Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Polen

Seneste opdatering : 22-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Polen

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter polsk ret? Hvem har ret til underholdsbidrag? 1.
2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? 2.
3. Under hvilke omstændigheder anvendes polsk ret? 3.
4. Hvilken lovgivning vil retten benytte, hvis polsk lovgivning ikke finder anvendelse (såfremt både den bidragssøgende og den bidragspligtige har bopæl i Polen)? 4.
5. Hvordan indgiver jeg ansøgning om underholdsbidrag til retten, administrative myndigheder eller andre organisationer? 5.
6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sin sag for retten, ud af, hvilken domstol der er kompetent? 7.
8. Skal den bidragssøgende være repræsenteret ved advokat for at kunne bringe sagen for retten eller for at kunne fremlægge sin fordring for den kompetente myndighed? 8.
9. Skal der betales sagsomkostninger? Hvor meget koster det? Hvilke muligheder har sagsøger for at få økonomisk bistand, hvis han/hun ikke har tilstrækkelige midler? 9.
10. Hvordan beregnes underholdsbidragets størrelse i en retssag? Hvilken rolle spiller ændringer i leveomkostningerne og i familiens økonomiske situation for bidragets størrelse? 10.
11. Hvem betaler underholdsbidraget og hvordan? 11.
12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes, for at en bidragsskyldig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale? 12.
13. Findes der en organisation eller en offentlig myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan en sådan organisation eller offentlig myndighed træde i skyldners sted og udrede underholdsbidraget eller en del af dette? 14.
15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller offentlig myndighed (lokal eller central) i Polen, hvis han/hun bor i Polen, men den bidragsskyldige bor i et andet land? 15.
16. Hvis ja, hvordan kan denne organisation eller offentlige myndighed kontaktes (navn og adresse bedes oplyst)? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed? 17.
18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en sådan organisation eller en offentlig myndighed i Polen, hvis han/hun bor i udlandet, og skyldner bor i Polen? 18.
19. Hvis ja, hvordan kan denne organisation eller offentlige myndighed kontaktes (navn og adresse bedes oplyst)? 19.
20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed? 20.

 

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter polsk ret? Hvem har ret til underholdsbidrag?

I henhold til artikel 128 i loven om familie og værgemål er underholdspligt pligten til at bidrage til underhold af slægtninge i opadstigende eller nedadstigende linje eller søskende (tøj, mad, bolig, brændsel og medicin) samt, hvor dette er nødvendigt, opfostring (herunder fysisk og intellektuel udvikling, uddannelse og kultur).

Underholdsbidrag er en ydelse i form af penge eller naturalier, der, når det gælder børn, også omfatter bidrag til deres opfostring og arbejde i det fælles hjem i overensstemmelse med underholdspligten.

Ved en begæring om underholdsbidrag kan en person udøve sin ret til over for en anden person at kræve opfyldelse af dennes underholdspligt over for personen.

Det grundlæggende princip er, at underholdspligten udspringer af en række familierelationer. Afhængigt af hvilke familierelationer, det drejer sig om, sondres der i polsk ret mellem følgende typer underholdspligt:

  1. underholdspligt mellem slægtninge, herunder den særlige pligt til at bidrage til børns underhold: når det gælder beslægtede personer, er kun personer, der er økonomisk dårligt stillet, berettiget til underholdsbidrag. Forældre har imidlertid pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv, medmindre indtægter fra barnets formue er tilstrækkelige til at dække barnets underhold og opfostring. Når et barn er fyldt 18 år, mister det sin ret til underholdsbidrag, medmindre det ønsker at fortsætte sin uddannelse, og dets hidtidige resultater kan retfærdiggøre et sådant valg. Forældre er ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag til et barn, der er over 18, og som til trods for, at det er i stand til at påtage sig arbejde, genoptager sine studier og derefter forsømmer dem, ikke gør tilfredsstillende fremskridt, ikke består stopprøverne, eller ikke tager sine eksaminer inden for de fastsatte tidsfrister, og som derfor ikke fuldender sin uddannelse inden for fristerne i deres studieprogram.
  2. underholdsbidrag, der udspringer af adoption: hvis adoptionen kun vedrører forholdet mellem adoptanten og den adopterede, går underholdspligten over for den adopterede forud for underholdspligten over for slægtninge i opadstigende linje og over for den adopteredes søskende. I andre henseender gælder principperne i punkt 1 for den adopterede.
  3. forpligtelser mellem familiemedlemmer, der ikke er beslægtede (stedmor, stedfar, stedbørn): kun personer, der er økonomisk dårligt stillet, er berettiget til underholdsbidrag, og da kun i situationer, hvor det gælder, at det er i overensstemmelse med de sociale normer at gøre underholdspligten gældende. I polsk lovgivning og retspraksis dækker betegnelsen "økonomisk dårligt stillet" en situation, hvor personen ikke er stand til at opfylde sine rimelige behov i kraft af egne ressourcer og egne bestræbelser.
  4. forpligtelser mellem ægtefæller under ægteskabet: i henhold til artikel 27 i loven om familie og værgemål har familiemedlemmer ret til "samme levestandard" som de øvrige familiemedlemmer.
  5. forpligtelser mellem ægtefæller, når et ægteskab er ophørt: hvis kun den ene ægtefælle er tildelt ansvaret for ægteskabets sammenbrud, og skilsmissen medfører en væsentlig nedgang i den anden ægtefælles materielle levevilkår, kan denne forlange sine rimelige behov dækket, også selv om vedkommende ikke er økonomisk dårligt stillet. I andre tilfælde kan en ægtefælle, som er økonomisk dårligt stillet kræve underholdsbidrag fra sin tidligere ægtefælle til dækning af sine rimelige behov under hensyntagen til sin tidligere ægtefælles indtjeningsformåen og økonomiske situation. Forpligtelsen til at yde bidrag til ægtefællens underhold, bortfalder hvis denne gifter sig igen. Hvis underholdspligten påhviler en tidligere ægtefælle, som ikke er tildelt ansvaret for ægteskabets sammenbrud, bortfalder underholdspligten desuden fem år efter afsigelsen af skilsmissedommen, medmindre retten finder, at perioden på fem år efter ansøgning fra den bidragsberettigede ægtefælle bør forlænges på grund af særlige omstændigheder.
  6. den forpligtelse, faderen til et barn født uden for ægteskab, har over for barnets mor: hvis faderen ikke er gift med moderen, skal han under hensyntagen til sine omstændigheder bidrage til dækning af omkostningerne i forbindelse med kvindens svangerskab og fødselen samt betale tre måneders underholdsbidrag til moderen i forbindelse med fødslen. Hvis der foreligger vægtige grunde, kan moderen kræve underholdsbidrag i mere end tre måneder.

2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag?

Forældres underholdspligt over for et barn forudsætter, at barnet ikke kan forsørge sig selv. Yderligere oplysninger findes i punkt 1.1.

TopTop

3. Under hvilke omstændigheder anvendes polsk ret?

Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, er i Polen reguleret ved: loven af 12. november 1965 om international privatret, Haag-konventionen af 2. oktober 1973 om hvilken lov, der finder anvendelse på underholdspligt, bilaterale aftaler med Belarus, Bulgarien, Cuba, Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Nordkorea, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Tjekkiet, Ukraine, Ungarn, Vietnam og Østrig (nærmere oplysninger om disse aftaler findes på det polske justitsministeriums hjemmeside: www.ms.gov.pl polski).

Under forbehold af konventionens bestemmelser og bestemmelserne i de bilaterale aftaler reguleres begæringer om underholdsbidrag mellem slægtninge eller mellem stedforældre og stedbørn af loven i hjemlandet for den bidragssøgende. Polsk lov finder således anvendelse i sager, hvor denne person er polsk statsborger.

4. Hvilken lovgivning vil retten benytte, hvis polsk lovgivning ikke finder anvendelse (såfremt både den bidragssøgende og den bidragspligtige har bopæl i Polen)?

Parternes bolig eller sædvanlige opholdssted har ikke betydning for, hvilken lovgivning der finder anvendelse. I dette spørgsmål er det kun den bidragssøgendes nationalitet, der spiller en rolle. Se i øvrigt punkt 3.

5. Hvordan indgiver jeg ansøgning om underholdsbidrag til retten, administrative myndigheder eller andre organisationer?

Betaling af underholdsbidrag kan opnås:

TopTop

  1. ved frivillig opfyldelse af betalingspligten,
  2. ved indgåelse af aftale om underholdspligt mellem parterne
  3. (hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin betalingspligt) indgivelse af begæring om underholdsbidrag til en domstol.

6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Begæring om underholdsbidrag på bidragssøgendes vegne kan indgives af:

  • en befuldmægtiget, som - ud over en advokat - også kan være forælder, ægtefælle, søskende, slægtning i op- eller opadstigende linje eller en person, der har adopteret den bídragssøgende,
  • en repræsentant for lokale myndigheder med ansvar for social bistand [i henhold til loven om social bistand af 12. marts 2004 (Dziennik Ustaw af 12. marts 2004, nr. 64, punkt 593). En sådan repræsentant kan være leder af et kommunalt bistandscenter eller et distriksstøttecenter for familier,
  • en repræsentant for en lokal organisation, der har til formål at hjælpe familier [en liste over sådanne organisationer findes i justitsministerens forordning af 10. november 2000 (Dziennik Ustaw 2000, nr. 100, punkt 1080)].
  • en offentlig anklager, hvis det sker i forbindelse med håndhævelse af loven og i den offentlige interesse.

Lovbestemte repræsentanter handler på vegne af mindreårige, der er berettiget til underholdsbidrag.

Nære venner kan ikke handle på vegne af personer, der er berettiget til underholdsbidrag, medmindre disse falder ind under en af de ovennævnte grupper.

TopTop

7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sin sag for retten, ud af, hvilken domstol der er kompetent?

I henhold til retsplejeloven er distriktsdomstolen kompetent. Rettens kompetence afhænger af sagsøgers eller sagsøgtes adresse.

Oplysning om, hvilken domstol, der er kompetent i konkrete sager, kan fås hos advokater, hos de i punkt 15 nævnte personer og ved at konsultere Det Europæiske Civilretlige atlas på Kommissionens websted:

http://ec.europa.eu/justice_home/judicialatlascivil/html/index_da.htm

8. Skal den bidragssøgende være repræsenteret ved advokat for at kunne bringe sagen for retten eller for at kunne fremlægge sin fordring for den kompetente myndighed?

I sager om underholdsbidrag er der ikke krav om repræsentation ved advokat. Den bidragssøgende kan frit vælge selv at føre sin sag eller være repræsenteret ved advokat.

Punkt 9 indeholder yderligere oplysninger om muligheden for at få retten til at beskikke en advokat, der kan handle for den bidragssøgende.

9. Skal der betales sagsomkostninger? Hvor meget koster det? Hvilke muligheder har sagsøger for at få økonomisk bistand, hvis han/hun ikke har tilstrækkelige midler?

I henhold til polsk ret er personer, der fremsætter krav om underholdsbidrag, fritaget for betaling af sagsomkostninger. Denne fritagelse gælder alle omkostninger, hvilket vil sige, at den pågældende hverken skal betale sagsomkostninger eller omkostninger i forbindelse med appel eller tvangsfuldbyrdelse.

TopTop

Desuden kan en person, der er fritaget for betaling af sagsomkostninger, ansøge om retshjælp i form af en advokat beskikket af retten. Hvis en sådan advokatbistand bevilges, betales advokatens salær af modparten til den part, der beskikkes en advokat. Taber parten sagen, dækkes advokatomkostningerne af staten.

EU-borgeres rettigheder på dette område reguleres ved loven om retten til advokathjælp i civile søgsmål i Den Europæiske Union. Oplysninger om denne lov findes blandt de oplysninger Polen har afgivet om retshjælp (Legal Aid).

10. Hvordan beregnes underholdsbidragets størrelse i en retssag? Hvilken rolle spiller ændringer i leveomkostningerne og i familiens økonomiske situation for bidragets størrelse?

Underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indtjeningsformåen og økonomiske situation og af bidragsberettigedes rimelige behov. Rimelige behov omfatter alt, som er nødvendigt for personens underhold; dette gælder ikke kun materielle behov, men også kulturelle og åndelige. Blandt de mindreåriges behov er også de økonomiske midler til opfostring. Ved bedømmelsen af en persons indtjeningsformåen og økonomiske situation tages der ikke udgangspunkt i personens faktiske indkomst, men i hans/hendes indtjeningsmuligheder ved fuld udnyttelse af disse.

Hvis disse omstændigheder ændrer sig, kan der anmodes om ændring af rettens kendelse eller af indholdet af aftalen om underholdsbidrag. Begge parter kan anmode om en sådan ændring af bidragsordningen. Alt efter omstændighederne kan underholdsbidraget kræves ophævet, øget eller nedsat. Blandt grundene til en ændring af bidragets størrelse kan være, at den bidragsberettigedes rimelige behov er ændret, eller at den bidragspligtiges indtægtsformåen er forøget eller formindsket.

TopTop

11. Hvem betaler underholdsbidraget og hvordan?

Den person, der i rettens afgørelse benævnes som skyldner, skal betale. Det tilgrundliggende princip er her, at omkostninger ved underholdsbidraget udelukkende skal bæres af den person, der har underholdspligten. Hvis denne person ikke betaler frivilligt, kan den bidragsberettigede ansøge om tvangsfuldbyrdelse ved den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed. Tvangsfuldbyrdelsen kan ske ex officio på begæring fra den domstol i første instans, der har fastsat underholdsbidragets størrelse. Den bidragsberettigede kan også forelægge den eksigible afgørelse for skyldners arbejdsgiver eller for den institution, der udbetaler skyldners pension, og kræve det udestående underholdsbidrag tilbageholdt i de beløb, der udbetales til skyldner. Dette krav skal efterkommes af den udbetalende.

12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes, for at en bidragsskyldig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale?

Hvis den bidragsskyldige ikke betaler frivilligt, kan han/hun tvinges til dette (jf. punkt 11).

Desuden kan manglende betaling af underholdsbidrag i henhold til straffeloven straffes med bøde eller frihedsstraf i indtil to år.

13. Findes der en organisation eller en offentlig myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

Som nævnt i punkt 6 kan bl.a. lokale organisationer, lokale myndigheder med ansvar for social bistand og i nogen tilfælde den offentlige anklager indgive begæring om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede. Disse organisationer og personer kan også støtte den bidragssøgende ved at deltage i verserende bidragssager. Deres rolle er da at støtte den bidragssøgende ved retten.

TopTop

14. Kan en sådan organisation eller offentlig myndighed træde i skyldners sted og udrede underholdsbidraget eller en del af dette?

Nej, ingen af de ovennævnte organer kan udrede betalingerne for skyldner.

I henhold til loven af 22. april 2005 om søgsmål mod underholdsbidragsskyldige og udlæg af underholdsbidrag, som trådte i kraft den 1. september 2005, kan kommunale myndigheder eller socialhjælpscentre i tilfælde, hvor det ikke er muligt at tvangsfuldbyrde rettens kendelse om underholdsbidrag, tildele den bidragsberettigede ret til "forskud på underholdsbidrag".

Kun personer, der i henhold til loven er omfattet af denne, kan ansøge om forskud. Forskud på underholdsbidrag udbetales af lederen af den pågældende lokale myndighed eller af byens borgmester, alt efter hvor den bidragsberettigede bor, og kan ikke overstige de af retten tildelte beløb eller de i loven specificerede. De bidragssøgende er berettigede til forskud på de af retten tildelte, men ikke udredte underholdsbidrag.

Hvis den person, som er berettiget til forskud på underholdsbidrag, bor på en institution, der yder vedkommende fuldt underhold (f.eks. social institution, børnehjem, opdragelsesanstalt eller fængsel) eller befinder sig i en plejefamilie, er blevet gift eller har børn og er berettiget til husstandsydelser, udbetales forskuddet ikke til den pågældende.

Denne lov finder kun anvendelse, hvis den person, der er berettiget til underholdsbidrag, bor i Polen.

15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller offentlig myndighed (lokal eller central) i Polen, hvis han/hun bor i Polen, men den bidragsskyldige bor i et andet land?

Hvis skyldneren bor i udlandet og den bidragssøgende i Polen, kan distriktsdomstolen [Sąd Okręgowy] med kompetence for det område, den bidragssøgende bor i, hjælpe den bidragssøgende med at udfærdige en ansøgning om underholdsbidrag ved at give ham/hende den støtte og den information, der er nødvendig i forbindelse med udformning af ansøgningen, og kontrollere, om den er formelt korrekt.

TopTop

16. Hvis ja, hvordan kan denne organisation eller offentlige myndighed kontaktes (navn og adresse bedes oplyst)?

Domstolens navn

Adresse

om-råde-num-mer

Telefon

Fax

Omstilling

Formand

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Białymstok

ul. M.C.Skłodowskiej 1

15-950 Białystok

085

742-04-41

745-91-00

745-92-00

745-92-17

742-46-40

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Bielsko-Biała

ul. Cieszyńska 10

43-300 Bielsko-Biała

033

499-04-99

499-03-16

499-03-18

812-39-15

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Bydgoszcz

ul. Wały Jagiellońskie 2

85-128 Bydgoszcz

052

325-31-00

325-31-04

321-31-01

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Częstochowa

ul. Dąbrowskiego 23/35

42-200 Częstochowa

034

324-50-15

324-16-80

324-16-80

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Elbląg

Pl. Konstytucji 1

82-300 Elbląg

055

611-22-00

611-22-07

611-22-15

611-22-17

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Gliwice

ul. Kościuszki 15

44-100 Gliwice

032

338-02-00

338-01-01

338-01-02

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Gdańsk

ul. Nowe Ogrody 30/34

80-958 Gdańsk

058

321-31-99

321-31-00

321-31-01

321-31-04

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Gorzowie Wielkopolski

ul. Mieszka I 33

66-400 Gorzów Wielkopolski

095

722-42-80

do 85

720-28-07

720-28-07

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Jelenia Góra

ul. Wojska Polskiego 56

58-500 Jelenia Góra

075

641-51-00

752-24-34

641-51-51

752-51-13

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Kalisz

Al. Wolności 13

62-800 Kalisz

062

765-77-00

765-77-64

757-37-04

765-78-50

757-49-36

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Katowice

ul. Andrzeja 16/18

40-957 Katowice

032

251-14-21

251-40-91

251-69-83

251-67-28

251-69-83

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Kielce

ul. Seminaryjska 12

25-372 Kielce

041

340-23-00

344-59-45

344-49-23

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Konin

ul. Energetyka 5

62-510 Konin

063

242-30-22

242-38-16

242-65-69

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Koszalin

ul. Waryńskiego 7

75-541 Koszalin

094

-

342-50-71

342-88-04

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Kraków

ul. Przy Rondzie 7

31-547 Kraków

012

619-50-00

619-58-00

619-58-22

619-57-77

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Krośno

ul. Sienkiewicza 12

38-400 Krosno

013

436-84-78

436-85-49

432-05-70

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Legnica

ul. Złotoryjska 40

59-220 Legnica

076

722-59-00

722-59-11

722-59-12

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Lublin

ul. Krakowskie Przedmieście 43

20-076 Lublin

081

535-91-00

do 10

532-08-40

532-99-95

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Łomża

ul. Dworna 16

18-400 Łomża

086

216-62-81

216-38-07

216-67-53

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Łodź

Pl. Dąbrowskiego 5

90-921 Łódź

042

677-89-00

677-89-99

677-89-91

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Nowy Sącz

ul. Pijarska 3

33-300 Nowy Sącz

018

443-89-00

443-89-22

443-81-14

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Olsztyn

ul. Dąbrowszczaków 44

10-001 Olsztyn

089

523-02-30

523-01-85

527-30-48

527-76-95

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Opole

siedziba tymczasowa

ul. Prószkowska 67

45-758 Opole

077

457-22-64

457-28-33

402-48-35

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Ostrołęka

ul. Kościuszki 19

07-400 Ostrołęka

029

764-29-22

764-29-40

764-37-22

764-32-88

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Piotrków Trybunalski

ul. J. Słowackiego 5

97-300 Piotrków Trybunalski

044

-

647-21-94

649-64-14

647-89-19

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Płock

Pl. Narutowicza 4/6

09-404 Płock 6

024

262-52-44

268-85-84

268-85-79

262-25-26

262-25-26

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Poznań

ul. Marcinkowskiego 32

60-967 Poznań

061

856-60-00

852-33-06

852-93-85

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Radom

ul. Marszałka

J. Piłsudskiego 10

26-600 Radom

048

368-02-00

368-03-00

368-03-01

368-03-03

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Rzeszów

Pl. Śreniawitów 3

35-959 Rzeszów

017

875-62-00

875-62-36

862-72-65

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Siedlce

ul. Sądowa 2

08-110 Siedlce

025

632-52-35

do 39

632-62-11

632-61-98

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Sieradz

Al. Zwycięstwa 1

98-200 Sieradz

043

827-13-20

827-12-87

827-10-14

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Słupsk

ul. Zamenhofa 7

76-200 Słupsk

059

842-20-41

do 44

842-83-25

842-83-01

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Suwałki

ul. L.Waryńskiego 45

16-400 Suwałki

087

563-13-30

563-13-01

563-13-03

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Szczecin

ul. Kaszubska 42

70-952 Szczecin

091

448-00-02

448-96-36

448-99-15

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Świdnica

Pl. Grunwaldzki 14

58-100 Świdnica

074

851-83-00

851-82-46

851-82-70

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Tarnobrzeg

ul. Sienkiewicza 27

39-400 Tarnobrzeg

015

823-48-80 do 81

823-49-20

823-05-51

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Tarnów

ul. J. Dąbrowskiego 27

33-100 Tarnów

014

632-74-00

632-75-00

621-16-38

621-34-74

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Toruń

ul. Piekary 51

87-100 Toruń

056

610-56-00

610-56-04

655-57-06

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Warszawa

Al. Solidarności 127

00-951 Warszawa

022

620-03-71

620-13-57

620-13-57

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Włocławek

ul. Wojska Polskiego 22

87-800 Włocławek

054

411-62-00

411-62-05

411-62-05

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Wrocław

ul. Sądowa 1

50-950 Wrocław

071

370-42-00

370-42-01

343-64-75

344-49-59

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Zamość

ul. Akademicka 1

22-400 Zamość

084

-

638-48-13

639-33-59

Sąd Okręgowy (distriktsdomstol)

i Zielona Góra

Pl. Słowiański 1

65-958 Zielona Góra

068

-

322-01-40

322-01-41

17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed?

Hvis en polsk domstol i henhold til New York-konventionen (1956) eller en bilateral aftale er fremsendende instans, giver domstolen den bidragssøgende alle nødvendige oplysninger, hjælper vedkommende med udarbejdelse af de krævede dokumenter, kontrollerer, at begæringen er korrekt udformet og fremsender denne til den udenlandske instans.

TopTop

18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en sådan organisation eller en offentlig myndighed i Polen, hvis han/hun bor i udlandet, og skyldner bor i Polen?

I situationer, hvor det drejer sig om en domstols tildeling af underholdsbidrag, kan en bidragssøgende, der bor i et andet land, hvis sagen henhører under New York-konventionen, anvende proceduren i henhold til konventionen og sende sin begæring til den kompetente fremsendende instans i det land, hvor han/hun bor.

Hvis den bidragssøgende bor i et land, som Polen har en bilateral aftale med, ydes der assistance i overensstemmelse med denne aftale. Som regel fastsætter sådanne aftaler, at begæringen skal sendes direkte til den polske domstol, eller indirekte til denne via en domstol i det land, der har truffet afgørelsen. I andre tilfælde sendes begæringen via en afdeling i centraladministrationen - oftest justitsministeriet.

19. Hvis ja, hvordan kan denne organisation eller offentlige myndighed kontaktes (navn og adresse bedes oplyst)?

I sager, der henhører under New York-konventionen, er de kompetente fremsendende instanser i andre lande angivet i erklæringerne fra disse lande i bilaget til konventionen, som kan findes på internettet.

20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed?

I sager, der henhører under New York-konventionen, giver de fremsendende instanser i de lande, der er anført i erklæringerne i bilaget til konventionen, den bidragssøgende alle relevante oplysninger, hjælper ham/hende med udarbejdelse af de krævede dokumenter, kontrollerer, at begæringen er korrekt udformet og sender denne til det pågældende andet land.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Polen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 22-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige