Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Litauen

Seneste opdatering : 12-04-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Litauen

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begrebet "underholdspligt" i henhold til litauisk ret? 1.
2. Under hvilke omstændigheder skal en person betale underholdsbidrag til en anden person? 2.
3. Indtil hvilken alder har et barn underholdskrav? 3.
4. Hvor kan man få hjælp til sig selv eller sine børn?

Skal man henvende sig til en bestemt organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt underholdsbidrag? 4.

5. Hvordan ved den, der ønsker at anlægge sag om underholdsbidrag ved retten, hvilken ret der er kompetent? 5.
6. Kan der indgives en begæring på vegne af en anden person, f.eks. en slægtning eller et barn, som har behov for støtte? Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da? 6.
7. Kan sagsøgeren få retshjælp, hvis dennes egne økonomiske midler er utilstrækkelige? 7.
8. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil træffe afgørelse om? Hvordan fastlægges underholdsbidragets størrelse? Kan domstolens afgørelse ændres for at tage hensyn til prisudviklingen og ændrede omstændigheder? 8.
9. Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget? 9.
10. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan vedkommende så tvinges til at gøre det? 10.
11. Findes der en særlig organisation eller særlige myndigheder, der kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 11.
12. Kan de træde ind og betale underholdsbidraget eller en del heraf på den bidragspligtiges vegne? 12.
13. Er det muligt at anmode om hjælp hos særlige organisationer eller myndigheder i Litauen eller i udlandet? 13.
14. Hvad er adressen for disse organisationer eller myndigheder? Hvordan kan de kontaktes? Hvor fås de nødvendige ansøgningsformularer? Hvilke dokumenter skal vedlægges ansøgningen? Skal de oversættes? Skal de attesteres? 14.
15. Hvilken støtte kan udenlandske institutioner yde? 15.
16. Er der behov for en retsafgørelse, for at en litauisk eller udenlandsk institution eller myndighed kan yde støtte? I hvilket land skal afgørelsen i givet fald træffes? Hvilken støtte kan der ydes, hvis der er tale om et fremmed land? Kan det lade sig gøre at modtage retshjælp, selv om man ikke kan betale? 16.

 

1. Hvad dækker begrebet "underholdspligt" i henhold til litauisk ret?

Begrebet "underholdspligt" findes ikke i litauisk ret. Ud fra reglerne om underhold kan det imidlertid udledes, at der er tale om følgende former for pligt: en forælders underholdspligt over for et barn under myndighedsalderen, fraskiltes underholdspligt over for en tidligere ægtefælle, der har behov for støtte (medmindre sidstnævnte var skyld i skilsmissen), separeredes underholdspligt over for en ægtefælle, der har behov for støtte (medmindre sidstnævnte var skyld i separationen), et voksent barns underholdspligt over for forældre, der er ude af stand til at arbejde, og som har behov for støtte, en voksen brors eller søsters underholdspligt over for en bror eller søster under myndighedsalderen, hvis de er i stand til at opfylde en sådan pligt, børnebørns underholdspligt over for bedsteforældre, der er ude af stand til at arbejde, og som har behov for støtte, hvis de er i stand til at opfylde en sådan pligt samt bedsteforældres underholdspligt over for umyndige børnebørn, der har behov for støtte, hvis de er i stand til at opfylde en sådan pligt.

2. Under hvilke omstændigheder skal en person betale underholdsbidrag til en anden person?

  • Forældre har underholdspligt over for børn under myndighedsalderen. Hvis en forælder eller forældre til et barn under myndighedsalderen ikke opfylder denne pligt, tilkender retterne underhold på grundlag af et krav fremsat af barnets forældre, værge (formynder) eller et offentligt organ, der har til opgave at forsvare barnets rettigheder. Forældre, der bliver skilt efter fælles aftale, eller som bliver separeret, skal indgå en aftale, der forpligter dem til at forsørge børn under myndighedsalderen. En sådan aftale skal godkendes af retten. Hvis en af forældrene ikke opfylder aftalen efter dens godkendelse, kan den anden forælder anmode retten om tvangsfuldbyrdelse. Hvis forældrene bliver skilt eller separeret uden at nå frem til en aftale om forsørgelse af børn under myndighedsalderen, er det retten, der afgør spørgsmålet om underholdspligten. Hverken et barns adskillelse fra sine forældre eller indførelse af restriktioner med hensyn til forældremyndigheden fritager forældrene for deres underholdspligt over for deres barn.
  • Ved skilsmisse, hvor underholdsspørgsmålet ikke afklares efter fælles aftale mellem ægtefællerne, tildeles der underhold til den part, der anmoder herom, medmindre han eller hun ikke var skyld i ægteskabets opløsning. En ægtefælle er ikke berettiget til underholdsbidrag, hvis vedkommendes formue eller indkomst er tilstrækkelig til, at han eller hun kan forsørge sig selv. Det antages, at en ægtefælle har behov for underhold, hvis han eller hun opdrager et barn under myndighedsalderen, som tilhører ham eller hende og den tidligere ægtefælle, og hvis han eller hun er forhindret i at arbejde på grund af alderdom eller sygdom.
  • Hvis en person (en tidligere ægtefælle eller forælder), der er pålagt at betale underholdsbidrag, afgår ved døden, overgår underholdspligten til denne persons arvinger, hvis arven muliggør dette.
  • Når en ret træffer afgørelse om et ægtepars separation, tildeles der underholdsbidrag til den part, der anmoder herom, og det betales af den part, der er skyld i separationen.
  • Voksne børn skal forsørge forældre, der er ude af stand til at arbejde, og som har behov for støtte. Underholdsbidraget betales enten efter fælles aftale eller i henhold til en domstolsafgørelse.
  • Voksne søskende, som er i stand til det, skal forsørge deres brødre og søstre under myndighedsalderen, hvis de mister deres forældre eller af andre årsager ikke forsørges af forældrene. Underholdsbidraget betales frivilligt eller i henhold til en domstolsafgørelse.
  • Voksne børn, som er i stand til det, skal forsørge bedsteforældre, der er ude af stand til at arbejde, og som har behov for støtte. Underholdsbidraget betales enten frivilligt eller i henhold til en domstolsafgørelse.
  • Bedsteforældre, der er i stand til det, skal forsørge børnebørn under myndighedsalderen, som har behov for støtte, hvis de mister deres forældre eller af andre årsager ikke forsørges af forældrene. Underholdsbidraget betales frivilligt eller i henhold til en domstolsafgørelse.

3. Indtil hvilken alder har et barn underholdskrav?

Forældre skal forsørge deres børn, indtil de når myndighedsalderen, dvs. 18 år, bortset fra tilfælde, hvor barnet er ude af stand til at arbejde på grund af invaliditet, som gør, at det ikke anses for at have nået myndighedsalderen. Forældrenes underholdspligt over for deres børn hører desuden ikke op, når børnene bliver myndige, hvis de stadig er i gang med en uddannelse på gymnasieniveau i dagtimerne, med videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse, ikke er fyldt 24 år og har behov for støtte. Der er underholdspligt over for voksne børn, der er i gang med uddannelse på gymnasieniveau, med videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse, indtil de har afsluttet deres studier eller er fyldt 24 år, afhængigt af, hvilket kriterium der opfyldes først.

TopTop

4. Hvor kan man få hjælp til sig selv eller sine børn?

Skal man henvende sig til en bestemt organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt underholdsbidrag?

Ansøgninger om underholdsbidrag indgives ved domstolene.

5. Hvordan ved den, der ønsker at anlægge sag om underholdsbidrag ved retten, hvilken ret der er kompetent?

Civile sager behandles altid ved distriktsretten i første instans med en eller to undtagelser, som nævnes i den litauiske civilret. Normalt afhænger valget af ret af, hvor sagsøgte bor. Krav om underholdsbidrag kan imidlertid også behandles af retten for det område, hvor sagsøgeren har sin bopæl. Det vil sige, at der kan fremsættes krav enten i den jurisdiktion, hvor sagsøgte har sin bopæl, eller i den jurisdiktion, hvor sagsøgeren bor. Distriktsretternes territoriale jurisdiktion er fastlagt i lov af 15. juni 1994 om oprettelse af Litauens Højesteret, Litauens Appelret og de regionale retter, som fastsætter de regionale retters og distriktsretternes territoriale jurisdiktion og reviderer beføjelserne for Litauens offentlige anklager.

6. Kan der indgives en begæring på vegne af en anden person, f.eks. en slægtning eller et barn, som har behov for støtte? Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da?

Ansøgninger om underholdsbidrag til et barn kan indgives ved retten af en af barnets forældre, en værge (formynder) eller en offentlig organisation, der har til opgave at forsvare barnets rettigheder.

TopTop

I andre tilfælde indbringes begæringerne om underholdsbidrag personligt af den person, der ønsker at opnå underholdsbidrag.

7. Kan sagsøgeren få retshjælp, hvis dennes egne økonomiske midler er utilstrækkelige?

Efter litauisk civilret omfatter omkostninger i forbindelse med sagsanlæg officielle afgifter og retsgebyrer. Ifølge artikel 83, stk. 1, i de civilretlige bestemmelser fritages sagsøgerne for at betale officielle afgifter i sager vedrørende underholdsbidrag. Ifølge Litauens lovgivning om offentlig retshjælp er litauiske borgere, borgere fra andre EU-medlemsstater og andre fysiske personer, der opholder sig lovligt i Litauen eller en anden EU-medlemsstat, berettiget til sekundær retshjælp, som også dækker omkostninger ved sagsanlæg i henhold til civilretten, forudsat at deres formue og årsindkomst ikke overskrider de grænser for ydelse af retshjælp, der er fastsat af den litauiske stat. Borgere fra andre EU-medlemsstater og fysiske personer, der lovligt opholder sig i andre medlemsstater, kan imidlertid kun modtage retshjælp i forbindelse med grænseoverskridende tvister. Der kan også anmodes om sekundær retshjælp, uanset de formue- og indkomstlofter for retshjælp, der er fastsat af den litauiske stat, af personer, der er berettigede til social sikring efter Litauens lov om kontant socialhjælp til lavindkomstfamilier (enlige) Lithuanian Law on cash social assistance for low-income families (single residents) lietuviu kalba, og personer, der kan bevise, at de af objektive årsager ikke kan disponere over deres ejendom og ressourcer og derfor ikke overskrider de formue- og indkomstgrænser, der er fastsat af den litauiske stat for modtagere af retshjælp. (Yderligere oplysninger findes på adressen http://www.teisinepagalba.lt English - lietuviu kalba).

TopTop

8. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil træffe afgørelse om? Hvordan fastlægges underholdsbidragets størrelse? Kan domstolens afgørelse ændres for at tage hensyn til prisudviklingen og ændrede omstændigheder?

Underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle kan bestå i udbetaling af ét enkelt beløb, et fast månedligt beløb eller overdragelse af formuegoder. Når et par bliver skilt eller separeret, og en ret træffer afgørelse om tildeling af underholdsbidrag til en bidragssøgende og om dets størrelse, skal den tage hensyn til ægteskabets varighed, behovet for underhold, begge parters økonomiske situation, helbred, alder og erhvervsevne, en arbejdsløs ægtefælles muligheder for at finde et arbejde og andre vigtige faktorer. Hvis der er tilkendt underholdsbidrag i form af regelmæssige betalinger, kan begge de tidligere ægtefæller som følge af en signifikant ændring af omstændighederne anmode om en forhøjelse, nedsættelse eller annullering af underholdsbidraget.

Et barn under myndighedsalderen kan tilkendes underholdsbidrag i form af regelmæssige månedlige betalinger, et engangsbeløb eller overdragelse af formuegoder. Underholdsbidraget skal modsvare barnets behov og forældrenes økonomiske situation, og det skal være tilstrækkeligt til at sikre barnet under dets opvækst. Hvis der efter en retsafgørelse om tildeling af underholdsbidrag sker en grundlæggende ændring af parternes økonomiske situation, kan retten - på foranledning af barnet, faderen, moderen, en offentlig organisation med ansvar for at forsvare barnets rettigheder eller den offentlige anklager – nedsætte eller forhøje underholdsbidraget og ændre underholdsbidragets form. De mulige grunde til at anmode om ændring af underholdsbidraget omfatter f. eks. en forbedring eller forværring af faderens eller moderens økonomiske situation eller en ændring af barnets behov. Underholdsbidraget kan forhøjes som følge af supplerende forsørgelsesudgifter for barnet (hvis barnet er sygt eller kvæstet eller kræver pleje eller konstant overvågning). Om nødvendigt kan retten kræve betaling af enhver form for behandling, som et barn måtte have behov for.

TopTop

9. Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Retten afgør, hvordan underholdsbidraget udbetales: som et engangsbeløb, som en regelmæssig månedlig betaling eller ved overdragelse af formuegoder. Underholdsbidraget betales til den tidligere ægtefælle, som har brug for det (eller den øjeblikkelige ægtefælle ved separation).

Hvad angår underholdsbidrag til et barn under myndighedsalderen, tilkender retten barnet underholdsbidrag, men udpeger også barnets far, mor eller værge (formynder), som ansvarlige for at varetage barnets tarv og forvalte midlerne. Barnets far eller mor har brugsretten over barnets underholdsbidrag. Hvis barnet har en værge (formynder), tilkendes barnet underholdsbidraget. Værgen (formynderen) udpeges til at forvalte midlerne og formuegoderne.

10. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan vedkommende så tvinges til at gøre det?

Hvis den bidragspligtige ikke efterlever rettens afgørelse om tildeling af underholdsbidrag, kan sagsøgeren skriftligt anmode retten om en fuldbyrdelsesordre. Hvis en af forældrene ikke opfylder en aftale om børnebidrag efter dens godkendelse, kan den anden forælder anmode retten om en fuldbyrdelsesordre. Sagsøgeren udpeger en foged, der skal sørge for efterlevelse af stævningen eller retsafgørelsen. Jf. besvarelsen af spørgsmål 11.

I forbindelse med en afgørelse om tildeling af børnebidrag kan retten om nødvendigt pålægge barnets forældre (eller en af dem) at pantsætte deres ejendom. Manglende efterlevelse af en retsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag medfører, at der sker fyldestgørelse i den pantsatte ejendom efter den gældende lovgivning. Samme procedure anvendes i forbindelse med underhold af tidligere ægtefæller ved skilsmisse eller ved separation.

TopTop

11. Findes der en særlig organisation eller særlige myndigheder, der kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

En foged vil bistå med fuldbyrdelse af retsafgørelser og om nødvendigt træffe foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse. En foged er en person, der udpeges og bemyndiges af staten til tvangsfuldbyrdelse af stævninger, kendelser m.m., til at verificere de faktiske omstændigheder, til at forkynde stævninger og varetage andre opgaver, der er fastsat i lovgivningen.

Ved modtagelse af en stævning eller en retsafgørelse iværksætter fogeden fuldbyrdelsen i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Han kan indkalde den bidragspligtige og den person, der skyldes penge, og opfordre dem til at foreslå måder, hvorpå rettens afgørelse kan efterleves, og sende den bidragspligtige rykkerbreve. Hvis den bidragspligtige ikke efterlever rettens afgørelse inden for den frist, der er fastsat i rykkerskrivelsen, indleder fogeden tvangsfuldbyrdelsen senest ti dage efter udløbet af fristen for efterlevelse. Underholdsbidraget inddrives ved at der gøres udlæg i den bistandspligtiges løn eller andre former for indkomst. Hvis en person ikke betaler de regelmæssige underholdsbidrag, han eller hun er blevet pålagt at betale, men ikke arbejder og ikke har andre indtægtskilder, fyldestgøres underholdsbidraget i vedkommendes formuegoder.

12. Kan de træde ind og betale underholdsbidraget eller en del heraf på den bidragspligtiges vegne?

Nej. Staten vil imidlertid forsørge børn under myndighedsalderen, som i en periode på mere end måned ikke modtager underholdsbidrag fra deres far, mor eller andre nære slægtninge, som er i stand til at forsørge dem. Statens bidrag til barnets underhold er en social ydelse.

TopTop

SITUATIONER, HVOR DEN BIDRAGSPLIGTIGE BOR I UDLANDET:

13. Er det muligt at anmode om hjælp hos særlige organisationer eller myndigheder i Litauen eller i udlandet?

For at en litauisk retsafgørelse om tildeling af underholdsbidrag kan fuldbyrdes i udlandet skal den anerkendes og erklæres for retskraftig af den kompetente ret i det pågældende land. Proceduren for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i EU-medlemsstater er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Enhver, der ønsker at få anerkendt en litauisk retsafgørelse i udlandet, skal selv indsende en anmodning herom til den relevante udenlandske ret eller institution ledsaget af eventuelt krævede dokumenter.

Ifølge den litauiske lovgivning om offentlig retshjælp kan der ydes primær retshjælp (f.eks. juridisk rådgivning og juridiske konsultationer) til de berørte parter. Retten til primær retshjælp gælder for alle litauiske borgere, borgere fra andre medlemsstater, andre fysiske personer, der er bosiddende i Litauen eller i en anden EU-medlemsstat og andre personer, der er omhandlet i internationale traktater, som Litauen har undertegnet.

Ansøgninger om retshjælp kan indgives direkte til den pågældende institution i den EU-medlemsstat, som ansøgeren ønsker skal anerkende retsafgørelsen. Ansøgninger kan også indsendes via Litauens justitsministerium. Ansøgningen skal oversættes til EU-medlemsstatens officielle sprog eller et af det pågældende lands officielle sprog, som også er et officielt sprog for EU-institutionerne eller et andet sprog, der er godkendt af den anden medlemsstat og meddelt Kommissionen. (Yderligere oplysninger: se artikel 29 i Litauens lov om offentlig retshjælp, bl.a. på følgende websted: http://www.teisinepagalba.lt/ English - lietuviu kalba).

TopTop

14. Hvad er adressen for disse organisationer eller myndigheder? Hvordan kan de kontaktes? Hvor fås de nødvendige ansøgningsformularer? Hvilke dokumenter skal vedlægges ansøgningen? Skal de oversættes? Skal de attesteres?

Ansøgningen skal indgives til den relevante ret eller institution, som har kompetence der, hvor den bidragspligtige har sin bopæl i udlandet. De pågældende retter og institutioner er nævnt i bilag II til den forordning, der henvises til i svaret på spørgsmål 13 og i det europæiske retsatlas for civile sager (/justice_home/judicialatlascivil/html/index_da.htm). Ansøgningen skal ledsages af en kopi af den litauiske retsafgørelse, som ønskes anerkendt og standardformularen fra den ret i første instans, der traf afgørelsen. (Denne formular kan downloades på litauisk på det litauiske justitsministeriums hjemmeside. Klik på "Bendradarbiavimas" på hjemmesiden www.tm.lt English - lietuviu kalba og derefter på "dokumentų formos" i sidemenuen). Hvis retten eller de kompetente myndigheder kræver det, skal der indgives en oversættelse af dokumenterne. Oversættelsen skal attesteres af en kompetent person i en af medlemsstaterne. Udfyldte formularer og dokumenter, der udstedes af en ret, skal attesteres med et officielt retsstempel.

Hvis man ønsker primær offentlig retshjælp i Litauen, skal der indgives ansøgning til den kompetente kommunale institution for den oplyste bopæl eller, hvis der ikke er oplyst en bopæl, til den kompetente institution i den kommune, hvor man bor.

15. Hvilken støtte kan udenlandske institutioner yde?

Kompetente institutioner i andre EU-medlemsstater kan tilvejebringe oplysninger om ansøgningsproceduren, om krav vedrørende ansøgningsformularen og om andre spørgsmål vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af litauiske retsafgørelser i de pågældende medlemsstater.

16. Er der behov for en retsafgørelse, for at en litauisk eller udenlandsk institution eller myndighed kan yde støtte? I hvilket land skal afgørelsen i givet fald træffes? Hvilken støtte kan der ydes, hvis der er tale om et fremmed land? Kan det lade sig gøre at modtage retshjælp, selv om man ikke kan betale?

Der kræves ingen retsafgørelse, for at der kan ydes retshjælp til personer i Litauen. Primær retshjælp skal ydes med det samme, når en person indgiver en ansøgning til den kompetente kommunale institution. Hvis den ikke kan ydes med det samme, skal ansøgeren have at vide, hvornår det kan ske inden for de efterfølgende fem dage. Retshjælpen ydes gratis.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Litauen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 12-04-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige