Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Nederlandene

Seneste opdatering : 06-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" i henhold til nederlandsk lovgivning? 1.
2. Indtil hvilken alder har et barn underholdskrav? 2.
3. I hvilke tilfælde er det nederlandsk ret, der gælder? 3.
4. Hvilken lovgivning anvender de nederlandske domstole, hvis den nederlandske lovgivning ikke finder anvendelse? 4.
5. Skal den bidragsberettigede henvende sig til en bestemt organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at blive tilkendt underholdsbidrag? 5.
5.A. Hvordan fremsætter man en begæring hos denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed, og hvilken procedure anvendes der? 5.A.
6. Kan der indgives en begæring på vegne af en slægtning, en nærtstående person eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan ved den, der ønsker at anlægge sag ved retten, hvilken ret der er kompetent? 7.
8. Skal der anlægges sag gennem en repræsentant (f.eks. en advokat, bestemt organisation eller (central eller lokal) myndighed mv.)? Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet? 8.
9. Skal sagsøgeren betale sagsomkostninger? Hvis ja, hvor meget beløber disse sig cirka til? Kan sagsøgeren få retshjælp, hvis dennes egne økonomiske midler er utilstrækkelige? 9.
10. Hvilken form for underhold er det sandsynligt, at domstolen vil træffe afgørelse om? Hvordan fastlægges størrelsen af underholdsbidraget? Kan domstolens afgørelse ændres for at tage hensyn til prisudviklingen og ændringer i familiens situation? 10.
11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget? 11.
12. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan vedkommende så tvinges til at gøre det? 12.
13. Findes der en organisation eller (central eller lokal) myndighed, der kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan de træde ind og betale underholdsbidraget eller en del heraf på den bidragspligtiges vegne? 14.
15. Kan sagsøgeren få bistand fra en organisation eller (central eller lokal) myndighed i Nederlandene? 15.
16. Hvordan kan denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed i givet fald kontaktes? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed yde sagsøgeren? 17.
18. Kan sagsøgeren sende en anmodning direkte til en organisation eller (central eller lokal) myndighed i Nederlandene? 18.

 

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" i henhold til nederlandsk lovgivning?

Underhold er en forpligtelse til at bidrage til den bidragsberettigedes leveomkostninger. Forpligtelsen til at betale underholdsbidrag opstår gennem slægtskab og svogerskab og et (tidligere) ægteskab. Lignende regler gælder for registrerede partnerskaber.

Hvem skal betale underholdsbidrag:
- Skal forældre betale til deres børn?

Alle forældre er forpligtet til at sørge for deres børns underhold. Dette gælder både i barndommen, og når børnene er blevet voksne. Underholdspligten gælder for børn på op til 21 år uanset omfanget af deres behov.

I spørgsmål 2 kan der findes yderligere oplysninger om forældres underholdspligt over for deres børn.

- Skal børn betale til deres forældre?

Børn er forpligtet til at sørge for deres forældres underhold.

Der skal kun betales underholdsbidrag, hvis forældrene har behov for det.

- Skal en fraskilt ægtefælle betale til sin tidligere ægtefælle (skal en partner i et opløst registreret partnerskab betale til sin tidligere partner)

Den underholdspligt, der findes mellem ægtefæller under ægteskabet, fortsætter efter ægteskabets opløsning. Domstolen kan i forbindelse med skilsmissedommen eller en senere dom træffe afgørelse om, at den ene af ægtefællerne fra det opløste ægteskab skal betale underholdsbidrag til sin tidligere ægtefælle, hvis denne ikke har tilstrækkelig indkomst til at dække sine leveomkostninger (og efter al sandsynlighed heller ikke vil kunne opnå det), på sidstnævntes begæring. Ved fastlæggelsen af underholdsbidragets størrelse tager dommeren hensyn til den ene fraskilte ægtefælles behov og den anden fraskilte ægtefælles midler (økonomiske ressourcer). Andre faktorer end økonomiske faktorer som f.eks. ægteskabets eller samlivets varighed kan også spille en rolle. Hvis domstolen ikke fastsætter en grænse for underholdspligtens varighed, består den i 12 år. Domstolen kan forlænge denne periode på begæring af den fraskilte ægtefælle, der har behov for underholdsbidrag, i tilfælde, hvor denne har særligt store økonomiske vanskeligheder. Efter et kort (højst 5 år), barnløst ægteskab har underholdspligten i princippet ikke en varighed, der overstiger selve ægteskabets varighed.

TopTop

Ovenstående regler vedrørende underhold gælder også tidligere partnere i et opløst registreret partnerskab.

De tidligere ægtefæller kan indgå alternative aftaler om underholdsbidrag. Disse fastsættes normalt i skilsmisseerklæringen. I praksis bekræftes denne skilsmisseerklæring af domstolen i forbindelse med skilsmissedommen. Denne bekræftelse giver den bidragsberettigede en større retssikkerhed.

Andre?
Ægtefæller/registrerede partnere

Med undtagelse af særlige tilfælde skal ægtefæller og registrerede partnere begge bidrage til husholdningsudgifterne. De kan træffe andre aftaler desangående i en ægtepagt eller en partnerskabsaftale.

Biologisk far/morens faste partner

Den biologiske far er forpligtet til at sørge for barnets underhold (også selv om han ikke anerkender barnet), så længe der ikke findes nogen retlige familiebånd mellem barnet og denne eller en anden mand (med andre ord, så længe der ikke findes nogen retlig far).

Den samme forpligtelse gælder for en fast partner, med hvem moren har haft seksuelt samkvem med begge parters samtykke.

Fælles forældremyndighed

En ikke-forælder, der har forældremyndighed over et barn sammen med den ene forælder, har underholdpligt over for det pågældende barn (artikel 1:253w BW). Underholdspligten fortsætter, indtil barnet fylder 21 år, og den fælles forældremyndighed ophører, fordi barnet bliver myndig.

I hvilke tilfælde?

Der skal generelt kun betales underholdsbidrag, hvis den bidragsberettigede har behov for det. En person antages at have behov for underholdsbidrag, hvis den pågældende ikke har tilstrækkelig indkomst til at dække sine leveomkostninger og efter al sandsynlighed heller ikke vil kunne opnå det.

TopTop

Forældres og biologiske fædres underholdspligt over for mindreårige børn og unge (op til 21 år) er en undtagelse fra denne regel. I dette tilfælde er der underholdspligt uanset de bidragsberettigedes behov.

2. Indtil hvilken alder har et barn underholdskrav?

Hvis der er tale om børn på under 18 år (mindreårige børn), skal forældrene dække udgifterne til pleje og omsorg. Dette omfatter leveomkostninger og andre udgifter forbundet med omsorg for barnet, f.eks. udgifter til uddannelse og fritidsaktiviteter. Forældrene er forpligtet til at dække udgifter til pleje og omsorg efter evne. Denne forpligtelse gælder også, hvis barnet råder over egne midler og/eller har en indtægt.

Hvis der er tale om børn på 18, 19 eller 20 år (unge), er forældrene forpligtet til at betale leveomkostningerne og udgifterne til uddannelse. Leveomkostningerne og udgifterne til uddannelse svarer til udgifterne til pleje og omsorg i barndommen. Denne underholdspligt gælder uanset den bidragsberettigedes behov.

Den udvidede underholdspligt gælder for denne kategori af børn, selv om de har deres egen indtægt fra beskæftigelse eller deres egne midler, og selv om de har indgået ægteskab. Barnets egne indtægter er dog bestemmende for omfanget af dets behov for underholdsbidrag.

Hvis der er tale om et barn på 21 år eller derover, har forældrene kun underholdspligt, hvis barnet har behov for underholdsbidrag og ikke kan sørge for sig selv. Det gælder f.eks., hvis barnet er fysisk eller psykisk handicappet.

3. I hvilke tilfælde er det nederlandsk ret, der gælder?

Gældende ret vedrørende fastlæggelse af underholdspligt bestemmes i henhold til nederlandsk international privatret på grundlag af referencereglerne i Haager-konventionen om underholdspligt (gældende ret) fra 1973 (Trb. 1974, 86). Yderligere oplysninger om konventionen kan findes på webstedet for Haager-konferencen om international privatret English - français:

TopTop

I henhold til denne konvention skal den nederlandske domstol anvende den nederlandske lovgivning,

  • hvis den bidragspligtige og den bidragsberettigede begge er nederlandske statsborgere, og den bidragspligtige har sin sædvanlige bopæl i Nederlandene
  • hvis den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl i Nederlandene
  • hvis lovgivningen i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, ikke giver den pågældende ret til underholdsbidrag, og den bidragspligtige og den bidragsberettigede begge er nederlandske statsborgere
  • hvis hverken lovgivningen i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller lovgivningen i det land, hvori både den bidragspligtige og den bidragsberettigede er statsborgere, giver den bidragsberettigede ret til underholdsbidrag
  • hvis den nederlandske lovgivning finder anvendelse på skilsmissen, når der er tale om underholdsbidrag mellem fraskilte ægtefæller.

4. Hvilken lovgivning anvender de nederlandske domstole, hvis den nederlandske lovgivning ikke finder anvendelse?

I sådant et tilfælde vil de nederlandske domstole i princippet anvende lovgivningen i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl. Hvis denne lovgivning ikke indeholder bestemmelser om underhold, vil de nederlandske domstole anvende den nationale lovgivning, der er fælles for den bidragsberettigede og den bidragspligtige.

I tilfælde af skilsmisse vil den lovgivning, der finder anvendelse på skilsmissen, også finde anvendelse på underholdspligten over for den tidligere ægtefælle.

5. Skal den bidragsberettigede henvende sig til en bestemt organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at blive tilkendt underholdsbidrag?

Den sum, som den bidragspligtige skal betale, kan enten blive fastsat af parterne selv og nedfældet i en aftale eller blive fastlagt i en retsafgørelse. Hvis der er tale om en skilsmissesag, anmodes domstolen også ofte om at fastsætte underholdsbidragets eller børnebidragets størrelse.

TopTop

5.A. Hvordan fremsætter man en begæring hos denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed, og hvilken procedure anvendes der?

Hvis underholdsbidragets størrelse er blevet fastsat ved en retsafgørelse, gælder følgende:

Den retssag, som skal fastlægge størrelsen af underholdsbidraget, ændre det eller bringe betalingen af det til ophør, påbegyndes med en begæring. En advokat udarbejder begæringen. Denne advokat repræsenterer den bidragsberettigede under retssagen. Både den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges efternavn, fornavn, fødselsdato og adresse skal fremgå af begæringen. Det skal også fremgå, hvorfor der skal betales underholdsbidrag, hvorfor bidraget skal ændres, eller hvorfor betalingen af det skal bringes til ophør. Når begæringen indgives til dommerkontoret, skal der også forelægges den nødvendige dokumentation for de oplysninger, der findes i begæringen. I sager vedrørende underholdsbidrag er der navnlig tale om dokumentation for den økonomiske situation som f.eks. skatteopgørelser, lønsedler og beregninger vedrørende behov og økonomiske midler. Advokaten sender begæringen til dommerkontoret for den domstol, der har kompetencen. Derefter sender dommerkontoret (i princippet) en kopi af begæringen sammen med den relevante dokumentation til den berørte part, dvs. den bidragspligtige i sager vedrørende underholdsbidrag. Denne vil derefter blive indkaldt til et retsmøde.

6. Kan der indgives en begæring på vegne af en slægtning, en nærtstående person eller en mindreårig?

Nej: Den bidragsberettigedes advokat skal indsende begæringen. Bidragsberettigede må ikke indsende en begæring uden en advokats mellemkomst.

TopTop

Et mindreårigt barn repræsenteres af sin værge (normalt en forælder).

7. Hvordan ved den, der ønsker at anlægge sag ved retten, hvilken ret der er kompetent?

Der sondres her mellem international kompetence (har den nederlandske domstol kompetence?) og national kompetence (hvilken nederlandsk domstol har kompetence?).

Hvad angår de nederlandske domstoles internationale kompetence inden for EU, finder den såkaldte "Bruxelles I"–forordning anvendelse. Denne forordning fastsætter regler for retternes kompetence, hvad angår underholdsbidrag.

I henhold til forordningens artikel 2 skal den bidragsberettigede (sagsøger) i princippet anlægge sag mod den bidragspligtige (indklagede) ved en nederlandsk domstol, hvis den bidragspligtige er bosat i Nederlandene.

"Bruxelles I"-forordningen omfatter også en alternativ regel vedrørende underholdspligt. Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at en indklaget, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat:

  • ved retten på det sted, hvor den berettigede har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted
  • eller, ved krav i forbindelse med en sag om en persons retlige status, ved den ret, der efter sin egen lovgivning er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

I henhold til litra a) kan en bidragsberettiget, der er bosat i Nederlandene, anlægge sag mod en bidragspligtig, der f.eks. er bosat i Frankrig, ved den nederlandske domstol, der har international kompetence i medfør af artikel 5, stk. 2. Domstolen i det land, hvor sagsøgeren er bosat, har kompetencen.

TopTop

Hvad angår de nederlandske domstoles internationale kompetence uden for EU, gælder følgende. Hvis sagsøgte (hvad enten der er tale om den bidragsberettigede eller den bidragspligtige) bor uden for EU, finder førnævnte "Bruxelles I"-forordning ikke anvendelse, og de nederlandske domstole har kompetence i medfør af civilprocesloven. Den nederlandske skilsmissedomstol har ifølge denne beføjelse til at træffe afgørelse om foreløbige ordninger, hvad angår skilsmissen, eller supplerende bestemmelser som f.eks. underholdsbidrag eller ret til at bo i det fælles hjem. Den nederlandske domstol har også kompetence til at træffe afgørelse om en uafhængig begæring om underholdsbidrag, hvis enten den, der fremsætter begæringen, eller en eller flere af de berørte parter, som er anført i begæringen, bor i Nederlandene, eller hvis sagen på anden måde er tilstrækkeligt relateret til de nederlandske domstoles kompetence, hvis den eller de berørte parter har bestemt, at den nederlandske domstol skulle have kompetencen, eller hvis den berørte part møder op til retssagen og ikke gør indsigelse mod domstolens kompetence.

Hvad angår de nederlandske domstoles nationale kompetence, er det rechtbank, der har kompetencen i sager vedrørende underhold. Hvilken ret, der har kompetencen, er fastlagt i civilprocesloven. Rechtbank på bopælsstedet for enten sagsøgeren (en af sagsøgerne) eller en af de berørte parter, der er nævnt i begæringen, har kompetencen, og hvis en af disse parter ikke har nogen bopæl, er det retten på en af de berørte parters faktiske bopælssted.

8. Skal der anlægges sag gennem en repræsentant (f.eks. en advokat, bestemt organisation eller (central eller lokal) myndighed mv.)? Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

En begæring om fastlæggelse af underholdsbidragets størrelse eller ændring heraf, eller om at bringe betalingen af det til ophør skal indgives af en advokat. Advokaten repræsenterer sagsøgeren under retssagen. Navn og adresse på advokaterne kan findes på webstedet for det English - Nederlands nationale advokatsamfund.

TopTop

Der findes også en sammenslutning af advokater, der bl.a. er specialiseret i familieret og mægling i forbindelse med skilsmisser samt spørgsmål vedrørende underholdsbidrag. De er også specialiseret i de spørgsmål, som mægling i forbindelse med skilsmisser kan give anledning til.

Yderligere oplysninger kan findes på nederlandsk Nederlands og engelsk English på webstedet for VFAS-Advocaten.

9. Skal sagsøgeren betale sagsomkostninger? Hvis ja, hvor meget beløber disse sig cirka til? Kan sagsøgeren få retshjælp, hvis dennes egne økonomiske midler er utilstrækkelige?

Hvis der anlægges sag, skal der betales et bidrag til de omkostninger, der er forbundet med retsplejen. Dette er retsafgiften. Derudover skal der betales advokatsalær og et honorar til fogeden.

Hvis en procespart ikke kan betale (hele) advokatsalæret, kan den pågældende i visse tilfælde få retshjælp (jf. også Legal Aid-webstedet). Dette kaldes en "retshjælpssag". Staten betaler en del af udgifterne og procesparten betaler et "personligt bidrag". Det "personlige bidrags" størrelse afhænger af procespartens indtægt og økonomiske midler i øvrigt. Retshjælpsrådet tager stilling til spørgsmål om retshjælp. Procesparten skal ansøge retshjælpsrådet i den retskreds, hvor advokatens kontor befinder sig, om retshjælp. I praksis indsender advokaten ofte ansøgningen, hvis procesparten har henvendt sig til denne, inden der søges om retshjælp.

TopTop

Ydermere skal der indsendes en "trangserklæring" (fås hos de kommunale myndigheder på bopælsstedet). Erklæringen skal sammen med ansøgningen sendes til retshjælpsrådet, som undersøger, om procesparten er berettiget til retshjælp. Er dette tilfældet, udstedes der et bevis for retten til retshjælp. Retsafgiftens størrelse reduceres også i sådanne tilfælde.

Der kan også gives retshjælp, hvis der er tale om grænseoverskridende tvister, dvs. hvis sagsøgeren har bopæl uden for Nederlandene. Fællesskabernes direktiv om retshjælp i grænseoverskridende tvister indeholder bestemmelser herom. Der kan anmodes om retshjælp i henhold til retshjælpslovens artikel 23A-23K gennem retshjælpsrådet i Den Haag ved hjælp af den standardformular, som er bilag til direktivet, og som anvendes i alle medlemsstaterne.

Retshjælpsrådet Nederlands kan om nødvendigt hjælpe med at vælge en advokat. Rådets adresse kan findes i besvarelsen af spørgsmål 16.

10. Hvilken form for underhold er det sandsynligt, at domstolen vil træffe afgørelse om? Hvordan fastlægges størrelsen af underholdsbidraget? Kan domstolens afgørelse ændres for at tage hensyn til prisudviklingen og ændringer i familiens situation?

I sin afgørelse skal domstolen tage hensyn til det behov, som den person, der begærer eller modtager underholdsbidrag, har, og til de midler (økonomiske ressourcer), som den person, der skal betale eller allerede betaler underholdsbidrag, råder over.

TopTop

Behov og midler er relative begreber. Domstolen har en vis grad af frihed til at træffe afgørelser på grundlag af de forhold, der gør sig gældende i den enkelte sag.

Det nederlandske retsvæsen har udarbejdet en række retningslinjer, de såkaldte Trema-standarder (jf. De Rechspraak English Nederlands). Disse er dog ikke bindende for domstolen.

Der tages hensyn til følgende indtægter og udgifter, når domstolen træffer sin afgørelse:

  • lønindkomst (herunder også fra en bibeskæftigelse)
  • uddannelsesstøtte
  • sociale ydelser
  • pension
  • lejeindtægter
  • renter og andre former for kapitalindtægt
  • bidrag fra andre personer, der indgår i den bidragsberettigedes husstand
  • muligheder for at øge indtægten (indtjeningsevne)
  • aktiver
  • husleje
  • afdrag, renter og faste gebyrer vedrørende boliglån. Den del af lånet, der endnu ikke er indfriet, skal også tages i betragtning
  • forsikringspolicer
  • nødvendige faste rejseudgifter
  • økonomiske forpligtelser over for andre
  • udgifter til særlig lægebehandling af den bidragsberettigede og/eller dennes familiemedlemmer
  • udgifter, der er nødvendige for at opretholde en indtægt
  • gæld.
Obligatorisk indeksering

Hvert år fastsætter justitsministeriet den procentdel, hvormed et underholdsbidrag, som domstolen har truffet afgørelse om, eller der er blevet indgået aftale om mellem parterne, skal stige i kraft af gældende lovgivning. Ved beregningen af denne procentvise stigning tager ministeriet hensyn til lønudviklingen i erhvervslivet og i den offentlige sektor samt lønudviklingen i andre sektorer. Denne stigning offentliggøres i Staatscourant (Nederlandenes statstidende).

TopTop

Der findes en række undtagelser fra denne automatiske tilpasning af underholdsbidraget. Parterne og domstolen kan vælge at se bort fra den obligatoriske indeksering eller at fastsætte en alternativ indekseringsmetode.

11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget til fraskilte ægtefæller udbetales direkte til den bidragsberettigede.

Børnebidrag, som en domstol har tilkendt en mindreårig, udbetales direkte til den forælder (eller værge), som tager sig af barnet.

12. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan vedkommende så tvinges til at gøre det?

Hvis underholdspligten er fastlagt i en retsafgørelse, og den bidragspligtige ikke har betalt det skyldige underholdsbidrag, er det normalt fogeden, der sørger for håndhævelse. Hvis der ikke foreligger en retsafgørelse, skal der anlægges sag. Dette skal gøres af en advokat. Hvis der er tale om inddrivelse af børnebidrag, kan sagen i visse tilfælde indbringes for det nationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag (Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen (LBIO)) i Gouda. Jf. spørgsmål 13 nedenfor.

13. Findes der en organisation eller (central eller lokal) myndighed, der kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

Hvad angår børnebidrag, er den relevante organisation det nationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag (LBIO) i Gouda.

TopTop

LBIO kan træffe foranstaltninger til inddrivelse af bidraget, uanset om den bidragspligtige er bagud med betalingen eller ej. Dette forudsætter, at LBIO har fået tilladelse fra den bidragsberettigede eller den bidragspligtige. LBIO kan i givet fald inddrive bidraget ved hjælp af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. LBIO kan f.eks. gøre udlæg i den bidragspligtiges lønindkomst, sociale ydelser eller ejendom.

LBIO’s tjenester er ikke gratis. Hvis den bidragspligtige er bagud med betalingen, skal vedkommende dække LBIO’s udgifter til inddrivelsen. LBIO opkræver et gebyr for inddrivelsen. Dette gebyr udgør 10 % af de skyldige beløb. Sags- og inddrivelsesomkostningerne skal også betales af den bidragspligtige.

LBIO sørger kun for inddrivelse af børnebidrag. LBIO beskæftiger sig ikke med underholdsbidrag til tidligere ægtefæller (tidligere partnere i et opløst registreret partnerskab). Det forholder sig dog anderledes, når der er tale om LBIO’s opgaver i henhold til en konvention (jf. besvarelsen af spørgsmål 17).

Formularen "overdragelse af inddrivelse af børnebidrag" (overname inning kinderalimentatie) kan downloades fra LBIO’s Nederlands websted.

Webstedet indeholder en lang række oplysninger om LBIO’s opgaver og procedurer, herunder telefontræffetider og andre oplysninger.

14. Kan de træde ind og betale underholdsbidraget eller en del heraf på den bidragspligtiges vegne?

Nej.

TopTop

15. Kan sagsøgeren få bistand fra en organisation eller (central eller lokal) myndighed i Nederlandene?

Ja, hvis der er tale om børnebidrag – jf. spørgsmål 13.

Ja, hvis der er tale om retshjælp – jf. spørgsmål 8.

16. Hvordan kan denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed i givet fald kontaktes?

Hvis der er tale om børnebidrag:

Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen (LBIO Nederlands)

Postbus 800

2800 AV GOUDA

Telefon: +31 182 572 020

Fax: +31 182 537 179

Hvis der er tale om retshjælp:

de Raad voor de rechtsbijstand Nederlands,

Postbus 450,

2501 CL Den Haag.

Telefon: +31 703 701 414

17. Hvilken form for hjælp kan denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed yde sagsøgeren?

Se besvarelsen af spørgsmål 13.

LBIO har i visse tilfælde også til opgave at inddrive bidrag i andre lande. Dette skyldes to konventioner, som Nederlandene har undertegnet:

TopTop

Nederlandene har underskrevet FN-konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet English - français, New York, den 20. juni 1956.  Der er tale om en konvention om gensidig retshjælp, som har til formål at lette inddrivelsen af bidrag i sager af grænseoverskridende karakter. Til dette formål er der inden for rammerne af konventionen blevet udpeget en række sende- og modtageinstitutioner, som hjælper den bidragsberettigede med at gøre sit underholdskrav gældende. LBIO er sende- og modtageinstitution for Nederlandene.

Alle, som bor i Nederlandene og har problemer med at inddrive bidrag fra en bidragspligtig, der er bosat i udlandet (dvs. i et land, der har undertegnet ovennævnte FN-konvention), kan søge hjælp på grundlag af konventionen. Konventionen vedrører både børnebidrag og underholdsbidrag.

LBIO inddriver også bidrag fra bidragspligtige, der er bosat i Nederlandene, på vegne af bidragsberettigede, der er bosat i udlandet (dvs. i et land, der har undertegnet FN-konventionen). Hvis en bidragsberettiget, der er bosat i en anden medlemsstat, ønsker at kræve underholdsbidrag fra en bidragspligtig, der er bosat i Nederlandene, kan pågældende anvende konventionens ordning. Den pågældende skal i så fald indgive en ansøgning til modtageinstitutionen i Nederlandene (LBIO). Modtageinstitutionen træffer derefter de foranstaltninger, der er nødvendige for at inddrive bidraget.

Hvis man ønsker bistand fra LBIO, skal man indsende ansøgningsskemaet "inddrivelse af bidrag i udlandet". Dette skema kan downloades fra LBIO’s Nederlands websted.

Yderligere oplysninger om retshjælp kan findes i besvarelsen af spørgsmål 9.

18. Kan sagsøgeren sende en anmodning direkte til en organisation eller (central eller lokal) myndighed i Nederlandene?

Se spørgsmål 13 og 17.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 06-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige