Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Luxembourg

Seneste opdatering : 18-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Luxembourg

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter luxembourgsk ret?

Underholdspligten er udtryk for familiesolidaritet og betegner den lovbestemte pligt til at yde visse nærtstående personer materiel støtte. Der er bl.a. tale om forældres forpligtelse til at forsørge og opdrage deres børn. Der er desuden tale om ægtefællebidrag i tilfælde af skilsmisse samt underholdsbidrag ved adoption af et barn.

Reglen "underholdsbidrag kan ikke henstå ubetalt" betyder, at underholdsbidrag tjener til at imødekomme aktuelle og fremtidige behov, ikke til at dække allerede afholdte udgifter. Denne regel har juridisk værdi af en afkræftelig formodning, dvs. at reglen kan tilsidesættes, hvis den bidragspligtige godtgør, dels at han har måttet stifte gæld for at kunne overleve, dels at han ikke har forholdt sig passiv, eller at han ikke har været i stand til at handle.

Et underholdskrav kan ikke modregnes, medmindre den fordring, det skal modregnes med, også har karakter af underhold.

Hvilke personer skal betale "underhold" til en anden person?

  • forældre til deres børn

Forældre har pligt til at sikre deres børns underhold. Disse kan til enhver tid gøre underholdskravet gældende mod enten faderen eller moderen.

  • børn til deres forældre

Børn bør sikre forældrenes underhold, hvis disse har behov derfor.

Ægtefællers indbyrdes underholdspligt har forrang for andre bidragspligtiges underholdsforpligtelse. Et fællesbarn er således kun forpligtet til at sikre sin mors underhold, hvis faderen for sit vedkommende er ude af stand til dette.

TopTop

  • en skilt ægtefælle til den tidligere ægtefælle

Den domstol, der afsiger en skilsmissedom, kan pålægge en af parterne at betale ægtefællebidrag. Bidraget skal modsvare den bidragsberettigedes behov og stå i forhold til den bidragspligtiges økonomiske formåen.

Har en af ægtefællerne det fulde og åbenbare ansvar for en skilsmisse, eller lever en af ægtefællerne sammen med en tredjepart, har han/hun ikke krav på ægtefællebidrag. Personer, der deler husstand, anses for at leve sammen.

Ægtefællebidraget kan altid ændres og bringes til ophør. Det bringes til ophør i de tilfælde, hvor det ophører med at være nødvendigt. Det bortfalder automatisk en måned efter brylluppet, hvis den bidragsberettigede gifter sig igen. Det bortfalder efter begæring, hvis den bidragsberettigede lever sammen med en tredjepart.

Underholdskravet kan endvidere gøres til genstand for et forlig, eller den bidragsberettigede kan afstå fra bidraget. En aftale, der er indgået mellem ægtefællerne, er gældende, så længe de omstændigheder, under hvilke den blev indgået, gælder for såvel den bidragsberettigede som den bidragspligtige.

  • andre

Underholdskravet omfatter desuden:

  • ægtefæller i ægteskabet, herunder også under en skilsmissesag og i tilfælde af separation
  • børn i forhold til bedsteforældrene og andre slægtninge i opstigende linje
  • boet efter den førstafdøde ægtefælle, selv i tilfælde af separation, i forhold til den efterlevende ægtefælle
  • svigerbørn i forhold til svigerforældre og omvendt.

Underholdsbidrag er gensidige. Ikke desto mindre kan retten fritage den bidragspligtige helt eller delvis for underholdspligten, hvis den bidragsberettigede groft misligholder sine forpligtelser over for denne.

TopTop

I hvilke tilfælde?

Underholdsbidrag forudsætter, at der er et behov. Alle forventes i det mindst at kunne skaffe sig et udkomme ved arbejde, så det påhviler den bidragspligtige at godtgøre, dels hvorfor han/hun ikke kan arbejde, hvis han/hun er uden arbejde, dels hvorfor han/hun ikke kan betale de underholdsbidrag, den bidragsberettigede kræver, i fald han/hun har arbejde. Underholdsbidragets størrelse fastsættes på grundlag af den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen.

Under skilsmissesagen tages der ved beregningen af underholdsbidragets størrelse hensyn til parrets levevis i ægteskabet, således at den bidragsberettigede ægtefælle har mulighed for at opretholde en levefod, der svarer til den, han/hun havde, mens parret levede sammen.

Efter skilsmissen ændrer situationen sig grundlæggende. Det er nemlig ved skilsmissen, at den indbyrdes forpligtelse, ægtefællerne har til at støtte hinanden, ophører, og at hver af ægtefællerne så vidt muligt bør sørge for sig selv og aktivt skabe sin egen økonomiske fremtid. Underholdsbidraget har karakter af underhold og ikke af erstatning. Det har udelukkende til formål at sikre den skilte ægtefælles udkomme.

Den skilte ægtefælle skal således godtgøre, at han/hun er ude af stand til at påtage sig et lønnet arbejde, og at han/hun ikke har nogen formue og ikke har den fornødne indtægt til at sikre sit eget udkomme. Underholdsbidragets størrelse fastsættes inden for rammerne af den bidragspligtiges økonomiske formåen alene ud fra kriteriet om den bidragsberettigedes manglende personlige fornødenheder.

2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage "underholdsbidrag"?

Så længe barnet er mindreårigt, har det under alle omstændigheder ret til underhold.

TopTop

Når barnet er myndigt, har det ret til underhold, så længe det endnu ikke er blevet økonomisk uafhængigt, navnlig fordi det følger videregående studier eller en faglig uddannelse. Målet er at sikre barnet økonomisk uafhængighed gennem udøvelsen af et erhverv. Da det at følge et studium eller en uddannelse ikke er en absolut ret, kan opretholdelsen af børnebidrag gøres betinget ikke alene af, at barnet passer studierne, men også af, om det består eksamenerne.

Efter forsørgelses- og uddannelsespligtens ophør finder de almindelige regler for underholdspligt anvendelse, forudsat at den bidragssøgende godtgør sit behov.

3. I hvilke tilfælde finder luxembourgsk lovgivning anvendelse?

Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på underholdsbidrag, er gældende i Luxembourg og udgør det almindelige instrument til regulering af lovkonflikter, hvad angår underholdsbidrag, der udspringer af familierelationer, slægtskab, ægteskab og svogerskab, herunder underholdsforpligtelser over for børn, der er født uden for ægteskab. Denne konvention erstatter Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvilken lov der finder anvendelse på børnebidrag, der udelukkende vedrører underholdsbidrag over for mindreårige, og som er gældende i forbindelserne med deltagerstater, der ikke har ratificeret den efterfølgende almindelige konvention.

Haagerkonventionen af 1973 opstiller en almindelig regel, subsidiære regler og fravigelser. I princippet er det lovgivningen i det land, hvor den bidragssøgende har sit sædvanlige opholdssted, som er gældende. Hvis denne lovgivning ikke giver den bidragssøgende adgang til underholdsbidrag, er det parternes fælles nationale lovgivning, der finder anvendelse. Såfremt heller ikke denne lovgivning giver adgang til underholdsbidrag, er det lovgivningen i det jurisdiktionsområde, hvor sagen er anlagt, som er gældende. En undtagelsesordning gælder for slægtninge i sidelinje og besvogrede i tilfælde af ægteskabets opløsning (skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab) , hvis begge parter udelukkende har bopæl i Luxembourg, og hvis en offentlig institution er fordringshaver.

TopTop

Luxembourgsk lovgivning finder navnlig anvendelse på underholdsbidrag i følgende tilfælde:

  • når den bidragssøgende og modparten begge er luxembourgske statsborgere, og når den bidragssøgende har sit sædvanlige opholdssted i Luxembourg
  • når den bidragssøgende har sit sædvanlige opholdssted i Luxembourg
  • når der er anlagt sag ved en luxembourgsk domstol, og lovgivningen i det land, hvor den bidragssøgende har sit sædvanlige opholdssted, eller den fælles nationale lovgivning ikke tillader den bidragssøgende at opnå underholdsbidrag
  • når den bidragssøgende er en luxembourgsk offentlig institution som f.eks. Fonds national de solidarité

Med hensyn til underholdspligten mellem ægtefæller i forbindelse med en sag om opløsning af ægteskab finder luxembourgsk lovgivning anvendelse på afgørelsen om ægteskabets opløsning.

4. Hvilken lovgivning vil de luxembourgske domstole benytte, hvis luxembourgsk lovgivning ikke finder anvendelse?

Hvis den bidragssøgende og modparten begge har deres sædvanlige opholdssted i Luxembourg, finder luxembourgsk lovgivning i princippet anvendelse, undtagen hvis den bidragssøgende i medfør af Haagerkonventionen af 1973 påberåber sig den fælles nationale lovgivning, såfremt de begge er udenlandske statsborgere. Det er da denne fælles udenlandske lovgivning, de luxembourgske domstole anvender.

Den gældende lovgivning i henhold til ovennævnte konvention regulerer i alt væsentligt følgende spørgsmål: tilstedeværelsen af en underholdsforpligtelse, fristen for sagsanlæg, proceshabilitet og søgsmålskompetence samt metoden til beregning af underholdsbidragets størrelse. Uanset indholdet af den gældende lovgivning skal underholdsbidragets størrelse altid fastsættes på grundlag af den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske midler.

TopTop

5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt "underholdsbidrag"?

Den bidragssøgende skal i princippet indgive begæring om underholdsbidrag til Justice de Paix. Knytter begæringen om underholdsbidrag sig til en skilsmisse- eller separationssag, er det den Tribunal d'arrondissement, ved hvilken skilsmisse- eller separationssagen verserer, som træffer afgørelse om tildeling af underholdsbidrag.

6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Den forælder, der har forældremyndigheden over en mindreårig eller har en myndig slægtning i nedstigende linje i sin varetægt, kan indgive begæring til retten om at få tilkendt et bidrag til barnets underhold og uddannelse. Er den bidragssøgende under værgemål, er det alene hans/hendes værge, der er berettiget til at handle på hans/hendes vegne.

7. Hvorledes finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, ud af, hvilken domstol der er kompetent?

Hvad angår begæringer om betaling eller ændringer af underholdsbidrag, kan sagsøgeren efter eget valg henvende sig til retten på det sted, hvor han/hun har bopæl, eller retten på det sted, hvor sagsøgte er bosiddende.

8. Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller offentlig myndighed) ? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da?

Er der ikke tale om en skilsmisse- eller separationssag, kan den bidragssøgende indgive en stævning til Justice de Paix, som skal forkyndes for modparten ved en stævningsmand. De stridende parter har ikke behov for en advokats mellemkomst.

TopTop

Begæres der underholdsbidrag inden for rammerne af en skilsmisse- eller separationssag, skal der indgives en stævning til Tribunal d'arrondissement, som forkyndes for modparten ved en stævningsmand. Det er i dette tilfælde nødvendigt med en advokat.

Den bidragssøgende skal under alle omstændigheder fremlægge dokumenter for retten, som godtgør hans/hendes behov. Der kan f.eks. være tale om lønsedler, skattefritagelsesattester (certificats de non imposition) , arbejdsløshedsattest eller bevis for langtidssygeorlov (attestation de chômage ou de congé longue maladie) , huslejekvitteringer, dokumentation for forsørgelsesberettigede børn, forsørgelses- og uddannelsesudgifter og lån.

9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at indlede en retssag? Hvis ja, hvor stort vil et sådant gebyr kunne forventes at være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger?

Blandt de udgifter, der må påregnes ved en retssag, kan nævnes retsudgifter og sagsomkostninger, som den tabende part kan idømmes helt eller delvis. Desuden kan der i givet fald blive tale om advokatsalærer.

Personer, hvis indtægter anses for utilstrækkelige efter luxembourgsk ret, kan få meddelt retshjælp. Med henblik herpå skal de udfylde et spørgeskema, der kan rekvireres hos den centrale tjeneste for social bistand (service central d’assistance sociale) og indlevere det til den kompetente advokatrådsformand (Bâtonnier de l’Ordre des avocats) , som træffer afgørelse.

Retshjælpen omfatter alle udgifter i forbindelse med de sager, procedurer eller dispositioner, for hvilke den er meddelt. Den dækker f.eks. stempelafgifter og registreringsgebyrer, administrative udgifter, advokatsalærer, stævnings- og fogedgebyrer, notarudgifter og -salærer, retsteknikerudgifter og -honorarer, vidnegodtgørelser, oversætter- og tolkehonorarer, udgifter til gængse attester, rejseudgifter, gebyrer og udgifter i forbindelse med tinglysning, udlæg, arrest, underpant i fast ejendom, underpant i løsøre samt eventuel annoncering i dagblade.

TopTop

10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil tilkende? Hvis der tilkendes et underholdsbidrag, hvorledes vil dette da blive udregnet? Kan domstolens afgørelse tages op til revision, således at der tages hensyn til ændringer i leveomkostninger eller i den familiemæssige status?

  • Støttens form

Under en skilsmisse- eller separationssag og efter en skilsmisse- eller separationsdom har støtten oftest form af et månedligt underholdsbidrag. Støtten kan dog også have form af et kapitalbeløb, som udredes enten i form af en pengesum eller en naturalydelse.

Hvad angår bidraget til at sikre barnets underhold og uddannelse, kan støtten tage form dels af et månedligt børnebidrag, dels helt eller delvis af en direkte betaling af de udgifter, der er afholdt til fordel for barnet. Endelig kan støtten ydes i form af en brugs- og beboelsesret.

Hvis den bidragspligtige godtgør, at han/hun ikke kan betale underholdsbidraget, kan retten bestemme, at vedkommende huser og forsørger det barn, han/hun skylder underholdsbidrag.

  • Beregning af støtten

Der findes ingen referencetabel. Beløbet fastsættes på basis af den bidragspligtiges økonomiske midler og den bidragsberettigedes behov.

  • Indeksregulering

For at tilpasse underholdsbidraget til udviklingen i leveomkostningerne kan dommeren på embeds vegne bestemme, at bidraget skal indeksreguleres i henhold til lovgivningen.

  • Ændring af støtten

Fremkommer der nye oplysninger, kan underholdsbidragets størrelse forhøjes eller nedsættes, eller underholdsbidraget kan bringes til ophør. Medmindre parterne indgår en aftale, gennemføres ændringerne ved rettens mellemkomst.

TopTop

Princippet om, at underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen, er ufravigeligt. Det indebærer, at retten kan ændre størrelsen af et underholdsbidrag, som er fastsat af parterne efter fælles overenskomst. Denne beføjelse står ved magt ikke alene, hvis der sker ændringer i den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges respektive situationer, men også selv om der ikke er sket ændringer, såfremt retten finder, at beløbet er utilstrækkeligt eller for stort.

11. Hvorledes og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt?

Underholdsbidraget udbetales til den bidragsberettigede ægtefælle under en skilsmisse- eller separationssag og efter en skilsmisse- eller separationsdom.

Bidraget til barnets underhold og uddannelse betales enten af en af forældrene til den anden forælder eller til den person, der har fået barnet overdraget i sin varetægt. Når barnet bliver myndigt, kan retten bestemme eller forældrene aftale, at bidraget udbetales helt eller delvis direkte til barnet.

12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragsskyldig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale?

Den bidragsberettigede råder over flere midler til at tvinge en bidragspligtig, som er i restance, til at udrede underholdsbidraget:

På det civilretlige plan:

Den bidragsberettigede råder over flere muligheder:

  • Han/hun kan indgive begæring til retten om at få tilladelse til at søge fyldestgørelse - dog ikke over for en tidligere ægtefælle og med forbehold af tredjemands rettigheder - i den bidragsskyldiges indtægter, arbejdsindkomst og pension, der tilkommer denne, samt i ethvert beløb, som tredjemand måtte skylde den bidragsskyldige i det omfang og på de vilkår, som fastsættes af retten. En sådan afgørelse kan revideres som følge af ændrede omstændigheder.
  • Han/hun kan iværksætte tvangsmidler, dvs. arrest (f.eks. i en bankkonto) , udlæg i løsøregenstande (en bil, smykker osv.) samt i fast ejendom (et hus, en grund osv.).

På det strafferetlige plan:

TopTop

Den bidragsberettigede kan anmode om, at der rejses en straffesag på grund af følgende forhold:

  • Forsætlig misligholdelse af underholdspligten, som straffes med fængsel fra en måned til et år og med en bøde fra 251 EUR til 2 500 EUR eller med en af disse straffe alene. Det forudsætter, at den bidragspligtige over for den bidragsberettigede helt eller devis undlader at betale det underholdsbidrag, han/hun skylder i henhold til loven, eller at han/hun nægter at opfylde disse forpligtelser, selv om han/hun er i stand til dette, eller at han/hun selvforskyldt er ude af stand til at opfylde forpligtelserne.

Der er tale om forældres underholdspligt i forhold til deres børn, ægtefællers indbyrdes underholdspligt og adoptanters underholdspligt i forhold til de adopterede. Overtrædelsen medfører også idømmelse af en skadeserstatning for den materielle eller psykiske skade, som ægteskabets opløsning måtte have afstedkommet.

  • Svigagtig insolvens, som straffes med fængsel fra seks måneder til tre år og med en bøde fra 500 EUR til 12 500 EUR eller med en af disse straffe alene. Det forudsætter, at den bidragsskyldige selv inden retsafgørelsen har planlagt eller forværret insolvensen, dels ved at øge passiverne eller mindske aktiverne, dels ved at skjule værdier med det formål at undgå, at en dom om underholdsbidrag afsagt af en civilretlig domstol, fuldbyrdes.

Med en sådan dom sidestilles retsafgørelser og retsligt godkendte aftaler, som fastslår en forpligtelse til at betale ydelser, støtte eller bidrag til ægtefællernes fællesudgifter, samt de bestemmelser om underholdsbidrag, der er indeholdt i aftaler, som er indgået forud for en skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel).

TopTop

Inden retsforfølgningen indledes, skal det luxembourgske politi meddele den bidragsskyldige et pålæg og optage rapport herom. Har den bidragsskyldige ikke kendt bopæl, er det ikke nødvendigt med et pålæg.

13. Findes der en organisation eller en offentlig myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

Fonds national de solidarité kan efter begæring af den bidragsberettigede inddrive alle underholdsbidrag, som skyldes en ægtefælle eller en slægtning i opstigende eller nedstigende linje. Hvad angår det beløb, der skal inddrives, indtræder Fonds national de solidarité i den bidragsberettigedes rettigheder med hensyn til inddrivelsen af underholdsbidraget. Den bidragsskyldige, som er genstand for inddrivelsen, skal på opfordring af Fonds national de solidarité indbetale det skyldige beløb til formanden for fonden.

14. Kan en sådan organisation eller offentlig myndighed træde i den bidragspligtiges sted?

Fonds national de solidarité kan på visse betingelser betale underholdsbidraget i den bidragsskyldiges sted. Den bidragsberettigede eller dennes lovlige repræsentant skal med henblik herpå fremsende en betalingsanmodning til formanden for Fonds national de solidarité.

Formanden eller dennes stedfortræder imødekommer anmodningen, såfremt den bidragsberettigede godtgør:

  1. at han/hun er lovligt bosiddende i landet, og at han/hun selv eller hans/hendes lovlige repræsentant har haft bopæl i landet i fem år
  2. at underholdsbidraget er fastsat ved en retsafgørelse, som er eksigibel i Storhertugdømmet Luxembourg
  3. at underholdsbidraget hverken har kunnet inddrives helt eller delvis ved et faktisk udøvet privatretligt tvangsmiddel
  4. at han/hun befinder sig i en vanskelig økonomisk situation.

Selv om betingelsen under c) ikke er opfyldt, imødekommes anmodningen, hvis det ser ud til, at anvendelsen af tvangsmidler er dømt til at mislykkes, eller hvis den bidragsskyldige har bopæl i udlandet. Eventuelle indsigelser skal rettes til Juge de Paix på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl, senest 40 dage efter underretningen om formandens afgørelse.

TopTop

Den bidragsberettigede meddeles automatisk retshjælp. Fra det tidspunkt, hvor anmodningen imødekommes, og til Fonds national de solidarité standser betalingerne, kan den bidragsberettigede ikke sagsøge den bidragsskyldige med henblik på inddrivelsen af sine underholdsbidrag.

Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Luxembourg, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet:

15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller offentlig myndighed i Luxembourg?

I henhold til New York-konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet kan den bidragssøgende, der har bopæl i udlandet, rette henvendelse til Procureur Général d’Etat med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag.

16. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes?

Den bidragsberettigede skal rette anmodning til den fremsendende myndighed, dvs. Procureur Général d’Etat. Anmodningen skal ledsages af alle relevante oplysninger, f.eks. en fuldmagt, der giver tilladelse til at handle i den bidragsberettigedes sted, et foto af den bidragsberettigede og om muligt et foto af den bidragsskyldige.

Procureur Général d’Etat

Parquet Général

12, Côte d’Eich

L-1450 Luxembourg

17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed?

Procureur Général d’Etat fremsender akterne til den udenlandske myndighed, medmindre han/hun anser anmodningen for uoverlagt. Denne myndighed kan underrette den udenlandske myndighed om, hvorvidt han/hun finder anmodningen holdbar. Den kan desuden henstille til den udenlandske myndighed, at den bidragsberettigede meddeles retshjælp og fritagelse for gebyrer og omkostninger.

Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Luxembourg:

18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Luxembourg?

Den bidragssøgende, der har bopæl i et andet land end Luxembourg, skal rette henvendelse til den kompetente myndighed i det land, hvor han/hun opholder sig. Han/hun kan ikke rette henvendelse direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Luxembourg.

19. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes?

Irrelevant.

20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed?

Irrelevant.

Yderligere oplysninger

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 18-05-2005

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter luxembourgsk ret? 1.
2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage "underholdsbidrag"? 2.
3. I hvilke tilfælde finder luxembourgsk lovgivning anvendelse? 3.
4. Hvilken lovgivning vil de luxembourgske domstole benytte, hvis luxembourgsk lovgivning ikke finder anvendelse? 4.
5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt "underholdsbidrag"? 5.
6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvorledes finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, ud af, hvilken domstol der er kompetent? 7.
8. Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller offentlig myndighed) ? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da? 8.
9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at indlede en retssag? Hvis ja, hvor stort vil et sådant gebyr kunne forventes at være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger? 9.
10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil tilkende? Hvis der tilkendes et underholdsbidrag, hvorledes vil dette da blive udregnet? Kan domstolens afgørelse tages op til revision, således at der tages hensyn til ændringer i leveomkostninger eller i den familiemæssige status? 10.
11. Hvorledes og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt? 11.
12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragsskyldig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale? 12.
13. Findes der en organisation eller en offentlig myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan en sådan organisation eller offentlig myndighed træde i den bidragspligtiges sted? 14.
Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Luxembourg, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet: Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Luxembourg, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet:
15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller offentlig myndighed i Luxembourg? 15.
16. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed? 17.
Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Luxembourg: Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Luxembourg:
18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Luxembourg? 18.
19. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes? 19.
20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed? 20.
 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige