rumænsk ret også finder anvendelse på forældrenes ægteskab, dvs. hvis:

  • forældrene er rumænske statsborgere
  • forældrene har forskelligt statsborgerskab, men har fælles bopæl i Rumænien
  • forældrene har forskelligt statsborgerskab eller forskellig bopæl, men har eller har haft fælles opholdssted i Rumænien, eller har deres nærmeste tilknytning til Rumænien
  • (i tilfælde, hvor ægteskabet er ophørt/opløst, inden barnet blev født) rumænsk ret finder anvendelse på ægteskabets virkninger på det tidspunkt, hvor det ophørte/blev opløst.

Rumænsk ret finder anvendelse på børn født uden for ægteskab, hvis de ved fødslen fik rumænsk statsborgerskab.

Ved underholdspligt mellem en adoptant og den adopterede gælder rumænsk ret, hvis adoptanten er rumænsk statsborger. Når en ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barn, finder rumænsk ret anvendelse, hvis:

  • begge parter er rumænske statsborgere
  • parterne har forskelligt statsborgerskab, men fælles bopæl i Rumænien
  • parterne har forskelligt statsborgerskab og forskellig bopæl, men har eller har haft fælles opholdssted i Rumænien eller har deres nærmeste tilknytning til Rumænien.

Ved underholdspligt mellem ægtefæller finder rumænsk ret anvendelse, hvis:

  • begge ægtefæller er rumænske statsborgere
  • ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab, men fælles bopæl i Rumænien
  • ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab og forskellig bopæl, men har eller har haft fælles opholdssted i Rumænien eller har deres nærmeste tilknytning til Rumænien.

Ved underholdspligt mellem tidligere ægtefæller finder rumænsk ret anvendelse, hvis:

TopTop

  • begge ægtefæller er rumænske statsborgere
  • ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab, men fælles bopæl i Rumænien
  • ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab og forskellig bopæl, men har eller har haft fælles opholdssted i Rumænien eller har deres nærmeste tilknytning til Rumænien
  • den udenlandske ret ikke eller kun i ganske få tilfælde tillader skilsmisse, og den ene af ægtefællerne er rumænsk statsborger på det tidspunkt, hvor skilsmissebegæringen indgives.

Ved underholdspligt mellem bedsteforældre og børnebørn, oldeforældre og oldebørn, søskende osv., herefter benævnt den bidragsberettigede og den bidragspligtige, finder rumænsk ret anvendelse, hvis:

  • den bidragsberettigede er rumænsk statsborger
  • (kun for senere ydelser) den bidragsberettigede har haft udenlandsk statsborgerskab og i stedet har fået rumænsk statsborgerskab.

Når parterne har aftalt at forelægge deres indbyrdes tvist eller den tvist, deres handling vil give anledning til, for en bestemt domstol, har denne domstol kompetence til at behandle sagen, med visse undtagelser.

4. Hvilket lands ret vil de rumænske domstole anvende, når rumænsk ret ikke finder anvendelse?

Når både den person, der ansøger om underhold, og den bidragspligtige befinder sig i Rumænien:

  1. Hvis rumænsk ret ikke finder anvendelse, kan den rumænske domstol anvende udenlandsk ret, men udenlandsk ret finder altid anvendelse, fordi rumænsk ret (lex fori) foreskriver det. De rumænske domstole skal af egen drift fastslå, hvilken ret der finder anvendelse i tilfælde af tvister om retlige forhold, som ikke er rent nationale, fordi det i visse begrænsede tilfælde er den udenlandske ret, der gælder. Domstolene har derfor pligt til af egen drift at fastslå, hvilken ret der gælder, fordi anvendelsen af lovvalgsreglen er obligatorisk. Den berørte part kan også anmode om anvendelse af den ret, som han/hun mener er gældende, men skal så i stævningen angive de faktiske og retlige grunde, der ligger til grund herfor. Hvis den berørte part ikke anmoder om anvendelse af den gældende udenlandske ret, afgør domstolen af egen drift, at denne ret skal anvendes. De domstole, der skal anvende den udenlandske ret, vil ved løsningen af de generelle problemer, søge vejledning i rumænsk ret (lex fori).
  2. Hvis både den person, der ansøger om underhold, og den bidragspligtige befinder sig i Rumænien (i den forstand at de har/har haft fælles bopæl/opholdssted i Rumænien eller har størst tilknytning til Rumænien), anvendes altid rumænsk ret undtagen i følgende tilfælde:
    • ved underholdspligt mellem forældre og børn finder udenlandsk ret anvendelse på børn født uden for ægteskab, hvis barnet ved fødselen havde udenlandsk statsborgerskab
    • ved underholdspligt mellem adoptanten og den adopterede, hvis adoptanten er udenlandsk statsborger
    • ved underholdspligt mellem bedsteforældre og børnebørn, oldeforældre og oldebørn, søskende osv. (herefter benævnt den bidragsberettigede og den bidragspligtige), hvis den bidragsberettigede er udenlandsk statsborger eller, når det gælder senere ydelser, har været rumæner, men har skiftet statsborgerskab.

5. Skal den person, der ansøger om underhold, henvende sig til en bestemt organisation, en offentlig (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få anerkendt sit underholdskrav?

5.A. Hvordan kan jeg indgive ansøgning om underhold til denne organisation eller offentlige (centrale eller lokale) myndighed, og hvilken procedure finder anvendelse?

Ansøgeren skal henvende sig til sagsøgtes/den bidragspligtiges hjemting. Ansøgningen om underholdsbidrag kan indgives til domstolen enten separat eller som led i en skilsmissesag, en faderskabssag, en sag om tildeling af forældremyndigheden over mindreårige børn eller om fastsættelsen af barnets bopæl. I forbindelse med en skilsmissesag ansøges der normalt, enten i form af en stævning eller i form af et modkrav, om opfyldelse af en række tillægskrav, såsom fastsættelse af det bidrag, hver af forældrene skal betale til børnenes opvækst, opdragelse og (faglige) uddannelse. Efter ansøgning fra den ene af ægtefællerne vil domstolen også afgøre spørgsmålet om underholdsbidrag. Under hele skilsmisseproceduren kan domstolen træffe midlertidige afgørelser om forældremyndigheden over mindreårige børn, underholdspligten, børnebidrag samt brugsretten til den tidligere bolig. Afgørelserne gælder kun, indtil hovedsagen om opløsning af ægteskabet er afsluttet.

TopTop

Sagen i første instans består af flere etaper. Under skriftvekslingen indgives stævning, indsigelser og modkrav. Der kan udstedes sikrende retsmidler, såsom arrest eller udlæg. Parterne indstævnes og får processkrifterne forkyndt. Den mundtlige forhandling omfatter retsmødet, hvor parterne kan fremsætte processuelle indsigelser og fremlægge beviser. Senere følger voteringen, og derefter afsiges retsafgørelsen.

6. Kan ansøgningen indgives på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Hvis der ansøges om underhold som led i en skilsmissesag, skal sagsøger personligt indgive skilsmissebegæringen til domstolspræsidenten. Når parterne er enige om skilsmissebegæringen, skal den undertegnes af begge ægtefæller, men den kan kun indgives personligt til domstolspræsidenten af den ene af ægtefællerne. I tilfælde af separat ansøgning om fastsættelse/forhøjelse/nedsættelse af underholdsbidraget, kan ansøgningen indgives af den mindreåriges retlige repræsentant (den af forældrene, der har forældremyndigheden). Hvis barnet er myndigt, indgives ansøgningen af barnet selv.

7. Hvordan ved den, der ansøger om underhold, og som ønsker at anlægge retssag, hvilken ret der er kompetent?

Hvilken domstol der har stedlig kompetence kan fastslås på grundlag af det rumænske retlige atlas, der offentliggøres på justitsministeriets websted.

8. Er den, der ansøger om underhold, nødt til at have en repræsentant for at anlægge en retssag (f.eks. en advokat, et særligt organ eller en offentlig (central eller lokal) myndighed osv.)? Hvis ikke, hvad er så proceduren?

Nej.

TopTop

9. Koster det noget for den, der ansøger om underhold, at anlægge retssag? Hvis ja, hvor meget? Er det muligt for ansøgeren at få retshjælp, hvis han/hun ikke har tilstrækkelige midler?

Nej, sagsanlæg om underholdsbidrag er fritaget for stempelafgift.

Ja, ansøgeren kan få retshjælp (til advokatsalærer) på de betingelser, der er fastsat ved lov (den civile retsplejelov).

10. Hvilken form kan det bidrag, der tilkendes af retten, forventes at få? Hvordan fastsættes underholdsbidragets størrelse? Kan domstolens afgørelse appelleres, så der tages hensyn til ændringer i leveomkostningerne eller familieforholdene?

Jf. artikel 94 i familieloven:

Artikel 94 -  Underholdsbidrag fastsættes på grundlag af den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges midler.

Domstolen kan forhøje eller nedsætte underholdsbidraget eller beslutte at indstille det, efterhånden som den bidragspligtiges midler og den bidragsberettigedes behov ændrer sig.

Når underholdsbidraget skal betales af en af forældrene eller adoptanten, fastsættes det til en fjerdedel af dennes indtægt for et barn, en tredjedel for to børn og halvdelen for tre eller flere børn.

Ja, der kan indgives en anmodning til retten om forhøjelse af det underholdsbidrag, som den bidragspligtige skal betale, hvis der sker ændringer i leveomkostningerne eller familieforholdene.

11. Hvordan og til hvem betales underholdsbidraget?

Jf. artikel 93 i familieloven:

TopTop

Artikel 93 – Underholdspligten opfyldes i form af naturalier eller betaling i kontanter.

Domstolen fastlægger den måde og de betingelser, hvorpå underholdspligten skal opfyldes, under hensyn til de foreliggende omstændigheder.

Med hensyn til hvilke personer der er bidragsberettigede, henvises til svaret på spørgsmål 1.

12. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan man så tvinge vedkommende til at gøre det?

En af de måder, hvorpå man kan tvinge den bidragspligtige til at betale, er udlæg.

Udgifterne til postforsendelse, bankoverførsler og andre forsendelsesmåder afholdes af den bidragspligtige, idet de sidestilles med tvangsfuldbyrdelsesomkostninger.

13. Findes der en organisation eller en offentlig (central eller lokal) myndighed, som kan hjælpe mig med at inddrive underholdsbidraget?

Nej.

14. Kan disse organisationer/myndigheder træde i den bidragspligtiges sted og helt eller delvis selv betale underholdsbidraget?

Hvis ansøgeren befinder sig i Rumænien, og den bidragsberettigede har opholdssted i et andet land:

Nej.

15. Kan ansøgeren få hjælp af en organisation eller en offentlig (central eller lokal) myndighed i Rumænien?

Hvis ansøgeren ikke har bopæl i Rumænien, men i en af de stater, der har tiltrådt New York-konventionen af 1956, kan han/hun henvende sig til Baroului Municipiului Bucureşti (dvs. advokatkredsen i Bukarest).

TopTop

Hvis ansøgeren ikke har bopæl i Rumænien eller en af de stater, der har tiltrådt New York-konventionen, men i en af de stater, med hvilke Rumænien har indgået en aftale om international retshjælp, som indeholder bestemmelser om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager og handelssager (f.eks.: Albanien, Nordkorea, Ægypten, Makedonien, Moldova, Mongoliet, Rusland, Serbien og Syrien), bortset fra EU's medlemsstater, kan den udenlandske ansøgning om anerkendelse og fuldbyrdelse sendes til sagsøgtes hjemting i Rumænien.

16. Hvis ja, hvordan kan organisationen eller den offentlige (centrale eller lokale) myndighed i Rumænien så kontaktes?

Baroul Municipiului Bucureşti, str. Dr. Râureanu nr. 3, Sector 5, Bucureşti, 050047 (advokatkredsen i Bukarest).

Ministerul român al Justiţiei, str. Apolodor nr. 17, Sector 5, Bucureşti, cod 050741 (det rumænske justitsministerium).

17. Hvilken form for hjælp kan ansøgeren få af denne organisation eller denne offentlige (centrale eller lokale) myndighed?

Når ansøgeren befinder sig i udlandet, og den bidragspligtige befinder sig i Rumænien:

I henhold til artikel 2 og 6 i New York-konventionen af 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet er Baroul Municipiului Bucureşti (advokatkredsen i Bukarest) blevet udpeget som formidlende/modtagende organ med hensyn til ansøgninger om underholdsbidrag, når den bidragspligtige befinder sig i Rumænien og ansøgeren befinder sig i en anden stat, der har tiltrådt konventionen.

18. Kan ansøgeren henvende sig direkte til en organisation eller en offentlig (central eller lokal) myndighed i Rumænien?

Ansøgeren skal henvende sig enten til det formidlende organ i sit hjemland, der er udpeget i henhold til New York-konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, eller direkte, dvs. personligt eller gennem sin advokat.

19. Hvis ja, hvordan kan organisationen eller den offentlige (centrale eller lokale) myndighed i Rumænien så kontaktes?

Se svaret på spørgsmål nr. 18.

20. Hvilken form for hjælp kan den bidragsberettigede få af denne organisation eller denne offentlige (centrale eller lokale) myndighed?

Se svaret på spørgsmål nr. 18.

Yderligere oplysninger

Justitsministeriet, www.just.ro română, Internationalt retligt samarbejde

Baroul Bucureşti, http://www.baroul-bucuresti.ro/index_ro.asp română (advokatkredsen i Bukarest)

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Rumænien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-02-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige